Bekendtgørelse af den i 1967 reviderede Bernerkonvention til værn for litterære og kunstneriske værker af 9. september 1886 (* 1) (Stockholm-akten)

Artikel 22

(1) (a) Unionen har en forsamling bestående af de unionslande, som er forpligtede i henhold til artiklerne 22 til 26.

(b) Hvert lands regering repræsenteres af een delegeret, som kan bistås af suppleanter, rådgivere og eksperter.

(c) Hver delegations udgifter afholdes af den regering, som har udpeget den.

(2) (a) Forsamlingen skal

(i) behandle alle sager vedrørende unionens opretholdelse og udvikling samt gennemgørelsen af denne konvention;

(ii) give direktiver vedrørende forberedelsen af revisionskonferencer til Det internationale Bureau for intellektuel ejendomsret (i det følgende benævnt »Det internationale Bureau«), som omtales i den konvention, ifølge hvilken Verdensorganisationen for intellektuel ejendomret er oprettet (i det følgende benævnt »organisationen«), idet der tages behørigt hensyn til meningstilkendegivelser fremsat af de unionslande, som ikke er forpligtede i henhold til artiklerne 22 til 26;

(iii) gennemgå og godkende Organisationens generaldirektørs beretninger og hans virksomhed vedrørende unionen og give ham alle nødvendige direktiver angående forhold inden for unionens kompetence;

(iv) vælge medlemmerne til forsamlingens eksekutivkomite;

(v) gennemgå og godkende dens eksekutivkomites beretninger og virksomhed og give denne komite direktiver;

(vi) bestemme unionens program og vedtage dens treårige budget samt godkende dens afsluttende regnskab;

(vii) fastsætte unionens finansielle regulativer;

(viii) nedsætte sådanne ekspertudvalg og arbejdsgrupper, som måtte være nødvendige for unionens arbejde;

(ix) bestemme, hvilke lande blandt dem, der ikke er medlemmer af unionen, og hvilke mellemstatlige og internationale ikke-statslige organisationer, der kan få adgang til dens møder som observatører;

(x) vedtage ændringer i artiklerne 22 til 26;

(xi) træffe enhver anden hensigtsmæssig foranstaltning til fremme af unionens formål;

(xii) varetage sådanne andre opgaver, som naturligt henhører under denne konvention,

(xiii) under forbehold af, at den finder det rigtigt, udøve sådanne rettigheder, som er givet den i den konvention, ifølge hvilken Organisationen er oprettet.

(b) Med hensyn til spørgsmål, som også er af interesse for andre unioner under Organisationens administration, træffer forsamlingen sine afgørelser efter at have indhentet en udtalelse fra koordinationskomiteen.

(3) (a) Hvert land, som er medlem af forsamlingen, har een stemme.

(b)

Forsamlingen er beslutningsdygtig, når halvdelen af dens medlemslande er repræsenteret.

(c) Uanset bestemmelserne under litra (b) kan forsamlingen træffe beslutninger, hvis antallet af repræsenterede lande i et møde er mindre end halvdelen, men udgør mindst en tredjedel af dens medlemslande; med undtagelse af beslutninger vedrørende dens egen procedure træder sådanne beslutninger dog kun i kraft, hvis følgende betingelser er opfyldt: Det internationale Bureau skal sende meddelelse om sådanne beslutninger til de lande, som er medlemmer af forsamlingen, men ikke var repræsenteret, og skal opfordre disse til inden for et tidsrum af tre måneder fra datoen for meddelelsen skriftligt at tilkendegive deres stemme eller meddele, at de afstår fra at stemme. Hvis de lande, der herefter har tilkendegivet deres stemme eller har meddelt, at de afstår fra at stemme, ved udløbet af dette tidsrum når op på det antal, som manglede for, at selve mødet kunne være beslutningsdygtigt, skal sådanne beslutninger træde i kraft under forudsætning af, at der stadig er det fornødne flertal for beslutningen.

(d) Med forbehold af bestemmelserne i artikel 26 (2) træffer forsamlingen sine beslutninger med et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer.

(e) Afståelser fra at stemme betragtes ikke som stemmer.

(f) En delegeret kan kun repræsentere eet land og kan kun stemme i dettes navn.

(g) De unionslande, som ikke er medlemmer af forsamlingen, skal have adgang til dens møder som observatører.

