Legislator Case Law & Legislation
L19710010464 DK

Bekendtgørelse af overenskomst af 2. marts 1971 med Malawi om teknisk samarbejde.

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

Statutory Text (15 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1971 104 Valid

Artikel 1

Danmarks regering stiller sådant personel, materielle ressourcer samt uddannelsesmuligheder til rådighed for Malawis regering, som de to parter i hvert enkelt tilfælde træffer beslutning om. Malawis regering sikrer den effektive udnyttelse af nævnte personel, ressourcer og muligheder.

Bekendtgørelse (international) 1971 104 Valid

Artikel 2

Dansk personel, som gør tjeneste i henhold til denne overenskomst omfatter to kategorier, der defineres som følger

a) Løntilskudseksperter er eksperter, der på Malawis regerings vegne rekrutteres gennem Sekretariatet for internationalt udviklingssamarbejde (DANIDA) til besættelse af normerede stillinger i Malawis offentlige tjeneste eller i halvoffentlige organisationer. Tjenestekontrakter skal indgås mellem den enkelte løntilskudsekspert og Malawis regering eller vedkommende halvoffentlige organisation, og vedkommende ansættende myndighed skal betale de i Malawi normale lønninger til løntilskudseksperterne. Indholdet af hver kontrakt skal forud meddeles den danske regering. Den danske regering (repræsenteret af Sekretariatet for internationalt udviklingssamarbejde) skal yde tilskud til de lønninger, der betales af de ansættende myndigheder i Malawi, og der skal tillige indgås kontrakter mellem den danske regering og hver enkelt løntilskudsekspert.

b) Fuldt betalte eksperter er eksperter, der rekrutteres gennem Sekretariatet for internationalt udviklingssamarbejde, og hvis lønninger betales fuldt ud af den danske regering.

c) I de følgende bestemmelser i denne overenskomst anvendes udtrykket »ekspert« som betegnelse for personel af begge kategorier.

Bekendtgørelse (international) 1971 104 Valid

Artikel 3

1) Malawis regering skal i hvert enkelt tilfælde forsyne Sekretariatet for internationalt udviklingssamarbejde med en fuldstændig arbejdsbeskrivelse for den ønskede ekspert, med angivelse af såvel stillingens opgaver som de væsentlige og ønskelige kvalifikationer hos ansøgeren.

Sekretariatet for internationalt udviklingssamarbejde skal give Malawis regering alle til bedømmelse af ansøgerne nødvendige oplysninger, såsom vedrørende deres uddannelse og faglige erfaring.

2) Bestemmelse om ansættelse af hver ekspert eller ekspertgruppe samt om hvert uddannelsesprojekt, der af Danmarks regering stilles til rådighed for Malawis regering. træffes ved særskilt brevveksling eller ved udveksling af diplomatiske noter mellem repræsentanter for de to regeringer.

3) Hvor der i denne overenskomst tales om eksperter, uddannelse eller tjeneste i henhold til denne overenskomst, betyder det de eksperter og den uddannelse, der omfattes, af den i foranstående stykke omhandlede brev- eller noteveksling.

Bekendtgørelse (international) 1971 104 Valid

Artikel 4

De to regeringer skal afholde omkostningerne ved finansieringen af det tekniske samarbejde som anført i nærværende overenskomsts bestemmelser.

Bekendtgørelse (international) 1971 104 Valid

Artikel 5

Danmarks regering skal betale

1) omkostningerne ved eksperternes rejse til og fra Malawi. Strækker ansættelsen sig over seks måneder eller mere, betales rejseudgifterne tillige for eksperternes familier;

2) omkostningerne ved forsendelse til og fra Malawi af personlige ejendele tilhørende eksperterne, for så vidt disse er udsendt i mindre end seks måneder, og af personlige ejendele samt bohave tilhørende eksperterne og deres familier, såfremt udsendelsen varer seks måneder eller mere;

3) a) til fuldt betalte eksperter

den fulde løn samt alle de tillæg, bortset fra de i artikel 6 omhandlede, der tilkommer fuldt betalte eksperter som følge af tjeneste i Malawi i henhold til denne overenskomst;

b) til løntilskudseksperter

tilskud til løn og andre ydelser, der betales af Malawis regering i henhold til artikel 6, stk.1.

Bekendtgørelse (international) 1971 104 Valid

Artikel 6

1) Malawi skal til løntilskudseksperter betale samme løn som til statsborgere i Malawi af tilsvarende grad og anciennitet.

