Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af De forenede Nationers konvention af 7. november 1962 om samtykke til ægteskab, mindstealder for ægteskab og registrering af ægteskaber.

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af De forenede Nationers konvention af 7. november 1962 om samtykke til ægteskab, mindstealder for ægteskab og registrering af ægteskaber.

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 50 af 7. maj 1965, nr. 91 af 29. november 1966 og nr. 60 af 12. juni 1969, Lovtidende C, bringes det herved til almindelig kundskab, at nedennævnte lande med virkning fra de anførte datoer har tiltrådt De forenede Nationers konvention af 7. november 1962 om samtykke til ægteskab, mindstealder for ægteskab og registrering af ægteskaber

Forbundsrepublikken Tyskland (inkl. Land Berlin) ....... 7. oktober 1969 Østrig ........................ 30. december 1969 Trinidad/Tobago ............... 31. december 1969 Brasilien ..................... 12. maj 1970 Argentina ..................... 27. maj 1970 Det forenede Kongerige Stor- britannien og Nordirland .. 9. oktober 1970.

Det forenede Kongeriges tiltrædelse har virkning for Storbritannien,

Nordirland, de associerede stater (Antigua, Dominica, Grenada, Saint Christopher-Nevis-Anguilla, Saint Lucia og Saint Vincent) og territorier under Det forenede Kongeriges territoriale suverænitet samt staten Brunei.

Det forenede Kongeriges regering har afgivet en erklæring, ifølge hvilken regeringen forbeholder sig ret til at udskyde anvendelsen af konventionens artikel 2 i Montserrat, indtil underretning om artiklens anvendelse der gives FN's generalsekretær. Det er endvidere regeringens opfattelse

a) at artikel 1, stk. 1 og artikel 2, andet punktum i konventionen vedrører spørgsmålet om indgåelse af ægteskab i henhold til loven i en stat, der er deltager i konventionen, og ikke spørgsmålet om anerkendelse af gyldigheden af ægteskab indgået i henhold til lovgivningen i en anden stat eller et andet territorium, og at artikel 1, stk. 1 ikke finder anvendelse på de under skotsk lovgivning gældende regler om ægteskab i kraft af lang tids samliv (»marriage by cohabitation with habit and repute«);

b) at artikel 1, stk. 2 ikke kræver gennemførelse af lovbestemmelser om indgåelse af ægteskab i den ene parts fravær, hvor sådanne lovbestemmelser ikke allerede findes.

Endvidere finder konventionens bestemmelser ikke anvendelse for Syd-Rhodesia, medmindre og indtil Det forenede Kongeriges regering meddeler FN's generalsekretær, at den er i stand til at sikre, at konventionens forpligtelser vedrørende dette territorium vil blive fuldt ud gennemført.

Udenrigsministeriet, den 25. februar 1971.

F. M.

Paul Fischer.

-----

Ingen