Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen om De forenede Nationers rettigheder og immuniteter af 13. februar 1946.

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen om De forenede Nationers rettigheder og immuniteter af 13. februar 1946.

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 37 af 10. juli 1948 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 18 af 11. februar 1969, Lovtidende C, bringes det herved til almindelig kundskab, at følgende lande med virkning fra de vedføjede datoer har tiltrådt konventionen om De forenede Nationers rettigheder og immuniteter af 13. februar 1946

Lesotho ........................... 26. november 1969

Amerikas forende Stater ........... 29. april 1970.

Endvidere har Mauritius, til hvis territorium konventionens gyldighed var udstrakt, før det opnåede selvstændighed, meddelt, at det anser sig for bundet af konventionen fra datoen for dets selvstændighed den 12. marts 1968.

Amerikas forenede Stater har taget følgende forbehold

1. Konventionens stk. 18 b) og c) om fritagelse for betaling af skatter og aftjening af værnepligt skal ikke komme til anvendelse på egne statsborgere og udlændinge, som har fået indrejsetilladelse med henblik på varigt ophold.

2. Artikler IV, V og VI om de rettigheder og immuniteter, som tilkommer medlemsstaternes repræsentanter og De forenede Nationers funktionærer og eksperter, skal ikke kunne fortolkes som undtagende nogen person der har misbrugt sit opholdsprivilegium gennem aktiviteter i U.S.A. uden for sit embedsmedfør, fra U.S.A.'s love og forordninger vedrørende udlændinge forsatte ophold, idet dog

a) intet skridt vil blive taget i medfør af sådan lov eller forordning med krav om, at den pågældende skal forlade U.S.A uden forudgående samtykker fra U.S.A.'s udenrigsminister. Sådant samtykke vil kun blive givet efter rådslagning med den pågældende medlemsstat respektive De forenede Nationers generalsekretær;

b) en repræsentant for den pågældende medlemsstat respektive generalsekretæren skal have ret til at optræde under sagen på den persons vegne, mod hvem den indledes;

c) det vil ikke blive krævet, at personer, som nyder diplomatiske rettigheder og immuniteter i medfør af konventionen, skal forlade U.S.A. på anden måde end i overensstemmelse med den sædvanlige fremgangsmåde, der gælder for medlemmer af diplomatiske repræsentationer i U.S.A.

Udenrigsministeriet, den 12. november 1970.

F.M.

Paul Fischer.

Ingen