2) Malawi skal sørge for

a) til løntilskudseksperter: en bolig, der dækker hver eksperts og dennes families behov, og som er af en standard, der er passende for en malawisk embedsmand i tilsvarende stilling. En sådan bolig skal indeholde »basic hard furnishings«. Hver ekspert skal, hvis han bor i lejlighed eller hus, betale en subventioneret husleje og betale telefon- og alle andre afgifter;

b) til fuldt betalte eksperter, fri bolig, men ikke kost, på et hotel, et kollegium, i en lejlighed eller et hus, efter hvad der måtte blive aftalt som passende mellem Danmarks og Malawis regeringer. Hvis eksperten bor i en lejlighed eller et hus, skal det være med »basic hard furnishings« ligesom han ikke skal betale nogen husleje, men derimod telefon- og alle andre afgifter.

3)»Basic hard furnishings«, omtalt under pkt.a og b i stk.2 ovenfor skal omfatte soveværelsemøbler og madrasser, dagligstue- og spisestuemøbler samt et komfur.

4) Malawi skal sørge for

a) lokal hjælp til ekspertens arbejde, herunder kontor- og /eller laboratorielokale med alt det dertil hørende normale udstyr, sekretærbistand og/eller laboratorieassistenter samt fritagelse for betaling af tjenstlige porto- og telekommunikationsudgifter;

b) lokal transport ved ekspertens tjenesterejser i samme omfang, som er gældende for malawiske embedsmænd i lignende stilling. Kræver omstændighederne, at eksperten benytter sit eget motorkøretøj til tjenesterejser, er han berettiget til kilometergodtgørelse efter samme satser, som gælder for malawiske embedsmænd;

c) transport fra indrejsestedet til tjenestestedet ved ankomsten til Malawi og fra tjenestestedet til udrejsestedet ved ansættelsens ophør for eksperten og hans personlige ejendele, og hvis tjenesten varer seks måneder eller mere, betales ligeledes sådanne omkostninger for hans familie og for hans personlige ejendele samt bohave;

d) lægehjælp m.v. til eksperten og, såfremt tjenesten varer seks måneder eller mere, også til hans familie i samme omfang, som gælder for en udenlandsk ekspert i Malawis regering og hans familie;

e) opholds- og leveomkostninger for eksperten under bortrejse i embeds medfør fra tjenestestedet efter de takster, der under tilsvarende omstændigheder gælder for udenlandske eksperter i tilsvarende stilling.

Bekendtgørelse (international) 1971 104 Valid

Artikel 7

1) De arbejdsopgaver, der påhviler hver enkelt ekspert, som ansættes i henhold til denne overenskomsts bestemmelser, fastsættes nærmere i den i artikel 3 omhandlede note- eller brevveksling.

Hvis Sekretariatet for internationalt udviklingssamarbejde og de kompetente malawiske myndigheder er enige herom, kan en ekspert overflyttes fra een stilling til en anden i ansættelsesperioden.

2) Malawis regering har ret til at kræve hjemkaldelse af enhver ekspert, hvis arbejde eller adfærd er utilfredsstillende; Malawis regering forpligter sig til for udøvelsen af denne ret normalt at rådføre sig med Danmarks regering.

Danmarks regering har ret til når som helst at hjemkalde enhver ekspert; før udøvelsen af denne ret skal Danmarks regering normalt rådføre sig med Malawis regering. I tilfælde af hjemkaldelse vil Danmarks regering udfolde enhver bestræbelse for at finde en afløser for den hjemkaldte ekspert, hvis Malawis regering anmoder herom.

3) Under udøvelsen af sit hverv vil hver ekspert være undergivet den ansættende myndigheds direktiver og sådanne af Malawis regerings love, som ikke er uforenelige med denne overenskomsts bestemmelser.

4) Den ansættende myndighed tillader eksperterne at holde ferie under deres ansættelse i et omfang, der aftales og nærmere fastsættes i de noter eller breve, som ligger til grund for ansættelsen.

Bekendtgørelse (international) 1971 104 Valid

Artikel 8

Malawis regering vil sikre, at eksperterne og deres familier altid behandles af den på en sådan måde, at de ikke stilles ringere end teknisk bistandspersonel fra andre lande, som gør tjeneste i Malawi.

Bekendtgørelse (international) 1971 104 Valid

Artikel 9

Malawis regering skal

a) holde den danske regering og de danske eksperter skadesløse for civilt erstatningsansvar og tilstå eksperterne immunitet i henseende til retslig påtale med hensyn til mundtlige eller skriftlige udtalelser eller handlinger, som de måtte have fremsat eller foretaget under udøvelsen af deres tjenestepligter. Skadesløsholdelsen gælder ikke for en eksperts forsætlige forseelser eller grove uagtsomhed.

Dansk personels immunitet i henseende til retslig påtale kan frafaldes af Danmarks regering;

b) fritage eksperterne for værne- eller arbejdspligt;

c) tilstå eksperterne de samme privilegier med hensyn til lempelser ved valutakontrol, som er tillagt andre landes tekniske bistandspersonel af tilsvarende rang, der gør tjeneste i Malawi;

d) fritage emolumenter og tillæg udbetalt til eksperterne af den danske regering for indkomstskat eller enhver anden skat, der pålægges eller beregnes i forhold til indkomst, som betales efter Malawis lovgivning;

e) yde fritagelse for importafgifter på alt udstyr, materiel eller forsyninger importeret af den danske regering med den malawiske regerings godkendelse til brug for eksperter udsendt i henhold til denne overenskomst under udøvelsen af deres tjeneste, eller i forbindelse med uddannelsesprojekter godkendt i overensstemmelse med artikel 3, stk.2, eller til brug for den malawiske regering eller ansættende myndighed; hvis noget af udstyret (inkl. motorkøretøjer), som indføres i Malawi under disse begunstigelser, sælges eller afhændes i Malawi af andre end Malawis regering inden for to år fra den oprindelige indførselsdato, skal der dog betales indførselsafgift af den danske regering i overensstemmelse med toldtariffen;

f) tilstå medlemmer af det danske personel, som rejser ind i Malawi for første gang for at tiltræde stillinger, toldfri indførsel af deres personlige effekter og bohave (inkl. et motorkøretøj) - enten nye eller brugte - forudsat at sådanne effekter, som ejes eller er bestilt af dem forud for deres ankomst til Malawi, indføres inden for seks måneder efter deres ankomst eller inden for en af told- og afgiftsmyndighederne tilstået yderligere periode og ikke påtænkes solgt eller afhændet. Personlige effekter og bohave skal fortolkes som omfattende en radio, en pladespiller, en båndoptager, et køleskab, mindre elektriske installationer, foto- og filmsudstyr;

g) tillade toldfri udførsel af det udstyr og materiel samt de effekter, der er omtalt i denne artikels pkt. e og f, ved afslutningen af hver eksperts ansættelse;

h) give det danske konsulat underretning snarest muligt i tilfælde af arrestation eller tilbageholdelse eller hvis der anlægges straffesag mod eksperten, hans ægtefælle eller pårørende.

Bekendtgørelse (international) 1971 104 Valid

Artikel 10

Bestemmelserne i denne overenskomst gælder ligeledes for de danske eksperter, som allerede udfører arbejde i Malawi, såvel som for deres familier.

Bekendtgørelse (international) 1971 104 Valid

Artikel 11

Den danske og den malawiske regering vil i fællesskab vurdere resultaterne af ethvert teknisk samarbejdsvirke ved dettes afslutning.

Bekendtgørelse (international) 1971 104 Valid

Artikel 12

1) Stipendier til studier i Danmark stilles til rådighed for elever, der er behørigt indstillet og udvalgt af Malawis regering.

2) For hver elev, hvis uddannelse i Danmark den danske regering påtager sig ansvaret for i henhold til denne overenskomst, betaler Danmarks regering

a) omkostningerne ved rejsen til og fra Danmark;

b) alle med kurset i uddannelseslandet normalt forbundne omkostninger såsom indenlandske rejser, undervisnings- og andre gebyrer, boggodtgørelse samt leveomkostninger.

3) For hver elev, hvis uddannelse i Danmark den danske regering påtager sig ansvaret for i henhold til denne overenskomst, betaler Malawi i overensstemmelse med sine normale forskrifter

a) indenlandske rejseomkostninger mellem elevens tjenestested og stedet for udrejsen, og tilsvarende omkostninger efter hans tilbagekomst til Malawi;

b) passende tilskud til underhold af de i betragtning kommende pårørende i Malawi;

c) beklædningsgodtgørelse.

Bekendtgørelse (international) 1971 104 Valid

Artikel 13

1) Denne overenskomst gælder fra datoen for dens undertegnelse og forbliver i kraft, indtil den opsiges af en af parterne med seks måneders skriftligt varsel til den anden part.

2) Uanset ophøret af denne overenskomst skal enhver ansættelse fuldføres i henhold til denne overenskomsts bestemmelser som om overenskomsten stadig var i kraft.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som af deres respektive regeringer er behørigt bemyndigede dertil, underskrevet denne overenskomst.

UDFÆRDIGET i Blantyre den 2. marts 1971 i to originaleksemplarer på engelsk, idet begge tekster er lige autentiske.

Kai Johansen

For Kongeriget Danmarks regering

Aleke K. Banda

For Republikken Malawis regering

Udenrigsministeriet, den 1. december 1971.

K.B.Andersen.

Bekendtgørelse (international) 1971 104 Valid

Bekendtgørelse af overenskomst af 2. marts 1971 med Malawi om teknisk samarbejde.

Den 2.marts 1971 undertegnedes i Blantyre følgende overenskomst om teknisk samarbejde mellem Danmark og Malawi

OVERENSKOMST

om teknisk samarbejde mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Malawis regering

Kongeriget Danmarks regering og Republikken Malawis regering,

som ønsker at styrke de retlige og institutionelle rammer for deres tekniske samarbejde, er enedes om følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →