Legislator Case Law & Legislation
L19720002464 DK

Bekendtgørelse af overenskomst af 11. januar 1972 med Ceylon om et dansk statslån.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1972 24 Historic

Bekendtgørelse af overenskomst af 11. januar 1972 med Ceylon om et dansk statslån.

Den 11. januar 1972 undertegnedes i København mellem Danmark og Ceylon følgende overenskomst med dertil hørende brevveksling om et dansk statslån til Ceylon

Oversættelse

OVERENSKOMST

mellem Danmarks regering og Ceylons regering om et dansk statslån til Ceylon.

Danmarks regering og Ceylons regering, som ønsker at styrke det traditionelle samarbejde og de venskabelige forbindelse mellem deres lande, er blevet enige om, at der som et bidrag til Ceylons økonomiske udvikling skal ydes et dansk statslån til Ceylon i overensstemmelse med følgende bestemmeler i denne overenskomst og de vedføjede tillæg, der betragtes som en integrerende del af overenskomsten

Artikel I

Lånet

Danmarks regering (i det følgende benævnt långiveren) vil stille et lån på 20 (tyve) millioner kroner til rådighed for Ceylons regering (i det følgende benævnt låntageren) til de i artikel VI i denne overenskomst omhandlende formål.

Artikel II

Lånekontoen

Stk. 1. En konto betegnet »lånekonto nr. 2 for Ceylons regering« (i det følgende benævnt »lånekontoen«) vil efter låntagerens anmodning blive åbnet i Danmarks Nationalbank (som handler på långiverens vegne) til fordel for The Central Bank of Ceylon (som handler på låntagerens vegne). Långiveren vil sikre, at der altid er tilstrækkelige midler til rådighed på lånekontoen til at sætte låntageren i stand til at præstere rettidig betaling for kapitaludstyr og tjenesteydelser, som tilvejebringes inden for lånebeløbet.

Stk. 2. Låntageren (eller The Central Bank of Ceylon) skal på de i

denne overenskomst fastsatte vilkår være berettiget til på

lånekontoen at trække de beløb, der er nødvendige til betaling for

kapitaludstyr eller tjenesteydelser, som tilvejebringes i medfør af

lånet.

Artikel III

Rentefod

Lånet er rentefrit.

Artikel IV

Tilbagebetalinger

Stk. 1. Låntageren skal tilbagebetale lånet i femogtredive halvårlige afdrag, hvert på 550.000 danske kroner, første gang den 1. april 1979 og sidste gang d. 1. april 1996, samt et sidste afdrag på 750.000 danske kroner den 1. oktober 1996.

Stk. 2. Hvis lånet ikke udnyttes fuldt ud i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VI, stk. 8, skal der træffes indbyrdes aftale om en ændret plan for tilbagebetalingen.

Artikel V

Betalingssted

Lånet skal af låntageren tilbagebetales til Danmarks Nationalbank i danske kroner til kredit for finansministeriets løbende konto i Danmarks Nationalbank.

Artikel VI

Lånets anvendelse

Stk. 1. Låntageren vil anvende lånet til finansiering af import fra Danmark (herunder omkostninger ved transport fra Danmark til Ceylon) af sådant dansk kapitaludstyr, som skal benyttes til identificerbare projekter, og som er nødvendigt for Ceylons økonomiske udvikling. En retningsgivende liste over sådanne projekter indeholdes i Tillæg II.

Stk. 2. Lånet kan endvidere anvendes til betaling for danske tjenesteydelser, som er nødvendige for gennemførelsen af udviklingsprojekter i Ceylon, herunder især til forundersøgelser i forbindelse med investeringer, forberedelse af projekter, til rådgivere under projekternes gennemførelse, montering eller opførelse af anlæg eller bygninger samt teknisk og administrativ bistand under igangsætningsperioden for virksomheder, som oprettes ved hjælp af lånet.

Stk. 3. Alle kontrakter, der finansieres over lånet, skal godkendes af låntageren og långiveren.

Stk. 4. Långiverens godkendelse af, at en kontrakt finansieres over lånet, medfører intet ansvar for de pågældende kontrakters behørige opfyldelse.

Långiveren er ligeledes uden ansvar hvad angår den effektive udnyttelse af leverancer og tjenesteydelser, som finansieres over lånet, og hvad angår den forsvarlige drift af de projekter m.v., hvori sådanne leverancer og tjenesteydelser indgår.

Stk. 5. Der må ikke i en kontrakt under lånet indgå bestemmelser om særlige kreditydelser fra den danske kontraktspartner.