(4) (a) Forsamlingen afholder ordinært møde een gang hvert tredje kalenderår efter generaldirektørens indkaldelse og - hvis ikke særlige omstændigheder foreligger - i samme periode og på samme sted som Organisationens generalforsamling.

(b) Forsamlingen afholder ekstraordinært møde efter generaldirektørens indkaldelse på begæring af eksekutivkomiteen eller af en fjerdedel af forsamlingens medlemslande.

(5) Forsamlingen fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel 23

(1) Forsamlingen har en eksekutivkomite.

(2) (a) Eksekutivkomiteen består af lande valgt af forsamlingen blandt dennes medlemslande. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 25 (7) (b) skal endvidere det land, på hvis territorium Organisationen har sit hovedsæde, i kraft heraf være medlem af komiteen.

(b) Regeringen i hvert af eksekutivkomiteens medlemslande repræsenteres af een delegeret, som kan bistås af suppleanter, rådgivere og eksperter.

(c) Hver delegations udgifter afholdes af den regering, som har udpeget den.

(3) Antallet af de lande, som er medlemmer af eksekutivkomiteen, skal svare til en fjerdedel af de lande, som er medlemmer af forsamlingen. Ved fastsættelsen af eksekutivkomiteens medlemstal skal der efter division med fire ses bort fra en eventuel rest.

(4) Ved valg af medlemmer til eksekutivkomiteen skal forsamlingen tage behørigt hensyn til en rimelig geografisk fordeling samt til nødvendigheden af, at de lande, som har indgået de særaftaler, der måtte blive truffet i forbindelse med unionen, er repræsenteret i eksekutivkomiteen.

(5) (a) Hvert medlem af eksekutivkomiteen skal være medlem fra afslutningen af det møde, på hvilket forsamlingen valgte eksekutivkomiteen, til afslutningen af forsamlingens næste ordinære møde.

(b) Indtil to tredjedele af eksekutivkomiteens medlemmer kan genvælges.

(c) Forsamlingen fastsætter de nærmere regler for valg og eventuelt genvalg af eksekutivkomiteens medlemmer.

(6) (a) Eksekutivkomiteen skal

(i) udarbejde udkast til dagsorden for forsamlingen;

(ii) forelægge forsamlingen forslag vedrørende det af generaldirektøren udarbejdede udkast til unionens program og treårige budget;

(iii) inden for programmets og det treårige budgets rammer godkende de af generaldirektøren udarbejdede særlige årlige budgetter og programmer;

(iv) forelægge forsamlingen generaldirektørens periodiske beretninger og de årlige revisionsberetninger i forbindelse med regnskaberne og fremkomme med kommentarer hertil;

(v) i overensstemmelse med forsamlingens beslutninger og under hensyntagen til omstændigheder, som måtte indtræffe imellem to ordinære møder afholdt af forsamlingen, træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at unionens program bliver bragt til udførelse af generaldirektøren;

(iv) varetage sådanne andre opgaver, som er den tildelt ifølge denne konvention.

(b) Med hensyn til spørgsmål, som også er af interesse for andre unioner under Organisationens administration, træffer eksekutivkomiteen sine beslutninger efter at have indhentet en udtalelse fra Organisationens koordinationskomite.

(7) (a) Eksekutivkomiteen afholder ordinært møde een gang om året efter indkaldelse fra generaldirektøren, fortrinsvis i samme periode og på samme sted som Organisationens koordinationskomite.

(b) Eksekutivkomiteen afholder ekstraordinært møde efter indkaldelse fra generaldirektøren, enten på dennes eget initiativ eller på begæring af dens formand eller en fjerdedel af dens medlemmer.

(8) (a) Hvert land, som er medlem af eksekutivkomiteen, har een stemme.

(b) Eksekutivkomiteen er beslutningsdygtig, når halvdelen af dens medlemmer er repræsenteret.

(c) Beslutninger træffes ved simpelt flertal af de afgivne stemmer.

(d) Afståelser fra at stemme betragtes ikke som stemmer.

(e) En delegeret kan kun repræsentere eet land og kan kun stemme i dettes navn.

(9) De unionslande, som ikke er medlemmer af eksekutivkomiteen, har adgang til dens møder som observatører.

(10) Eksekutivkomiteen fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel 24

(1) (a) De administrative opgaver vedrørende unionen udføres af Det internationale Bureau, som er en fortsættelse af unionens bureau forenet med bureauet for den union, der er oprettet ifølge den internationale konvention om beskyttelse af industriel ejendomsret.

(b) Det internationale Bureau skal først og fremmest være sekretariat for unionens forskellige organer.

(c) Organisationens generaldirektør er unionens højeste embedsmand og repræsenterer unionen.

(2) Det internationale Bureau skal indsamle og offentliggøre oplysninger om beskyttelsen af ophavsret. Hvert land, som er medlem af unionen, skal omgående give Det internationale Bureau meddelelse om alle nye love og officielle bestemmelser angående beskyttelsen af ophavsret.

(3) Det internationale Bureau skal udgive et månedsblad.

(4) Det internationale Bureau skal på begæring give ethvert unionsland oplysning om forhold vedrørende beskyttelsen af ophavsret.

(5) Det internationale Bureau skal foretage undersøgelser og yde tjenester til fremme af beskyttelsen af ophavsret.

(6) Generaldirektøren og medarbejdere udpeget af ham deltager uden stemmeret i alle forsamlingens, eksekutivkomiteens og alle andre ekspertkomiteers eller arbejdsgruppers møder. Generaldirektøren eller en af ham udpeget medarbejder er i medfør af sin stilling disse organers sekretær.

(7) (a) I overenstemmelse med forsamlingens direktiver og i samarbejde med eksekutivkomiteen forbereder Det internationale Bureau konferencerne vedrørende revision af konventionens bestemmelser, bortset fra artiklerne 22 til 26.

(b) Det internationale Bureau kan rådføre sig med mellemstatlige og internationale ikke-statslige organisationer angående forberedelser til revisionskonferencer.

(c) Generaldirektøren og personer udpeget af ham deltager uden stemmeret i drøftelserne på sådanne konferencer.

(8) Det internationale Bureau skal varetage enhver anden opgave, som måtte blive det tildelt.

Artikel 25

(1 (a) Unionen skal have et budget.

(b) Unionens budget omfatter unionens egne indtægter og udgifter, dens bidrag til unionernes fælles udgiftsbudget samt det beløb, der eventuelt stilles til rådighed for Organisationens konferences budget.

(c) Udgifter, der ikke udelukkende kan tilskrives unionen, men tillige een eller flere andre unioner under Organisationens administration, anses som unionernes fælles udgifter. Unionens andel i sådanne fælles udgifter afhænger af den interesse, unionen har i dem.

(2) Unionens budget fastsættes med behørig hensyntagen til behovet for koordinering med budgetterne for de andre unioner under Organisationens administration.

(3) Unionens budget finansieres af følgende midler

(i) bidrag fra unionslandene;

(ii) gebyrer og afgifter, som skal erlægges for Det internationale Bureaus tjenester i forbindelse med unionen;

(iii) salg af eller udgifter for Det internationale Bureaus publikationer i forbindelse med unionen;

(iv) gaver, testamentariske ydelser og anden økonomisk støtte;

(v) leje-, rente- og andre forskellige indtægter.

(4) (a) Hvert unionsland skal med henblik på fastsættelsen af dens bidrag til budgettet tilhøre en bestemt klasse og betale sine årlige bidrag på grundlag af et antal enheder, der fastsættes som følger

Klasse I ........................................ 25 Klasse II ....................................... 20 Klasse III ...................................... 15 Klasse IV ....................................... 10 Klasse V ........................................ 5 Klasse VI ....................................... 3 Klasse VII ...................................... 1

(b) Hvert land skal, dersom dette ikke allerede er gjort, samtidig med deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument angive, til hvilken klasse det ønsker at høre. Ethvert land kan skifte klasse. Hvis et land vælger en lavere klasse, skal det meddele dette til forsamlingen på et af dennes ordinære møder. En sådan ændring træder i kraft fra begyndelsen af det kalenderår, der følger efter mødet.

(c) Hvert lands årlige bidrag skal udgøre et beløb, der står i samme forhold til det samlede beløb, hvormed alle lande bidrager til unionens årlige budget, som forholdet mellem dets enheder og det samlede antal af alle de bidragende landes enheder.

(d) Bidrag forfalder den 1. januar hvert år.

(e) Et land, som er i restance med betalingen af sit bidrag har ingen stemmeret i nogen af de af unionens organer, hvoraf det er medlem, hvis restancebeløbet er lig med eller overstiger de bidragsbeløb, som det skylder for de forudgående to hele år. Imidlertid kan ethvert af unionens organer tillade det pågældende land fortsat at udøve sin stemmeret i dette organ, hvis og så længe det godtgøres, at den forsinkede betaling skyldes særlige og uundgåelige omstændigheder.

(f) Hvis budgettet ikke er vedtaget, før en ny regnskabsperiode begynder, skal det i overensstemmelse med de finansielle regulativer ligge på samme niveau som det foregående års budget.

(5) Størrelsen af de gebyrer og afgifter, som skal erlægges for Det internationale Bureaus tjenester i forbindelse med unionen, skal fastsættes af generaldirektøren og af denne meddeles til forsamlingen og eksekutivkomiteen.

(6) (a) Unionen skal have driftskapital, som tilvejebringes ved en engangsindbetaling fra hvert unionsland. Hvis driftskapitalen bliver utilstrækkelig, skal en forhøjelse besluttes af forsamlingen.

(b) Størrelsen af hvert lands engangsindbetaling til driftskapitalen eller/og dets andel i forhøjelser af denne skal udgøre en forholdsmæssig andel af det pågældende lands bidrag for det år, da driftskapitalen blev tilvejebragt eller forhøjelsen besluttet.

(c) Andelen og betalingsvilkårene fastsættes af forsamlingen efter generaldirektørens forslag og efter, at forsamlingen har indhentet en udtalelse fra koordinationskomiteen.

(7) (a) I den overenskomst om hovedsædet, som afsluttes med det land, på hvis territorium Organisationen har sit hovedsæde, skal det bestemmes, at det pågældende land skal yde forskud, når driftskapitalen er utilstrækkelig. Størrelsen af sådanne forskud og de betingelser, på hvilke de ydes, skal i hvert enkelt tilfælde fastsættes i særlige aftaler mellem det pågældende land og Organisationen. Så længe det pågældende land er forpligtet til at yde forskud, skal det i kraft heraf have sæde i eksekutivkomiteen.

(b) Det under litra (a) nævnte land og Organisationen skal hver for sig ved skriftlig meddelelse have ret til at opsige forpligtelsen til at yde forskud. Opsigelsen får virkning tre år efter udløbet af det år, i hvilket den er blevet meddelt.

(8) I henhold til de finansielle regulativer skal regnskaberne revideres af et eller flere af unionens lande eller af udenforstående revisorer. Disse udpeges, dersom de ønsker det, af forsamlingen.

Artikel 26

(1) Forslag til ændring af artiklerne 22, 23, 24, 25 samt af denne artikel kan fremsættes af ethvert af forsamlingens medlemslande, af eksekutivkomiteen eller af generaldirektøren. Generaldirektøren skal give forsamlingens medlemslande meddelelse om sådanne forslag mindst seks måneder forud for deres behandling i forsamlingen.

(2) Ændringer af de i stk. (1) nævnte artikler skal vedtages af forsamlingen. Ændringer kan vedtages med tre fjerdedele af de afgivne stemmer, dog skal enhver ændring af artikel 22 og dette stykke vedtages med fire femtedele af de afgivne stemmer.

(3) Enhver ændring af de i stk. (1) nævnte artikler træder i kraft en måned efter, at generaldirektøren fra tre fjerdedele af de lande, som var medlemmer af forsamlingen på det tidspunkt, da denne vedtog ændringen, har modtaget skriftlig meddelelse om godkendelse vedtaget af de respektive lande i henhold til deres forfatning. Enhver således godkendt ændring af de nævnte artikler er bindende for alle lande, som er medlemmer af forsamlingen på det tidspunkt, da ændringen træder i kraft, eller som bliver medlemmer af denne på et senere tidspunkt, dog således, at en ændring, som forøger unionslandenes finansielle forpligteler, kun skal være bindende for de lande, som har givet meddelelse om deres godkendelse af en sådan ændring.

Artikel 27

(1) Denne konvention skal underkastes revision med henblik på indførelsen af ændringer til forbedring af unionens system.

(2) Med dette formål for øje skal konferencer afholdes successivt i unionens lande af disses delegerede.

(3) Med forbehold af bestemmelserne i artikel 26, som angår ændring af artiklerne 22 til 26, kræver enhver revision af denne konvention, heri indbefattet protokollen vedrørende udviklingslandene, enstemmighed.

Artikel 28

(1) (a) Ethvert land inden for unionen, som har undertegnet denne akt, kan ratificere den, og hvis det ikke har undertegnet den, kan det tiltræde den. Ratifikations- og tiltrædelsesinstrumenter skal deponeres hos generaldirektøren.

(b) Ethvert land inden for unionen kan i set ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument erklære, at dets ratifikation eller tiltrædelse ikke gælder

(i) artiklerne 1 til 21 og protokollen vedrørende udviklingslandene eller

(ii) artiklerne 22 til 26.

(c) Hvis et land inden for unionen allerede særskilt har accepteret protokollen vedrørende udviklingslandene i overensstemmelse med artikel 5 i denne protokol, vedrører dets erklæring i henhold til punkt (i) ovenfor kun artiklerne 1 til 20.

(d) Ethvert land inden for unionen, som i overensstemmelse med litra (b) og (c) har undtaget en af de to heri omtalte grupper af bestemmelser fra virkningerne af dets ratifikation eller tiltrædelse, kan på ethvert senere tidspunkt erklære, at dets ratifikation eller tiltrædelse nu også skal være gældende for denne gruppe bestemmelser. En sådan erklæring skal deponeres hos generaldirektøren.

(2) (a) Med forbehold af bestemmelserne i artikel 5 i protokollen vedrørende udviklingslandene skal, for så vidt angår de fem første lande inden for unionen, som har deponeret ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter uden af afgive den ifølge stk. (1) (b) (i) tilladte erklæring, artiklerne 1 til 21 og den nævnte protokol træde i kraft tre måneder efter, at det femte sådanne ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument er deponeret.

(b) For så vidt angår de syv første lande inden for unionen, som har deponeret ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter uden at afgive den ifølge stk. (1) (b) (ii) tilladte erklæring, skal artiklerne 22 til 26 træde i kraft tre måneder efter, at det syvende sådanne ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument er deponeret.

(c) Med forbehold af det under litra (a) og (b) fastsatte første ikrafttrædelsestidspunkt for hver af de to i stk. (1) (b) (i) og (ii) omtalte grupper af bestemmelser og med forbehold af bestemmelserne i stk. (1) (b) skal, for så vidt angår ethvert andet unionsland end dem, der er omtalt under litra (a) og (b) , som deponerer et ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, eller ethvert unionsland, som deponerer en erklæring som nævnt i stk. (1) (d) , artiklerne 1 til 26 og protokollen vedrørende udviklingslandene træde i kraft tre måneder efter den dato, på hvilken generaldirektøren giver meddelelse om en sådan deponering, medmindre en senere dato er angivet i det instrument eller den erklæring, som er blevet deponeret. I sidstnævnte tilfælde træder denne akt i kraft for det pågældende land på den således angivne dato.

(d) Protokollen vedrørende udviklingslandene kan ifølge sin artikel 5 bringes i anvendelse forud for denne akts ikrafttræden fra den dato, da protokollen bliver undertegnet.

(3) For så vidt angår ethvert land inden for unionen, som deponerer et ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, skal artiklerne 27 til 38 træde i kraft på den første af de datoer, på hvilken en af de i stk. (1) (b) omtalte grupper af bestemmelser træder i kraft for det pågældende land i overensstemmelse med stk. (2) (a) , (b) eller (c) .

Artikel 29

(1) Ethvert land uden for unionen kan tiltræde denne akt og derved blive medlem af unionen. Tiltrædelsesinstrumenter skal deponeres hos generaldirektøren.

(2) (a) For så vidt angår ethvert land uden for unionen, som deponerer sit tiltrædelsesinstrument mindst en måned, før nogen af bestemmelserne i denne akt træder i kraft, skal denne akt, medmindre en senere dato er angivet i tiltrædelsesinstrumentet, træde i kraft på den dato, på hvilken bestemmelserne først træder i kraft i overensstemmelse med artikel 28 (2) (a) eller (b) ; dog med forbehold af følgende

(i) hvis artiklerne 1 til 21 ikke træder i kraft på den dato, skal det pågældende land i den mellemliggende periode, indtil disse bestemmelser træder i kraft, og i stedet for disse, være bundet af artiklerne 1 til 20 i Bruxelles-akten,

(ii) hvis artiklerne 22 til 26 ikke træder i kraft den dag, skal det pågældende land i den mellemliggende periode, indtil disse bestemmelser træder i kraft, og i stedet for disse, være bundet af artiklerne 21 til 24 i Bruxelles-akten.

Hvis et land angiver en senere dato i sit tiltrædelsesinstrument, skal denne akt træde i kraft for så vidt angår det pågældende land på den således angivne dato.

(b) For så vidt angår ethvert land uden for unionen, som deponerer sit tiltrædelsesinstrument på en dato, som ligger senere end ikrafttrædelsen af en gruppe bestemmelser i denne akt, eller mindre end en måned før, skal med forbehold af bestemmelsen under litra (a) denne akt træde i kraft tre måneder efter den dato, på hvilken dets tiltrædelse er blevet meddelt af generaldirektøren, medmindre en senere dato er angivet i tiltrædelsesinstrumentet. I sidstnævnte tilfælde træder denne akt i kraft, for så vidt angår det pågældende land, på den således angivne dato.

(3) For så vidt angår ethvert land uden for unionen, som deponerer sit tiltrædelsesinstrument efter den dato, da denne akt i sin helhed træder i kraft, eller mindre end en måned før denne dato, skal denne akt træde i kraft tre måneder efter den dato, på hvilken generaldirektøren har givet meddelelse om dets tiltrædelse, medmindre en senere dato er angivet i tiltrædelsesinstrumentet. I sidstnævnte tilfælde træder denne akt i kraft for det pågældende land på den således angivne dato.

Artikel 30

(1) Med forbehold af de undtagelsesmuligheder, der er omtalt i det følgende stykke, i artiklerne 28 (1) (b) og 33 (2) og protokollen vedrørende udviklingslandene, medfører ratifikation eller tiltrædelse automatisk accept af alle denne akts bestemmelser samt adgang til de hermed forbundne fordele.

(2) (a) Ethvert af unionens medlemslande, der ratificerer eller tiltræder denne akt, bevarer fordelene i forbindelse med de forbehold, det tidligere har taget, på betingelse af, at det afgiver en erklæring herom på det tidspunkt, da det deponerer sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

(b) Ved tiltrædelsen af denne akt kan ethvert land uden for unionen erklære, at det har til hensigt, i hvert fald midlertidigt, at erstatte artikel 8 vedrørende retten til oversættelse med bestemmelserne i artikel 5 i unionskonventionen af 1886, som revideret i Paris i 1896, under udtrykkelig forudsætning af, at de nævnte bestemmelser kun finder anvendelse for så vidt angår oversættelse til det pågældende lands sprog. Ethvert unionsland har med hensyn til retten til oversættelse af værker, hvis hjemland er et land, der benytter sig af et sådant forbehold, ret til at gøre brug af en beskyttelse svarende til den beskyttelse, som gives af det nævnte land.

(c) Ethvert land kan til enhver tid ved meddelelse til generaldirektøren trække sådanne forbehold tilbage.

Artikel 31

(1) Ethvert land kan i sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument erklære eller kan på et hvilket som helst senere tidspunkt ved skriftlig meddelelse underrette generaldirektøren om, at den konvention gælder for alle eller en del af de i erklæringen eller meddelelsen angivne territorier, for hvis udenrigsanliggender det er ansvarligt.

(2) Ethvert land, som har afgivet en sådan erklæring eller givet en sådan meddelelse, kan på et hvilket som helst tidspunkt meddele generaldirektøren, at denne konvention ophører med at være gældende for alle eller en del af sådanne territorier.

(3) (a) Enhver erklæring afgivet i henhold til stk. (1) får virkning på samme dato som den ratifikation eller tiltrædelse, der indeholdt erklæringen, og enhver meddelelse givet i henhold til samme stykke får virkning tre måneder efter, at generaldirektøren har givet meddelelse herom.

(b) Enhver meddelelse givet i henhold til stk. (2) får virkning tolv måneder efter, at generaldirektøren har modtaget den.

Artikel 32

(1) I det omfang denne akt finder anvendelse, erstatter den, for så vidt angår forholdet mellem unionslandene, Bernerkonventionen af 9. september 1886 og efterfølgende reviderede akter. De akter, der tidligere har været i kraft, skal, enten i deres helhed eller i det omfang de ikke erstattes af denne akt i kraft at foregående sætning, fortsat finde anvendelse i forholdet til unionslande, som ikke ratificerer eller tiltræder denne akt.

(2) Under forbehold af bestemmelserne i stk. (3) skal lande uden for unionen, som bliver deltagere i denne akt, anvende den over for ethvert unionsland, der ikke er deltager i denne akt, eller som, selv om det er deltager i denne akt, har afgivet en erklæring i overensstemmelse med artikel 28 (1) (b) (i). Sådanne lande anerkender, at det pågældende unionsland i sit forhold over for dem

(i) kan anvendelse bestemmelserne i den seneste akt, i hvilken det er deltager, og

(ii) har ret til at tilpasse beskyttelsen til det i denne akt fastsatte niveau.

(3) Ethvert land, som ved ratifikationen eller tiltrædelsen af denne akt har taget alle de i henhold til protokollen vedrørende udviklingslandene tilladte forbehold eller nogle af disse, kan anvende dem i sit forhold til andre unionslande som ikke er deltagere i denne akt, eller som, selv om de er deltagere i denne akt, har afgivet en erklæring som tilladt ifølge artikel 28 (1) (b) (i) under forudsætning af, at de sidstnævnte lande har accepteret de nævnte forbeholds gyldighed.

Artikel 33

(1) Enhver strid mellem to eller flere unionslande om fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, som ikke afgøres ved forhandling, kan af ethvert af de pågældende lande forelægges Den mellemfolkelige Domstol efter anmodning i overensstemmelse med denne domstols statut, medmindre de pågældende lande enes om en anden måde at afgøre sagen på. Det land, der indbringer striden for domstolen, skal give Det internationale Bureau meddelelse herom; Det internationale Bureau skal bringe sagen til de andre unionslandes kundskab.

(2) Ethvert land kan på det tidspunkt, da det undertegner denne akt eller deponerer sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, erklære, at det ikke anser sig bundet af bestemmelserne i stk. (1). For så vidt angår enhver strid mellem et sådant land og ethvert andet af unionens lande, skal bestemmelserne i stk. (1) ikke finde anvendelse.

(3) Ethvert land, som har afgivet en erklæring i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. (2), kan til enhver tid trække sin erklæring tilbage ved meddelelse til generaldirektøren.

Artikel 34

Efter ikrafttrædelsen af denne akt i sin helhed kan et land ikke tiltræde nogen af denne konventions tidligere akter.

Artikel 35

(1) Denne konvention forbliver i kraft uden tidsmæssig begrænsning.

(2) Ethvert land kan opsige denne akt ved meddelelse til generaldirektøren. En sådan opsigelse omfatter også opsigelse af alle tidligere akter og berøre kun det land, som giver den, idet konventionen forbliver i fuld kraft og med fuld virkning, for så vidt angår de andre lande inden for unionen.

(3) Opsigelsen træder i kraft et år efter den dag, på hvilken generaldirektøren har modtaget meddelelsen.

(4) Retten til opsigelse, som bestemt i denne artikel, må ikke udøves af noget land før udløbet af fem år fra den dato, på hvilken det bliver medlem af unionen.

Artikel 36

(1) Ethvert land, som er deltager i denne konvention, forpligter sig til i overensstemmelse med sin forfatning at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre denne konventions anvendelse.

(2) Det forudsættes, at på det tidspunkt, da et land deponerer sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, vil det ifølge sit hjemlands love være i stand til at lade denne konventions bestemmelser træde i kraft.

Artikel 37

(1) (a) Denne akt skal undertegnes i eet eksemplar på fransk og engelsk og skal deponeres hos Sveriges regering.

(b) Officielle tekster skal efter samråd med de interesserede regeringer udarbejdes af generaldirektøren på tysk, italiensk, portugisisk og spansk samt sådanne andre sprog, som forsamlingen måtte bestemme.

(c) I tilfælde af meningsforskelle med hensyn til fortolkningen af de forskellige tekster skal den franske tekst være gældende.

(2) Denne akt skal stå åben for undertegnelse i Stockholm indtil den 13. januar 1968.

(3) Generaldirektøren skal fremsende to af Sveriges regering bekræftede kopier af denne akts undertegnede tekst til regeringerne i alle unionens lande og til regeringen i ethvert andet land, som måtte fremsætte begæring herom.

(4) Generaldirektøren skal indregistrere denne akt i De forenede Nationers sekretariat.

(5) Generaldirektøren skal give regeringerne i alle unionens lande meddele om undertegnelser, deponeringer af ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter og alle erklæringer indeholdt i sådanne dokumenter eller afgivet i overensstemmelse med artikel 28 (1) (d) , ikrafttræden af enhver af denne akts bestemmelser, meddelelser om opsigelse og meddelelser ifølge artikel 31.

Artikel 38

(1) Indtil den første generaldirektør overtager sit embede, skal henvisninger i denne akt til Det internationale Bureau eller generaldirektøren anses som henvisninger til henholdsvis unionens bureau eller dettes direktør.

(2) Unionslande, som ikke er forpligtet i henhold til artiklerne 22 til 26, kan, hvis de ønsker det, i fem år efter ikrafttrædelsen af den konvention, ifølge hvilken Organisationen er oprettet, udøve de rettigheder, der omtales i artiklerne 22 til 26 i denne akt, som om de var forpligtet i henhold til disse artikler. Ethvert land, der ønsker at udøve sådanne rettigheder, skal give skriftlig meddelelse herom til generaldirektøren; denne meddelelse får virkning på datoen for dens modtagelse. Sådanne lande skal anses som medlemmer af forsamlingen indtil udløbet af den nævnte periode.

(3) Så længe der er lande inden for unionen, som ikke er blevet medlemmer af Organisationen, skal Organisationens internationale bureau også fungere som unionens bureau og generaldirektøren som direktør for det nævnte bureau.

(4) Når alle unionens lande er blevet medlemmer af Organisationen, skal unionens bureaus rettigheder, forpligtelser og ejendom overgå til Organisationens internationale bureau.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede underskrevet denne akt.

UDFÆRDIGET i Stockholm den 14. juli 1967.

(Underskrifter)

De af Danmarks ratifikation omfattede artikler i den reviderede Bernerkonvention trådte i medfør af artikel 28, stk. (2) (b) i kraft den 26. februar 1970.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 26. januar 1970 hos generaldirektøren for Det internationale Bureau til beskyttelse af intellektuel ejendomsret (BIRPI) i Geneve, og de af Danmark ratificerede konventionsbestemmelser trådte herefter for Danmarks vedkommende i kraft den 4. maj 1970.

Foruden Danmark har følgende lande ratificeret eller tiltrådt disse konventionsbestemmelser

Israel Spanien Pakistan Det forenede Kongerige Storbritannien Rumænien og Nordirland Schweiz Sverige Senegal Den tyske demokratiske Republik (1).

(1) Ikke anerkendt af Danmark.

Vedrørende den i 1948 foretagne revision af Bernerkonventionen henvises til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 39 af 26. juli 1962, Lovtidende C.

Udenrigsministeriet, den 12. oktober 1970.

K. Helveg Petersen.

Bekendtgørelse af den i 1967 reviderede Bernerkonvention til værn for litterære og kunstneriske værker af 9. september 1886 (* 1)

(Stockholm-akten)

Ved kgl. resolution af 31. december 1969 har Danmark ratificeret den i Stockholm den 14. juli 1967 undertegnede reviderede version af Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker af 9. september 1886. Ratifikationen omfatter ikke konventionsartiklerne 1-21 og heller ikke den til konventionen knyttede protokol vedrørende udviklingslandene.

Konventionen og protokollen har følgende ordlyd: Bernerkonvention til værn for litterære og kunstneriske værker

af 9. september 1886,

kompletteret i Paris den 4. maj 1896, revideret i Berlin den 13. november 1908, kompletteret i Bern den 20. marts 1914, revideret i Rom den 2. juni 1928, revideret i Bruxelles den 26. juni 1948

og revideret i STOCKHOLM den 14. juli 1967.

Unionens lande, som i lige grad er opfyldt af ønsket om på en så effektiv og ensartet måde som muligt at beskytte ophavsmændenes rettigheder til deres litterære og kunstneriske værker,

har besluttet at revidere og komplettere den akt, som er undertegnet i Bern den 9. september 1886, kompletteret i Paris den 4. maj 1896, revideret i Berlin den 13. november 1908, kompletteret i Bern den 20. marts 1914, revideret i Rom den 2. juni 1928 og revideret i Bruxelles den 26. juni 1948.

Følgelig er de undertegnede befuldmægtigede, efter at have præsenteret deres fuldmagter, som er anerkendt som værende i god og behørig form, blevet enige om følgende