Legislator Case Law & Legislation
L19700010064 DK

Bekendtgørelse af konvention af 3. maj 1967 om Den internationale hydrografiske Organisation. (* 2)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1970 100 Valid

Bekendtgørelse af konvention af 3. maj 1967 om Den internationale hydrografiske Organisation. (* 2)

Ved kgl. resolution af 22. januar 1970 har Danmark ratificeret den i Monaco den 3. maj 1967 undertegnede konvention om Den internationale hydrografiske Organisation.

Konventionen har følgende ordlyd

De i denne konvention deltagende regeringer er

I BETRAGTNING AF, at Det internationale hydrografiske Bureau blev oprettet i juni 1921 for at bidrage til at gøre navigationen i verden lettere og sikrere ved forbedring af søkort og publikationer, samt

UD FRA ØNSKET OM at videreføre deres samarbejde inden for hydrografien på mellemstatlig basis

BLEVET ENIGE om følgende

Artikel I

Der oprettes herved en international hydrografisk organisation, i det følgende kaldet »organisationen«, med hjemsted i Monaco.

Artikel II

Organisationen er af rådgivende og rent faglig karakter. Dens formål er at sikre

(a) Koordinering af den virksomhed, der udøves af de enkelte landes hydrografiske institutioner;

(b) Den størst mulige ensartethed med hensyn til søkort og publikationer;

(c) Anvendelse af pålidelige og effektive metoder ved udførelsen og udnyttelsen af hydrografiske opmålinger;

(d) Udvikling af videnskaben på hydrografiens område samt af den i beskrivende oceanografi anvendte teknik.

Artikel III

Organisationens medlemmer er de regeringer, der er deltagere i denne konvention.

Artikel IV

Organisationen omfatter

- Den internationale hydrografiske Konference, i det følgende kaldet »konferencen«;

- Det internationale hydrografiske Bureau, i det følgende kaldet »bureauet«, under ledelse af direktionskomiteen.

Artikel V

Konferencens opgaver er

(a) At angive almindelige retningslinjer for organisationens opgaver og arbejde;

(b) At vælge direktionskomiteens medlemmer og dens præsident

(c) At gennemgå de rapporter, der forelægges den af bureauet;

(d) At træffe afgørelser med hensyn til alle forslag af faglig eller administrativ karakter, der fremsættes af medlemsregeringerne eller af bureauet;

(e) At godkende budgettet med et flertal på to tredjedele af de på konferencen repræsenterede medlemsregeringer;

(f) At vedtage ændringer til de Almindelige Bestemmelser og Økonomiske Bestemmelser med et flertal på to tredjedele af medlemsregeringerne;

(g) At vedtage, med det i foregående stykke foreskrevne flertal, alle andre særlige bestemmelser, som måtte vise sig at være nødvendige, særlig angående bureauets direktørers og personales status.

Artikel VI

1. Konferencen består af repræsentanter for medlemsregeringerne. Den træder sammen til et ordinært møde hvert femte år. Et ekstraordinært møde kan afholdes af konferencen på forlangende af en medlemsregering eller af bureauet under forbehold af, at dette godkendes af flertallet af medlemsregeringerne.

2. Konferencen indkaldes af bureauet med mindst seks måneders varsel. En foreløbig dagsorden skal fremsendes sammen med indkaldelsen.

3. Konferencen vælger sin præsident og vice-præsident.

4. Hver medlemsregering har een stemme. For så vidt angår de i artikel V (b) omtalte forhold, har hver medlemsregering imidlertid et antal stemmer, der bestemmes i overensstemmelse med en på deres skibstonnage baseret skala.

5. Afgørelser på konferencen træffes med simpelt flertal af de på konferencen repræsenterede medlemsregeringer, bortset fra de tilfælde, hvor denne konvention har fastsat andre bestemmelser. Hvis stemmerne står lige, har konferencens præsident ret til at træffe afgørelsen. Når det drejer sig om resolutioner, der skal opføres i fortegnelsen over Tekniske Resolutioner, skal flertallet i hvert tilfælde inkludere ja-stemmer fra mindst en tredjedel af medlemsregeringerne.

6. Mellem konferencens møder kan bureauet skriftligt rådføre sig med medlemsregeringerne i spørgsmål angående udøvelsen af organisationens faglige opgaver. Stemmeproceduren svarer til den, der er fastsat i denne artikels stk. 5, idet flertallet i dette tilfælde beregnes på basis af organisationens samlede medlemstal.

7. Konferencen nedsætter selv sine komiteer, heri indbefattet den i artikel VII omtalte finanskomitee.

Artikel VII

1. Kontrollen med organisationens økonomiske administration udøves af en finanskomitee, i hvilken hver medlemsregering kan være repræsenteret med een delegeret.

2. Komiteen afholdt møde, når konferencen er samlet. Den kan afholde ekstraordinære møder.

Artikel VIII

Til opfyldelse af de i artikel II omtalte formål er det særlig bureauets opgave

(a) At sikre en nær og vedvarende forbindelse mellem de enkelte landes hydrografiske institutioner;

(b) At studere alle forhold vedrørende hydrografi og hermed beslægtet videnskab og teknik samt fremskaffe de nødvendige publikationer;

(c) At fremme udvekslingen af søkort og publikationer mellem medlemsregeringernes hydrografiske institutioner;

(d) At udsende de nødvendige publikationer;

(e) At give vejledning og råd efter anmodning særlig til lande, der er i færd med at etablere eller udvide deres hydrografiske virksomhed;

(f) At fremme koordineringen af hydrografiske opmålinger med relevant oceanografisk arbejde;

(g) At udbrede og lette anvendelsen af oplysninger om oceanografiske forhold til gavn for de søfarende;

(h) At samarbejde med internationale organisationer og videnskabelige organisationer med beslægtede formål.

Artikel IX

Bureauet består af direktionskomiteen og det for organisationen nødvendige tekniske og administrative personale.

Artikel X

1. Direktionskomiteen leder bureauet i overensstemmelse med denne hørende bestemmelse samt efter de af konferencen angivne retningslinjer.

2. Direktionskomiteen består af tre medlemmer af forskellig nationalitet valgt af konferencen, som yderligere vælger en af dem til at beklæde stillingen som præsident for komiteen. Direktionskomiteens funktionstid er fem år, Dersom en stilling bliver ledig i perioden mellem to konferencer, kan der pr. korrespondance afholdes et suppleringsvalg som anført i de Almindelige Bestemmelser.

3. Præsidenten for direktionskomiteen repræsenterer organisationen.

Artikel XI

Organisationens opgaver fastsættes i detailler i de Almindelige Bestemmelser og Økonomiske Bestemmelser, som er vedhæftet denne konvention, men ikke udgør en integrerende del heraf.

Artikel XII

Organisationens officielle sprog er engelsk og fransk.

Artikel XIII

Organisationen er en juridisk person. Inden for hvert af dens medlemmers territorium nyder den, under forbehold af den pågældende medlemsregerings samtykke, sådanne privilegier og en sådan immunitet, som måtte være nødvendig for udøvelsen af dens opgaver og opfyldelsen af dens formål.

Artikel XIV

De til udøvelsen af organisationens opgaver nødvendige udgifter afholdes

(a) Igennem medlemsregeringernes faste, årlige kontingenter, der fastsættes i overensstemmelse med en på deres skibstonnage baseret skala;

(b) Igennem dotationer, testamentariske gaver, offentlige tilskud og andre midler - alt med finanskomiteens godkendelse.

Artikel XV

Enhver medlemsregering, som er to år i restance med sit kontingent, skal nægtes alle de rettigheder og fordele, som tildeles medlemsregeringerne ifølge konventionen og de til denne hørende bestemmelser, indtil det tidspunkt da det skyldige kontingent er betalt.

Artikel VXI

Organisationens budget udarbejdes af direktionskomiteen, gennemgås af finanskomiteen og godkendes af konferencen.

Artikel XVII

Enhver tvist om fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, som ikke afgøres ved forhandling eller ved direktionskomiteens mellemkomst som mægler, skal efter anmodning af en af tvistens parter henvises til en voldgiftsmand udpeget af præsidenten for Den mellemfolkelige Domstol.

Artikel XVIII

1. Denne konvention står åben i Monaco den 3. maj 1967, og derefter i Fyrstendømmet Monacos legation i Paris fra den 1. juni til den 31. december 1967, for undertegnelse af enhver regering, som er deltager i bureauets arbejde den 3. maj 1967.

2. De i stk. 1 ovenfor omtalte regeringer kan blive deltagere i denne konvention

(a) Ved undertegnelse uden forbehold med hensyn til ratifikation eller godkendelse eller

(b) ved undertegnelse med forbehold ratifikation eller godkendelse og der på følgende deponering og et ratifikations- eller godkendelsesinstrument.

3. Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter skal tilstilles Fyrstendømmet Monacos legation i Paris til deponering i Fyrstendømmet Monacos regerings arkiv.

4. Fyrstendømmet Monacos regering skal underrette de i stk. 1 ovenfor nævnte regeringer samt præsidenten for direktionskomiteen om enhver undertegnelse og enhver deponering af et ratifikations- eller godkendelsesinstrument.

Artikel XIX

1. Denne konvention træder i kraft tre måneder efter den dato, på hvilken otteogtyve regeringer er blevet deltagere i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel XVIII, stk. 2.

2. Fyrstendømmet Monacos regering skal give meddelelse om denne dato til alle signatarregeringer samt til præsidenten for direktionskomiteen.

Artikel XX

Efter denne konventions ikrafttræden står den åben for tiltrædelse af enhver søfartsnations regering, som tilstiller Fyrstendømmet Monacos regering en ansøgning med opgivelse af dens skibstonnage, og hvis optagelse godkendes af to tredjedele af medlemsregeringerne. Fyrstendømmet Monacos regering skal give den pågældende regering meddelelse om sådan godkendelse. Konventionen træder i kraft for en sådan regerings vedkommende på den dato, hvilken den har deponeret sit tiltrædelsesinstrument hos Fyrstendømmet Monacos regering, som skal underrette medlemsregeringerne og præsidenten herom.

Artikel XXI

1. Enhver kontraherende part kan foreslå ændringer til denne konvention.

2. Ændringsforslag behandles af konferencen og afgøres af et flertal på to tredjedele af de på konferencen repræsenterede medlemsregeringer.

Når en foreslået ændring er blevet godkendt af konferencen, skal præsidenten for direktionskomiteen anmode Fyrstendømmet Monacos regering om at sende den til alle kontraherende parter.

3. Ændringen træder i kraft for alle kontraherende parter tre måneder efter, at to tredjedele af de kontraherende parter er blevet modtaget af Fyrstendømmet Monacos regering. Sidstnævnte skal underrette de kontraherende parter og præsidenten for direktionskomiteen herom med angivelse af ændringens ikrafttrædelsesdato.

Artikel XXII

1. Ved udløbet af en periode på fem år efter denne konventions ikrafttrædelsesdato kan den opsiges af enhver kontraherende part med mindst et års varsel i en meddelelse adresseret til Fyrstendømmet Monacos regering. Opsigelsen træder i kraft den førstkommende 1. januar efter varslets udløb og medfører afståelse fra den pågældende regering af alle rettigheder og fordele i forbindelse med medlemskab af organisationen.

2. Fyrstendømmet Monacos regering skal underrette de kontraherende parter og præsidenten for direktionskomiteen om enhver af den modtaget meddelelse om opsigelse.

Artikel XXIII

Efter at denne konvention er trådt i kraft, skal den af Fyrstendømmet Monacos regering indregistreres i De forenede Nationers sekretariat i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers pagt.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, som er tilbørligt bemyndiget hertil, underskrevet den konvention.

UDFÆRDIGET i Monaco den 3. maj 1967 på det engelske og franske sprog, idet de to tekster har samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal deponeres i Fyrstendømmet Monacos regerings arkiv. Fyrstendømmet Monacos regering skal tilstille enhver af signatarregeringerne og de regeringer, som har tiltrådt konventionen, samt præsidenten for direktionskomiteen en bekræftet kopi af konventionen.

----------------------------------------------------------------

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 22. juni 1970 hos Fyrstendømmet Monacos regering.

Foruden Danmark har følgende lande tiltrådt eller ratificeret konventionen

Amerikas forenede Stater, Den forenede arabiske Republik, Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Cuba, Finland, Frankrig, Indien, Indonesien, Iran, Island, Japan, Jugoslavien, Republikken Kina (Formosa) (* 2), Republikken Korea, Monaco, Nederlandene, New Zealand, Norge, Pakistan, Portugal, Spanien, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den sydafrikanske Republik og Forbundsrepublikken Tyskland (inklusive Land Berlin).

Konventionen trådte i medfør af artikel XIX i kraft for Danmark og nævnte lande den 22. september 1970.

Forbundsrepublikken Tyskland har ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument taget følgende forbehold

»Beslutning om ændringer i denne konvention i henhold til artikel XXI såvel som i de Almindelige Bestemmelser og i de Økonomiske Bestemmelser i henhold til artikel V (f) samt beslutninger vedrørende særlige bestemmelser i henhold til artikel V (g), der ifølge tysk ret betragte s som lovgivningsanliggender, træder først i kraft for Forbundsrepublikken Tysklands vedkommende, når de internretlige forudsætninger er opfyldt.«

Udenrigsministeriet, den 27. oktober 1970.

Poul Hartling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →