Bekendtgørelse af overenskomst af 3. november 1969 om ændring af den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål.

Artikel 1.

Søger en statsborger i en kontraherende stat prøvelse af ægteskabsbetingelserne eller lysning hos en af de andre staters myndigheder, prøves hans ret til at indgå ægteskab efter loven i denne stat, såfremt en af parterne er bosat der, og ellers efter loven i den stat, hvor han har statsborgerret. Den sidstnævnte lov skal dog altid anvendes, når den pågældende anmoder derom. Skal retten til at indgå ægteskab prøves efter statsborgerlandets lov, kan vedkommende myndighed kræve, at retten godtgøres ved ægteskabsattest udstedet af statsborgerlandets myndigheder.

Om prøvelsen og lysningen gælder i øvrigt loven i den stat, som vedkommende myndighed tilhører.

Artikel 2.

Har prøvelse af ægteskabsbetingelserne eller lysning fundet sted hos en kontraherende stats myndighed, kan vielse, så længe prøvelsen eller lysningen er gyldig, foretages af en anden kontraherende stats myndighed uden fornyet prøvelse eller lysning. Dette gælder, uanset om parterne har statsborgerret i en kontraherende stat.

Om vielsen gælder i øvrigt loven i den stat, som vielsesmyndigheden tilhører.

Artikel 10.

Med hensyn til sager om omstødelse af ægteskab mellem personer, som er og ved ægteskabets indgåelse var statsborgere i de kontraherende stater, finder bestemmelserne i artiklerne 7-9 tilsvarende anvendelse. Spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for omstødelse er til stede, skal dog, hvis sagen rejses af en af ægtefællerne, bedømmes efter den lov, som blev anvendt ved bedømmelsen af sagsøgerens ret til at indgå ægteskabet. Bliver sagen rejst mod begge ægtefæller, kan omstødelse ikke finde sted, medmindre den omstødelsesgrund, som påberåbes, giver grundlag for omstødelse efter loven i hver af de stater, hvis lovgivning blev anvendt ved bedømmelsen af ægtefællernes ret til at indgå ægteskab.

Denne overenskomst skal ratificeres og ratifikationsdokumenterne deponeres i det svenske udenrigsministerium.

Overenskomsten træder i kraft den 1. januar eller den 1. juli, efter at samtlige kontraherende stater har deponeret deres ratifikationsdokumenter.

Det danske justitsministerium kan efter forhandling med de øvrige kontraherende staters justitsministeriet bestemme, at konventionen af 6. februar 1931 med senere ændringer skal gælde for Grønland. For konventionens anvendelse for Færøerne og Grønland kan det danske justitsministerium efter iagttagelse af samme fremgangsmåde fastsætte sådanne afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold måtte tilsige.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede undertegnet denne overenskomst.

Udfærdiget i Stockholm den 3. november 1969, i et eksemplar på hvert af følgende sprog: dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, for så vidt angår svensk i to tekster, en fra Finland og en fra Sverige.

A. Hessellund Jensen

Overenskomsten er ratificeret af samtlige signatarstater. Det sidste ratifikationsinstrument (Finlands) blev deponeret den 29. december 1969, hvorefter overenskomsten er trådt i kraft den 1. januar 1970.

Udenrigsministeriet, den 17. august 1970.

Poul Hartling.

Bekendtgørelse af overenskomst af 3. november 1969 om ændring af den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål.

Ved kgl. resolution af 11. december 1969 har Danmark ratificeret den i Stockholm den 3. november 1969 undertegnede overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål, jfr. justitsministeriets bekendtgørelse nr. 323 af 28. december 1931 og udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 6 af 15. februar 1954, Lovtidende C.

Overenskomsten har følgende ordlyd

Overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål.

Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har aftalt, at artiklerne 1, 2 og 10 og den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål skal affattes således

Ingen