Bekendtgørelse af europæisk konvention af 30. november 1964 om straf for færdselsforseelser.

Artikel 1

1. Når en person, der har bopæl inden for en kontraherende parts territorium, har begået en færdselsforseelse inden for en anden kontraherende parts territorium, kan, eller hvis dens lovgivning kræver det, skal den stat, hvori forseelsen er begået anmode bopælsstaten om at foretage retsforfølgning, hvis den ikke selv har gjort det, eller hvis den efter at have gjort de det for umuligt at gennemføre sagen til endelig afgørelse eller at fuldbyrde straffen fuldt ud.

2. Når der, efter at lovovertræderen har haft lejlighed til at fremkomme med sit forsvar, i forseelsesstaten er afsagt en dom eller truffet en administrativ afgørelse, der opfylder fuldbyrdelsesbetingelserne, kan denne stat anmode bopælsstaten om at fuldbyrde dommen eller afgørelsen.

3. Bopælsstaten skal behandle anmodningen om retsforfølgning eller fuldbyrdelse i henhold til de nedenfor anførte bestemmelser. Den skal dog ikke være forpligtet til at fuldbyrde udeblivelsesdomme.

Artikel 2

1. Den færdselsforseelse, for hvilken der anmodes om retsforfølgning eller fuldbyrdelse i henhold til artikel 1, skal være strafbar både efter forseelsesstatens og bopælsstatens lovgivning.

2. Ved retsforfølgning eller straffuldbyrdelse skal bopælsstatens lovgivning anvendes, men det forudsættes, at man herved alene lægger de færdselsregler, der gælder på forseelsesstedet, til grund.

Afsnit II

Retsforfølgning i bopælsstaten

Artikel 3

Bopælsstatens myndigheder skal være kompetente til efter anmodning fra forseelsesstaten at foretage retsforfølgning for en færdselsforseelse, der er begået på denne stats territorium.

Artikel 4

Vedkommende myndigheder i bopælsstaten skal behandle enhver anmodning om retsforfølgning, som de modtager i henhold til artikel 1 og 2, og skal i overensstemmelse med deres egen lovgivning træffe beslutning om, hvad der skal foretages i anledning af anmodningen.

Artikel 5

1. Når forseelsesstaten har fremsat anmodning om retsforfølgning i henhold til artikel 1, kan den ikke længere foretage retsforfølgning af lovovertræderen eller fuldbyrde en afgørelse, der er truffet over for ham.

2. Forseelsesstaten kan genoptage retsforfølgningen eller fuldbyrdelsen;

a) når bopælsstaten har underrettet forseelsesstaten om, at den ikke har foretaget videre i anledning af anmodningen;

b) når den på grund af senere fremkomne oplysninger har meddelt bopælsstaten, at den trækker sin anmodning tilbage, og dette sker, før der er indledet domsforhandling i første instans, eller der er truffet en administrativ afgørelse i bopælsstaten.

Artikel 6

1. I anmodningen om retsforfølgning skal anføres datoen for vedkommende myndigheds anmodning herom.

I forseelsesstaten skal forældelsesfristen for retsforfølgning afbrydes fra denne dato at regne. Forældelsesfristen skal løbe videre i fuldt omfang fra datoen for den i artikel 5, stk. 2 a) og b), nævnte meddelelse om, at der ikke er foretaget videre i anledning af anmodningen, eller at denne er trukket tilbage, og senest efter seks måneders forløb fra anmodningen om retsforfølgning.

2. I bopælsstaten skal forældelsesfristen først begynde at løbe fra datoen for modtagelsen af anmodningen om retsforfølgning.

Såfremt der i denne stat kræves en begæring fra den forurettede som betingelse for, at retsforfølgning kan iværksættes, skal forældelsesfristen for sådan begæring regnes fra den dag, da anmodningen om retsforfølgning blev modtaget.

Artikel 7

Dokumenter, der udfærdiges af forseelsesstatens judicielle og administrative myndigheder, skal have retsgyldighed i bopælsstaten, som om de var udstedt af denne stats egne myndigheder, og omvendt.

Afsnit III

Fuldbyrdelse i bopælsstaten

Artikel 8

Bopælsstatens myndigheder skal være kompetente til efter anmodning fra forseelsesstaten at fuldbyrde de i artikel 1, stk. 2, nævnte afgørelser. Afgørelserne skal fuldbyrdes efter bopælsstatens lovgivning, når anmodningens ægthed og dens overensstemmelse med denne konventions bestemmelser er konstateret. Bopælsstaten skal være kompetent til at træffe bestemmelse om betinget løsladelse. Benådning kan meddeles enten af bopælsstaten eller af forseelsesstaten.

Artikel 9

1. Fuldbyrdelse i bopælsstaten må ikke finde sted

a) såfremt der i denne stat er truffet endelig afgørelse over for lovovertræderen for den samme forseelse;

b) Såfremt straffen er forældet efter forseelsesstatens eller bopælsstatens lovgivning;

c) såfremt lovovertræderen har opnået amnesti eller benådning i bopælsstaten eller forseelsesstaten.

2. Bopælsstaten kan afslå fuldbyrdelse;

a) såfremt vedkommende myndigheder i denne stat har besluttet ikke at indlede retsforfølgning eller at standse en allerede påbegyndt retsforfølgning for den samme handling;

b) såfremt den handling, som afgørelsen vedrører, også er under retsforfølgning i denne stat;

c) i det omfang, hvori denne stat skønner, at en fuldbyrdelse ville krænke dens grundlæggende retsprincipper eller ville være uforenelig med principperne for anvendelsen af dens egne straffebestemmelser, for eksempel såfremt lovovertræderen på grund af sin alder ikke kunne være dømt i denne stat.

Artikel 10

Fremsættes der i henhold til artikel 1, stk. 2, anmodning om fuldbyrdelse af anden straf end bøde, skal bopælsstaten, når det findes påkrævet, i stedet for den i forseelsesstaten idømte straf fastsætte en sådan straf, der efter bopælsstatens lovgivning gælder for en tilsvarende forseelse.

Denne straf skal så vidt muligt være af samme art som den, der er pålagt ved den afgørelse, om hvis fuldbyrdelse der er fremsat begæring. Den må ikke overstige den i bopælsstatens lovgivning hjemlede højeste straf og må heller ikke være strengere i art eller varighed end den af forseelsesstaten pålagte straf. Ved straffens fastsættelse kan bopælsstatens myndigheder ligeledes tage hensyn til den måde, hvorpå straffen sædvanligvis fuldbyrdes i denne stat.

Artikel 11

Fremsættes der anmodning om fuldbyrdelse af en bødestraf, skal bopælsstaten opkræve beløbet efter reglerne i sin lovgivning. Det opkrævede beløb kan dog ikke overstige det højeste beløb, der efter denne lovgivning kan pålægges for en tilsvarende forseelse, eller - såfremt der ikke er fastsat et sådant højeste beløb - det bødebeløb, der sædvanligvis idømmes i bopælsstaten for en sådan forseelse.

Artikel 12

Betales bøden ikke, skal bopælsstaten efter anmodning fra forseelsesstaten anvende de i dens egen lovgivning hjemlede tvangsforanstaltninger eller forvandlingsstraffe.

Bopælsstaten kan ikke fuldbyrde en i forseelsesstatens afgørelse fastsat tvangsforanstaltning eller forvandlingsstraf, som medfører frihedsberøvelse, medmindre forseelsesstaten udtrykkeligt har anmodet herom.

Artikel 13

Forseelsesstaten kan ikke længere fuldbyrde nogen afgørelse, der er truffet over for lovovertræderen, medmindre den har modtaget underretning fra bopælsstaten om, at, denne afslår eller ikke er i stand til at fuldbyrde afgørelsen.

Afsnit IV

Almindelige bestemmelser

Artikel 14

1. Anmodninger i henhold til artikel 1 skal fremsættes skriftligt.

2. En anmodning om retsforfølgning skal ledsages af alle erklæringer, rids, fotografier og andre dokumenter vedrørende forseelsen, i original eller behørigt bekræftet genpart, samt af en afskrift af de lovbestemmelser, der i forseelsesstaten finder anvendelse på

Artikel 22

Bopælsstaten skal være berettiget til efter anmodning fra forseelsesstaten at opkræve de i denne påløbne sagsomkostninger.

Såfremt den opkræver disse omkostninger, er den kun forpligtet til at refundere forseelsesstaten honorarer til sagkyndige.

Artikel 23

De i bopælsstaten påløbne omkostninger ved retsforfølgning og fuldbyrdelse skal ikke refunderes.

Afsnit V

Afsluttende bestemmelser

Artikel 24

I denne konvention

a) betyder »færdselsforseelse« enhver forseelse, der er anført i den »fællesfortegnelse over færdselsforseelser«, der er optaget som bilag til denne konvention;

b) betyder »forseelsesstaten« den stat, der er part i nærværende konvention, og inden for hvis territorium en færdselsforseelse er begået.

c) betyder »bopælsstaten« den stat, der er part i nærværende konvention, og hvori den person, der har begået en færdselsforseelse, har bopæl;

d) betyder »færdselsregler« de regler, der er indeholdt i pkt. 4-7 i den som bilag I til denne konvention optagne »fællesfortegnelse over færdselsforseelser«;

e) forstås ved »dom« en af en judiciel myndighed truffet afgørelse, herunder »ordonnances peenales« og »amendes de composition«; (* 1)

f) forstås ved »administrativ afgørelse« en afgørelse, der i nogle stater træffes af en administrativ myndighed, der har bemyndigelse til at pålægge straffe fastsat i loven for visse arter af færdselsforseelser.

Artikel 25

1. Bilag I til denne konvention, betegnet »fællesfortegnelse over færdselsforseelser«, udgør en integrerende del af konventionen.

2. Enhver kontraherende part kan når som helst ved en skriftlig erklæring til Det europæiske Råds generalsekretær tilkendegive, at den i forholdet til de øvrige kontraherende parter ønsker under denne konvention at inddrage færdselsforseelser, der ikke er opført i bilag I, eller at holde visse af de i bilag I opførte færdselsforseelser uden for konventionen.

3. Når en kontraherende part har føjet en eller flere forseelser til den i bilag I indeholdte fortegnelse, underretter de øvrige kontraherende parter, hvis de er indforstået hermed, Det europæiske Råds generalsekretær herom. Tilføjelsen har gyldighed over for dem tre måneder efter afgivelsen af denne underretning.

4. Når en kontraherende part har slettet en eller flere forseelser i den i bilag I indeholdte fortegnelse, får den i stk. 2 nævnte erklæring, såfremt den er afgivet ved konventionens undertegnelse eller ved deponeringen af ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentet, gyldighed fra konventionens ikrafttræden at regne; hvis den afgives på et senere tidspunkt, får den gyldighed tre måneder efter, at den er modtaget af Det europæiske Råds generalsekretær. Enhver kontraherende part kan påberåbe sig gensidighed.

5. Enhver kontraherende part kan tilkendegive, at den i stk. 2 og 3 omhandlede erklæring ifølge dens lovgivning skal forelægges dens lovgivende myndighed til godkendelse. I så fald vil en tilføjelse til fortegnelsen i bilag I ikke få gyldighed for den nævnte part, før denne har underrettet Det europæiske Råds generalsekretær om, at en sådan godkendelse er opnået.

Artikel 26

Denne konvention medfører ingen begrænsning i bopælsstatens internretlige kompetence med hensyn til retsforfølgning og/eller fuldbyrdelse.

Artikel 27

1. Såfremt to eller flere kontraherende parter ordner deres indbyrdes forhold på grundlag af ensartet lovgivning eller særlige aftaler om gensidighed, står det dem frit for - uanset bestemmelserne i denne konvention - også på dette område at ordne deres indbyrdes forhold udelukkende på grundlag af disse ordninger.

2. Kontraherende parter, som i overensstemmelse med denne artikels bestemmelser ikke anvender denne konvention på deres indbyrdes forhold, skal skriftligt underrette Det europæiske Råds generalsekretær herom.

Artikel 28

Den europæiske Kriminalkomite skal holdes underrettet om denne konventions anvendelse og skal foretage det fornødne for at lette en venskabelig løsning af enhver vanskelighed, der måtte opstå under anvendelsen.

Artikel 29

1. Denne konvention er åben for undertegnelse af Det europæiske Råds medlemsstater. Den skal ratificeres eller godkendes. Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos Det europæiske Råds generalsekretær.

2. Konventionen træder i kraft tre måneder efter datoen for deponeringen af det tredje ratifikations- eller godkendelsesinstrument.

3. For en signatarstat, der senere ratificerer eller godkender konventionen, træder denne i kraft tre måneder efter datoen for deponeringen af dens ratifikations- eller godkendelsesinstrument.

Artikel 30

1. Efter denne konventions ikrafttræden kan Det europæiske Råds ministerkomite opfordre enhver ikke-medlemsstat til at tiltræde konventionen.

2. En sådan tiltrædelse sker ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos Det europæiske Råds generalsekretær og får virkning tre måneder efter datoen for deponeringen af dette.

Artikel 31

1. Enhver kontraherende part kan ved undertegnelsen af denne konvention eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument angive, på hvilket eller hvilke territorier denne konvention finder anvendelse.

2. Enhver kontraherende part kan ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument eller på et hvilket som helst senere tidspunkt ved at afgive en erklæring til Det europæiske Råds generalsekretær tilkendegive, at den udstrækker denne konvention til et eller flere andre territorier, der er anført i erklæringen, og for hvis internationale forhold den er ansvarlig, eller på hvis vegne den er bemyndiget til at indgå forpligtelser.

3. Enhver erklæring, der er afgivet i medfør af stk. 2, kan for ethvert i erklæringen anført territorium trækkes tilbage efter de i artikel 33 fastsatte regler.

Artikel 32

1. Enhver kontraherende part kan ved undertegnelsen af denne konvention eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument tilkendegive, at den tager et eller flere af de i bilag II angivne forbehold.

2. Enhver kontraherende part kan helt eller delvis tilbagekalde et forbehold, som den har taget i medfør af stk. 1, ved til Det europæiske Råds generalsekretær at afgive en erklæring, der får virkning fra datoen for dens modtagelse.

3. En kontraherende part, der har taget forbehold med hensyn til en bestemmelse i denne konvention, kan ikke gøre krav på, at en anden kontraherende part anvender denne bestemmelse; såfremt der er tale om et delvis eller betinget forbehold, kan den førstnævnte part dog gøre krav på, at bestemmelsen anvendes i det omfang, hvori den selv har accepteret den.

4. Enhver kontraherende part kan ved undertegnelsen af denne konvention eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument meddele Det europæiske Råds generalsekretær, at den betragter ratifikationen, godkendelsen eller tiltrædelsen som medførende en folkeretlig forpligtelse til i sin egen lovgivning at indføre de nødvendige bestemmelser til gennemførelse af denne konvention.

Artikel 33

1. Denne konvention forbliver i kraft på ubestemt tid.

2. Enhver kontraherende part kan for sit eget vedkommende opsige denne konvention ved en meddelelse stilet til Det europæiske Råds generalsekretær.

3. En sådan opsigelse får virkning seks måneder efter generalsekretærens modtagelse af denne meddelelse.

Artikel 34

Det europæiske Råds generalsekretær skal underrette rådets medlemsstater samt enhver stat, som har tiltrådt denne konvention, om

a) enhver undertegnelse;

b) enhver deponering af et ratifikationsgodkendelses- eller tiltrædelsesinstrument;

c) datoerne for denne konventions ikrafttræden, jfr. artikel 29;

d) enhver meddelelse eller erklæring, han modtager i henhold til artikel 15, stk. 4, artikel 19, stk. 2, artikel 25, stk. 2, 3, 4 og 5, artikel 27, stk. 2, og artikel 32, stk. 4;

e) enhver erklæring, han modtager i henhold til artikel 31, stk. 2 og 3;

f) ethvert forbehold taget i medfør af artikel 32, stk. 1;

g) tilbagekaldelsen af ethvert forbehold i medfør af artikel 32, stk.2;

h) enhver meddelelse, han modtager i henhold til artikel 33, og datoen for opsigelsens ikrafttræden.

Artikel 35

Denne konvention samt de meddelelser og erklæringer, der afgives i henhold hertil, finder kun anvendelse på færdselsforseelser. der er begået, efter at konventionen er trådt i kraft mellem de pågældende kontraherende parter.

Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil behørigt bemyndigede undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i Strasbourg den 30. november 1964 med engelsk og fransk tekst, som begge har samme gyldighed, i eet eksemplar, som skal opbevares i Det europæiske Råds arkiv. Det europæiske Råds generalsekretær skal fremsende bekræftede genparter til de stater, som undertegner eller tiltræder konventionen.

For Kongeriget Belgiens regering

For Republikken Cyperns regering

For Kongeriget Danmarks regering

For Den franske Republiks regering

C.H. Bonfils

For Irlands regering

For Den islandske Republiks regering

For Den italienske Republiks regering

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

Jean Wagner

For Kongeriget Nederlandenes regering

For Kongeriget Norges regering

For Den schweiziske Forbundsstats regering

For Det forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirlands regering

For Kongeriget Sveriges regering

For Den tyrkiske Republiks regering

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

Felician Prill

For Republikken Østrigs regering

BILAG I

Fællesfortegnelse over færdselsforseelser

1. Uagtsomt manddrab eller uagtsom personskade ved færdselsuheld.

2. Flugtkørsel', d.v.s. undladelse af at opfylde de forpligtelser, der påhviler førere af køretøjer, der er impliceret i et færdselsuheld.

3. Kørsel med køretøj

a) i beruset tilstand eller under påvirkning af alkohol;

b) under påvirkning af narkotika eller andre stoffer med lignende virkning;

c) hvor den pågældende er uegnet på grund af overtræthed.

4. Kørsel med motordrevet køretøj, uden at der er tegnet ansvarsforsikring til dækning af erstatningskrav for skade forvoldt ved brug af køretøjet.

5. Undladelse af at efterkomme færdselsanvisning givet af en polititjenestemand.

6. Overtrædelse af regler vedrørende

a) køretøjers hastighed;

b) køretøjers plads på vejen, kørselsretning, møde med eller overhaling af andre køretøjer, ændring af færdselsretning og kørsel over jernbaneoverkørsler;

c) vigepligt;

d) visse køretøjers ret til fri passage, såsom brandvæsenets og politiets udrykningskøretøjer og ambulancer;

e) færdselstavler, signaler og vejafmærkninger, navnlig anvisning om fuldt stop;

f) køretøjers parkering og standsning;

g) køretøjers eller kategorier af køretøjers adgang til visse veje, f.eks. på grund af deres vægt eller størrelse;

h) sikkerhedsanordninger for køretøjer og last;

i) afmærkning af køretøjer og last;

j) køretøjers lygteføring og brugen af lygter;

k) køretøjers last og lasteevne;

l) køretøjers registrering og deres forsyning med nummerplade og nationalitetsmærke.

7. Kørsel uden gyldigt førerbevis.

BILAG II

1. Enhver kontraherende part kan ved afgivelse af en erklæring tilkendegive, at den forbeholder sig

a) ikke at godkende afsnit III eller kun at godkende dette afsnit, for så vidt angår visse former for straffe eller fuldbyrdelsesmåder;

b) ikke at godkende artikel 6 eller kun at godkende visse af denne artikels bestemmelser.

2. Enhver kontraherende part kan tilkendegive, at den af forfatningsmæssige grunde kun kan imødekomme begæringer om retsforfølgning i tilfælde, der er nærmere angivet i dens interne lovgivning.

Konventionen undertegnedes på Danmarks vegne den 22. september 1966. Danmarks ratifikationsinstrument blev den 17. april 1972 deponeret hos Det europæiske Råds generalsekretær. Konventionen er herefter i medfør af artikel 29, stk. 2 trådt i kraft for Danmark, Cypern og Frankrig den 18. juli 1972.

Endvidere har Sverige ratificeret konventionen med virkning fra den 1. august 1972.

Der er taget forbehold og afgivet erklæringer som følger

Danmark.

Forbehold

Ad afsnit III.

Danmark kan ikke godkende konventionens afsnit III om fuldbyrdelse i bopælsstaten.

Ad artikel 6.

Danmark kan ikke godkende forældelsesreglen.

Erklæringer

Ad artikel 19, stk. 2.

Anmodninger med tilhørende bilag skal være ledsaget af en oversættelse til dansk eller engelsk.

Ad artikel 27, stk. 2.

Konventionen finder ikke anvendelse i det indbyrdes forhold mellem på den ene side Danmark og på den anden side Finland, Island, Norge og Sverige.

Ad artikel 31, stk. 1.

Konventionen vil indtil videre ikke finde anvendelse i Grønland.

Cypern.

Erklæring

Ad artikel 19, stk. 2.

Anmodninger med tilhørende bilag skal være ledsaget af en oversættelse til engelsk - officielt sprog i Det europæiske Råd.

Frankrig.

Forbehold

Ad afsnit III.

Der tages forbehold over for dette afsnit i dets helhed.

Erklæringer

Ad bilag I, stk. 4.

Bestemmelsen erstattes med: undladelse af at overholde bestemmelserne, der påbyder tvungen ansvarsforsikring ved brug af motorkøretøj.

Ad bilag I, stk. 6j).

Bestemmelsen erstattes med: køretøjers parkering og standsning i de tilfælde, hvor parkering og standsning medfører egentlig fare for trafikken.

Sverige.

Forbehold

Ad afsnit III.

Der tages forbehold over for dette afsnit i dets helhed.

Ad artikel 6.

Der tages forbehold over for denne bestemmelse i dens helhed.

Erklæringer

Ad artikel 15, stk. 4.

Anmodninger om retsforfølgning skal fremsendes ad diplomatisk vej. Supplerende meddelelser kan dog udveksles direkte mellem de vedkommende myndigheder.

Ad artikel 19, stk. 2.

Anmodninger om retsforfølgning og dertil hørende bilag skal være affattet på engelsk eller svensk, eller skal være ledsaget af en oversættelse til et af disse sprog.

Ad artikel 27, stk. 2.

Konventionen finder ikke anvendelse i det indbyrdes forhold mellem på den ene side Sverige og på den anden side Danmark, Finland, Island og Norge.

Udenrigsministeriet, den 7. august 1972.

K. B. Andersen.

Bekendtgørelse af europæisk konvention af 30. november 1964 om straf for færdselsforseelser.

Ved kgl. resolution af 5. april 1972 har Danmark ratificeret den af Det europæiske Råds ministerudvalg i Strasbourg den 30. november 1964 vedtagne konvention om straf for færdselsforseelser.

Konventionen har følgende ordlyd (den franske tekst er udeladt her)

Oversættelse.

EUROPÆISK KONVENTION

om straf for færdselsforseelser

PRÆAMBEL

Undertegnede medlemsstater af Det europæiske Råd er,

i betragtning af den forøgede færdsel mellem europæiske stater og de farer, som er forbundet med overtrædelse af reglerne til beskyttelse af de vejfarende;

i betragtning af, at Det europæiske Råd har til formål at knytte sine medlemmer nærmere sammen;

i den overbevisning, at et samarbejde mellem dem er nødvendigt for at sikre en mere effektiv strafforfølgning af færdselsforseelser, der begås inden for deres territorier,

blevet enige om følgende

Afsnit I

Grundlæggende principper

(* 1) Omfatter bødeforlæg efter retsplejelovens § 931.