DK
Bekendtgørelse af overenskomst af 5. december 1968 om fællesnordisk arbejdsmarked for sygeplejersker.
Table of Provisions (13)
Statutory Text (13 Articles)
Artikel 1.
Den, som har offentlig godkendelse som sygeplejerske i en af de kontraherende stater, skal have adgang til under de i overenskomsten givne forudsætninger at udøve virksomhed som sygeplejerske og opnå godkendelse som sådan i enhver af de øvrige kontraherende stater.
Artikel 2.
Sygeplejerske fra Finland, som søger godkendelse i en anden kontraherende stat, må - hvis det kræves - godtgøre at have tilfredsstillende kendskab til andet nordisk sprog.
Sygeplejersker fra en anden kontraherende stat, som søger godkendelse i Finland, må - hvis det kræves - godtgøre at have tilfredsstillende kendskab til det finske sprog.
Artikel 3.
Sygeplejersker i en kontraherende stat, som ønsker at udøve virksomhed i en anden kontraherende stat, må over for den centrale sundhedsmyndighed i sidstnævnte stat godtgøre at opfylde de i artikel 1-2 givne vilkår.
Godkendelse som sygeplejerske skal gives ansøgere, som opfylder de ovenfor nævnte vilkår, medmindre foreliggende omstændigheder, som kan medføre tilbagekaldelse af godkendelsen.
De centrale sundhedsmyndigheder i de kontraherende stater skal gensidig underrette hinanden om meddelt godkendelser af sygeplejersker, som tidligere er godkendt i en anden kontraherende stat.
Artikel 4.
Er en godkendelse blevet tilbageholdt af den stat, som oprindelig meddelte den, bør den af en anden kontraherende stat senere meddelte godkendelse tilbagekaldes. I øvrigt kan den senere godkendelse kun tilbagekaldes efter gældende regler i den stat, som har meddelt den, dog under hensyntagen til, om der i en anden tilsluttet stat er begået lovbrud eller er vist uduelighed ved udøvelsen af virksomheden, eller om det på anden måde har vist sig, at vedkommende sygeplejerske er ude af stand til at udføre sin gerning forsvarligt.
De centrale sundhedsmyndigheder i de kontraherende stater skal gensidig underrette hinanden om tilbagekaldelse af godkendelser af sygeplejersker, som også er godkendt i en anden kontraherende stat.
Artikel 5.
En sygeplejerske, som er godkendt i overensstemmelse med denne overenskomst, bør i princippet være berettiget til at søge og opnå stilling som sygeplejerske i en anden kontraherende stat uanset, at ansøgeren ikke er statsborger i denne stat.
Tjeneste som sygeplejerske i en af de kontraherende stater bør ved besættelse af en stilling som sygeplejerske i en anden kontraherende stat ligestilles med tilsvarende tjeneste udført i sidstnævnte stat.
Artikel 6.
En sygeplejerske i en kontraherende stat, som har fået ansættelse i stilling som sygeplejerske i en anden kontraherende stat, bør i princippet være ligestillet med sygeplejersker i sidstnævnte stat, for så vidt angår ret til løn og pension samt øvrige med stillingen forbundne rettigheder.
Artikel 7.
Enhver af de kontraherende stater skal efter undertegnelsen af denne overenskomst - i den udstrækning det er muligt - gennemføre ændringer i gældende interne bestemmelser i overensstemmelse med de i artikel 5-6 angivne principper for så vidt angår statslige civile stillinger, og medvirke til, at disse principper finder tilsvarende anvendelse også i ikke-statslige stillinger.
Artikel 8.
De centrale sundhedsmyndigheder i de kontraherende stater bør følge udviklingen på arbejdsmarkedet for sygeplejersker i de respektive stater, og dersom særlige foranstaltninger findes påkrævede, give meddelelse herom til den kommission, som er nedsat i henhold til artikel 5 i overenskomsten af 22. maj 1954 om fælles arbejdsmarked.
De centrale sundhedsmyndigheder bør til stadighed give hinanden de meddelelser og oplysninger, som er af betydning for bedømmelsen af udviklingen på arbejdsmarkedet for sygeplejersker i de kontraherende stater.
Artikel 9.
Den, som har godkendelse som sygeplejerske i en af de kontraherende stater, skal have adgang til at gennemgå uddannelse som sundhedsplejerske i en anden kontraherende stat.
Artikel 10.
Efter forhandling skal Island kunne tilslutte sig denne overenskomst.
Artikel 11.
Denne overenskomst skal ratificeres, og ratifikationsdokumenterne deponeres i det norske udenrigsministeriums arkiv.
Overenskomsten træder i kraft 3 måneder efter, at samtlige ratifikationsdokumenter er deponeret.
Enhver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten med et varsel på 6 måneder til ophør den 1. juli eller den 1. januar.
Enhver af de kontraherende stater kan med øjeblikkelig virkning sætte overenskomsten ud af kraft i forhold til en eller flere af de øvrige kontraherende stater i tilfælde af krig eller krigsfare, eller når andre særlige nationale eller internationale forhold gør det nødvendigt. Vedkommende staters regeringer skal straks underrettes om beslutningen.
Til bekræftelse af foranstående har undertegnede, som er behørigt bemyndiget dertil, undertegnet denne overenskomst og forsynet den med deres segl.
Udfærdiget i Oslo, den 5. december 1968 i et eksemplar på dansk,
finsk, norsk og svensk, som alle har ens gyldighed.
Det norske udenrigsministerium vil oversende bekræftede afskrifter heraf til de øvrige kontraherende staters regeringer.
E. A. Knuth.
Overenskomsten er ratificeret af samtlige signatarmagter, Det sidste ratifikationsinstrument (Danmarks) blev deponeret den 15. maj 1970, hvorefter overenskomsten i henhold til sine bestemmelser trådte i kraft den 15. august 1970.
Ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument afgav den norske regering følgende erklæring
»Av hensyn til bestemmelser gitt i medhold av lov av 27. juli 1956 om utlendingers adgang til Riket, må det i likhet med hva som er tilfelle for alle utlendinger, herunder nordboere, kreves opholds- og arbeidstillatelse af danske, finske og svenske leger som vil ta arbeid i Troms og Finmarks fylke. De sykepleiere som omfattes av overenskomsten vil imidlertid bli gitt opholds- og arbeidstillatelse på grunnlag av offentlig godkjenning gitt i medhold av overenskomstens artikkel 3. Slik tillatelse vil bare bli nektet, hvis hensynet til den offentlige ro og orden og til Rikets sikkerhet eller interesser forøvrig skulle kreve det«.
Udenrigsministeriet, den 21. august 1970.
Poul Hartling.
Bekendtgørelse af overenskomst af 5. december 1968 om fællesnordisk arbejdsmarked for sygeplejersker.
Ved kgl. resolution af 15. april 1970 har Danmark ratificeret den i Oslo den 5. december 1968 undertegnede overenskomst mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om fælles nordisk arbejdsmarked for sygeplejersker.
Overenskomsten har følgende ordlyd
Overenskomst mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om fælles nordisk arbejdsmarked for sygeplejersker.
De kontraherende stater,
som tidligere har truffet overenskomst om et fælles nordisk arbejdsmarked,
som finder, at muligheden for fri udveksling af sygeplejersker mellem de nordiske stater kan blive til gavn for den medicinske og sociale udvikling i disse stater,
som finder, at uddannelsen af sygeplejersker stort set er ligeværdige i de respektive stater,
som vil søge at opnå en så ensartet uddannelse og lovgivning som muligt i spørgsmål om medicinsk personale, er blevet enige om følgende
Ingen