Bekendtgørelse om den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder med tilhørende protokoller.

Bekendtgørelse om den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder med tilhørende protokoller.

Grækenland har den 12. januar 1969 opsagt den i Rom den 4. november 1950 undertegnede europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder med tilhørende protokoller. I henhold til konventionens artikel 65, stk. 1 har opsigelsen virkning fra den 13. juni 1970.

Protokol nr. 2 af 6. maj 1963 om kompetence for Den europæiske Menneskerettighedsdomstol til at afgive rådgivende udtalelser og protokol nr. 3 af 6. maj 1963 om ændringer i konventionens artikler 29, 30 og 34 trådte i kraft den 21. september 1970 efter at være blevet ratificeret af alle de i konventionen deltagende lande.

Østrig og Belgien har med virkning henholdsvis fra 18. september 1969 og 21 . september 1970 tiltrådt protokol nr. 4 af 16. september 1963 om beskyttelse af visse rettigheder og friheder, som ikke allerede omfattes af konventionen og af dens første tillægsprotokol.

Den samlede stilling med hensyn til Den europæiske Menneskerettighedskonvention og de tilhørende protokoller kan herefter resumeres således

Konventionen og tillægsprotokollen, jfr. udenrigsministeriets seneste bekendtgørelse nr. 93 af 2. november 1967, Lovtidende C, er i kraft mellem følgende lande

Belgien - Cypern - Danmark - Irland - Island - Italien - Luxembourg - Nederlandene - Norge - Storbritannien - Sverige - Tyrkiet - Forbundsrepublikken Tyskland - Østrig.

Protokol nr. 2 og 3, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 67 af 23. november 1964, Lovtidende C, er i kraft mellem de samme lande.

Protokol nr. 4, jfr. udenrigsministeriet seneste bekendtgørelse nr. 56 af 22. maj 1969, Lovtidende C, er i kraft mellem

Belgien - Danmark - Irland - Island - Luxembourg - Norge - Storbritannien - Sverige - Forbundsrepublikken Tyskland - Østrig.

Følgende lande har afgivet erklæring om anerkendelse af den individuelle klageret i henhold til konventionens artikel 25 og artikel 6 i protokol nr. 4 og af domstolens kompetence i henhold til konventionens artikel 46

Belgien - Danmark - Irland - Island - Luxembourg - Nederlandene - Norge - Storbritannien - Sverige - Forbundsrepublikken Tyskland - Østrig.

Udenrigsministeriet, den 29. april 1971.

Poul Hartling.

Ingen