Legislator Case Law & Legislation
L19710004164 DK

Bekendtgørelse af europæisk overenskomst af 16. september 1968 om begrænset anvendelse af visse detergenter i vaske- og rengøringsmidler.

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1971 41 Valid

Artikel 1

De kontraherende parter forpligter sig til at indføre forholdsregler, der er så effektive som muligt i betragtning af den til rådighed værende teknik, herunder om fornødent lovgivning, til at sikre, at

(a) vaske- eller rengøringsmidler, som indeholder et eller flere syntetiske detergenter, ikke bringes på markedet inden for deres territorier, medmindre detergenterne i det pågældende middel som helhed er mindst 80 % påvirkelige for biologisk nedbrydning;

(b) passende måle- og kontrolmetoder gennemføres inden for deres respektive territorier med henblik på at sikre, at bestemmelserne i denne artikels punkt (a) opfyldes.

Bekendtgørelse (international) 1971 41 Valid

Artikel 2

Opfyldelse af bestemmelserne i denne overenskomsts artikel 1, punkt (a) må ikke medføre anvendelse af detergenter, som under normale anvendelsesforhold kan have sundhedsmæssigt skadelige virkninger for mennesker eller dyr.

Bekendtgørelse (international) 1971 41 Valid

Artikel 3

De kontraherende parter skal hvert femte år eller oftere, hvis en af parterne skulle kræve det, - holde multilaterale samråd inden for Europarådet for at undersøge anvendelsen af denne overenskomst og tilrådeligheden af at revidere den eller at udvide nogen af dens bestemmelser. Sådanne samråd skal finde sted på møder, som Europarådets generalsekretær indkalder til. De kontraherende parter skal give meddelelse om navnene på deres repræsentanter til Europarådets generalsekretær mindst to måneder forud for møderne.

Bekendtgørelse (international) 1971 41 Valid

Artikel 4

1. Denne overenskomst skal være åben for undertegnelse af de af Europarådets medlemsstater, der deltager i de aktiviteter inden for sundhedsvæsenet, der er omhandlet i den indledningen til denne overenskomst nævnte resolution (59) 23. De kan blive deltagere enten ved

(a) undertegnelsen uden forbehold af ratifikation eller godkendelse, eller ved

(b) undertegnelse med forbehold af ratifikation eller godkendelse, efterfulgt af ratifikation eller godkendelse.

1. Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

Bekendtgørelse (international) 1971 41 Valid

Artikel 5

1. Denne overenskomst træder i kraft én måned efter den dag, på hvilken tre medlemmer af Rådet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4 er blevet deltagere i overenskomsten.

2. For enhver medlemsstat, der senere undertegner overenskomsten uden forbehold af ratifikation eller godkendelse, eller som ratificerer eller godkender den, skal overenskomsten træde i kraft én måned efter datoen for undertegnelsen eller efter datoen for deponeringen af ratifikations- eller godkendelsesinstrumentet.

Bekendtgørelse (international) 1971 41 Valid

Artikel 6

Efter at denne overenskomst er trådt i kraft kan

(a) enhver af Europarådets medlemsstater, som ikke deltager i de aktiviteter inden for sundhedsvæsenet, der er omhandlet i den i indledningen til denne overenskomst nævnte resolution (59) 23, tiltræde den;

(b) Europarådets ministerudvalg opfordre enhver stat, som ikke er medlem af Rådet, til at tiltræde denne overenskomst, forudsat at den resolution, der indeholder en sådan opfordring, modtager enstemmig tilslutning fra de medlemmer af Europarådet, som deltager i de aktiviteter inden for sundhedsvæsenet, der er omhandlet i den i indledningen til denne overenskomst nævnte resolution (59) 23.

En sådan tiltrædelse sker ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos Europarådets generalsekretær, og tiltrædelsen træder i kraft én måned efter datoen for tiltrædelsesinstrumentets deponering.

Bekendtgørelse (international) 1971 41 Valid

Artikel 7

Enhver kontraherende part kan på tidspunktet for undertegnelsen eller ved deponeringen af ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentet nærmere angive det territorium eller de territorier, for hvilke(t) denne overenskomst skal gælde.

Enhver kontraherende part kan ved deponeringen af ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentet eller på ethvert senere tidspunkt ved en erklæring stilet til Europarådets generalsekretær udvide denne overenskomst til at gælde for et eventuelt andet territorium/eventuelle andre territorier, som er nærmere angivet i erklæringen, og for hvis internationale forbindelser vedkommende kontraherende part er ansvarlig, eller på hvis vegne den er bemyndiget til at indgå forpligtelser.

(3) Enhver erklæring, der er udfærdiget i henhold til foregående stykke, kan med hensyn til ethvert territorium, der er nævnt i en sådan erklæring, trækkes tilbage i overensstemmelse med den i denne overenskomsts artikel 8 fastsatte fremgangsmåde.

Bekendtgørelse (international) 1971 41 Valid

Artikel 8

Denne overenskomst forbliver i kraft på ubestemt tid.

Enhver kontraherende part kan for sit vedkommende opsige denne overenskomst ved meddelelse stilet til Europarådets generalsekretær.

En sådan opsigelse træder i kraft seks måneder efter den dato, meddelelsen modtages af generalsekretæren.

Bekendtgørelse (international) 1971 41 Valid

Artikel 9

Europarådets generalsekretær underretter Rådets medlemslande og enhver stat, der har tiltrådt denne overenskomst, om

(a) enhver undertegnelse uden forbehold af ratifikation eller godkendelse;

(b) enhver undertegnelse med forbehold af ratifikation eller godkendelse;

(c) deponering af ethvert ratifikations-, godkendelses- eller triltædelsesinstrument;

(d) enhver dato for denne overenskomsts ikrafttræden i henhold til overenskomstens artikel 5;

(e) enhver erklæring, der modtages i henhold til bestemmelserne i artikel 7, stk. 2 og 3;

(f) enhver meddelelse, der modtages i henhold til bestemmelserne i artikel 8 samt den dato, på hvilken opsigelsen træder i kraft.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt befuldmægtigede dertil, undertegnet denne overenskomst.

Udfærdiget i Strasbourg den 16. september 1968, på engelsk og fransk, begge tekster af samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal deponeres i Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær skal fremsende bekræftede genparter til hver af de regeringer, der undertegner eller tiltræder overenskomsten.

For Kongeriget Belgiens regering

For Kongeriget Danmarks regering

For Den franske Republiks regering

For Den italienske Republiks regering

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

For Kongeriget Nederlandenes regering

For Den schweiziske Forbundsstats regering

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering

E. B. Boothby

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

Med forbehold af ratifikation eller godkendelse

H. Northe

Overenskomsten trådte i medfør af artikel 5, stk. 1 i kraft mellem Danmark, Belgien og Storbritannien den 16. februar 1971.

Endvidere trådte overenskomsten i medfør af artikel 5, stk. 2 i kraft for Nederlandene den 28. februar 1971.

Udenrigsministeriet, den 3. maj 1971

Poul Hartling

Bekendtgørelse (international) 1971 41 Valid

Bekendtgørelse

af

europæisk overenskomst af 16. september 1968 om

begrænset anvendelse af visse detergenter i vaske- og rengøringsmidler.

I henhold til kgl. resolution har Danmarks faste repræsentant ved Europarådet uden ratifikationsforbehold den 15. januar 1971 undertegnet den i Strasbourg den 16. september 1968 vedtagne overenskomst om begrænset anvendelse af visse detergenter i vaske- og rengøringsmidler.

Overenskomsten har følgende ordlyd

EUROPÆISK OVERENSKOMST

Om begrænset anvendelse af visse detergenter i vaske- og rengøringsmidler

Regeringerne i Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Den franske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland, Den italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den schweiziske Forbundsstat og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland er,

i betragtning af, at parterne i Bruxellestraktaten af 17. marts 1948 med senere ændring af 23. oktober 1954, har besluttet at styrke de samfundsmæssige bånd, der knytter dem sammen, og i forening både ved direkte samråd og i specielle organer at anstrenge sig for at hæve deres folks levestandard og fremme en harmonisk udvikling af de sociale tjenester i deres respektive lande;

i betragtning af, at de sociale aktiviteter, der er fastlagt i Bruxellestraktaten og indtil 1959 er videreført under Bruxellestraktatens organisation og Den vesteuropæiske Union, nu udføres inden for Europarådets rammer i overensstemmelse med en beslutning truffet den 21. oktober 1959 af Den vesteuropæiske Unions råd og med Resolution (59) 23 vedtaget den 16. november 1959 af Europarådets ministerudvalg

i betragtning af, at Den schweiziske Forbundsstat og Kongeriget Danmark henholdsvis siden den 6. maj 1964 og den 2. april 1968 har deltaget i sundhedsmæssige aktiviteter i henhold til ovennævnte resolution;

da Europarådets mål er at knytte sine medlemmer nærmere sammen med henblik på at fremme økonomiske og sociale fremskridt ved overenskomster og ved fælles optræden i økonomiske, sociale, kulturelle, videnskabelige, retslige og administrative spørgsmål;

da de nævnte regeringer har bestræbt sig på at øge fremskridtet, så vidt det lader sig gøre, ikke blot i social henseende, men også på beslægtede områder såsom sundhedsvæsenet og har påtaget sig at bringe deres landes lovgivning i overensstemmelse i henhold til den i foranstående punkt nævnte optræden;

da det bliver stadig mere påkrævet at sikre overensstemmelse mellem lovene om kontrol med ferskvandsforurening

da de er overbevist om, at passende forholdsregler er væsentlige ikke blot ud fra et hensyn til de menneskelige behov, men også for at sikre beskyttelse af naturen i almindelighed, idet de mål, der går forud for alle andre, er at yde en effektiv beskyttelse af

vandforsyningen til befolkningen, til industrien, til landbruget og til andre erhverv;

den naturlige fauna og flora i vandet, og i særdeleshed for så vidt disse bidrager til det menneskelige vel;

uhindret nydelse af specielle fritids- og sportsområder;

idet de bemærker, at den almindelige brug i husholdningen og i industrien af visse arter af detergenter muligvis kan være til betydelig skade for disse interesser;

da de derfor mener, at der må pålægges anvendelsen af sådanne produkter en vis begrænsning,

blevet enige om følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →