Legislator Case Law & Legislation
L19710007064 DK

Bekendtgørelse af ændring af samarbejdsoverenskomsten af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.

29 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (29)

Statutory Text (29 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Artikel 35

For at gennemføre og videreudvikle det nordiske samarbejde i henhold til denne og andre overenskomster bør de nordiske lande til stadighed rådføre sig med hinanden og hvor behov foreligger træffe samordnende foranstaltninger.

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Artikel 36

Samarbejdet mellem de nordiske lande finder sted i Nordisk Råd, i Det nordiske Ministerråd samt på andre ministermøder, i særlige samarbejdsorganer og mellem fagmyndigheder.

Nordisk Råd

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Artikel 39

I Nordisk Råd samarbejder de nordiske landes folkevalgte forsamlinger og regeringer. Rådet er initiativtagende og rådgivende i spørgsmål, som angår samvirket mellem disse lande eller nogle af dem og har i øvrigt de opgaver, der fremgår af denne og andre overenskomster.

Færøernes lagting og landsstyre samt Ålands landsting og landskapsstyrelse deltager i Rådets arbejde.

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Artikel 40

Rådet kan vedtage rekommandationer og rette andre henvendelser eller afgive udtalelser til en eller flere af de nordiske landes regeringer eller til Ministerrådet.

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Artikel 41

Ud over hvad der særligt er aftalt, bør Rådet gives lejlighed til at udtale sig om nordiske samarbejdsspørgsmål af større betydning, når dette ikke er umuligt af tidshensyn.

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Artikel 42

Rådet består af 78 valgte medlemmer samt af regeringsrepræsentanter og repræsentanter for Færøernes landstyre og Ålands landskapsstyrelse.

Af medlemmerne vælger Danmarks folketing seksten, Finlands riksdag sytten, Islands alting seks, Norges storting atten og Sveriges riksdag atten. Færøernes lagting vælger to medlemmer og Ålands landsting et medlem. Desuden vælger hver forsamling et tilsvarende antal suppleanter.

Valg af medlemmer og suppleanter foretages årligt og gælder for tiden indtil næste valg. Ved valg skal forskellige politiske meningsretninger gives repræsentation i Rådet.

Kun medlemmer af den forsamling, der har foretaget valget, kan være valgt medlem eller suppleant i Rådet.

Hver regering udpeger blandt sine medlemmer det antal regeringsrepræsentanter, den ønsker. Landstyret og landskapsstyrelsen udpeger hver en repræsentant blandt sine medlemmer.

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Artikel 43

Danmarks riges delegation består af de af folketinget og lagtinget valgte medlemmer samt de af regeringen og landsstyret udpegede repræsentanter. Finlands delegation består af de af riksdagen og landstinget valgte medlemmer samt de af regeringen og landskapsstyrelsen udpegede repræsentanter. Delegationen for hvert af de øvrige lande består af de af den folkevalgte forsamling valgte medlemmer og de af regeringen udpegede repræsentanter.

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Artikel 44

Regeringsrepræsentanterne samt landsstyrets og landskapsstyrelsens repræsentanter har ikke stemmeret i Rådet.

I spørgsmål, som angår anvendelsen af overenskomster mellem visse lande, har kun medlemmer af disse lande stemmeret.

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Artikel 45

Rådets organer er Plenarforsamlingen, Præsidiet og Udvalgene.

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Artikel 46

Plenarforsamlingen består af alle medlemmer af Rådet.

Plenarforsamlingen afholder ordinær session en gang om året. Ekstraordinær session afholdes, når Plenarforsamlingen eller Præsidiet beslutter dette, eller når mindst to regeringer eller mindst femogtyve valgte medlemmer fremsætter anmodning derom.

Rådets beføjelser udøves af Plenarforsamlingen, hvis andet ikke er særligt foreskrevet.

Plenarforsamlingens forhandlinger er offentlige, medmindre Plenarforsamlingen beslutter andet.

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Artikel 47

Plenarforsamlingen udpeger ved hver ordinær session et Præsidium, bestående af en præsident og fire vicepræsidenter. For hver af disse udpeges en suppleant. Alle delegationer skal være repræsenteret i Præsidiet og blandt suppleanterne. Så vidt muligt bør forskellige politiske meningsretninger repræsenteres i Præsidiet og blandt suppleanterne.

Medlemmer af Præsidiet og suppleanter for sådanne medlemmer skal være valgte medlemmer af Rådet.

Bliver hvervet som medlem af præsidiet eller suppleant ledigt mellem to ordinære sessioner, skal et nyt medlem eller en ny suppleant udpeges for tiden indtil næste ordinære session af den delegation, som det afgåede medlem eller suppleant tilhørte.

Præsidiet varetager Rådets løbende forretninger og optræder i øvrigt på Rådets vegne i den udstrækning, som fremgår af denne overenskomst og Rådets arbejdsordning.

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Artikel 48

Plenarforsamlingen bestemmer udvalgenes antal og forretningsområder. For hvert udvalg fastsætter Plenarforsamlingen det antal medlemmer fra hver delegation, der skal indgå i udvalget. I overensstemmelse hermed fordeler hver delegation sine valgte medlemmer på udvalgene.

Udvalgenes opgave er at forberede sagernes behandling i Rådet.

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Artikel 49

Rådet bistås i sin virksomhed af et Sekretariat bestående af en af Præsidiet udpeget sekretær samt af fem sekretærer, af hvilke hver delegation udpeger en.

Præsidiet udpeger udvalgenes sekretærer samt det øvrige personale, der er nødvendigt for at udføre Rådets fælles sekretariatsopgaver. Hver delegation ansætter det sekretariatspersonale, der skal bistå delegationen.

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Artikel 50

Regeringerne, Ministerrådet og medlemmerne har ret til at fremsætte forslag for Rådet.

Ethvert forslag skal behandles i et udvalg, inden det færdigbehandles i Rådet.

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Artikel 51

Rekommandationer vedtages af Plenarforsamlingen på grundlag af fremsat forslag herom.

Dersom det ikke er hensigtsmæssigt af afvente behandling i Plenarforsamlingen, eller dersom andre grunde foreligger dertil kan Præsidiet i stedet for rekommandation af Plenarforsamlingen foretage anden henvendelse.

Udtalelser afgives af Plenarforsamlingen eller under de forudsætninger, der er angivet i andet afsnit, af Præsidiet.

Præsidiet skal til Plenarforsamlingen anmelde de foranstaltninger, der er truffet i henhold til andet eller tredje afsnit.

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Artikel 52

Et valgt medlem kan i Plenarforsamlingen stille spørgsmål til en regering eller til Ministerrådet i anledning af en beretning eller meddelelse, der er afgivet til Rådet, eller i øvrigt om emner, som angår det nordiske samarbejde.

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Artikel 53

Hver delegation svarer for udgifterne til sin deltagelse i Rådet.

De fælles udgifter fordeles mellem delegationerne for en periode af fem år på grundlag af forholdet mellem landenes bruttonationalprodukter.

Præsidiet skal dog i særlige tilfælde kunne træffe beslutning om et andet fordelingsgrundlag.

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Artikel 54

Plenarforsamlingen fastsætter Rådets arbejdsordning. Beslutning om vedtagelse af arbejdsordningen eller om ændringer i denne kræver to tredjedeles flertal blandt Rådets valgte medlemmer.

Det nordiske Ministerråd

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Artikel 55

I Det nordiske Ministerråd samarbejder de nordiske landes regeringer. Ministerrådet træffer beslutninger i den udstrækning, som angives i denne og andre overenskomster mellem de nordiske lande. Også i øvrige samarbejdsspørgsmål har Ministerrådet ansvar for samarbejdet mellem de nordiske landes regeringer og mellem regeringerne og Nordisk Råd.

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Artikel 56

I Ministerrådet indgår medlemmer af hvert lands regering.

Hvert land udpeger et regeringsmedlem, som har til opgave med bistand af en embedsmand at være ansvarlig for samordningen af nordiske samarbejdsspørgsmål.

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Artikel 57

Ministerrådet er beslutningsdygtigt, når repræsentanter for alle landene er til stede i Ministerrådet. I spørgsmål, som udelukkende angår visse lande, behøver dog kun disse lande at være repræsenterede.

Hvert land har een stemme i Ministerrådet.

Ministerrådets beslutninger skal være ensstemmige. I procedurespørgsmål træffes beslutning dog ved simpelt flertal blandt de i afstemningen deltagende. Står stemmetallet lige, er formandens stemme afgørende.

Undladelse af at afgive stemme er ikke til hinder for, at beslutninger træffes.

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Artikel 58

Ministerrådets beslutninger er bindende for de enkelte lande. Beslutninger vedrørende spørgsmål, som i henhold til et lands forfatning kræver den folkevalgte forsamlings godkendelse, binder dog ikke dette land, før forsamlingen har godkendt beslutningen. Kræves sådan godkendelse, skal Ministerrådet underrettes herom, inden Ministerrådet træffer beslutningen. Før den folkevalgte forsamlings godkendelse foreligger, er de øvrige lande heller ikke bundet af beslutningen.

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Artikel 59

Ministerrådet skal før hver ordinær session i Nordisk Råds Plenarforsamling aflægge beretning til Rådet vedrørende det nordiske samarbejde. Deri skal Ministerrådet særlig redegøre for samarbejdet i det forløbne år og planerne for det fortsatte samarbejde.

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Artikel 60

Ministerrådet skal før hver ordinær session i Nordisk Råds Plenarforsamling give Rådet meddelelse om de foranstaltninger, der er truffet i anledning af Rådets rekommandationer og andre henvendelser. Hvis en rekommandation eller anden henvendelse er rettet til en eller flere regeringer, kan sådan meddelelse i stedet gives af den eller de regeringer, hvortil rekommandationen eller henvendelsen er rettet.

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Artikel 61

Ministerrådet fastsætter sin arbejdsordning.

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Artikel 62

Samråd mellem de nordiske landes regeringer kan foruden i Ministerrådet ske ved nordiske ministermøder.

Ændring af overenskomsten

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Artikel 63

Inden landene træffer overenskomst om ændringer i denne overenskomst, skal Nordisk Råd have lejlighed til at udtale sig.

II

Artiklerne 39 og 40 i samarbejdsoverenskomsten skal indsættes som artikel 64 og 65.

III

Denne overenskomst skal ratificeres, og ratifikationsinstrumenterne skal snarest muligt deponeres i Finlands udenrigsministerium.

Overenskomsten skal deponeres i Finlands udenrigsministerium, og bekræftede afskrifter skal tilstilles hver af de kontraherende parter af det finske ministerium.

Overenskomsten træder i kraft 30 dage efter den dag, hvor samtlige kontraherende parters ratifikationsinstrumenter er deponerede.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede i København den 13 februar 1971 undertegnet denne overenskomst i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, hvilke tekster alle har samme gyldighed.

For Danmarks Regering

Hilmar Baunsgaard

Bekendtgørelse (international) 1971 70 Valid

Bekendtgørelse af ændring af samarbejdsoverenskomsten af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.

Ved kgl. resolution af 29. april 1971 har Danmark ratificeret en den 13. februar 1971 i København undertegnet overenskomst om ændring af samarbejdsoverenskomsten af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 38 af 26. juli 1962, Lovtidende C.

Ændringsoverenskomsten har følgende ordlyd

Overenskomst om ændring af samarbejdsoverenskomsten af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige

Danmarks, Finlands, Islands, Norges og Sveriges regeringer, som vil styrke og yderligere udbygge det institutionelle grundlag for samarbejdet mellem de nordiske lande,

som med henblik herpå finder det formålstjenligt at ændre samarbejdsoverenskomsten af 23. marts 1962 mellem de nordiske lande,

som derfor har besluttet at indføre de grundlæggende bestemmelser om Nordisk Råd i samarbejdsoverenskomsten,

som tillige har besluttet i samarbejdsoverenskomsten at indføre bestemmelser om et Nordisk Ministerråd med beføjelser for hele det nordiske samarbejdsområde,

er blevet enige om følgende

I

Artiklerne 35 og 36 i samarbejdsoverenskomsten får følgende nye ordlyd, og som nye bestemmelser i samarbejdsoverenskomsten indsættes artiklerne 39-63 med følgende ordlyd

Formerne for nordisk samarbejde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →