Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1958 om nationale identitetsdokumenter for søfolk. (* 1)

Artikel 1

1. Denne konvention kommer til anvendelse på enhver søfarende, der er beskæftiget i en hvilken som helst stilling om bord i et skib - bortset fra krigsskibe -, der er registreret som hjemmehørende i et område, for hvilket konventionen er i kraft, og som anvendes i egentlig søfart.

2. I tilfælde af tvivl med hensyn til om nogen personkategori er at betragte som søfarende i nærværende konventions forstand, skal spørgsmålet afgøres af den kompetente myndighed i hvert land efter forhandling med skibsredernes og de søfarendes organisationer.

Artikel 2

1. Enhver medlemsstat, for hvilken nærværende konvention er i kraft, skal til enhver af dens statsborgere, der er søfarende, efter ansøgning fra den pågældende udstede et »identitetsdokument for søfarende« i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4 i nærværende konvention. For så vidt det er upraktisk at udstede sådanne dokumenter til særlige kategorier af et medlemslands søfarende, kan dette i stedet udstede et pas, der angiver, at indehaveren er søfarende. Et sådant pas skal da have samme gyldighed som et identitetsdokument for søfarende i nærværende konventions forstand.

2. Enhver medlemsstat, for hvilken nærværende konvention er i kraft, kan udstede et identitetsdokument for søfarende til enhver anden søfarende, som enten gør tjeneste om bord i et skib, der er registreret i dens område, eller som er indregistreret ved et forhyringskontor inden for dens område, og som ansøger om et sådant dokument.

Artikel 3

Identitetsdokumentet skal til enhver tid forblive i den søfarendes besiddelse.

Artikel 4

1. Identitetsdokumentet for søfarende skal være enkelt udformet, fremstillet af et holdbart materiale og indrettet således, at enhver ændring vil være let at opdage.

2. Identitetsdokumentet for søfarende skal indeholde den udstedende myndigheds navn og titel, udstedelsesdato og -sted samt en angivelse af, at dokumentet er et identitetsdokument for søfarende udstedt i henhold til nærværende konvention.

3. Identitetsdokumentet for søfarende skal indeholde følgende oplysninger om indehaveren

(a) fulde navn (for- og efternavn, hvor sådanne anvendes),

(b) fødselsdag og -sted,

(c) nationalitet,

(d) fysiske kendetegn,

(e) fotografi samt

(f) underskrift eller, såfremt indehaveren ikke er i stand til at underskrive, et tommelfingeraftryk.

4. For så vidt et medlemsland udsteder et identitetsdokument for søfarende til en udenlandsk søfarende, er nationalitetsangivelse ikke fornøden, ligesom en sådan angivelse ikke kan tjene som afgørende bevis for den pågældendes nationalitet.

5. Enhver begrænsning af gyldighedsperioden for et identitetsdokument for søfarende skal være tydeligt angivet i dokumentet.

6. Med forbehold af bestemmelserne i de foregående stykker i nærværende artikel skal den nøjagtige form for og indhold af identitetsdokumentet for søfarende fastsættes af det udstedende medlemsland efter forhandling med skibsredernes og de søfarendes organisationer.

7. Ved national lovgivning kan det fastsættes, at identitetsdokumentet for søfarende skal indeholde yderligere oplysninger.

Artikel 5

1. Enhver søfarende, som er i besiddelse af et gyldigt identitetsdokument for søfarende, der er udstedt af den kompetente myndighed i et land, for hvilket nærværende konvention er i kraft, skal have adgang til genindrejse i det pågældende land.

2. En sådan adgang til genindrejse skal gives den søfarende inden for et tidsrum af mindst eet år efter den i det nævnte dokument angivne udløbsdato for dokumentets gyldighed.

Artikel 6

1. Ethvert medlemsland skal tillade en søfarende, der er i besiddelse af et gyldigt identitetsdokument for søfarende, indrejse til et område, for hvilket nærværende konvention er i kraft, såfremt indrejsen ønskes for midlertidig landlov under skibets ophold i havn.

2. Såfremt identitetsdokumentet for søfarende indeholder særlige rubrikker til de fornødne stempler, skal ethvert medlemsland endvidere tillade en søfarende, der er i besiddelse af et gyldigt identitetsdokument for søfarende, indrejse til et område, for hvilket nærværende konvention er i kraft, såfremt indrejsen ønskes i følgende øjemed

(a) for at gå om bord i sit skib, eller ommønstre til et andet skib inden for det pågældende territorium;

(b) gennemrejse for at gå om bord i sit skib i et andet land eller i forbindelse med hjemsendelse, eller

(c) i et hvilket som helst andet af myndighederne i det pågældende medlemsland godkendt øjemed.

3. Ethvert medlemsland er berettiget til før adgang til dets område gives i de i de foregående stykker nævnte tilfælde, at kræve forelagt tilfredsstillende, dokumenteret bevis fra den søfarende, den pågældende reder eller dennes repræsentant eller fra vedkommende konsul for en søfarendes hensigt med indrejsen og hans evne til at gennemføre denne hensigt. Medlemslandet er ligeledes berettiget til at begrænse den søfarendes ophold til et tidsrum, der skønnes rimeligt for det i betragtning kommende formål.

4. Intet i nærværende artikel skal kunne fortolkes således, at det indskrænker et medlemslands ret til at nægte en bestemt person adgang til indrejse og ophold på dets territorium.

Artikel 7

De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.

Artikel 8

1. Nærværende konventioner kun bindende for de medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet indregistreret af generaldirektøren.

2. Den træder i kraft et år efter det tidspunkt, da de to medlemmers ratifikationer er blevet indregistreret af generaldirektøren.

3. Derefter træder konventionen i kraft for enhver medlemsstat et år efter datoen for indregistreringen af dens ratifikation.

Artikel 9

1. En medlemsstat, som har ratificeret nærværende konvention, kan opsige den efter ti års forløb fra den dato at regne, da konventionen første gang træder i kraft, ved afgivelse af en erklæring, der fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering. En sådan opsigelse træder først i kraft et år efter datoen for dens indregistrering.

2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret nærværende konvention, og som ikke senest et år efter udløbet af den i foregående stykke omhandlede tiårs-periode benytter sig af den i nærværende artikel hjemlede opsigelsesret, er forpligtet i endnu et tidspunkt af ti år og kan derefter opsige nærværende konvention ved udløbet af hver tiårs-periode i henhold til de i nærværende artikel fastsatte bestemmelser.

Artikel 10

1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal underrette alle Den internationale Arbejdsbureaus medlemmer om indregistreringen af de ratifikationer og opsigelser, han har modtaget fra organisationens medlemmer.

2. Samtidig med, at generaldirektøren underretter organisationens medlemmer om ratifikation nr. 2, skal han henlede medlemmernes opmærksomhed på konventionens ikrafttrædelsesdato.

Artikel 11

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel 102 i De forenede Nationers pagt give De forenede Nationers generalsekretær detaljerede oplysninger om de ratifikationer og opsigelser, han har indregistreret i medfør af bestemmelserne i de foregående artikler.

Artikel 12

Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd finder det nødvendigt, skal det forelægge en rapport om gennemførelsen af nærværende konvention for generalkonferencen og skal overveje ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om en fuldstændig eller delvis revision af den på konferencens dagsorden.

Artikel 13

1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der helt eller delvis reviderer nærværende konvention, skal, medmindre den nye konvention bestemmer andet,

(a) en medlemsstats ratifikation af den nye, reviderede konvention ipso jure medføre en øjeblikkelig opsigelse af nærværende konvention uanset bestemmelserne i artikel 9 ovenfor, såfremt og så snart den nye, reviderede konvention træder i kraft;

(b) nærværende konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemsstaterne fra den dato at regne, da den nye, reviderede konvention træder i kraft.

2. Nærværende konvention skal under alle omstændigheder forblive i kraft i dens faktiske form og indhold for de medlemsstater, der har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den reviderede konvention.

Artikel 14

De engelske og franske gengivelser af nærværende konventions tekst er lige autentiske.

Konventionen trådte i kraft den 19. februar 1961.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos ILO den 26. oktober 1970, og konventionen trådte herefter i medfør af artikel 8 i kraft for Danmarks vedkommende den 26. oktober 1971.

Desuden er konventionen i kraft for følgende lande

Barbados, Brasilien, Canada, Finland, Frankrig, Ghana, Grækenland, Guatemala, Guyana, Honduras, Iran, Irland, Italien, Malta, Mauritanien, Mexico, Norge, Panama, Portugal, De socialistiske Sovjetrepublikkers Union, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Sverige, Tanzania, Tunesien og Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik.

Udenrigsministeriet, den 17. april 1972.

K.B. Andersen.

Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1958 om nationale identitetsdokumenter for søfolk. (* 1)

Ved kgl. resolution af 28. juli 1970, og efter at folketinget den 17. maj 1966 har meddelt sit samtykke dertil, har Danmark ratificeret den af den 41. internationale arbejdskonference i Geneve i 1958 vedtagne konvention om nationale identitetsdokumenter for søfolk.

Konventionen har følgende ordlyd (den franske tekst er udeladt her)

Konvention nr. 108

angående søfolks nationale identitetspapirer.

Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd, og som den 29. april 1958 er trådt sammen til sin 41. samling, og

som har besluttet at vedtage visse forslag med hensyn til den gensidige eller internationale anerkendelse af søfolks nationale identitetskort, hvilket spørgsmål er optaget som 7. punkt på dagsordenen, og

som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international konvention,

vedtager i dag den 13. maj 1958 følgende konvention, der betegnes konventionen af 1958 om søfolks identitetsdokumenter