Bekendtgørelse af overenskomst af 3. december 1971 med Sovjetunionen om international biltrafik.
Table of Provisions (30)
Statutory Text (30 Articles)
Artikel 1.
Regelmæssig og lejlighedsvis befordring af passagerer, herunder turister, med busser og befordring af turister i personbiler samt godstransport med motorvogne (lastbiler med eller uden påhængsvogne eller sættevogne) mellem de to stater eller i transit gennem deres territorier udføres i overensstemmelse med denne overenskomst og med benyttelse af de landeveje, der er åbne for international biltrafik.
I. Befordring af passagerer.
Artikel 2.
1. Regelmæssig befordring af passagerer med busser organiseres ifølge aftale mellem de kontraherende parters kompetente myndigheder.
2. De kontraherende parters kompetente myndigheder vil i god tid tilstille hinanden forslag om organiseringen af sådan befordring. Disse forslag skal indeholde oplysninger om transportudøverens (firmaets) navn, kørselsruten, køreplanen, taksterne, stoppestederne, hvor transportudøveren vil optage og afsætte passagerer, samt det påtænkte tidsrum for befordringens gennemførelse.
Artikel 3.
1. Til gennemførelse af lejlighedsvis passagerbefordring med busser mellem de to lande eller i transit gennem deres territorier, bortset fra den i artikel 4 i denne overenskomst nævnte kørsel, kræves en tilladelse fra de kontraherende parters kompetente myndigheder.
2. Ansøgning om tilladelse til gennemførelse af den i denne artikels stk. 1 omhandlede befordring skal af transportudøveren indgives til hjemlandets kompetente myndigheder, der videresender ansøgningen til den anden kontraherende parts kompetente myndigheder.
3. De kontraherende parters kompetente myndigheder udsteder tilladelse for den del af kørselsstrækningen, som ligger på deres territorium.
4. For hver enkelt lejlighedsvis passagerbefordring med bus udstedes en særskilt tilladelse, som giver adgang til udførelse af en enkelt tur frem og tilbage, medmindre andet er bestemt i selve tilladelsen.
Artikel 4.
1. Tilladelse kræves ikke til udførelse af lejlighedsvis passagerbefordring med busser
a) når samme gruppe passagerer befordres med samme bus under hele rejsen, der påbegyndes og afsluttes på den kontraherende parts territorium, hvor bussen er registreret;
b) når samme gruppe passagerer befordres med samme bus i een retning under hele rejsen, som påbegyndes på den kontraherende parts territorium, hvor bussen er registreret, og afsluttes på den anden kontraherende parts territorium, forudsat at bussen returnerer tom til det land, hvor den er registreret.
2. Tilladelse kræves heller ikke til udskiftning af en defekt bus med en anden bus.
3. Under udførelsen af de i denne artikels stk. 1 omtalte transporter skal bussens fører være i besiddelse af en fortegnelse over passagererne.
Artikel 5.
Transporter af turister med busser og personautomobiler mellem de to lande, samt som transittrafik gennem deres territorier, udføres i henhold til aftale mellem de kontraherende parters kompetente myndigheder.
II. Godstransport.
Artikel 6.
1. Transport af gods mellem de to lande eller i transit gennem deres territorier, med undtagelse af de i denne overenskomsts artikel 7 nævnte transporter, udføres med lastbiler med eller uden påhængs- eller sættevogn på grundlag af tilladelser, som udstedes af de kontraherende parters kompetente myndigheder.
2. Til hver godstransport, som udføres af en lastbil med eller uden påhængs- eller sættevogn, skal der udstedes særskilt tilladelse, som giver ret til een tur frem og tilbage, såfremt andet ikke er angivet i selve tilladelsen.
3. De kontraherende parters kompetente myndigheder vil en gang om året tilstille hinanden et indbyrdes aftalt antal tilladelsesblanketter til godstransporter, Disse blanketter skal være forsynet med stempel og underskrift af den kompetente myndighed, som har udstedt tilladelsen.
Artikel 7.
1. Tilladelse kræves ikke til udførelse af transport af
a) rørlige ejendele ved flytninger;
b) udstillingsgenstande, inventar og materialer, som er bestemt til udstillinger og messer eller til demonstrationsbrug;
c) transportmidler, dyr samt forskelligt inventar og materiel, som er bestemt til gennemførelse af sportsarrangementer;
d) teaterdekorationer og -rekvisitter, musikinstrumenter, udstyr og tilbehør til filmoptagelser samt radio- eller fjernsynsudsendelser;
e) afdødes lig eller aske;
f) postforsendelser;
g) beskadigede motorkøretøjer.
2. De i underpunkterne b, c og d i denne artikel nævnte undtagelser gælder kun i de tilfælde, hvor godset enten skal returneres til det land, hvor køretøjet er registreret, eller skal udføres til et tredjelands territorium.
Artikel 8.
1. Hvis det belæssede eller ubelæssede køretøjs dimensioner eller vægt overstiger de på den anden kontraherende parts territoriumgældende normer, samt ved transporter af farligt gods, må transportudøveren indhente særlig tilladelse fra den anden kontraherende parts kompetente myndigheder.
2. Dersom den i stk. 1 omtalte tilladelse foreskriver, at køretøjet skal følge en bestemt rute, skal transporten ske ad denne rute.
Artikel 9.
De i denne overenskomst omhandlede godstransporter sker i henhold til fragtbreve, hvis form skal svare til de almindeligt vedtagne internationale mønstre.
III. Almindelige bestemmelser.
Artikel 10.
1. De i denne overenskomst omhandlede transporter må kun udføres af transportudøvere, som ifølge deres hjemlands interne lovgivning har ret til at udøve internationale transporter.
2. Motorkøretøjer, som udfører internationale transporter, skal være forsynet med deres hjemlands registrerings- og nationalitetskendetegn.
Artikel 11.
1. Det er ikke tilladt transportudøveren at foretage transporter af passagerer eller gods mellem to punkter, som er beliggende på den anden kontraherende parts territorium.
2. Transportudøveren kan udføre transporter fra den anden kontraherende parts territorium til et tredjelands territorium samt fra et tredjelands territorium til den anden kontraherende parts territorium, såfremt han har fået en speciel tilladelse hertil af den anden kontraherende parts kompetente myndigheder.
Artikel 12.
1. Føreren af en bus eller en lastbil må være i besiddelse af nationalt eller internationalt førerbevis og nationale registreringsdokumenter for køretøjet.
2. De nationale eller internationale førerbeviser skal svare til det mønster, der er fastsat i den internationale færdselskonvention.
2. De nationale eller internationale førerbeviser skal svare til det mønster, der er fastsat i den internationale færdselskonvention.
Artikel 13.
Under udførelsen af de i denne overenskomst omhandlede transporter er transportudøveren fra den ene af de kontraherende parter, medens han befinder sig på den anden kontraherende parts territorium, forpligtet til at iagttage de der gældende trafikregler og andre love.
Artikel 14.
Afregninger og betalinger, som følger af transporter, der udføres i henhold til denne overenskomst, vil blive afviklet i henhold til de mellem de kontraherende parter på betalingsdagen gældende overenskomster om afregninger og betalinger.
Artikel 15.
Transporter af passagerer og gods, som udføres af transportudøvere fra den ene kontraherende part på den anden kontraherende parts territorium i henhold til denne overenskomst, motorkøretøjer, som udfører disse transporter, samt busser og personautomobiler, der udfører befordring af turister, fritages for skatter og afgifter, der er forbundet med udstedelse af tilladelser i henhold til nærværende overenskomst, med benyttelse af vejene, besiddelsen eller brugen af motorkøretøjer, samt for skatter og afgifter på indtægter og fortjenester, der er indtjent ved transporten.
Artikel 16.
Transporter i henhold til denne overenskomst udføres på betingelse af en forud tegnet lovpligtig ansvarsforsikring for hvert motorkøretøj, som udfører disse transporter.
Artikel 17.
Med hensyn til grænse-, told- og sanitærkontrol anvendes bestemmelserne i de internationale overenskomster, som begge de kontraherende parter er deltagere i, medens spørgsmål, som ikke er reguleret gennem disse overenskomster, afgøres i henhold til hver af de kontraherende parters interne lovgivning.
Artikel 18.
Grænse-, told- og sanitærkontrollen vil ved transporter af alvorligt syge, ved regelmæssige transporter af passagerer med busser, samt ved transporter af dyr og letfordærveligt gods blive udført med fortrinsret.
