Bekendtgørelse af protokol af 29. oktober 1970 om ændring af overenskomst med Østrig til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Bekendtgørelse af protokol af 29. oktober 1970 om ændring af overenskomst med Østrig til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Ved kgl. resolution af 27. november 1970 har Danmark ratificeret en i Wien den 29. oktober 1970 undertegnet protokol om ændring af den dansk-østrigske overenskomst af 23. oktober 1961 til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 17 af 21. marts 1962 og nr. 127 af 28. november 1968, Lovtidende C. Protokollen har følgende ordlyd

PROTOKOL

om ændring af overenskomst mellem Kongeriget Danmark og Republikken Østrig til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Forbundspræsidenten for Republikken Østrig har, i ønsket om at afslutte en protokol til ændring af den i Wien den 23. oktober 1961 mellem de kontraherende parter undertegnede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue (i det følgende betegnet som "overenskomsten"), med henblik herpå til deres befuldmægtigede udnævnt

Hans Majestæt Kongen af Danmark

hr. Aksel Christiansen,

overordentlig og befuldmægtiget ambassadør;

Forbundspræsidenten for Republikken Østrig

hr. sektionschef dr. Josef Hammerschmidt

i forbundsfinansministeriet.

De befuldmægtigede er efter udveksling af deres i god og behørig form fundne fuldmagter blevet enige om følgende

Artikel I

Ændringer af overenskomsten

1. I overenskomstens artikel 9, stk. 2, udgår sidste punktum.

2. Overenskomstens artikel 10 affattes således

"Artikel 10

1) Udbytte, som udbetales af et selskab med bopæl i en af de kontraherende stater til en person med bopæl i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

2) Sådant udbytte kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, har bopæl og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat; den skat, der pålægges, må ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af udbyttet.

3) For så vidt skatten af indenlandsk udbytte i den ene stat opkræves i form af fradrag ved kilden, berøres denne stats ret til at foretage dette skattefradrag i fuldt omfang ikke af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Bliver skatten opkrævet ved fradrag, vil den efter ansøgning fra udbyttemodtageren med bopæl i den anden stat være at tilbagebetale, i det omfang den overstiger 10 pct. af bruttobeløbet af udbyttet. Ansøgningen om tilbagebetaling må indgives til den kompetente myndighed i den stat, hvor udbyttemodtageren har bopæl, inden 3 år efter udløbet af det kalenderår, i hvilket det skattepligtige beløb forfaldt til betaling.

4) De kompetente myndigheder i de kontraherende stater vil i indbyrdes forståelse fastsætte, hvorledes bestemmelserne i stk. 2 og 3 skal gennemføres. Herved skal ingen af de to kontraherende stater være forpligtet til at træffe forholdsregler, der ikke er i overensstemmelse med dens lovgivning.

5) Med hensyn til krav, som i henhold til stk. 3 tilkommer medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer samt internationale organisationer, deres organer og tjenestemænd, gælder følgende regler

a) den, der som medlem af en af de kontraherende staters diplomatiske eller konsulære repræsentation er udstationeret i den anden stat eller i en tredje stat og er statsborger i den stat, af hvilken han er udsendt, anses for at være bosat i sidstnævnte stat, såfremt han der er forpligtet til at svare direkte skat af udbytte, som i den anden stat beskattes i form af fradrag ved kilden;

b) internationale organisationer og deres organer såvel som tjenestemændene ved sådanne organisationer og personalet ved diplomatiske og konsulære repræsentationer for en tredje stat, som opholder sig i eller er udstationeret i en af de to kontraherende stater og i denne stat er fritaget for at svare direkte skatter af udbytte, har ikke krav på fritagelse for de i den anden stat i form af fradrag ved kilden opkrævede skatter.

6) Det i denne artikel anvendte udtryk "udbytte" betyder indkomst af aktier, udbyttebeviser eller udbytterettigheder, mineaktier, stifterandele eller - bortset fra gældsfordringer - andre rettigheder til andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre selskabsrettigheder, der er sidestillet med indkomst fra aktier ved skattelovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, har bopæl.

7) Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor udbyttet oppebæres af en person med bopæl i en af de kontraherende stater, som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, har bopæl, såfremt de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 5 finde anvendelse.

8) Hvor et selskab med bopæl i en af de kontraherende stater modtager fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, kan denne anden stat ikke pålægge nogen skat på udbytte, der udbetales af selskabet til personer, der ikke har bopæl i denne anden stat, eller underkaste selskabets ikke udloddede indkomst nogen skat på ikke udloddet indkomst, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke udloddede indkomst helt eller delvis udgør fortjeneste eller indkomst fra kilder i denne anden stat."

3. Efter artikel 10 indsættes følgende ny artikel

"Artikel 10A

1) Renter, der hidrører fra en af de kontraherende stater og betales til en person med bopæl i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

2) Bestemmelserne i artikel 10, stk. 3 til 5, finder tilsvarende anvendelse. Kravet på tilbagebetaling omfatter dog den samlede skat af renterne opkrævet i form af fradrag ved kilden.

3) Det i denne artikel anvendte udtryk "rente" betyder indkomst af statsgældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, hvad enten de er sikrede ved pant eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i fortjeneste eller ikke, samt fordringer af enhver art, såvel som enhver anden indkomst, der ved skattelovgivningen i den stat, fra hvilken indkomsten hidrører, sidestilles med indkomst af pengelån.

4) Stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor renten oppebæres af en person med bopæl i en af de kontraherende stater, som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, såfremt den fordring, der ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 5 finde anvendelse.

5) I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager renten, eller mellem nogen af dem og en tredje person, har bevirket, at den erlagte rente set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem debitor og kreditor, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst."

4. Artikel 19, stk. 1, affattes således

"1) Indkomst og formue, der ifølge bestemmelserne i denne overenskomst er undergivet beskatning i en af de kontraherende stater, må ikke beskattes i den anden stat, ej heller i form af fradrag ved kilden. Bestemmelserne i artikel 9, 10, 10A, 12, 2. pkt. og 14, 2. pkt., berøres ikke heraf."

5. Til artikel 19 tilføjes som stk. 3

"3) Hvis en person med bopæl i en af de kontraherende stater oppebærer indkomst fra den anden kontraherende stat, og denne indkomst i medfør af artikel 9, stk. 2, og artikel 10, stk. 2, kan beskattes i den anden kontraherende stat, fradrager førstnævnte stat i den den pågældende person påhvilende skat et beløb svarende til den i den anden kontraherende stat betalte skat. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den del af de før fradraget beregnede skatter, som falder på den indkomst, som oppebæres fra den anden kontraherende stat."

Artikel II

Ikrafttrædelse og første anvendelse

1) Denne protokol skal ratificeres, og ratifikationsdokumenterne skal snarest muligt udvekles i København.

2) Protokollen træder i kraft ved udvekslingen af ratifikationsdokumenterne.

3) Protokollens bestemmelser finder første gang anvendelse på udbytter og renter, der forfalder på eller efter den 1. januar 1970.

TIL BEKRÆFTELSE HERPÅ har de to staters befuldmægtigede undertegnet denne protokol og forsynet den med deres segl.

UDFÆRDIGET i Wien, den 29. oktober 1970, i to eksemplarer på tysk og

dansk, således at begge tekster har samme gyldighed.

For Kongeriget Danmark

A. Christiansen

For Republikken Østrig

J. Hammerschmidt

Ratifikationsinstrumenterne udveksledes i København den 17. december 1971, og protokollen trådte i medfør af artikel II, stk. 2 i kraft samme dato.

Protokollen gælder ligesom dobbeltbeskatningsoverenskomsten iøvrigt for Færøerne, men ikke for Grønland.

Udenrigsministeriet, den 28. januar 1972.

K. B. Andersen.

Ingen