Bekendtgørelse nr. 26 af 29. marts 1971 af protokol af 8. december 1970 om ændring af overenskomst af 22. februar 1957 med Norge til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Bekendtgørelse nr. 26 af 29. marts 1971 af protokol af 8. december 1970 om ændring af overenskomst af 22. februar 1957 med Norge til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Den 8. december 1970 er der i Oslo undertegnet en protokol mellem Danmark og Norge om ændring af overenskomst af 22. februar 1957 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår skatter af indkomst og formue med tillægsoverenskomst af 21. maj 1959, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 43 af 17. september 1957 og nr. 42 af 16. september 1959, Lovtidende C. Protokollen har følgende ordlyd

Protokol om ændring af overenskomst med slutprotokol mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Norge til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår skatter af indkomst og formue

KONGERIGET DANMARK

og

KONGERIGET NORGE

som ønsker at oprette en protokol til ændring af overenskomst med slutprotokol mellem de kontraherende parter til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår skatter af indkomst og formue, undertegnet i Oslo den 22. februar 1957 med tillægsaftale, undertegnet i Oslo den 21. maj 1959,

har i denne anledning til befuldmægtigede udnævnt

Hans Majestæt Kongen af Danmark

Hans Excellence Eggert Adam greve Knuth, overordentlig og befuldmægtiget ambassadør

Hans Majestæt Norges Konge

Udenrigsminister Svenn Stray

som, efter at have undersøgt hinandens fuldmagter og fundet dem i god og behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser

Artikel I

Ændringer i overenskomsten

1. Artikel 1, punkt 2, får følgende nye ordlyd

"2. Hvis ikke en anden forståelse fremgår af sammenhængen, har følgende udtryk i overenskomsten denne betydning

a) "Danmark" betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område, hvorover Danmark ifølge sin lovgivning og i overensstemmelse med international ret kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af kontinentalsokkelen; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

b) "Norge" betyder Kongeriget Norge, herunder ethvert område, som grænser til Norges søterritorium, hvor Norge ifølge sin lovgivning og i overensstemmelse med international ret kan udøve sine suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af havbunden og undergrunden; udtrykket omfatter ikke Svalbard, Jan Mayen og de norske besiddelser uden for Europa;

c) "person" omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning;

d) "selskab" betyder enhver juridisk person eller enhver enhed, som i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

e) "foretagende i en af staterne" og "foretagende i den anden stat" betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person bosat i en af staterne og et foretagende, som drives af en person bosat i den anden stat."

2. Til Artikel 1 føjes som nyt punkt 3

"3. Ved en stats anvendelse af bestemmelserne i denne overenskomst skal ethvert udtryk, som ikke er defineret på anden måde, have den betydning, som følger af lovgivningen i vedkommende stat med hensyn til de skatter, som er omfattet af overenskomsten, hvis ikke en anden forståelse fremgår af sammenhængen."

3. Til Artikel 4 føjes som nyt punkt 3

"3. Ved beregningen af indkomsten af en fast ejendom, som en person bosat i en af staterne har i den anden stat, skal der gives fradrag for udgifter (herunder renter af gæld), som er påført i anledning af ejendommen efter de samme regler, som gælder for personer bosat i den sidstnævnte stat."

4. Til Artikel 8 føjes som nyt punkt 3

"3. Et foretagende, der udøver virksomhed som omhandlet under punkt 1 anses for at have sædet for sin virkelige ledelse i begge stater, når det drives af en sammenslutning eller et selskab med solidarisk og ubegrænset ansvarlige interessenter eller medlemmer, som i fællesskab udøver den virkelige ledelse, og en eller flere af disse er bosat i en af staterne og en eller flere i den anden stat.

I dette tilfælde beskattes indkomst som omhandlet under punkt 1 kun i den af staterne, hvor den enkelte deltager i foretagendet er bosat, i forhold til den andel af foretagendets indkomst, som tilfalder ham."

5. Artikel 10 får følgende nye ordlyd

"Artikel 10

1. Dividender, som udloddes af et selskab hjemmehørende i en af staterne til en person bosat i den anden stat, kan beskattes i den sidstnævnte stat.

2. Sådanne dividender kan imidlertid også beskattes i den stat, hvor det selskab er hjemmehørende, som udlodder dividender, i henhold til lovgivningen i denne stat. Denne skat må i så fald ikke overstige 15 % af dividendernes bruttobeløb.

De kompetente myndigheder i begge stater skal ved gensidig overenskomst fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.

Dette punkt berører ikke beskatningen af selskabet for så vidt angår det overskud, hvoraf dividenderne udloddes.

3. I denne artikel skal med udtrykket "dividender" forstås såvel afkast af aktier eller andre rettigheder, som ikke er gældsfordringer, med ret til andel i gevinst, som afkast af andre selskabsrettigheder, som er ligestillet med afkast af aktier efter skattelovgivningen i den stat, hvor det selskab, som foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. I tilfælde, hvor dividenderne udloddes fra et selskab hjemmehørende i en af staterne til et aktieselskab hjemmehørende i den anden stat, og dette direkte eller indirekte behersker mindst 25 % af stemmetallet for samtlige aktier i det selskab, som udlodder dividenderne, skal dividenderne være undtaget fra beskatning i den sidstnævnte stat i den udstrækning, dette ville have været tilfældet efter skattelovgivningen i denne stat, hvis begge selskaber havde været hjemmehørende der.

5. Bestemmelserne i punkt 1 og 2 gælder ikke, når modtageren af dividenderne er bosat i en af staterne og opretholder et fast driftssted i den anden stat, hvor det selskab, som udlodder dividenderne, er hjemmehørende, og de aktier, hvoraf dividenderne udloddes, reelt er knyttet til den næringsdrift, som udøves gennem dette faste driftssted. I dette tilfælde finder bestemmelserne i artikel 5 anvendelse."

6. Efter Artikel 11 tilføjes følgende nye artikel

"Artikel 11A

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 11 kan indkomst som personer, såsom skuespillere, filmskuespillere, radio- eller fjernsynskunstnere samt musikere, såvel som professionelle idrætsmænd, erhverver ved professionel optræden til underholdning for almenheden, beskattes i den af staterne, hvor den nævnte virksomhed er udøvet.

2. Når indkomst af personligt arbejde, som udføres af en kunstner eller en professionel idrætsmand, ikke tilfalder kunstneren eller idrætsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 11, beskattes i den af staterne, hvor kunstneren eller idrætsmanden udøver sin virksomhed."

7. Til Artikel 16 føjes som nyt punkt 3

"3. Bestemmelserne i punkt 2 er ikke til hinder for, at en af staterne kan beskatte indkomst, som oppebæres af et fast driftssted efter reglerne i denne stats egen lovgivning, når det faste driftssted tilhører et selskab hjemmehørende i den anden stat. Den skattesats, som anvendes, skal svare til den sædvanlige skattesats, som pålægges et selskab hjemmehørende i den førstnævnte stat med hensyn til selskabets ikke-udloddede udbytte."

8. Artikel 17 får følgende nye ordlyd

"Artikel 17

1. Når en person bosat i Norge oppebærer indkomst eller ejer formue, som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, skal Norge med forbehold af reglerne i punkt 3 undtage sådan indkomst eller formue fra beskatning. Ved beregningen af skatten af vedkommende persons øvrige indkomst eller formue kan dog den skattesats anvendes, som skulle have været anvendt, hvis den førstnævnte indkomst eller formue ikke var blevet undtaget fra beskatning.

2. Når en person bosat i Danmark oppebærer indkomst eller ejer formue, som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Norge, er Danmark med forbehold af reglerne i punkt 3 berettiget til i beskatningsgrundlaget at medregne den indkomst og formue, som Norge har ret til at beskatte. Danmark vil i den skat, som er beregnet af den samlede indkomst og formue, indrømme fradrag med den del af skatten, som forholdsmæssigt falder på den indkomst og formue, som Norge har ret til at beskatte.

3. Når en person bosat i en af staterne oppebærer indtægt, som i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 10 kan beskattes i den anden stat, skal den førstnævnte stat indrømme fradrag i vedkommende persons indkomstskat med et beløb, der svarer til den skat, som er betalt i den anden stat. Fradraget kan dog ikke overstige den del af skatten, beregnet før fradraget gives, der svarer til den indtægt, som hidrører fra den sidstnævnte stat."

Artikel II

Ikrafttrædelse og første anvendelse

1. Denne protokol skal træde i kraft den dag, hvor det ved noteveksling bekræftes, at hver af staterne har gennemført de forfatningsmæssige foranstaltninger, som kræves for ikrafttrædelsen i vedkommende stat.

2. Protokollen skal herefter have virkning

a) med hensyn til skatter af dividender, som er tilbageholdt ved kilden, for ydelser som forfalder til betaling den 1. februar 1971 eller senere;

b) med hensyn til andre skatter, for skat af indkomst og formue, som vedrører det kalenderår, som følger umiddelbart efter det år, da protokollen træder i kraft eller noget regnskabsår, afsluttet i løbet af det nævnte kalenderår.

Til bekræftelse af foranstående.....

Protokollen, der ikke omfatter Færøerne og Grønland, er ved noteveksling af 25. februar 1971, jfr. artikel II, punkt 1 trådt i kraft med virkning fra den 1. februar 1971, dog således, at protokollens artikel II, punkt 2 først finder anvendelse for dividender, som forfalder til betaling den 1. marts 1971 eller senere, når disse udbetales af selskaber hjemmehørende i Norge til aktionærer bosat i Danmark.

E. Knuth

Poul Hartling

Ingen