Bekendtgørelse om andre landes stilling til den europæiske bosættelseskonvention med tilhørende protokol af 13. december 1955

Bekendtgørelse om andre landes stilling til den europæiske bosættelseskonvention med tilhørende protokol af 13. december 1955

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 22 af 27. maj 1961 og nr. 57 af 15. august 1967, Lovtidende C, meddeles det, at følgende lande har tiltrådt den i Paris den 13. december 1955 undertegnede europæiske bosættelseskonvention med tilhørende protokol

Luxembourg 6. marts 1969 Nederlandene 21. maj 1969 Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland 14. oktober 1969 Sverige 24. juni 1971.

Grækenland er i medfør af konventionens artikel 33, stk. 3 ophørt med at være deltager i konventionen med virkning fra 31. december 1970.

Luxembourg har taget forbehold over for artikel 16, idet udøvelse af bl. a. repræsentanters, agenters, mægleres og handelsrejsendes virksomhed er betinget af økonomiministerens skriftlige autorisation og over for artikel 18 med henvisning til, at visse erhversorganisationer i Luxembourg er officielle rådgivende organer for den lovgivende forsamling. Med henvisning til konventionens artikel 12, stk. 2 erklæres, at den i stk. 1 (a) omhandlede periode forhøjes til ti år, og at retten til ændring fra lønnet beskæftigelse til selvstændig virksomhed ikke bevilges automatisk i alle tilfælde.

Nederlandene har i overensstemmelse med artiklerne 6, 13 og 14 til generalsekretæren afleveret fortegnelser over den nationale lovgivnings begrænsninger med hensyn til udlændinges adgang til at udøve ejendomsrettigheder, udøve offentlige hverv og drive erhvervsvirksomhed.

Storbritannien forbeholder sig ret til at anvende artikel 9, stk. 1 og 2, som om sætningen »eller til, at de ikke er bosat eller har fast ophold i landet« var udeladt i stk. 1. Den i stk. 3 omhandlede forpligtelse akcepteres ikke. Der forbeholdes ret til at anvende bestemmelsen i artikel 15, som om den ikke omfattede de medicinske og odontologiske professioner. Storbritannien vil desuden anvende artikel 21. stk. 1, som om den tillige indeholdt følgende begrænsning

»Intet i dette stykke skal imidlertid i forbindelse med noget territorium tilhørende nogen af de kontraherende parter fortolkes som forpligtende denne til at tilstå nogen anden kontraherende parts statsborgere, som ikke er fast bosat i nævnte territorium, de samme personlige fradrag, lettelser og skattenedsættelser, som tilstås dens egne statsborgere«.

Sverige tager forbehold over for artikel 3, idet en udlænding vil kunne udvises af landet, hvis han i de forudgående fem år i udlandet har været idømt fængselsstraf for en lovovertrædelse, som medfører udvisning under svensk lov, eller såfremt han har afsonet straf for lignende lovovertrædelse, og det på grund af forbrydelsens karakter og andre omstændigheder kan befrygtes, at han genoptager sin ulovlige virksomhed i Sverige. I relation til artikel 11 forbeholdes, at tidsbegrænsede arbejdstilladelser eller bemyndigelser til erhversvirksomhed kan annulleres, hvis det er nødvendigt af særlige grunde. Sverige anerkender ikke de i artikel 12, stk. 1 (a) og (b) anførte betingelser. Der tages forbehold over for artikel 23, idet staten, såfremt der måtte være særlig grund til at sikre svensk indflydelse på driften af en mine, kan beordre afståelse til staten, anden person eller firma af hele minen eller en del heraf mod erstatning. Fortegnelse over den svenske lovgivnings begrænsninger med hensyn til udlændinges adgang til udøvelse af ejendomsrettigheder og udøvelse af offentlige hverv eller til at drive erhversvirksomhed er afleveret til generalsekretæren i overensstemmelse med artiklerne 5, 6, 13 og 14.

Udenrigsministeriet, den 14. marts 1972.

F..M.

Torben Rønne.

Ingen