Bekendtgørelse om ILO-konvention af 1932 om beskyttelsesforanstaltninger mod ulykkestilfælde for så vidt angår arbejdere, der er beskæftiget med lastning og losning af skibe. (* 1)

Artikel 1.

I nærværende konvention (1) betyder og omfatter udtrykket »arbejde« alt det med et skibs lastning eller losning forbundne arbejde eller del af et arbejde, der udføres i, på eller ved enhver søhavn eller indlandshavn, dok, kaj, bolværk eller lignende sted, hvor sådant arbejde udføres, uanset om dette arbejde udføres i land eller om bord, og uanset om skibet går i indenrigs eller udenrigs fart, dog med undtagelse af krigsskibe;

(2) betyder og omfatter udtrykket »arbejder« enhver person, der er beskæftiget med sådant arbejde.

Artikel 2.

1. Enhver almindelig benyttet adgang over dokker, bolværker, kajer eller lignende steder, som arbejderne må benytte på vej til eller fra de arbejdssteder, hvor det pågældende arbejde uføres, såvel som ethvert sådant arbejdssted i land, skal holdes i en sådan stand, at sikkerheden tilbørlig betrygges for de personer, der benytter disse adgange og arbejdssteder.

2. Særlig skal iagttages,

(1) at ethvert sådant arbejdssted i land og alle farlige steder på adgangene til disse fra nærmeste offentlig vej skal være behørig belyst,

(2) at bolværker og kajer skal holdes tilstrækkelig klar af gods, således at der altid er tilstrækkelig plads åben til de i artikel 3 omhandlede adgangsmidler,

(3) at, hvor der findes fri passage langs kanten af et bolværk eller en kaj, skal denne passage altid være mindst 3 fod (90 cm) bred og fri for alle forhindringer, bortset fra faststående konstruktioner og i brug værende anlæg og redskaber, og

(4) at så vidt det under hensyn til færdselen og arbejdsforholdene er muligt skal

(a) alle farlige steder på sådanne adgange og arbejdssteder (f.eks. farlige drejninger, hjørner og kanter) være tilbørligt forsynet med rækværk af en højde af mindst 2 fod 6 tommer (75 cm).

(b) farlige overgange over broer, dokporte og dokindgange på begge sider være forsynet med rækværk af en højde af mindst 2 fod 6 tommer (75 cm), og sådant rækværk skal fortsættes tilstrækkelig langt ud over overgangenes yderpunkter, dog ikke over 5 yards (4,5 m).

(5) De i denne artikels punkt 4 angivne mål skal, forsåvidt angår indretninger, der er i brug på datoen for nærværende konventions ratifikation, anses fyldestgjort, hvis de virkelige mål ikke er mere end 10 pct. mindre end de i nævnte punkt 4 angivne mål.

Artikel 3.

(1) Når et skib, på hvilket arbejde udføres, ligger langs kaj eller langs et andet skib, skal der på de tidspunkter, hvor arbejderne går om bord i skibet eller forlader dette, være truffet de for sikker passage til og fra skibet fornødne foranstaltninger, medmindre forholdene er sådanne, at arbejderne ikke udsættes for unødig fare, selv om der ingen særlige foranstaltninger er truffet.

(2) De nævnte adgangsmidler skal være

(a) skibets falderebstrappe, en landgangsbro eller lignende indretning, såfremt det er praktisk og gørligt,

(b) i andre tilfælde en lejder.

(3) De i nærværende artikels stykke 2 (a) omhandlede indretninger skal være mindst 22 tommer (55 cm) brede; de må være forsvarlig fastgjort, således at de ikke kan forskubbes og må ikke skråne under for stor vinkel; de skal være konstrueret af solidt materiale og være i god stand, samt i hele deres længde på begge sider være tilbørlig forsynet med rækværk i en højde af mindst 2 fod 9 tommer (82 cm). Anvendes skibets falderebstrappe, er det tilstrækkeligt, at denne er tilbørlig forsynet med rækværk til samme højde på den ene side, såfremt den anden side er forsvarlig beskyttet af skibssiden.

Indretninger af den forannævnte art, der er i brug på datoen for nærværende konventions ratifikation, kan dog fortsat tillades benyttet.

(a) indtil rækværket fornys, når indretningerne er forsynet med rækværk på begge sider af en højde på mindst 2 fod 8 tommer (80 cm);

(b) i to år fra ratifikationsdatoen, når indretningerne er forsynet med rækværk på begge sider af en højde på mindst 2 fod 6 tommer (75 cm).

(4) Den i nærværende artikels stykke 2 (b) omhandlede lejder skal være af fornøden længde og styrke og behørig fastgjort.

(5) (a) De kompetente myndigheder kan meddele dispensation fra de i nærværende artikel indeholdte bestemmelser, når de skønner, at de i artiklen omhandlede indretninger ikke er påkrævet af hensyn til arbejdernes sikkerhed.

(b) De i nærværende artikel indeholdte bestemmelser finder ikke anvendelse på ladningsstillinger eller gangbroer, når disse udelukkende benyttes ved udførelsen af det pågældende arbejde.

(6) Arbejderne må ikke benytte, ligesom det ikke skal kunne påbydes dem at benytte, andre adgange end de i nærværende artikel særlig nævnte eller tilladte.

Artikel 4.

Når arbejderne for at komme til eller fra arbejde på et skib skal transporteres over vandet, skal der fastsættes fornødne sikkerhedsregler for sådan transport, herunder regler om, hvilke krav der skal opfyldes af de til dette formål benyttede fartøjer.

Artikel 5.

(1) Når arbejderne skal beskæftiges i et lastrum, hvis dybde fra dækkets overkant til lastrummets bund overstiger 5 fod (1,5 m), skal der til brug for arbejderne findes sikre midler til ned- op opstigning til og fra lastrummet.

(2) De nævnte midler skal normalt bestå af lejdere, der for at kunne anses som sikre skal opfylde følgende betingelser

(a) Der skal være fodfæste af mindst 4 1/2 tomme (11 1/2 cm) i dybden (indbefattet pladsen bag lejderen) og mindst 10 tommer (25 cm) i bredden, samt sikkert greb for hånden.

(b) Lejderne må ikke være forskudt mere under dækket end fornødent for at holde dem klar af lugen;

(c) Lejderne skal fortsættes af og i linie med anordninger for sikkert hånd- og fodfæste på lugekarmene (.eks. klamper eller lignende);

(d) De nævnte anordninger på karmene skal frembyde fodfæste af mindst 4 1/2 tomme (11 1/2 cm) i dybden, heri indbefattet pladsen bag anordningerne, og mindst 10 tommer (25 cm) i bredden;

(e) hvis særlige lejdere findes mellem de nedre dæk, skal sådanne lejdere, såvidt der er praktisk gennemførligt, være anbragt i samme linie som lejderne fra øverste dæk.

Hvis det på grund af skibets konstruktion ikke er praktisk gennemførligt at anvende lejdere, er de kompetente myndigheder berettiget til at tillade andre midler til op- og nedstigning, når disse midler opfylder de i nærværende artikel for lejdere fastsatte betingelser, for så vidt disse kan finde anvendelse.

De under (a) og (d) angivne mål for lejdertrin og trin på lugekarme skal i skibe, som på datoen for nærværende konventions ratifikation er færdigbygget, anses for opfyldt, indtil lejderne eller trinnene fornyes, hvis de virkelige mål ikke er mere end 10 pct. mindre end de under (a) og (d) angivne mål.

(3) Ved lugekarmene skal der være fornøden plads åben til benyttelse af lastlejderne.

(4) Tunneler i lastrum skal udvendig på begge sider være forsynet med fornødne indretninger til fodfæste og greb for hånden.

(5) Når en lejder skal benyttes i lastrummet på skibe uden dæk, påhviler det den, der har arbejdet i entreprise, at tilvejebringe en sådan lejder. Denne skal foroven være forsynet med hager eller med andre midler til dens sikre befæstelse.

(6) Arbejderne må ikke benytte, ligesom det ikke skal kunne påbydes dem at benytte, andre op- og nedstigningsmidler end de i nærværende artikel særlig nævnte eller tilladte.

(7) Skibe, der er færdigbygget på datoen for nærværende konventions ratifikation, er i en periode af indtil 4 år, regnet fra nærværende konventions ratifikation, fritaget for at opfylde de i nærværende artikels stykke (2) (a) og (d) indeholdte målbestemmelser og de i stykke (4) foreskrevne bestemmelser.

Artikel 6.

(1) Når arbejderne er beskæftiget om bord, skal enhver lastluge, som fører til for arbejderne tilgængelige lastrum af mere end 5 fods (1,5 m's) dybde, regnet fra dækkets overkant til lastrummets bund, og hvis lugekarm ikke er 2 fod 6 tommer (75 cm) høj, enten være omgivet af et 3 fod (90 cm) højt rækværk, eller lugen skal være sikkert tildækket.Dette gælder dog ikke, så længe vedkommende luge benyttes til passage af gods, kul eller andre materialer. Det afgøres ved nationale love eller administrative regler om bestemmelserne i dette stykke skal kræves overholdt under måltider og andre kortvarige afbrydelser af arbejdet.

(2) Lignende foranstaltninger skal om fornødent træffes for at beskytte andre åbninger i dækket, når disse vil kunne medføre fare for arbejderne.

Artikel 7.

1. Når arbejde skal udføres om bord på et skib, skal alle adgangene dertil og alle steder om bord, hvor arbejderne beskæftiges, eller hvortil de kan beordres under arbejdet, være behørig belyst.

2. Belysningsmidlerne skal være af en sådan beskaffenhed, at de ikke medfører fare for arbejdernes sikkerhed eller vanskeliggør andre skibes navigation.

Artikel 8.

Til beskyttelse for arbejderne, medens disse er beskæftiget med aftagning eller pålægning af lugedæksler og skærstokke, skal fælgende iagttages

(1) Lugedæksler og skærstokke skal være vel vedligeholdt.

(2) Lugedækslerne skal være forsynet med tilstrækkelige til deres størrelse og vægt svarende håndtag, medmindre lugens eller lugedækslerne konstruktion er af en sådan art, at håndtag er ufornødne.

(3) Skærstokke skal forsynes med passende håndtag eller stropper til deres aftagning og pålægning, således at det ikke er nødvendigt for arbejderne at færdes på dem under dette arbejde.

(4) Alle lugedæksler samt langskibs og tværskibs skærstokke skal, medmindre de er indrettet til indbyrdes udveksling, holdes tydeligt mærket med det dæk og den luge, hvortil de hører, og deres plads i denne.

(5) Lugedæksler må ikke benyttes til opførelse af stillinger i lastrum eller på dæk eller til andet formål, som kan udsætte dem for beskadigelse.

Artikel 9.

1. Der skal træffes fornødne foranstaltninger til at sikre, at mekaniske hejsemidler eller grejer, hvad enten de er faste eller løse, der benyttes i forbindelse med hejsemidlerne kun anvendes ved arbejde i land eller ombord, såfremt de er i god og driftssikker stand.

2. Særlig skal iagttages

(1) Sådanne hejsemidler og alle dertil hørende om bord fast anbragte redskaber, der ifølge vedkommende lands love og bestemmelser betragtes som tilbehør til disse hejsemidler, samt de i forbindelse med disse benyttede kæder og ståltove skal tilbørligt undersøges og prøves forinden de tages i brug, og deres størst tilladte løftevægt skal attesteres på forskriftsmæssigt måde af en af de nationale myndigheder anerkendt sagkyndig person.

(2) Efter at være taget i brug, skal ethvert hejsemiddel, uanset om det benyttes land eller om bord i skibet samt alle dertil hørende om bord fast anbragte redskaber, der ifølge vedkommende lands love og bestemmelser betragtes som tilbehør til sådant hejsemiddel, grundigt undersøges eller besigtiges således

(a) lossebomme, svanehalse beslag på master og lossebomme, øjebolte, hangere og alle andre faste grejer, hvis nedrigning er særlig vanskelig skal grundigt undersøges hvert fjerde år og besigtiges mindst en gang hver 12. måned;

(b) alle andre hejsemidler (d.v.s. kraner og spil), blokke, sjækler og alt andet tilbehør, der ikke er indbefattet under (a), skal grundigt undersøges hver 12. måned;

Alle løse grejer (f.eks. kæder, ståltov, ringe,hager) skal besigtiges forud for hver gang, de tages i brug, medmindre de er blevet besigtiget i løbet af de sidste tre måneder.

Kæder må ikke kortes op ved, at der slås knuder på dem, og der må træffes foranstaltninger til at forhindre, at de beskadiges af skarpe kanter.

Indsplejsning af kovs eller øjesplejsning i ståltovværk skal mindst have 3 indstik med en hel kordel og 2 indstik med halvkordel. Dog skal denne bestemmelse ikke være til hinder for, at der anvendes andre slags splejsninger når disse er lige så effektive som den her foreskrevne form.

(3) Kæder og lignende grejer, som nærmere er angivet i vedkommende lands love og bestemmelser (f.eks. hager, ringe, sjækler, hvirvler) skal, medmindre de har været underkastet en anden ved vedkommende lands love og bestemmelser anordnet fyldestgørende behandling, udglødes under tilsyn af en af de nationale myndigheder anerkendt sagkyndig person, således

(a) Kæder og de nævnte grejer, der føres om bord på skibet

(i) halvtommes- (12 1/2 mm) og mindre kæder eller grejer i stadigt brug, mindst en gang hver 6. måned;

(ii) alle andre kæder eller grejer (indbefattet hanefodskæder, men ikke preventerkæder, der er fastgjort til master eller lossebomme), som er i stadig brug, mindst en gang hver 12. måned.

Dog skal, når det drejer sig om grejer, der udelukkende benyttes ved hånddrevne kraner og andre hånddrevne hejsemidler, det under a (i) angiven tidsrum sættes til hver 12. måneder, og det under a(ii) angivne tidsrum til hvert andet år.

Såfremt den i nærværende stykke påbudte udglødning af de omhandlede grejer under hensyn til disses størelse og konstruktion, materiale eller hyppigheden af deres anvendelse, efter vedkommende myndigheds skøn ikke er fornøden af hensyn til beskyttelse af arbejderne, kan nævnte myndighed meddele dispensation fra opfyldelsen af disse krav ved udstedelsen af et certifikat (der kan annulleres, såfremt det måtte skønnes fornødent), og hvori de betingelser, på hvilken dispensationen er meddelt, er nærmere angivet.

(b) Der skal træffes foranstaltninger til at sikre, at der foretages udglødning af kæder og lignende grejer, som ikke føres om bord.

(c) Kæder og lignende grejer, som ved svejsning er blevet forlænget, forandret eller repareret, skal, hvad enten de føres om bord eller ikke påny prøves og besigtiges.

(4) Der skal enten i land eller om bord i skibet, forefindes fornødne bevisligheder for, at vedkommende midler og grejer er i sikker stand. Disse bevisligheder skal angive den størst tilladte løftevægt og de tidspunkter da de i nærværende artikels stykke 1 og 2 omhandlede prøver g besigtelser har været afholdt, samt deres resultater, og ligeledes tidspunkterne for og resultatet af de i stykke 3 omhandlede udglødninger eller anden behandling.

Disse bevisligheder skal på begæring af en dertil bemyndiget person forevises af den person, af hvem de opbevares.

(5) Den størst tilladte løftevægt skal være tydeligt angivet på alle kraner, lossebomme og kædestropper og på lignende hejsemidler, der benyttes om bord, som nærmere fastsat i vedkommende lands love og bestemmelser. Den størst tilladte løftevægt, der afmærkes på kædestropper, skal enten anføres i almindelige tal eller bogstaver på kæderne eller på en plade eller en ring af holdbart materiale, der er fastgjort til kæden.

(6) Alle motorer, tandhjul, kæde- og friktionskoblinger, akselledninger, strømførende elektriske ledninger og damprør skal være behørigt afskærmet i det omfang, det er muligt uden at vanskeliggøre skibets sikre drift, (medmindre det godtgøres, at de i kraft af deres stilling og konstruktion er ligeså ufarlige for alle dermed beskæftigede arbejdere, som de ville være, hvis de var behørigt afskærmet).

(7) Kraner og spil skal være forsynet med midler, der er egnet il mest muligt at nedsætte risikoen for, at en byrde under løftning eller nedfiring ved et uheld overhaler hejsemidlet.

(8) Der skal træffes passende forholdsregler til at forhindre, at spiledamp og, såvidt gørligt, kraftdamp til kran eller spil indhyller nogen del af det arbejdssted, hvor en arbejder er beskæftiget.

(9) Der skal træffes passende forholdsregler til at forhindre, at foden af lossebomme ved et uheld løftes ud af deres spor eller støttepunkt.

Artikel 10.

Kun tilstrækkelig sagkyndige og pålidelige personer må anvendes til betjening af hejse- eller transportmidler, uanset om disse drives ved mekanisk kraft eller på anden måde, til signalgivning til de personer, der betjener sådanne midler, og til betjening af losseløbere ved spilkopper eller spiltromler.

Artikel 11.

(1) Intet gods må efterlades hængende i et hejsemiddel, medmindre dette er under effektivt tilsyn af en sagkyndig person, medens godset er anbragt således.

(2) Der skal foreskrives regler om anvendelse af en signalmand, hvor dette er nødvendigt af hensyn til arbejdernes sikkerhed.

(3) Der skal tages passende forholdsregler for at forhindre, at der anvendes farlige arbejdsmetoder ved opstabling og nedtagning samt indstuvning og udtagning af last eller ved dermed i forbindelse stående håndtering af lasten.

(4) Før arbejdet påbegyndes ved en luge, skal skærstokkene enten fjernes eller forsvarligt sikres.

(5) Der skal tages forholdsregler til at lette det for arbejderne at komme op fra lastrum eller mellemdæk, når de der er beskæftiget med at laste eller losse kul eller anden bulkladning.

(6) Ingen stilling må benyttes ved arbejdet, medmindre denne er solidt og stærkt konstrueret og sikkert forstøttet og om fornødent ordentlig fastgjort.

Børe må ikke benyttes til transport af ladning mellem skib og land på en slisk, der er så stejl, at den er usikker.

Stillinger og sliske skal, om fornødent, behandles med passende materiale for at forhindre arbejderne i at glide.

(7) Hvor arbejdsstedet i et lastrum er indskrænket til pladsen og under lugeåbningen,

(a) må hager ikke hugges fast i bånd eller surringer på bomulds-, uld-, kork- eller sækkeballer eller lignende gods undtagen for at brække godset løs eller lægge det i slæng;

(b) må tændehager ikke anvendes til løftning eller nedfiring af tønder, hvis anvendelsen af sådanne hager må antages at være farlig på grund af tøndernes eller hagernes konstruktion eller tilstand.

(8) Ingen grejer af nogen art må belastes udover deres størst tilladte løftevægt undtagen i særlige tilfælde og i så fald kun i det omfang, hvori det er tilladt efter vedkommende lands lovgivning eller administrative bestemmelser.

(9) Når der anvendes kajkraner af varierende løfteevne (f.eks. udliggere til ophejsning og nedfiring, hvis løfteevne varierer med vinklen), skal der på kranen forefindes en automatisk indikator eller en tabel, der udviser den størst tilladte løftevægt ved de tilsvarende hældninger af udliggeren.

Artikel 12.

Vedkommende lands love og bestemmelser skal nærmere foreskrive hvilke forsigtighedsforanstaltninger, det i hvert enkelt tilfælde må anses for nødvendigt at træffe til behørig beskyttelse af arbejderne, når disse er beskæftiget ved eller arbejder i nærhede af gods, som i sig selv er farligt for liv eller helbred som følge enten af godsets særlige beskaffenhed eller af dets tilstand på det pågældende tidspunkt, eller når arbejde udføres på steder, hvor sådant gods har været stuvet.

Artikel 13.

1. Ved havne, kajer og bolværker og lignende steder, der til stadighed benyttes under lastnings- og losningsarbejde, skal der, i det omfang det under hensyn til det stedlige behov er forskrevet i vedkommende lands lovgivning eller andre bestemmelser forefindes midler til ved ulykkestilfælde hurtigt at kunne yde første hjælp og, i tilfælde af alvorlige ulykker, sikre transport til det nærmeste hospital. På disse steder skal der til stadighed forefindes tilstrækkelige mængder af det tilstrækkelige mængder af det til første hjælp fornødne udstyr. Disse midler skal altid være i en sådan stand og skal være anbragt på sådanne steder, at de er let tilgængelige og klar til øjeblikkelig brug i arbejdstiden. De skal være under opsyn af en eller flere ansvarlige personer, af hvilke en eller flere skal være i stand til at yde en tilskadekommen første hjælp. En sådan person må altid være klar til at yde omgående hjælp i arbejdstiden.

2. Ved havne, kajer, bolværker og lignende steder skal der endvidere findes behørigt livredningsmateriel.

Artikel 14.

Indhegninger, landgangsbroer, løbebroer, grejer, lejdere, livredningsmateriel, lys, mærker, stillinger eller andre midler af enhver art, der ifølge nærværende konvention skal forefindes, må ikke fjernes eller flyttes af andre end de dertil behørigt bemyndigede personer, medmindre nødvendigheden kræver det, og hvis sådanne indretninger fjernes, skal de bringes tilbage efter udløbet af den tid, i hvilken det var nødvendigt at fjerne dem.

Artikel 15.

1. Hvert medlem er berettiget til at meddele generel undtagelse eller særlig dispensation fra nærværende konventions bestemmelser for en havn, kaj, bolværk eller lignende sted, hvor der kun lejlighedsvis udføres arbejde, eller hvor trafikken er ringe og indskrænket til små skibe, eller for så vidt angår særlige skibe eller særlige klasser af skibe eller skibe under en vis mindre tonnage, eller i tilfælde, hvor det på grund af de klimatiske forhold ville være upraktisk at forlange nærværende konventions bestemmelser opfyldt.

2. Det internationale Arbejdsbureau skal holdes underrettet om de bestemmelser, i henhold til hvilke undtagelse eller dispensation som forannævnt meddeles.

Artikel 16.

Medmindre andet er fastsat i nærværende konvention, skal dennes bestemmelser, for så vidt de vedrører skibets konstruktion eller permanente udrustning, finde anvendelse på skibe, hvis bygning påbegyndes efter datoen for konventionens ratifikation, og på alle andre skibe inden 4 år efter den nævnte dato; på de sidstnævnte skibe skal konventionens anførte bestemmelser dog tillige bringes i anvendelse inden udløbet af det fornævnte tidsrum i det omfang, i hvilket det er rimeligt og muligt.

Artikel 17.

For at de til beskyttelse af arbejdere mod ulykkestilfælde fastsatte bestemmelser kan blive nøje gennemført,

(1) skal bestemmelserne klart angive de personer eller organer, som er ansvarlige for, at vedkommende bestemmelser efterkommes;

(2) skal der fastsættes forskrifter om etablering af et effektivt tilsynssystem og om straf for overtrædelse af bestemmelserne;

(3) skal bestemmelserne eller uddrag af disse opslås på fremtrædende steder i havne, på kajer, broer eller lignende steder, der til stadighed benyttes til arbejde af den her omhandlede art.

Artikel 18.

1. Ethvert medlem påtager sig at indgå gensidige overenskomster på basis af nærværende konvention med andre medlemmer, som har ratificeret konventionen, herunder navnlig med henblik på gensidig anerkendelse af de regler, som i de enkelte lande er fastsat for prøver, undersøgelser og udglødninger og for certifikater og bevisligheder i forbindelse dermed.

2. Ethvert medlem skal dog have ret til at forvisse sig om, at de regler, som det andet medlem måtte have fastsat om konstruktion af skibe, om indretninger, der bruges om bord i skibe, om bevisligheder og om andre forhold, der skal iagttages om bord i henhold til denne konvention, sikrer en almindelig sikkerhedsstandard for arbejdere, der er lige så høj som den standard, der er foreskrevet i dets egen lovgivning.

3. Regeringerne skal endvidere tage behørigt hensyn til de forpligteler, som følger af artikel 19 stk. (11) i Den internationale Arbejdsorganisations statut.

Artikel 19.

De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal under de i Den internationale Arbejdsorganisations status fastsatte betingelser fremsendes til generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau til indregistrering.

Artikel 20.

1. Nærværende konvention er kun bindende for de medlemmer, hvis ratifikationer er blevet indregistreret i Det internationale Arbejdsbureau.

2. Den træder i kraft 12 måneder efter den dato, på hvilken 2 medlemsstaters ratifikationer er blevet indregistreret hos generaldirektøren.

3. Derefter træder konventionen i kraft for hver enkelt medlemsstat 12 måneder efter den dato, på hvilken medlemmets ratifikation er blevet indregistreret.

Artikel 21.

Så snart 2 af Den internationale Arbejdsorganisations medlemmers ratifikationer er blevet indregistreret i Det internationale Arbejdsbureau, skal generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau underrette samtlige medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation herom. Han skal ligeledes underrette dem om indregistreringen af ratifikationer, som senere fremsendes til ham af andre medlemmer af organisationen.

Artikel 22.

1. Et medlem, som har ratificeret nærværende konvention, kan opsige den efter udløbet af en periode å ti år fra datoen for konventionens første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der fremsendes til generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau til indregistrering. sådan opsigelse får først gyldighed et år efter den dato, på hvilken den er indregistreret i Det internationale Arbejdsbureau.

2. Ethvert medlem, som har ratificeret nærværende konvention, og som ikke inden et år efter udløbet af den i det foregående stykke omhandlede tiårsperiode benytter sig at den nærværende artikel hjemlede opsigelsesret, er forpligtet i en yderligere periode på fem år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet af hver femårsperiode på de i nærværende artikel fastsatte betingelser.

Artikel 23.

Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for nødvendigt, skal rådet forelægge generalkonferencen en rapport om gennemførelsen af nærværende konvention og overveje ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om hel eller delvis ændring af konventionen på konferencens dagsorden.

Artikel 24.

1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der helt eller delvis ændrer nærværende konvention, skal et medlems ratifikation af den nye, ændrede konvention ipso jure medføre opsigelse af nærværende konvention med øjeblikkelig virkning, uanset bestemmelserne i artikel 22 foran, såfremt og så snart den nye ændrede konvention er trådt i kraft.

2. Fra den dato at regne, da den nye, ændrede konvention træder i kraft, skal nærværende konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemsstaterne.

Konventionen trådte i kraft den 30. oktober 1934.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos ILO den 2. juni 1970, og konventionen trådte herefter i medfør af artikel 20 i kraft for Danmarks vedkommende den 22. juni 1971.

Ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument har Danmark afgivet erklæring om, at konventionen ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland.

Foruden Danmark har følgende lande med virkning fra de vedføjede datoer ratificeret konventionen

Uruguay ................................. 6. juni 1933 Italien ................................. 30. oktober 1933 Mexico .................................. 12. maj 1934 Spanien ................................. 28. juli 1934 Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland ............ 10. januar 1935 Chile ................................... 18. oktober 1935 Kina .................................... 30. november 1935 New Zealand ............................. 29. marts 1938 Canada .................................. 6. april 1946 Indien .................................. 10. februar 1947

3. Nærværende konvention skal dog forblive i kraft i dens nuværende form og med dens nuværende indhold for de medlemmer, der har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den nye, ændrede konvention.

Artikel 25.

De franske og engelske gengivelser af nærværende konvention er begge autentiske.

Pakistan ................................ 10. februar 1947 Finland ................................. 23. august 1949 Bulgarien ............................... 29. december 1949 Argentina ............................... 14. marts 1950 Belgien ................................. 2. juli 1952 Cuba .................................... 7. september 1954 Frankrig ................................ 27. maj 1955 Norge ................................... 23. juni 1956 Sierre Leone ............................ 15. juni 1961 Nigeria ................................. 16. juni 1961 Peru .................................... 4. april 1962 Algeriet ................................ 19. oktober 1962 Tanzania ................................ 19. november 1962 Kenya ................................... 13. januar 1964 Nederlandene ............................ 25. august 1964 Honduras ................................ 17. november 1964 Malta ................................... 4. januar 1965 Singapore ............................... 25. oktober 1965 De socialistiske Sovjet- republikkers Union ...................... 4. november 1969 Mauritius ............................... 2. december 1969 Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik .......................... 11. marts 1970 Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik .......................... 17. juni 1970.

Udenrigsministeriet, den 14. oktober 1971.

K.B. Andersen.

Bekendtgørelse om ILO-konvention af 1932 om beskyttelsesforanstaltninger mod ulykkestilfælde for så vidt angår arbejdere, der er beskæftiget med lastning og losning af skibe. (* 1)

Ved kgl. resolution af 11. juni 1970, og efter at folketinget den 17. april 1970 har meddelt sit samtykke dertil, har Danmark ratificeret den af den 16. internationale arbejdskonference i Geneve i 1932 vedtagne konvention om beskyttelsesforanstaltninger mod ulykkestilfælde for så vidt angår arbejdere, der er beskæftiget med lastning og losning af skibe.

Oversættelse

Konventionen har følgende ordlyd (den franske tekst er udeladt her): Konvention af 1932 nr. 32 om beskyttelsesforanstaltninger mod ulykkestilfælde for så vidt angår arbejdere, der er beskæftiget med lastning og losning af skibe (revideret).

Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd, og som den 12. april 1932 er trådt sammen til sin 16. samling, og

som har besluttet at vedtage visse forslag med hensyn om beskyttelsesforanstaltninger mod ulykkestilfælde for så vidt angår arbejdere, der er beskæftiget med lastning og losning af skibe vedtaget af konferencen på dennes 12. samling, hvilket spørgsmål er optaget som 4. punkt på dagsordenen, og

som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international konvention,

vedtager i dag den 27. april 1932 følgende konvention, der betegnes konventionen af 1932 om beskyttelsesforanstaltninger mod ulykkestilfælde for så vidt angår arbejdere, der er beskæftiget med lastning og losning af skibe (revideret), med henblik på ratifikation af Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer i overensstemmelse med bestemmelserne i Den internationale Arbejdsorganisations statut