Bekendtgørelse af europæisk konvention af 13. december 1968 om beskyttelse af dyr under international transport
Table of Provisions (70)
Statutory Text (70 Articles)
Artikel 1
1. Hver kontraherende part skal anvende denne konventions bestemmelser om international transport af dyr.
2. Ved international transport forstås i denne konvention enhver befordring, der medfører overskridelse af en grænse, med undtagelse af grænsetrafik.
3. De kompetente myndigheder i afsenderlandet afgør, om transporten er i overensstemmelse med denne konventions bestemmelser. Bestemmelseslandet eller transitlande kan dog rejse spørgsmål om, hvorvidt en bestemt transport opfylder konventionens bestemmelser; men en sådan transport må kun holdes tilbage, når det er strengt nødvendigt af hensyn til dyrenes velfærd.
4. Hver kontraherende part skal træffe sådanne foranstaltninger, som er nødvendige for at undgå, at dyr udsættes for lidelser eller for at begrænse dyrs lidelser mest muligt, såfremt strejker eller anden force majeure i dens territorium vanskeliggør en nøje overholdelse af konventionens bestemmelser. Den skal i så henseende holde sig de i konventionen opstillede grundsætninger for øje.
KAPITEL 1 Artikel 1
KAPITEL 1
Artikel 2
Denne konvention finder anvendelse på international transport af
a) enhovede husdyr og husdyr af kvæg-, fåre-, gede-, og svinearter (Kapitel II);
b) fjerkræ og kaniner, der holdes som husdyr (Kapitel III);
c) hunde og katte, der holdes som husdyr (Kapitel IV);
d) andre pattedyr og fugle (Kapitel V);
e) koldblodede dyr (Kapitel VI).
KAPITEL III
Fjerkræ og kaniner der holdes som husdyr
KAPITEL II
Enhovede husdyr og husdyr af kvæg-, fåre-, gede-, og svinearterne
A. Almindelige bestemmelser
KAPITEL IV
Hunde og katte, der holdes som husdyr
KAPITEL VIII
Slutbestemmelser
KAPITEL VII
Bilæggelse af tvistigheder
KAPITEL VI
Koldblodede dyr
KAPITEL V
Andre pattedyr og fugle
Artikel 3
1. Før dyr indlades til international transport skal de synes af en autoriseret dyrlæge fra eksportlandet; denne skal forvisse sig om, at dyrene er egnet til transport. Ved en autoriseret dyrlæge forstås i denne konvention en dyrlæge, der er udpeget af den kompetente myndighed.
2. Indladning skal udføres under forhold, som er godkendt af en autoriseret dyrlæge.
3. Den autoriserede dyrlæge skal udstede et certifikat, der fastslår dyrenes identitet og angiver, at de er egnet til transport samt så vidt muligt anfører transportmidlets registreringsnummer og arten af det anvendte transportmiddel.
4. De kontraherende parter kan i visse tilfælde træffe aftale om, at bestemmelserne i denne artikel ikke skal finde anvendelse.
Artikel 4
Dyr, der påregnes at skulle føde under transporten, eller som har født i de nærmest foregående 48 timer, anses ikke for egnet til transport.
Artikel 5
Den autoriserede dyrlæge fra eksportlandet, transitlandet eller importlandet kan foreskrive en hvileperiode på et af ham nærmere afgivet sted, hvorunder dyrene skal have fornøden pasning.
Artikel 6
1. Dyr skal have hensigtsmæssige pladsforhold og, medmindre særlige forhold taler herimod, plads til at ligge ned.
2. Transportmidler, kasser og bure skal være konstrueret således, at de beskytter dyrene mod barske vejrforhold og væsentlige klimatiske forandringer. Ventilation og luftmængde skal afpasses efter transportforholdene og efter den dyreart, der transporteres.
3. Kasser og bure til transport af dyr skal være afmærket med et symbol, der angiver tilstedeværelsen af levende dyr og med et tegn, der viser dyrene i opretstående stilling. Kasser og bure skal være lette at rengøre, kunne forhindre at dyr slipper ud og være udstyret således at dyrenes sikkerhed tilgodeses. De skal endvidere muliggøre tilsyn med og pasning af dyrene og anbringes således, at ventilation ikke hæmmes. De skal altid holdes opretstående under transport, og når de flyttes, og de må ikke udsættes for hårde stød eller rystelser.
4. Under transport skal dyrene have vand og egnet foder med passende mellemrum. Dyrene må ikke være uden foder og vand i mere end 24 timer. Dette tidsrum kan dog forlænges, hvis rejsen til bestemmelsesstedet, hvor dyrene losses, kan fuldføres inden for en rimelig tid.
5. Enhovede dyr skal være forsynet med grimer under transporten. Denne bestemmelse kan fraviges for utæmmede dyr.
6. Når dyr er bundet, skal tøjret være så stærk, at det ikke kan briste under normale transportforhold og så langt, at dyrene i påkommende tilfælde kan lægge sig ned samt æde og drikke. Kvæg må ikke bindes ved hornene.
7. Sko skal fjernes fra enhovede dyrs baghove, medmindre dyrene er anbragt enkeltvis i båse.
8. Tyre over 18 måneder skal fortrinsvis være bundet. De skal være forsynet med næsering, som alene må anvendes til føring.
Artikel 7
1. Når dyr af forskellige arter transporteres i samme transportmiddel, skal hver dyreart anbringes for sig. Der skal endvidere træffes særlige foranstaltninger for at undgå eventuelle uheldige følger af, at dyrearter, der af naturen er fjendtlige over for hinanden, transporteres med samme forsendelse. Når dyr af forskellig alder transporteres med samme transportmiddel, skal voksne dyr og unge dyr holdes adskilt fra hinanden; denne begrænsning gælder dog ikke hundyr, der befordres sammen med deres diende unger. Hvad angår kvæg, enhovede dyr og grise, skal fuldt udviklede handyr, der ikke er kastreret, holdes adskilt fra hundyr. Voksne orner skal ligeledes holdes adskilt fra hinanden; denne bestemmelse gælder også hingste.
2. I de rum, hvori dyr transporteres, må ikke anbringes gods, som kan være til skade for dyrenes velfærd.
Artikel 8
Ved indladning og losning af dyr skal anvendes egnet udstyr såsom broer, ramper eller landgange, hvis gangbaner skal være således indrettet, at dyrene ikke glider, og udstyret skal om fornødent være forsynet med sidebeskyttelse. Dyr må ikke løftes ved hoved, horn eller ben under indladning eller losning.
Artikel 9
Gulvet i transportmidler, kasser og bure skal være stærkt nok til at bære vægten af de transporterede dyr; det skal være udført uden mellemrum og indrettet således, at dyrene ikke glider. Gulvet skal være dækket af tilstrækkelig strøelse til at absorbere ekskrementer, medmindre der træffes andre foranstaltninger, der er mindst lige så hensigtsmæssige.
Artikel 10
For at sikre den nødvendige pasning af dyrene under transport skal forsendelser af dyr ske under ledsagelse undtagen
a) når dyrene transporteres i lukkede kasser eller bure;
b) når fragtføreren påtager sig ledsagerens opgaver;
c) når afsenderen har udpeget en repræsentant til at sørge for dyrene på passende opholdssteder.
Artikel 11
1. Dyrenes ledsager eller afsenderens repræsentant skal sørge for dyrene, fodre og vande dem og om fornødent malke dem.
2. Køer, som er i malkeperioden, skal malkes med højst 12 timers mellemrum.
3. For at kunne udføre den nævnte pasning skal dyrenes ledsager om fornødent have egnede belysningsmidler til rådighed.
Artikel 12
Dyr, som bliver syge eller kommer til skade under transport, skal snarest muligt tilses af en dyrlæge og om fornødent aflives på en måde, som udelukker unødvendige lidelser.
Artikel 13
Dyr må kun indlades i transportmidler, kasser eller bure som er grundig rengjort. Døde dyr, strøelse og ekskrementer skal fjernes snarest muligt.
Artikel 14
Dyr skal transporteres til bestemmelsesstedet så hurtigt som muligt, og forsinkelser, især under omladning og rangering, skal begrænses mest muligt.
Artikel 15
For at sikre at import- og transitformaliteter kan tilendebringes så hurtigt som muligt skal dyretransporter anmeldes til kontrolsteder på det tidligst mulige tidspunkt. Ved sådanne formaliteter bør dyretransporter gives fortrinsret.
Artikel 16
På steder, hvor der udføres sanitetskontrol, og hvor der er en betydelig og regelmæssig trafik af dyr, skal muligheder for hvile og for fodring og vanding af dyrene forefindes.
B. Særlige bestemmelser for jernbanetransport
Artikel 17
Alle godsvogne, der anvendes til transport af dyr, skal være afmærket med et symbol, der angiver tilstedeværelsen af levende dyr. Såfremt der ikke kan tilvejebringes vogne, som er særlig indrettet til transport af dyr, skal dyrene befordres i overdækkede vogne, som kan fremføres med høj fart, og som er forsynet med tilstrækkelig store ventilationsåbninger. De skal være konstrueret således, at dyr ikke kan slippe ud, og dyrenes sikkerhed tilgodeses. Vognenes indvendige sider skal være af træ eller andet egnet materiale, der er fuldstændig glat og forsynet med ringe eller stænger i passende højde, hvortil dyrene kan bindes.
Artikel 18
Enhovede dyr skal bindes således, at alle dyrene har front mod samme side af vognen eller mod hinanden. Unge utæmmede dyr må dog ikke bindes.
Artikel 19
Store dyr, skal anbringes på en sådan måde , at der er plads for en ledsager til at færdes mellem dem.
Artikel 20
Når dyr kræves adskilt i henhold til bestemmelserne i artikel 7, kan dette ske enten ved at binde dyrene på adskilte steder i vognen, hvis pladsen tillader dette, eller ved hjælp af egnede skillevægge.
Artikel 21
Ved sammenkobling af tog og under al anden kørsel med godsvogne skal alle foranstaltninger træffes for at undgå voldsomme stød i vogne, der indeholder dyr.
C. Særlige bestemmelser for landevejstransport
Artikel 22
Køretøjer skal være konstrueret således, at dyr ikke kan slippe ud, og dyrenes sikkerhed tilgodeses. Køretøjer skal endvidere være forsynet med et tag, der yder effektiv beskyttelse mod vejret.
Artikel 23
Der skal forefindes opbindingsmuligheder i køretøjer, der transporterer store dyr, som normalt skal være bundet. Når det er nødvendigt at inddele køretøjer i flere rum, skal skillevæggene være af stiv konstruktion.
Artikel 24
Køretøjer skal medføre en rampe, der opfylder kravene i artikel 8.
D. Særlige bestemmelser for søværts transport.
Artikel 25
Skibe skal være udstyret således, at dyr kan transporteres uden at udsættes for skade eller unødvendige lidelser.
Artikel 26
Dyr må ikke transporteres på åbent dæk, medmindre de er anbragt i forsvarligt sikrede kasser eller bure eller i faste opbygninger, der er godkendt af den kompetente myndighed og yder fyldestgørende beskyttelse mod sø og vejr.
Artikel 27
Dyr skal være bundet eller forsvarligt anbragt i båse, kasser eller bure.
Artikel 28
Der skal være hensigtsmæssige gange med adgang til alle båse, kasser eller bure, hvori dyr er anbragt. Belysningsmuligheder skal forefindes.
Artikel 29
Antallet af ledsagere skal være tilstrækkeligt i forhold til antallet af de transporterede dyr samt til rejsens varighed.
Artikel 30
Alle dele af skibet, hvor dyr er anbragt, skal være forsynet med afløb og holdes i god stand.
Artikel 31
Et instrument af en type, som er godkendt af den kompetente myndighed, skal forefindes om bord til aflivning af dyr i påkommende tilfælde.
Artikel 32
Skibe, der anvendes til transport af dyr, skal før afsejlingen indtage sådanne forsyninger af drikkevand og egnede fodermidler, som den kompetente myndighed i afsenderlandet anser for tilstrækkelige i forhold til arten og antallet af de transporterede dyr samt til rejsens varighed.
Artikel 33
Der skal træffes foranstaltninger til isolering af syge eller tilskadekomne dyr under rejsen, og førstehjælp skal ydes, når det er nødvendigt.
Artikel 34
Bestemmelserne i artikel 25-33 finder ikke anvendelse på transport af dyr, som er indladet i godsvogne eller lastbiler om bord på færger eller lignende skibe.
E. Særlige bestemmelser for lufttransport
Artikel 35
Dyr skal anbringes i kasser, bure eller båse, der egner sig til transport af den pågældende dyreart. Afvigelser fra disse krav kan tillades, hvis hensigtsmæssige foranstaltninger træffes til fastholdelse af dyrene.
Artikel 36
Under hensyn til arten af de transporterede dyr skal foranstaltninger træffes for at undgå alt for høje eller lave temperaturer om bord samt store udsving i lufttrykket.
Artikel 37
Et instrument af en type, som er godkendt af den kompetente myndighed skal forefindes om bord i fragtfly til aflivning af dyr i påkommende tilfælde.
Artikel 38
Følgende bestemmelser i Kapitel II finder tilsvarende anvendelse på transport af fjerkræ og kaniner, der holdes som husdyr: Artikel 6, stk. 1-3; artikel 7, 13-17 inklusive, 21, 22, 25-30 inklusive, 32, og 34-36 inklusive.
Artikel 39
1. Syge eller tilskadekomne dyr anses for uegnede til transport. Dyr, der bliver syge eller kommer til skade, skal snarest muligt have førstehjælp og om fornødent undersøges af en dyrlæge.
2. Når dyr transporteres i kasser eller bure, der er anbragt oven på hinanden, eller i godsvogne eller køretøjer med mere end een etage, skal nødvendige foranstaltninger træffes for at undgå, at ekskrementer falder på de nedenunder anbragte dyr.
3. Egnet foder og om fornødent også vand skal forefindes i tilstrækkelig mængde, undtagen
a) når en rejse varer mindre end 12 timer;
b) når en rejse varer mindre end 24 timer for kyllinger af alle arter, forudsat at den tilendebringes inden 72 timer efter udrugning.
Artikel 40
1. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse på transport af hunde og katte, der holdes som husdyr, undtagen når disse ledsages af ejeren eller hans repræsentant.
2. Følgende bestemmelser i Kapitel II finder tilsvarende anvendelse på transport af hunde og katte, der holdes som husdyr: Artikel 4; artikel 6, stk. 1-3 inklusive; artikel 7, 9, 10; artikel 11, stk. 1 og 3; artikel 12-17 inklusive, 20-23 inklusive, 25-29 inklusive og 31-37 inklusive.
Artikel 41
Dyr under transport skal fodres med ikke over 24 timers mellemrum og vandes med ikke over 12 timers mellemrum. Der skal forefindes en klart affattet skriftlig instruks om fodring og vanding. Tæver i løbetiden skal holdes adskilt fra hanhunde.
Artikel 42
1. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på transport af de pattedyr og fugle, som ikke omfattes af bestemmelserne i de foregående kapitler.
2. Følgende bestemmelser i Kapitel II finder tilsvarende anvendelse på de dyrearter, der omfattes af dette kapitel: Artikel 4 og 5; artikel 6, stk. 1-3 inklusive; artikel 7-10 inklusive; artikel 11, stk. 1 og 3; artikel 12-17 inklusive og 20-37 inklusive.
Artikel 43
Dyr må kun transporteres i hensigtsmæssigt konstruerede køretøjer, kasser eller bure, hvorpå der i givet fald skal være anbragt opslag om, at de indeholder vilde dyr, som er sky eller farlige. Der skal endvidere forefindes en klart affattet skriftlig instruks om fodring og vanding og eventuelt om særlig pasning.
Artikel 44
Dyr med gevir må ikke transporteres i den periode, i hvilken takkerne vokser ud, medmindre der træffes særlige foranstaltninger.
Artikel 45
De dyr, der omfattes af dette kapitel, skal passes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 43.
Artikel 46
Koldblodede dyr skal transporteres i kasser eller bure under sådanne forhold, især med hensyn til plads, ventilation og temperatur samt tilførsel af vand og ilt, som anses for hensigtsmæssige for de pågældende dyrearter. De skal transporteres til bestemmelsesstedet så hurtigt som muligt.
Artikel 47
1. I tilfælde af uenighed om fortolkningen eller anvendelsen af bestemmelserne i denne konvention skal de pågældende kontraherende parters kompetente myndigheder forhandle med hinanden. Hver kontraherende part skal meddele Europarådets generalsekretær navne og adresser på deres kompetente myndigheder.
2. Såfremt tvistigheden ikke er blevet bilagt ad denne vej, skal den på begæring af en af de stridende parter henvises til voldgift. Hver af parterne skal udpege en voldgiftsmand, og de to voldgiftsmænd skal udpege en opmand. Hvis den ene af de to stridende parter ikke har udpeget sin voldgiftsmand inden tre måneder efter anmodningen om voldgift, skal voldgiftsmanden, på begæring af den anden stridende part, udpeges af præsidenten for Den europæiske Menneskerettighedsdomstol. Hvis præsidenten er statsborger i en af de stridende parters land, skal dette hverv udøves af domstolens vicepræsident eller, hvis vicepræsidenten er statsborger i en af de stridende parters land, af den af dommerne, som har størst anciennitet, og som ikke er statsborger i en af de stridende parters land. Samme fremgangsmåde, skal iagttages, hvis voldgiftsmændene ikke kan enes om valget af opmand.
3. Voldgiftsrettten fastsætter selv sin forretningsgang. Dens afgørelser træffes ved stemmeflerhed. Dens kendelse, som skal være baseret på denne konvention, er endelig.
Artikel 48
1. Denne konvention står åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater. Den skal ratificeres eller godkendes. Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.
2. Denne konvention træder i kraft seks måneder efter den dato, det fjerde ratifikations- eller godkendelsesinstrument deponeres.
3. For en stat, der har undertegnet konventionen og senere ratificerer eller godkender den, træder konventionen i kraft seks måneder efter datoen for ratifikations- eller godkendelsesinstrumentets deponering.
Artikel 49
1. Efter konventionens ikrafttræden kan Europarådets ministerkomite opfordre en hvilken som helst stat, der ikke er medlem af Europarådet, til at tiltræde konventionen.
2. En sådan tiltræden sker ved hos Europarådets generalsekretær at deponere et tiltrædelsesinstrument, der får virkning seks måneder efter deponeringsdatoen.
Artikel 50
1. Enhver kontraherende part kan ved sin undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses-, eller tiltrædelsesinstrument angive det territorium eller de territorier, for hvilke konventionen skal gælde.
2. Enhver kontraherende part kan ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument eller på et hvilket som helst senere tidspunkt, ved en erklæring stilet til Europarådets generalsekretær, udvide konventionen til at omfatte andre i erklæringen anførte territorier, for hvis internationale forbindelse den er ansvarlig, eller på hvis vegne den er bemyndiget til at indgå forpligtelser.
3. Enhver erklæring afgivet i medfør af foregående stykke kan for ethvert i erklæringen omhandlet territorium trækkes tilbage i overensstemmelse med den, der er fastsat i konventionens artikel 51.
Artikel 51
1. Denne konvention forbliver i kraft på ubestemt tid.
2. Enhver kontraherende part kan for sit vedkommende opsige denne konvention ved en meddelelse stilet til Europarådets generalsekretær.
3. En sådan opsigelse træder i kraft seks måneder efter den dato, da generalsekretæren har modtaget meddelelsen.
Artikel 52
Europarådets generalsekretær skal underrette rådets medlemsstater og enhver stat, der har tiltrådt denne konvention, om
a) enhver undertegnelse;
b) enhver deponering af et ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelelsesinstrument;
c) enhver dato for denne konventions ikrafttræden i henhold til konventionens artikel 48;
d) enhver erklæring modtaget i medfør af artikel 50, stk. 2 og 3;
e) enhver meddelelse modtaget i medfør af bestemmelserne i artikel 51 og om datoen for opsigelsens ikrafttræden;
f) enhver underretning modtaget i medfør af artikel 47, stk. 2.
Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil behørigt bemyndigede undertegnet denne konvention.
Udfærdiget i Paris den 13. december 1968 på engelsk og fransk, således at begge tekster har samme gyldighed, i eet eksemplar, der skal deponeres i Europarådets arkiv. Europarådets generalsekretær skal fremsende bekræftede genparter til stater, som har undertegnet eller tiltrådt konventionen.
For Kongeriget Belgiens regering
Pierre Harmel
For Republikken Cyperns regering
For Kongeriget Danmarks regering
Poul Hartling
For den franske Republiks regering
Michel Debre
For Kongeriget Grækenlands regering
B. Vitsaxis
For Irlands regering
For Republikken Islands regering
Henrik Sv. Bjørnsson
For Den italienske Republiks regering
For Storhertugdømmet Luxembourgs regering
For Maltas regering
For Kongeriget Nederlandenes regering
For Kongeriget Norges regering
Frithjof Jacobsen
For den Schweiziske Forbundstats regering
W. Spuhler
For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering
For Kongeriget Sveriges regering
For Den tyrkiske Republiks regering
For Forbundsrepublikken Tysklands regering
Gerhard Jahn
For Republikken Østrigs regering
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 24. juni 1969 hos Europarådets generalsekretær med erklæring om, at konventionen ikke finder anvendelse på Færøerne og i Grønland.
Konventionen trådte i medfør af artikel 48, stk. 2 i kraft mellem Danmark, Island, Norge og Schweiz den 20. februar 1971.
Udenrigsministeriet, den 31. marts 1971.
Poul Hartling.
KAPITEL II Enhovede husdyr og husdyr af kvæg-, fåre-, gede-, og svinearterne
KAPITEL III Fjerkræ og kaniner der holdes som husdyr
KAPITEL IV Hunde og katte, der holdes som husdyr
KAPITEL V Andre pattedyr og fugle
KAPITEL VI Koldblodede dyr
KAPITEL VII Bilæggelse af tvistigheder
KAPITEL VIII Slutbestemmelser
Bekendtgørelse af europæisk konvention af 13. december 1968 om beskyttelse af dyr under international transport
EUROPÆISK KONVENTION om beskyttelse af dyr under international transport
Europarådets medlemsstater, der har undertegnet denne konvention,
som mener, at Europarådets mål er at knytte sine medlemmer nærmere sammen for at sikre og virkeliggøre de idealer og grundsætninger, der er deres fælles arv;
som er overbevist om, at de krav, der stilles ved international transport af dyr, ikke er uforenelige med dyrenes velfærd;
som er besjælet af ønsket om i videst mulig udstrækning at sikre dyr mod lidelser under transport;
som mener, at fremskridt i så henseende vil kunne opnås gennem vedtagelse af fælles bestemmelser om international transport af dyr,
er blevet enige om følgende
Ingen