Legislator Case Law & Legislation
L19710006064 DK

Bekendtgørelse af noteveksling af 25. og 27. november 1970 om udvidelse til Færøerne af den supplerende protokol af 18. december 1968 om ændring af overenskomsten med Storbritannien til undgåelse af dobbeltbeskatning.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1971 60 Historic

Bekendtgørelse af noteveksling af 25. og 27. november 1970 om udvidelse til Færøerne af den supplerende protokol af 18. december 1968 om ændring af overenskomsten med Storbritannien til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Ved en i København den 25. og 27. november 1970 stedfunden noteveksling er der truffet aftale om udvidelse til Færøerne af den supplerende protokol af 18. december 1968 om ændring af overenskomsten med Storbritannien til undgåelse af dobbeltbeskatning, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 44 af 13. juli 1950 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 76 af 22. august 1969, Lovtidende C. Notevekslingen har følgende ordlyd

DEN BRITISKE AMBASSADE I KØBENHAVN

Den 25. november 1970.

Deres Excellence,

Jeg har den ære at henvise til den i London mellem regeringen i Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og regeringen i Kongeriget Danmark den 27. marts 1950 oprettede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat (i det følgende betegnet som "1950-overenskomsten") som den er ændret ved den i London den 7. juli 1966 oprettede protokol (i det følgende betegnet som "1966-protokollen"): til notevekslingen af 31. oktober 1960 mellem Det forenede Kongeriges regering og Danmarks regering om udvidelse af 1950-overenskomsten til Færøerne (i det følgende betegnet som "1960-notevekslingen"); til notevekslingen af 13. juli og 24. oktober 1967 mellem de nævnte regeringer om udvidelse af 1966-protokollen til Færøerne (i det følgende betegnet som "1967-notevekslingen"); og til den supplerende protokol, som er oprettet mellem de omtalte regeringer om ændring af 1950-overenskomsten i overensstemmelse med modifikationerne i 1966-protokollen (i det følgende betegnet som "1968-protokollen").

Efter de mig af Hendes Majestæts udenrigsminister givne instruktioner har jeg den ære at foreslå, at bestemmelserne i 1968-protokollen, på den måde og med de modifikationer, som er anført i det til denne note knyttede tillæg, også skal anses gældende for den udvidelse til Færøerne af 1950-overenskomsten som ændret ved 1966-protokollen, som blev tilvejebragt ved notevekslingerne i 1960 og 1967.

Hvis ovenstående forslag kan tiltrædes af regeringen i Kongeriget Danmark, har jeg den ære at foreslå, at nærværende note med dens tillæg og Deres Excellences bekræftende svar herpå anses for at udgøre en aftale mellem de to regeringer i så henseende. .......

TILLÆG

1. I dette tillæg betyder

(a) "1950-overenskomsten" den i London mellem regeringen i Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og regeringen i Kongeriget Danmark den 27. marts 1950 oprettede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat;

(b) "1966-protokollen" den i London den 7. juli 1966 oprettede protokol om ændrig af 1950-overenskomsten;

(c) "1968-protokollen" den i London den 18. december 1968 oprettede supplerende protokol om ændring af 1950-overenskomsten i overensstemmelse med modifikationerne i 1966-protokollen;

(d) "overenskomsten som udvidet i 1966" 1950-overenskomsten som den er udvidet til at omfatte Færøerne ved noteveksling af 31. oktober 1960 mellem regeringen i Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og regeringen i Kongeriget Danmark, og som den er ændret ved udvidelsen til Færøerne af 1966-protokollen ved notevekslingen af 13. juli og 24. oktober 1967 mellem disse regeringer;

(e) "denne udvidelse" udvidelsen til Færøerne af 1968-protokollen i overensstemmelse med nærværende tillæg;

(f) "overenskomsten som nu er udvidet" overenskomsten, som den er udvidet i 1966, og som den er modificeret ved denne udvidelse.

2. Bestemmelserne i 1968-protokollen skal finde anvendelse på overenskomsten, som den er udvidet i 1966, og som om i 1968-protokollen

(a) enhver henvisning til Danmark var en henvisning til Færøerne;

(b) enhver henvisning til dansk skat var en henvisning til færøsk skat, det vil sige skat til Landskassen og den kommunale indkomstskat; og

(c) artikel 12 var udeladt.

3. Denne udvidelse skal træde i kraft, efter at der er forløbet tredive dage efter den dato, på hvilken der er taget den sidste af de forholdsregler, som det er er nødvendigt at tage i Det forenede Kongerige for at gøre denne udvidelse retskraftig i Det forenede Kongerige, og den skal derpå have virkning

(a) i Det forenede Kongerige

(i) for så vidt angår indkomstskat (herunder surtax) og kapitalvindingsskat for ethvert beskatningsår (skatteår), der begynder den 6. april 1968 eller senere;

(ii) for så vidt angår selskabsskat for ethvert finansår, der begynder den 1. april 1968 eller senere;

(b) på Færøerne

for så vidt angår færøsk skat for ethvert skatteår, der begynder den 1. april 1968 eller senere.

4. Regeringen i Det forenede Kongerige skal give regeringen i Kongeriget Danmark skriftlig underretning om, hvornår den sidste af de i stk. 3 omhandlede nødvendige forholdsregler er taget i Det forenede Kongerige.

5. Under forbehold af bestemmelserne i dette tillægs stk. 6 skal, hvor en større skattelettelse kunne have været indrømmet i henhold til nogen af bestemmelserne i overenskomsten, som den er udvidet i 1966, end hvad der er muligt at indrømme efter overenskomsten, som den nu er udvidet, en sådan bestemmelse fortsætte med at have virkning for ethvert beskatningsår, finansår eller skatteår, som begynder før ikrafttrædelsen af nærværende udvidelse.

6. Bestemmelserne i dette tillægs stk. 3, litra (a) og litra (b), og i stk. 5 finder ikke anvendelse i henseende til aktieudbytter; her skal bestemmelserne i overenskomsten, som den nu er udvidet, have virkning, og bestemmelserne i overenskomsten, som den er udvidet i 1966, skal ophøre med at have virkning for så vidt angår aktieudbytter, der er betalbare på eller efter den dato, på hvilken nærværende udvidelse træder i kraft.

København, den 27. november 1970.

Hr. ambassadør,

Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres Excellences note af 25. november 1970, der lyder som følger

(her følger teksten til foranstående note)

I besvarelse heraf har jeg den ære at meddele, at ovenstående forslag kan tiltrædes af regeringen i Kongeriget Danmark, som er enig i, at Deres Excellences note og nærværende svar tillige med disses tillæg skal betragtes som udgørende en aftale mellem de to regeringer i så henseende. .....

Poul Hartling

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →