Legislator Case Law & Legislation
L19710004064 DK

Bekendtgørelse af protokol af 9. februar 1971 til luftfartsoverenskomsten af 31. marts 1956 med Sovjetunionen, angående gensidig skattefritagelse for luftfartsselskaber og deres ansatte.

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1971 40 Valid

Artikel 1

1. Det i overensstemmelse med ovennævnte overenskomst udpegede sovjetiske luftfartsselskab er fritaget i Danmark

a) for alle skatter af indkomster og fortjenester, som oppebæres ved salg af flytransporter;

b) for alle skatter af aktiver, der befinder sig i Danmark.

2. Det i overensstemmelse med ovennævnte overenskomst udpegede danske luftfartsselskab er fritaget i De Socialistiske Sovjetrepublikkers Union

a) for alle skatter af indkomster og fortjenester, som oppebæres ved salg af flytransporter;

b) for alle skatter af aktiver, der befinder sig i De Socialistiske Sovjetrepublikkers Union.

Bekendtgørelse (international) 1971 40 Valid

Artikel 2

1. Medarbejdere eller tjenestemænd ved det sovjetiske luftfartsselskab, som er statsborgere i De Socialistiske Sovjetrepublikkers Union og befinder sig i Danmark ifølge ovennævnte overenskomst, er fritagne for danske skatter af indkomster, som de oppebærer i forbindelse med deres arbejde ved nævnte luftfartsselskab.

2. Medarbejdere eller tjenestemænd ved det danske luftfartsselskab, som er statsborgere i Danmark og befinder sig i De Socialistiske Sovjetrepublikkers Union ifølge ovennævnte overenskomst, er fritagne for sovjetiske skatter af indkomster, som de oppebærer i forbindelse med deres arbejde ved nævnte luftfartsselskab.

Bekendtgørelse (international) 1971 40 Valid

Artikel 3

Denne protokol skal træde i kraft fra og med den dag, som skal fastsættes ad diplomatisk vej ved noteveksling indeholdende meddelelse om, at de formaliteter er opfyldt, som foreskrives i de kontraherende parters nationale lovgivning.

Dens bestemmelser skal omfatte de indkomster og fortjenester, der oppebæres fra og med det tidspunkt, hvor Memorandum af 9. februar 1971 angående overenskomst mellem Danmarks regering og De Socialistiske Sovjetrepublikkers Unions regering om luftfartsspørgsmål træder i kraft, samt de aktiver, som indehaves ved udløbet af det kalenderår, hvor dette Memorandum træder i kraft.

Bekendtgørelse (international) 1971 40 Valid

Artikel 4

Denne protokol forbliver i kraft, indtil ovennævnte Memorandum ophører at være gældende, og dens bestemmelser skal ikke omfatte indkomster og fortjenester, som oppebæres efter, at Memorandum er ophørt at være gældende, og ej heller aktiver, som indehaves ved udløbet af det kalenderår, hvor ovennævnte Memorandum er ophørt at være gældende, og senere år.

Til bekræftelse af ovenstående har de nedenfor undertegnede, der er behørigt bemyndiget hertil af deres respektive regeringer, undertegnet nærværende protokol.

Udfærdiget den 9. februar 1971 i København i to eksemplarer på dansk og russisk, hvilke tekster har samme gyldighed.

For Danmarks regering For De Socialistiske Sovjetrepublikkers Unions regering Poul Hartling B. Bugajev

Protokollen trådte i medfør af artikel 3 i kraft den 12. marts 1971.

Udenrigsministeriet, den 30. april 1971.

Poul Hartling.

Bekendtgørelse (international) 1971 40 Valid

Bekendtgørelse af protokol af 9. februar 1971 til luftfartsoverenskomsten af 31. marts 1956 med Sovjetunionen, angående gensidig skattefritagelse for luftfartsselskaber og deres ansatte.

Den 9. februar 1971 undertegnedes i København en protokol angående gensidig skattefritagelse for luftfartsselskaber og deres ansatte, oprettet i tilslutning til luftfartsoverenskomsten af 31. marts 1956 mellem Danmark og De socialistiske Sovjetrepublikkers Union, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 26 af 10. juli 1956, nr. 23 af 3. maj 1958, nr. 16 af 27. februar 1967 og nr. 82 af 11. september 1970, Lovtidende C. Protokollen har følgende ordlyd (den russiske tekst er udeladt her)

PROTOKOL

angående gensidig skattefritagelse for luftfartsselskaber og deres ansatte, oprettet i tilslutning til overenskomsten mellem Danmarks regering og De Socialistiske Sovjetrepublikkers Unions regering vedrørende luftfartsforbindelser af 31. marts 1956.

I tilslutning til bestemmelserne i overenskomsten mellem Danmarks regering og De Socialistiske Sovjetrepublikkers Unions regering vedrørende luftfartsforbindelser af 31. marts 1956 tilligemed senere tillæg er de kontraherende parter blevet enige om følgende bestemmelser

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →