Bekendtgørelse af international arbejdskonvention af 28. juni 1962 om ligestilling af ind- og udlændinge i henseende til social tryghed. (* 2)

Artikel 1.

I nærværende konvention

a) omfatter ordet »lovgivning« alle regler samt love og administrative bestemmelser om social tryghed;

b) refererer ordet »ydelser« sig til alle ydelser, renter og pensioner, herunder eventuelle tillæg eller forhøjelser;

c) betyder ordene »ydelser tilstået i henhold til overgangsordninger« enten ydelser, der tilstås personer, der var over en fastsat alder på det tidspunkt, da den pågældende lovgivning trådte i kraft, eller ydelser, der tilstås som en midlertidig foranstaltning på grundlag af begivenheder, der er indtrådt, eller perioder, der er tilbagelagt uden for de nuværende grænser af en medlemsstats territorium;

d) betyder ordene »ydelse ved dødsfald« ethvert engangsbeløb, der ydes i anledning af dødsfald;

e) betyder ordet »bopæl« fast bopæl;

f) betyder ordet »fastsat« fastsat ved eller i medfør af national lovgivning, som defineret ovenfor under pkt. a);

g) har ordet »flygtning« den i artikel 1 i konventionen om flygtninges retsstilling af 28. juli 1951 anførte betydning;

h) har ordene »statsløs person« den i artikel 1 i konventionen om statsløse personers retsstilling af 28. september 1954 anførte betydning.

Artikel 2.

1. Enhver medlemsstat kan påtage sig de i nærværende konvention indeholdte forpligtelser med hensyn til en eller flere af følgende grene af den sociale tryghed, for hvilke der gælder lovgivning, der omfatter dens egne statsborgere inden for dens eget territorium

a) lægebehandling;

b) ydelser i anledning af sygdom;

c) moderskabsydelser;

d) invaliditetsydelser;

e) ydelser ved alderdom;

f) ydelser til efterladte;

g) ydelser ved tilskadekomst under arbejdet;

h) arbejdsløshedsunderstøttelse; og

i) familieydelser

2. Enhver medlemsstat, for hvilken nærværende konvention er gældende, skal opfylde dens bestemmelser med hensyn til den eller de grene af den sociale tryghed, med hensyn til hvilke den har påtaget sig de i konventionen indeholdte forpligtelser.

3. Enhver medlemsstat skal i sin ratifikation angive den eller de grene af den sociale tryghed, med hensyn til hvilke den påtager sig de i konventionen indeholdte forpligtelser.

4. Enhver medlemsstat, som har ratificeret nærværende konvention, kan senere ved afgivelse af en erklæring underrette Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør om, at den påtager sig konventionens forpligtelser med hensyn til en eller flere grene af den sociale tryghed, som ikke allerede er angivet i dens ratifikation.

5. Den i nærværende artikels stk. 4 omhandlede erklæring om påtagelse af forpligtelser skal anses for en fast bestanddel af ratifikationen og skal have ratifikationsvirkning fra erklæringens dato at regne.

6. Med henblik på nærværende konventions gennemførelse skal enhver medlemsstat, der påtager sig konventionens forpligtelser med hensyn til en gren af den sociale tryghed, for hvilken der er gennemført lovgivning om ret til ydelser af den under pkt. a) eller b) nedenfor angivne art, fremsende en erklæring til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør med angivelse af de efter dens lovgivning hjemlede ydelser, som den anser for at være

a) andre ydelser end sådanne, hvis tilståelse enten beror på direkte bidrag fra de forsikredes eller deres arbejdsgivers side eller på tilbagelæggelsen af en beskæftigelsesperiode; eller

b) ydelser i henhold til overgangsordninger.

7. Den i nærværende artikels stk. 6 omhandlede erklæring skal afgives samtidig med ratifikationen eller samtidig med den i nærværende artikels stk. 4 nævnte erklæring, for så vidt angår eventuel ny lovgivning, skal erklæringen afgives senest tre måneder efter vedtagelsen af sådan lovgivning.

Artikel 3.

1. Enhver medlemsstat, for hvilken nærværende konvention er gældende, skal inden for sit territorium yde statsborgere i enhver anden medlemsstat, for hvilken konventionen er gældende, ligestilling efter dens lovgivning med dens egne statsborgere, både for så vidt angår område som retten til ydelser, for så vidt angår enhver gren inden for den sociale tryghed, med hensyn til hvilken den har påtaget sig de i konventionen indeholdte forpligtelser.

2. For så vidt angår ydelser til efterladte, skal en sådan ligestilling også ydes efterladte efter statsborgere i en medlemsstat, for hvilken konventionen er gældende, uanset sådanne efterladtes nationalitet.

3. Bestemmelserne i nærværende artikels stk. 1 og 2 forpligter ikke en medlemsstat til at anvende disse bestemmelser, for så vidt angår ydelserne i en bestemt gren af den sociale tryghed, på statsborgere i en anden medlemsstat, som har gennemført lovgivning vedrørende den pågældende gren, men som ikke ligestiller den førstnævnte medlemsstats statsborgere med dens egne statsborgere i den nævnte henseende.

Artikel 4.

1. Ligestilling med hensyn til tilståelse af ydelser skal indrømmes uden nogen bopælsbetingelse, dog således at ligestilling med hensyn til ydelser inden for en bestemt gren af den sociale tryghed kan gøres betinget af bopæl, hvor det drejer sig om statsborgere i en medlemsstat, hvis lovgivning gør tilståelse af sådanne ydelser betinget af bopæl inden for dens territorium.

2. Uanset bestemmelserne i nærværende artikels stk. 1, kan tilståelse af de i artikel 2, stk. 6, a), omhandlede ydelser - med undtagelse af lægebehandling, ydelser i anledning af sygdom, ydelser ved tilskadekomst under arbejdet og familieydelser - gøres betinget af, at modtageren har været bosat inden for den medlemsstats territorium, efter hvis lovgivning ydelsen udbetales eller - hvor det drejer sig om efterladte - at afdøde havde været bosat der i et tidsrum af højst

a) seks måneder forud for ansøgningens indgivelse, for så vidt angår moderskabsydelser og arbejdsløshedsunderstøttelse;

b) fem år i sammenhæng umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse, for så vidt angår invaliditetsydelser eller umiddelbart forud for dødsfaldet, for så vidt angår ydelser til efterladte;

c) ti år efter det fyldte 18. år, der kan omfatte fem år i sammenhæng umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse, for så vidt angår ydelser ved alderdom.

3. Der kan fastsættes særlige bestemmelser med hensyn til ydelser i henhold til overgangsordninger.

4. De fornødne foranstaltninger til forebyggelse af samtidig udbetaling af flere ydelser skal om nødvendigt fastsættes ved særlig aftale mellem de pågældende medlemsstater.

Artikel 5.

1. Udover bestemmelserne i artikel 4 skal enhver medlemsstat, som har påtaget sig nærværende konventions forpligtelser med hensyn til den eller de pågældende grene af den sociale tryghed, garantere både sine egne statsborgere og statsborgerne i enhver anden medlemsstat, som har påtaget sig nærværende konventions forpligtelser med hensyn til den eller de pågældende grene, udbetaling af invaliditetsydelser, ydelser ved alderdom, ydelser til efterladte og ved dødsfald samt erstatninger for tilskadekomst under arbejdet under ophold i udlandet, dog således at der, om nødvendigt, gennemføres foranstaltninger med henblik herpå i henhold til artikel 8.

2. I tilfælde af ophold i udlandet kan udbetaling af ydelser ved invaliditet og alderdom samt af ydelser til efterladte af den i artikel 2, stk. 6 a) omhandlede art gøres betinget af, at de pågældende medlemsstater deltager i ordninger til bevarelse af rettigheder, som nærmere fastsat i artikel 7.

3. Nærværende artikels bestemmelser finder ikke anvendelse på ydelser i henhold til overgangsordninger.

Artikel 6.

Udover bestemmelserne i artikel 4 skal enhver medlemsstat, der har påtaget sig nærværende konventions forpligtelser med hensyn til familieydelser, garantere ydelse af børnetilskud både til sine egne statsborgere og til statsborgerne i enhver anden medlemsstat, som har påtaget sig nærværende konventions forpligtelser med hensyn til sådanne ydelser, til børn, der er bosiddende inden for en sådan medlemsstats territorium, på de vilkår og inden for de grænser, der måtte blive fastsat af de pågældende medlemsstater.

Artikel 7.

1. Medlemsstater, for hvilke nærværende konvention er gældende skal på de vilkår, der i henhold til artikel 8 måtte blive fastsat mellem de pågældende medlemsstater, bestræbe sig på at deltage i ordninger til bevarelse af rettigheder, der er erhvervet eller er under erhvervelse i henhold til deres lovgivning, for statsborgere i medlemsstater, for hvilke konventionen er gældende, for så vidt angår samtlige de grene af den sociale tryghed, med hensyn til hvilke de pågældende medlemsstater har påtaget sig konventionens forpligtelser.

2. Disse ordninger skal i særdeleshed indeholde bestemmelser om sammenlægning af forsikrings-, beskæftigelses- eller opholdsperioder eller dermed ligestillede perioder med henblik på erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af rettigheder samt beregning af ydelser.

3. Udgifterne ved de således fastsatte ydelser i anledning af invaliditet og aldersom samt ved ydelser til efterladte skal enten fordeles på de pågældende medlemsstater eller afholdes af den medlemsstat, inden for hvis territorium modtagerne er bosiddende, således som det måtte blive aftalt mellem de pågældende medlemsstater.

Artikel 8.

De medlemsstater, for hvilke nærværende konvention er gældende, kan opfylde deres forpligtelser i henhold til artiklerne 5 og 7 ved at ratificere konventionen af 1935 om vandrende arbejderes bevarelse af ret til sociale ydelser, ved at gennemføre den nævnte konventions bestemmelser mellem medlemsstaterne efter fælles overenskomst eller ved indgåelse af en fler- eller tosidig overenskomst til opfyldelse af de nævnte forpligtelser.

Artikel 9.

Nærværende konventions bestemmelser kan fraviges ved overenskomster mellem medlemsstater, der ikke berører andre medlemsstaters rettigheder og forpligtelser, og som indeholder bestemmelser om bevarelse af rettigheder under erhvervelse eller af erhvervede rettigheder på betingelser, der i det hele er mindst lige så gunstige som de i nærværende konvention fastsatte.

Artikel 10.

1. Nærværende konventions bestemmelser finder anvendelse på flygtninge og statsløse personer uden nogen betingelse med hensyn til gensidighed.

2. Nærværende konvention finder ikke anvendelse på særlige ordninger for tjenestemænd, særlige ordninger for krigsinvalider eller på offentlig forsorg.

3. Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at anvende nærværende konventions bestemmelser på personer, som i henhold til internationale aftaler er undtaget fra den enkelte medlemsstats lovgivning om social tryghed.

Artikel 11.

De medlemsstater, for hvilke nærværende konvention er gældende, skal yde hinanden gratis administrativ bistand med henblik på at lette konventionens gennemførelse og gennemførelsen af deres respektive lovgivning om social tryghed.

Artikel 12.

1. Nærværende konvention finder ikke anvendelse på ydelser, der forfalder til udbetaling forud for konventionens ikrafttræden for den pågældende medlemsstat, for så vidt angår den gren af den sociale tryghed, i henhold til hvilken ydelsen udbetales.

2. Spørgsmålet om, i hvilket omfang konventionen finder anvendelse på ydelser i anledning af trangstilfælde, der opstår forud for dens ikrafttræden for den pågældende medlemsstat, for så vidt angår den gren af den sociale tryghed, i henhold til hvilken ydelsen udbetales, skal afgøres ved flersidig eller tosidig overenskomst eller, i mangel heraf, efter den pågældende medlemsstats lovgivning.

Artikel 13.

Nærværende konvention skal ikke anses som en ændring af nogen bestående konvention.

Artikel 14.

De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.

Artikel 15.

1. Nærværende konvention er kun bindende for de medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet indregistreret hos generaldirektøren.

2. Den træder i kraft 1 år efter det tidspunkt, da to medlemsstaters ratifikation er blevet indregistreret hos generaldirektøren.

3. Derefter træder nærværende konvention i kraft for enhver medlemsstat et år efter, at dens ratifikation er blevet indregistreret.

Artikel 16.

1. En medlemsstat, som har ratificeret nærværende konvention, kan opsige den efter ti års forløb fra tidspunktet for konventionens første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering. En sådan opsigelse træder først i kraft et år efter datoen for dens indregistrering.

2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret nærværende konvention, og som ikke inden for et år efter udløbet af den i foregående stykke omhandlede tiårs-periode benytter sig af den i nærværende artikel hjemlede opsigelsesret, er forpligtet i yderligere ti år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet af hver tiårs-periode på de i nærværende artikel fastsatte betingelser.

Artikel 17.

1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal underrette samtlige Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om indregistreringen af de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra organisationens medlemmer.

2. Samtidig med at generaldirektøren underretter Organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal han gøre dem opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.

Artikel 18.

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel 102 i De forenede Nationers pagt fremsende udførlige oplysninger om de ratifikationer og opsigelser, han har indregistreret i henhold til bestemmelserne i de foregående artikler, til De forenede Nationers generalsekretær til indregistrering.

Artikel 19.

Når det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om gennemførelsen af nærværende konvention og overveje ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om en hel eller delvis ændring af den på konferencens dagsorden.

Artikel 20.

1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der helt eller delvis ændrer nærværende konvention, skal, medmindre andet måtte være bestemt i den nye konvention,

a) en medlemsstats ratifikation af den nye, ændrede konvention ipso jure medføre øjeblikkelig opsigelse af nærværende konvention uanset bestemmelserne i artikel 16 ovenfor, såfremt og så snart den nye, ændrede konvention træder i kraft;

b) nærværende konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemsstaterne fra den dato at regne, da den nye ændrede konvention træder i kraft.

2. Nærværende konvention skal under alle omstændigheder forblive i kraft i den foreliggende form og det foreliggende indhold for de medlemsstater, som har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den ændrede konvention.

Artikel 21.

De engelske og franske gengivelser af nærværende konventions tekst er lige autentiske.

Konventionen trådte i medfør af artikel 15, stk. 2 i kraft den 25. april 1964.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør den 17. juni 1969, hvorefter konventionen i medfør af artikel 15, stk. 3 trådte i kraft for Danmarks vedkommende den 17. juni 1970. Ratifikationen omfatter de i artikel 2 under punkt a, b, g og h nævnte grene af den sociale tryghed.

Ved ratifikationen blev der afgivet erklæring om, at konventionen ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Foruden af Danmark er konventionen ratificeret af følgende lande for så vidt angår de angivne områder

Brasilien: artikel 2 a) og g)

Den centralafrikanske Republik: artikel 2 c), e), g) og i)

Congo (Kinshasa): artikel 2 d) e) og g)

Ecuador: artikel 2 a), b), c), d), f) og g)

Finland: artikel 2 a), b) og g)

Guatemala: artikel 2 c)

Guinea: artikel 2 a), b), c), e), f), g) og i)

Indien: artikel 2 a), b) og c)

Irland: artikel 2 a), b), h) og i)

Israel: artikel 2 c), e), f), g) og i)

Italien: artikel 2 a) og i)

Jordan: artikel 2 c), d), f) og g)

Kina (Formosa) (* 1): artikel 2 a), c), d), e), f) og g)

Madagascar: artikel 2 b), c), d) og g)

Mauritanien: artikel 2 d), e), f), g) og i)

Nederlandene: artikel 2 a) og i)

Norge: artikel 2 f) og i)

Sverige: artikel 2 a), b), c), g) og h)

Syrien: artikel 2 d) og g)

Tunesien: artikel 2 a), b), c), g) og i).

Udenrigsministeriet, den 24. september 1970.

Poul Hartling.

Bekendtgørelse af international arbejdskonvention af 28. juni 1962 om ligestilling af ind- og udlændinge i henseende til social tryghed. (* 2)

I henhold til kgl. resolution af 14. maj 1969 har Danmark, efter at folketinget den 21. januar 1965 havde meddelt sit samtykke dertil, ratificeret den af den internationale arbejdskonference den 28. juni 1962 vedtagne konvention om ligestilling af ind- og udlændinge i henseende til social tryghed.

Konventionens ordlyd er som følger (den franske tekst er udeladt her)

KONVENTION NR. 118 OM LIGESTILLING AF IND- OG UDLÆNDINGE I HENSEENDE TIL SOCIAL TRYGHED

Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference,

der er blevet sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd, og som den 6. juni 1962 er trådt sammen til sin 46. samling,og

som er blevet enig om visse forslag med hensyn til ligestilling af ind- og udlændinge i henseende til social tryghed, hvilket spørgsmål er optaget som 5. punkt på dagsordenen, og

som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international konvention,

vedtager i dag den 28. juni 1962 følgende konvention, der betegnes konventionen om ligestilling (social tryghed) af 1962

(* 1) Ikke anerkendt af Danmark.