Artikel 19.
1. Under udførelsen af de i denne overenskomst omhandlede transporter er følgende gensidigt fritaget for told og forbrugsafgifter samt indførselstilladelser ved indførsel til den anden kontraherende parts territorium
A. Brændstof, som befinder sig i de for hver motorkøretøjstype bestemte beholdere, der teknologisk og- konstruktivt er forbundet med motorens brændstoftilførselssystem;
B. Smøremidler, som medtages ved køretøjets indrejse til brug under kørslen;
C. Reservedele, bestemt til reparation af et beskadiget motorkøretøj, som udfører internationale transporter.
2. Ikke-anvendte reservedele skal genudføres medens de udskiftede dele enten skal føres ud af landet, destrueres eller afleveres efter de regler, som er gældende på den pågældende kontraherende parts territorium.
Artikel 20.
Fremgangsmåden og tidsfristerne for udveksling af tilladelsesblanketter, såvel som for returnering af benyttede tilladelser, aftales mellem de kontraherende parters kompetente myndigheder.
Artikel 21.
De kontraherende parter skal træffe alle mulige forholdsregler, som kan lette den praktiske gennemførelse af de i denne overenskomst omhandlede transporter.
Artikel 22.
Praktiske spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af de i denne overenskomst omhandlede transporter af passagerer og gods kan reguleres ved aftaler mellem de to parters organisationer og foretagender.
Artikel 23.
I tilfælde af overtrædelse af denne overenskomst skal de kompetente myndigheder i transportudøverens hjemland efter anmodning fra de kompetente myndigheder i det land, hvor overtrædelsen er sket, træffe de fornødne forholdsregler til sikring af overenskomstens overholdelse.
Om de trufne forholdsregler skal de kompetente myndigheder i transportudøverens hjemland informere det andet lands kompetente myndigheder.
Artikel 24.
De kontraherende parters kompetente myndigheder vil opretholde indbyrdes kontakter til drøftelse af spørgsmål vedrørende denne overenskomsts gennemførelse, samt for at udveksle erfaringer.
Artikel 25.
De kontraherende parter vil løse alle tvivlspørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med fortolkningen og gennemførelsen af denne overenskomst, ad forhandlingens og rådslagningens vej.
Artikel 26.
Spørgsmål, som ikke er reguleret ved denne overenskomst og ej heller gennem internationale overenskomster, som begge de kontraherende parter er deltagere i, skal løses i henhold til hver af de kontraherende parters interne lovgivning.
Artikel 27.
Denne overenskomst berører ikke de kontraherende parters rettigheder og forpligtelser, som måtte følge af andre af den afsluttede internationale overenskomster eller traktater.
Artikel 28.
Denne overenskomst træder i kraft på dagen for dens undertegnelse. Den er afsluttet for ubestemt tid og forbliver i kraft indtil udløbet af 90 dage fra den dag, da en af de kontraherende parter måtte meddele den anden kontraherende part sit ønske om, at overenskomstens gyldighed skal ophøre.
Udfærdiget den 3. december 1971 i København i to eksemplarer, hvert af disse i det danske og det russiske sprog, idet begge tekster har samme gyldighed.
Ifølge fuldmagt fra Kongeriget Danmarks regering.
K. B. Andersen
Ifølge fuldmagt fra Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikkers regering.
E. Trubitsyn
Udenrigsministeriet, den 10. januar 1972.
Ivar Nørgaard.
Bekendtgørelse af overenskomst af 3. december 1971 med Sovjetunionen om international biltrafik.
Den 3. december 1971 undetegnedes i København en overenskomst mellem Danmark og Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker om international biltrafik.
Overenskomsten har følgende ordlyd (den russiske tekst er udeladt her)
OVERENSKOMST
mellem Kongeriget Danmarks regering og Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikkers regering om international biltrafik.
Kongeriget Danmarks regering og Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikkers regering har, i betragtning af den gunstige udvikling i de gensidige handels- og erhvervsmæssige forbindelser
og ledet af ønsket om en videre udvikling af biltrafikken mellem de to lande samt i transit gennem deres territorier,
besluttet at indgå nærværende overenskomst.
Ingen