Stk. 6. Låneprovenuet kan kun anvendes tilbetaling for kapitaludstyr og tjenesteydelser, som er kontraheret efter overenskomstens ikrafttræde, medmindre andet aftales mellem låntageren og långiveren.

Stk. 7. Låneprovenuet kan ikke anvendes til betaling til låntageren af nogen for indførselstold, skatter og statslige eller andre offentlige afgifter, såsom indførselsafgifter, udligningsafgifter for indenlandske omsætningsafgifter, afgifter eller deponeringer i forbindelse med udstedelse af betalings- eller indførselstilladelser.

Stk. 8. Låntageren kan trække på lånekontoen til opfyldelse af kontrakter, der er godkendt af parterne, i indtil tre år efter overenskomstens ikrafttræden eller et sådans andet tidspunkt, som låntageren og långiveren måtte aftale indbyrdes.

Artikel VII

Ikke-diskrimination

Stk. 1. Med hensyn til tilbagebetalingen af lånet forpligter låntageren sig til ikke at give långiveren en mindre gunstig behandling end den, der gives andre udenlandske kreditorer.

Stk. 2. Alle afskibninger af kapitaludstyr, der omfattes af denne overenskomst, skal ske i overensstemmelse med princippet om skibes frie deltagelse i den internationale handel i fri og lige konkurrence

Artikel VIII

Diverse bestemmelser

Stk. 1. Før det første træk på den i artikel II omtalte konto skal låntageren godtgøre over for långiveren, at alle forfatningsmæssige og andre vilkår fastsat i lovgivningen i låntagerens hjemland er blevet opfyldt, således at denne låneoverenskomst vil udgøre en forpligtelse, som er bindende for låntageren.

Stk. 2. Låntageren skal meddele långiveren, hvilke personer der er bemyndiget til at handle på låntagerens vegne, samt afgive bekræftede prøver på sådanne personers underskrifter.

Stk. 3. Alle meddelelser, anmodninger eller aftaler i medfør af denne overenskomst skal være skriftlige.

Artikel IX

Særlige bestemmelser

Lånet skal tilbagebetales uden fradrag af og fritaget for alle skatter og afgifter samt alle i medfør af låntagerens lovgivning pålagte restriktioner. Denne overenskomst skal være fritaget for alle gældende og fremtidige afgifter, som i medfør af låntagerens nugældende eller fremtidige lovgivning pålægges i forbindelse med overenskomstens udfærdigelse, indgåelse, registrering, ikrafttræden eller i øvrigt.

Artikel X

Overenskomstens varighed

Stk. 1. Denne overenskomst træder i kraft på datoen for undertegnelsen.

Stk. 2. Når lånet er blevet tilbagebetalt, træder overenskomsten straks ud af kraft.

Artikel XI

Angivelse af adresser

Følgende adresser anføres for så vidt angår denne overenskomst

For låntageren

The Central Bank of Ceylon,

34-36, Queen Street,

Colombo 1.

Telegramadresse

CENTRALBANK COLOMBO.

For långiveren med henblik på udbetalinger

Udenrigsministeriet,

Sekretariatet for internationalt udviklingssamarbejde,

København.

Telegramadresse

ETRANGERES COPENHAGEN.

For långiveren med henblik på betaling af afdrag på lånet

Finansministeriet,

København.

Telegramadresse

FINANS COPENHAGEN.

Til bekræftelse heraf har parterne gennem deres dertil behørigt befuldmægtigede repræsentanter ladet denne overenskomst undertegne i to eksemplarer på engelsk i København den 11. januar 1972.

For Danmarks regering

K. B. Andersen

For Ceylons regering

Rex Koelmeyer Oversættelse

TILLÆG I

Følgende bestemmelser finder anvendelse på de rettigheder og forpligtelser, der følger af overenskomsten mellem Danmarks regering og Ceylons regering vedrørende et dansk statslån til Ceylon (i det følgende benævnt overenskomsten.) De betragtes som en integrerende del af denne med samme gyldighed og virkning, som hvis de fuldt ud var anført deri.

Artikel I

Annullering og suspension

Stk. 1. Låntageren kan ved meddelelse til långiveren annullere ethvert lånebeløb, som låntageren ikke måtte have trukket.

Stk. 2. såfremt låntageren gør sig skyldig i misligholdelse med hensyn til opfyldelsen af nogen forpligtelse eller aftale i medfør af overenskomsten, kan långiveren helt eller delvis suspendere låntagerens ret til at trække på lånekontoen.

Hvis den misligholdelse, der har berettiget långiveren til suspension af låntagerens trækningsret, fortsat består udover et tidsrum af tres dage efter långiverens meddelelse til låntageren om suspensionen, kan långiveren når som helst forlange den på lånekontoen trukne del af lånet tilbagebetalt straks, uanset eventuelle modsatte bestemelser i overenskomsten, medmindre grundlaget for suspensionens iværksættelse er bortfaldet.

Stk. 3. Alle overenskomstens bestemmelser skal fortsat have fuld gyldighed og virkning uanset enhver annullering eller suspension, bortset fra hvad der udtrykkeligt er bestemt i denne artikel.

Artikel II

Afgørelse af tvistigheder

Stk. 1. Enhver tvistighed, som måtte opstå mellem parterne angående fortolkningen eller gennemførelsen af nærværende overenskomst, og som ikke er bilagt ad diplomatisk vej inden for seks måneder, skal efter anmodning fra en af parterne forelægges for en voldgiftsdomstol bestående af tre medlemmer. Domstolens formand skal være statsborger i et tredjeland og skal udpeges efter indbyrdes aftale mellem parterne. Såfremt parterne ikke kan nå til enighed om udpegelsen af domstolens formand, kan hver part anmode præsidenten for Den mellemfolkelige Domstol om at foretage udpegelsen. Hver part udpeger sig egen voldgiftsdommer; såfremt en part undlader at udpege en voldgiftsdommer, kan denne udpeges af domstolens formand.

Stk. 2. Hver part vil efterkomme og gennemføre de af domstolen afsagte kendelser. Oversættelse

TILLÆG II

Denne aftale finder anvendelse på dnske leverancer til Ceylon af følgende maskiner og udstyr

1. Maskiner til mejeriindustrien.

2. Køleudstyr.

3. Frysetørringsanlæg.

4. Hoteludstyr, herunder luftkonditioneringsanlæg.

5. Skibsdieselmotorer.

6. Værktøjsmaskiner.

7. Elektrisk udstyr.

Andet udstyr efter indbyrdes aftale. Oversættelse

København, den 11. januar 1972

Deres Execellence,

Under henvisning til overenskomsten af dags dato mellem Danmarks regering og Ceylons regering har jeg den ære at foreslå, at følgende bestemmelser skal anvendes ved gennemførelsen af overenskomstens artikel VI.

Udbetalingen fra lånekontoen skal ske på følgende måde

1) Den danske eksportør eller rådgiver og den ceylonesiske importør eller eventuelle investerende part afslutter en kontrakt, der skal endeligt godkendes af den ceylonesiske og de danske myndigheder. Ingen kontrakt under 100.000 danske kroner, undtagen til anvendelse af et endeligt restbeløb under det nævnte beløbs størrelse, kan finansieres i medfør af overenskomsten.

2) Ceylons regering vil forelægge det danske udenrigsministerium genparter af de kontrakter, der indgås i medfør af denne overenskomst. Udenrigsministeriet vil bl.a. påse, at

a)de kontraherede varer eller tjenesteydelser falder inden for overenskomstens rammer,

b) det pågældende kapitaludstyr er fremstillet i Danmark eller at de tjenesteydelser, der skal præsteres, vil blive udført af personer, som udøver forretningsvirksomhed i Danmark,

og underrette Ceylons regering om sine afgørelser.

3) Når kontrakterne er godkendt, kan Ceylons regering trække på lånekontoen til betaling af det i kontrakten omhandlede vareparti. Udbetalinger fra denne konto til danske eksportører eller rådgivere er betinget af, at de nødvendige dokumenter fremlægges, efter at Danmarks Nationalbank har konstateret, at betingelserne for at foretage sådanne betalinger i øvrigt er opfyldt.

Hvis foranstående bestemmelser kan godkendes af Ceylons regering, har jeg den ære at foreslå, at dette brev samt Deres svar herpå skal udgøre en aftale mellem vore regeringer om denne sag.

Modtag, Deres Execelence, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

For Danmarks regering

K. B. Andersen

Hans Execellence

hr. Rex C. S. Koelmeyer,

Ceylons Ambassadør,

København. Oversættelse.

København, den 11. januar 1972

Deres Execellence,

Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres sålydende brev af

dags dato

(her følger teksten til foranstående brev)

Jeg har den ære at meddele Dem, at min regering er enig i

foranstående.

Modtag, Deres Execellence, forsikringen om min mest udmærkede

højagtelse.

For Ceylons regering

Rex Koelmeyer

Hans Execellence

hr. udenrigsminister

K. B. Andersen,

København.

Udenrigsministeriet, den 25. februar 1972.

K. B. Andersen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →