Legislator Case Law & Legislation
L19710008964 DK

Bekendtgørelse af nordisk overenskomst af 16. september 1971 om samarbejde vedrørende foranstaltninger mod olieforurening af havet.

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

Statutory Text (14 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1971 89 Historic

Artikel 1

En kontraherende stat skal uopholdeligt gennem vedkommende myndighed underrette anden kontraherende stat om iagttagelse af betydeligere olieforekomst på havet, som kan befrygtes at ville drive mod den anden stats territorium.

Bekendtgørelse (international) 1971 89 Historic

Artikel 2

En kontraherende stat, som trues af en betydeligere olieforurening, som tillige kan befrygtes at ramme anden kontraherende stat, skal undersøge den foreliggende situation, herunder oliens beskaffenhed, omtrentlige mængde eller udstrækning, position, bevægelsesretning og fart; resultatet af undersøgelsen skal uopholdeligt meddeles den anden stat tillige med oplysning om, hvilke forholdsregler der er iagttaget, eller som agtes iværksat.

Bekendtgørelse (international) 1971 89 Historic

Artikel 3

En kontraherende stat, der behøver bistand til at bekæmpe olie, der truer dens kyst eller dermed forbundne interesser, kan anmode om hjælp fra de andre kontraherende stater. Sådan anmodning skal først fremsættes over for den stat, som også kan forventes at blive berørt af olien. En kontraherende stat, der i henhold til denne artikel er blevet anmodet om hjælp, skal gøre, hvad der er muligt for at yde sådan bistand.

Bekendtgørelse (international) 1971 89 Historic

Artikel 4

a) De kontraherende stater forpligter sig til at oprette beredskab til bekæmpelse af betydeligere olieforekomster på havet.

b) Med henblik på at opnå den størst mulige effektivitet ved udnyttelsen af beredskabet bør opbygning og placering af lagre af oliebekæmpelsesmidler ske efter drøftelse med de øvrige kontraherende stater i det omfang, som skønnes påkrævet.

c) En kontraherende stat skal underrette de øvrige kontraherende stater om sit nationale beredskab.

d) En kontraherende stat skal underrette de øvrige kontraherende stater om sine erfaringer med midler og metoder til bekæmpelse af olieforurening.

Bekendtgørelse (international) 1971 89 Historic

Artikel 5

En kontraherende stat skal underrette de øvrige kontraherende stater om betydeligere olieforekomster på havet, som har givet den anledning til iværksættelse af oliebekæmpelse, om de forholdsregler, der måtte være taget, og om resultatet heraf.

Bekendtgørelse (international) 1971 89 Historic

Artikel 6

En kontraherende stat skal gennem vedkommende myndighed underrette anden kontraherende stat om konstateret overtrædelse af olieforureningsbestemmelserne begået inden for de kontraherende staters søterritorier eller tilgrænsende farvande af skib, der er hjemmehørende i den anden stat.

Bekendtgørelse (international) 1971 89 Historic

Artikel 7

De kontraherende stater skal yde hinanden bistand med henblik på undersøgelse af formodede overtrædelser af olieforureningsbestemmelserne inden for de kontraherende staters søterritorier og tilgrænsende farvande.

Sådan bistand kan omfatte undersøgelse af oliedagbog, skibs- og maskindagbog, udtagelse af olieprøver m.v.

Bekendtgørelse (international) 1971 89 Historic

Artikel 8

De kontraherende stater skal udveksle oplysninger om

a) tilstedeværelsen og oprettelsen af anlæg for modtagelse af olierester fra skibe,

b) nationale bestemmelser og andre forhold, der er af betydning for undgåelse af olieforurening, og

c) de myndigheder i de enkelte kontraherende stater, til hvilke meddelelse i overensstemmelse med denne overenskomst skal gives.

Bekendtgørelse (international) 1971 89 Historic

Artikel 9

Vedkommende myndigheder samarbejder direkte om den planlægning og de øvrige forholdsregler, der pålægges dem ved gennemførelsen af denne overenskomst.

Bekendtgørelse (international) 1971 89 Historic

Artikel 10

Ønsker en af de kontraherende stater at opsige overenskomsten, skal skriftlig meddelelse herom tilstilles den danske regering, som uopholdeligt skal underrette de øvrige kontraherende stater om opsigelsen og om datoen for meddelelsens modtagelse.

Opsigelsen træder i kraft ved udløbet af tolvmånedersdagen efter, at den er modtaget af den danske regering, eller ved det senere tidspunkt, som opsigelsen angiver.

Bekendtgørelse (international) 1971 89 Historic

Artikel 11

Overenskomsten skal deponeres i det danske udenrigsministerium. Ministeriet skal tilsende enhver af de kontraherende staters regeringer bekræftede afskrifter af overenskomsten

Bekendtgørelse (international) 1971 89 Historic

Artikel 12

Overenskomsten er åben for undertegnelse fra og med den 1. september 1971, og træder i kraft en måned efter den dag, da Danmark, Finland, Norge og Sverige har undertegnet den. Samtidig skal overenskomsten af 8. december 1967 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om samarbejde med hensyn til kontrollen med overholdelse af de til undgåelse af forurening af havet med olie fastsatte bestemmelser ophøre at gælde.

Til bekræftelse heraf har de befuldmægtigede for de respektive stater underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i København den 16. september 1971 i et eksemplar på dansk, finsk, norsk og svensk, idet alle tekster har samme gyldighed.

Poul Hartling

Bekendtgørelse (international) 1971 89 Historic

Bekendtgørelse af nordisk overenskomst af 16. september 1971 om samarbejde vedrørende foranstaltninger mod olieforurening af havet.

Bekendtgørelse af nordisk overenskomst af 16. september 1971 om

samarbejde vedrørende foranstaltninger mod olieforurening af havet.

Den 16. september 1971 er der i København undertegnet en overenskomst mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om samarbejde vedrørende foranstaltninger mod olieforurening af havet.

Overenskomsten har følgende ordlyd

OVERENSKOMST mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om samarbejde

vedrørende foranstaltninger mod olieforurening af havet.

Regeringerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige, som har til hensigt at samarbejde ved bekæmpelse af betydeligere olieforureninger på havet, som truer en af de kontraherende staters kyster eller dermed forbundne interesser, og at samarbejde for at fremme kontrollen med overholdelse af konventionen til undgåelse af forurening af havet med olie og de i tilknytning til konventionen gennemførte nationale bestemmelser, og

som tager i betragtning overenskomsten af 9. juni 1969 om bekæmpelse af olieforurening af Nordsøen,

er blevet enige om følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →