Legislator Case Law & Legislation
L19700011264 DK

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 29. april 1958 om den kontinentale sokkel.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1970 112 Valid

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 29. april 1958 om den kontinentale sokkel.

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 16 af 5. juli 1963, nr. 37 af 21. august 1964 og nr. 3 af 13. januar 1967, Lovtidende C, bringes det herved til almindelig kundskab, at yderligere følgende lande med virkning fra de anførte datoer har ratificeret eller tiltrådt den i Geneve den 29. april 1958 undertegnede konvention om den kontinentale sokkel

Sierra Leone............ 25. december 1966 Thailand................ 1. august 1968 Trinidad/Tobago......... 10. august 1968 Kenya................... 20. juli 1969 Canada.................. 8. marts 1970 Republikken Kina (Formosa)(* 1)........ 11. november 1970 Swaziland............... 15. november 1970

Endvidere har Mauritius, til hvis territorium konventionens gyldighed var udstrakt, før selvstændighed opnåedes, den 5. oktober 1970 meddelt De forenede Nationers generalsekretær, at det anser sig for bundet af konventionen.

Canada har afgivet følgende erklæring vedrørende konventionens artikel 1;

»Efter den canadiske regerings opfattelse skal tilstedeværelsen af et tilfældigt særpræg, såsom en forsænkning eller rende i et undersøisk område, ikke betragtes som udgørende en afbrydelse af den naturlige forlængelse af kyststatens landterritorium ud i og under havet.«

Republikken Kina har taget følgende forbehold

»Republikken Kinas regering er med hensyn til fastlæggelsen af grænsen for den kontinentale sokkel i medfør af artikel 6, stk. 1 og 2, af den opfattelse

1) at grænsen for den kontinentale sokkel tilhørende to eller flere stater, hvis kyster støder op til eller ligger over for hinanden, skal fastlægges i overensstemmelse med princippet om deres landterritoriers naturlige forlængelse;

2) at ved fastlæggelsen af grænsen for Republikken Kinas kontinentale sokkel skal skær og holme ikke tages i betragtning«.

Udenrigsministeriet, den 21. december 1970.

F. M.

Paul Fischer.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →