Legislator Case Law & Legislation
L19720007064 DK

Bekendtgørelse af bidragsoverenskomst af 28. marts 1972 med Den asiatiske Udviklingsbank.

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1972 70 Valid

Artikel 1: Bidraget

Bidragyderen vil på den nedenfor amførte måde bidrage til bankens samlede specialfonds med et beløb på 15 (femten) millioner danske kroner (i det følgende benævnt bidraget), der skal overføres til diverse-specialfonden.

Bekendtgørelse (international) 1972 70 Valid

Artikel 2: Anvendelse af specialfondsregulativerne

Medmindre andet er bestemt heri, finder de af banken den 17. september 1968 vedtagne regler og regulativer for specialfonds (i det følgende benævnt regulativerne) anvendelse på bidraget.

Bekendtgørelse (international) 1972 70 Valid

Artikel 3: Betalingsmåde

Inden tres dage regnet fra bidragsoverenskomstens ikrafttræden skal hele bidragsbeløbet betales kontant ved indsættelse på

i Danmarks Nationalbank.

Bekendtgørelse (international) 1972 70 Valid

Artikel 4: Udnyttelse af bidraget

a) Banken kan anvende bidraget i alle former for den virksomhed, der omtales i regulativernes artikel 4.02, til finansiering af de omkostninger og udgifter, som omtales i denne artikels afsnit b), idet bidraget dog kun må anvendes til finansiering af bistand, der skal tilbagebetales.

b) Bidraget kan anvendes til finansiering

af

i) køb af varer, der er produceret i, og tjenesteydelser, der tilvejebringes fra Danmark, fra andre lande, som har bidraget til fonds, der oprettes eller forvaltes af banken i medfør af regulativernes artikel 2.01 a), stk. i), iii) eller iv), og fra de udviklingslande, som er medlemmer af banken

ii) transport- og forsikringsomkostninger i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser, der finansieres af bidraget

iii) lokale udgifter i det omfang og på de betingelser, der fra tid til anden aftales mellem bidragyderen og banken

iv) forvaltningsudgifter, der opkræves i overensstemmelse med regulativernes artikel 7.01, og

v) andre omkostninger og udgifter, der af bidragyderen fra tid til anden måtte godkendes til at finansieres af bidraget.

c) Alle de beløb, der modtages af banken som tilbagebetaling af dele af lån eller anden bistand, der skal tilbagebetales, og al indtægt hidrørende fra bidraget, bortset fra det i regulativerne omhandlede ekspeditionsgebyr, skal efter dækning af eventuelle forvaltningsudgifter, der opkræves i medfør af regulativernes artikel 7.01, overføres til bidraget og udgøre en del af dette og være til rådighed for yderligere anvendelse som en del af diverse-specialfonden, hvorved nævnte beløb ikke vil være undergivet de krav og begrænsninger, der er anført i denne Artikels afsnit a) og b).

d) De aftaler, som banken træffer med modtagerlandene vedrørende indkøb, transport og forsikring samt lokale udgifter, skal være i overensstemmelse med den politik og de retningslinier, som banken fra tid til anden vedtager for sin særlige virksomhed: dog på den betingelse, at alle forsendelser af varer, der finansieres af bidraget, skal ske i overensstemmelse med princippet om skibes frie deltagelse i den internationale handel i fri og lige konkurrence.

Bekendtgørelse (international) 1972 70 Valid

Artikel 5: Beretninger

Foruden de oplysninger, der indeholdes i de i regulativerne foreskrevne beretninger, skal banken inden tres dage efter udløbet af hvert dansk finansår (d.v. s. den 31. marts) tilstille bidragyderen en detaljeret regnskabsopgørelse med status for hvert projekt eller program, som finansieres af midler hidrørende fra bidraget.

Bekendtgørelse (international) 1972 70 Valid

Artikel 6: Samråd

Parterne påtager sig efter begæring fra den ene part at rådføre sig med hinanden om alle spørgsmål vedrørende denne overenskomsts gennemførelse og anvendelse. Et sådant samråd kan finde sted gennem bidragyderens repræsentant i bankens bestyrelse.

Bekendtgørelse (international) 1972 70 Valid

Artikel 7: Tilbagebetaling

Bidragyderen kan forlange bidraget og de påløbne midler, der stammer herfra, tilbagebetalt helt eller delvis i overensstemmelse med regulativernes artikel 8.03.

Bekendtgørelse (international) 1972 70 Valid

Artikel 8: Ikrafttræden

Denne overenskomst træder i kraft den 1. april 1972.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har parterne gennem deres dertil behørigt befuldmægtigede repræsentanter ladet denne overenskomst undertegne i to eksemplarer på engelsk i Manila den 28. marts 1972.

For Danmarks regering

Ian B. Robertson

For Den asiatiske Udviklingsbank

Takeshi Watanabe

Udenrigsministeriet, den 7. september 1972.

K. B. Andersen.

Bekendtgørelse (international) 1972 70 Valid

Bekendtgørelse af bidragsoverenskomst af 28. marts 1972 med Den asiatiske Udviklingsbank.

Den 28. marts 1972 undertegnedes i Manila følgende bidragsoverenskomst mellem Danmark og Den asiatiske Udviklingsbank

BIDRAGSOVERENSKOMST

(Diverse-specialfonden)

mellem Danmarks regering og Den asiatiske

Udviklingsbank

DA Den asiatiske Udviklingsbank (i det følgende benævnt banken) ifølge sin oprettelsesoverenskomst er bemyndiget til at udøve særlig virksomhed i udviklingslandene blandt dens medlemslande ved ydelse af bl. a. lån med længere løbetid, længere afdragsfrie perioder og/eller lavere rentesatser end de vilkår, der af banken er fastsat for dens almindelige virksomhed, samt af teknisk bistand, der tjener dens formål og er et led i dens virksomhed, og til dette formål har oprettet visse specialfonds, og

DA Danmarks regering (i det følgende benævnt bidragyderen) har givet udtryk for sit ønske om at bistå banken ved at bidrage til visse specialfonds med et beløb af den størrelse og på de betingelser, der er anført nedenfor,

ER parterne enige om følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →