Legislator Case Law & Legislation
L19700006664 DK

Bekendtgørelse af overenskomst af 7. marts 1969 med Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1970 66 Historic

Bekendtgørelse af overenskomst af 7. marts 1969 med Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat.

Den 7. marts 1969 undertegnedes i Singapore følgende overenskomst mellem Danmark og Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat

Oversættelse

OVERENSKOMST

mellem Kongeriget Danmark og Republikken Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat

Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken Singapore, der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat, er blevet enige om følgende

Artikel I

1. De skatter, som omfattes af denne overenskomst, er

(a) i Kongeriget Danmark

(i) de ordinære indkomstskatter til staten;

(ii) de kommunale indkomstskatter;

(iii) folkepensionsbidraget;

(iv) sømandsskatten;

(v) den særlige indkomstskat (kapitalvindingsskat);

(vi) kirkeskatten

(herefter omtalt som "dansk skat") og

(b) i Republikken Singapore

indkomstskatten

(herefter omtalt som "singaporesk skat").

2. Denne overenskomst skal også finde anvendelse på alle andre skatter af væsentlig samme art som de i foregående stykke nævnte, der måtte blive pålagt i en af de kontraherende stater efter datoen for undertegnelsen af denne overenskomst.

Artikel II

1. Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i denne overenskomst

(a) udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark, herunder ethvert område, hvorover Danmark, ifølge sin lovgivning og i overensstemmelse med folkeretten, kan udøve sin ret til udforskning og udnyttelse af kontinentalsoklens naturforekomster; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

(b) udtrykket "Singapore" betyde Republikken Singapore;

(c) udtrykkene "en af de kontraherende stater" og "den anden kontraherende stat" betyde Danmark eller Singapore, alt efter sammenhængen;

(d) udtrykket "skat" betyde dansk skat eller singaporesk skat, alt efter sammenhængen;

(e) udtrykket "person" indbefatte fysiske personer, selskaber og enhver sammenslutning af personer, uanset om den behandles som en juridisk person eller ej;

(f) udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

(g) (i) udtrykket "hjemmehørende i Danmark" betyde enhver person, som i skattemæssig henseende betragtes som hjemmehørende i Danmark; og udtrykket "hjemmehørende i Singapore" betyde enhver person, som i skattemæssig henseende betragtes som hjemmehørende i Singapore;

(ii) hvor en fysisk person efter bestemmelserne i (i) anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans hjemsted afgøres efter følgende regler

(aa) han skal anses for hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed.Såfremt han har en fast bolig til sin rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser;

(bb) kan det ikke afgøres, med hvilken af de to kontraherende stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser, eller har han ikke en fast bolig til sin rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholder sig;

(cc) opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller har han ikke sådant ophold i nogen af dem, vil de kompetente myndigheder i de to kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale;

(iii) hvor et selskab efter bestemmelserne i (i) anses for at være hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal det anses for at være

(aa) hjemmehørende i Danmark, hvis det ledes og kontrolleres i Danmark, eller

(bb) hjemmehørende i Singapore, hvis det ledes og kontrolleres i Singapore;

(h) udtrykkene "hjemmehørende i en af de kontraherende stater" og "hjemmehørende i den anden kontraherende stat" betyde hjemmehørende i Danmark eller hjemmehørende i Singapore, alt efter sammenhængen;

(i) udtrykkene "dansk foretagende" og "singaporesk foretagende" betyde henholdsvis et foretagende eller en virksomhed, der udøver industri, minedrift, handel, skovbrug, plantagedrift eller landbrug, og som drives af en i Danmark hjemmehørende person, og et foretagende eller en virksomhed, der udøver industri, minedrift, handel, skovbrug, plantagedrift eller landbrug, og som drives af en i Singapore hjemmehørende person;

(j) udtrykkene "foretagende i en af de kontraherende stater" og "foretagende i den anden kontraherende stat" betyde et dansk foretagende eller et singaporesk foretagende, alt efter sammenhængen;

(k) udtrykkene "fortjeneste indvundet af et dansk foretagende" og "fortjeneste indvundet af et singaporesk foretagende" ikke omfatte leje af eller royalties for spillefilm eller bånd til fjernsynsudsendelser, eller af gruber, oliekilder, stenbrud eller andre steder, hvor naturforekomster udvindes, og ejheller omfatte indkomster i form af udbytte, renter, leje, royalties eller kapitalgevinst, eller honorarer og andet vederlag, oppebåret for ledelse af, kontrol eller tilsyn med et andet foretagendes eller en anden koncerns nærings-, forretnings- eller anden virksomhed, og ejheller vederlag for arbejde eller personlige tjenesteydelser, eller fortjeneste oppebåret ved skibs- eller luftfartsvirksomhed;

(l) (i) medmindre bestemmelserne i dette underafsnit finder anvendelse, skal udtrykket "fast driftssted" betyde et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt eller delvis udøves;

(ii) et fast driftssted skal navnlig indbefatte

(aa) et sted, hvorfra foretagendet ledes;

(bb) en filial;

(cc) et kontor;

(dd) en fabrik;

(ee) et værksted;

(ff) et landbrug eller en plantage;

(gg) en grube, en oliekilde, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes;

(hh) stedet for et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end seks måneders varighed;

(iii) udtrykket "fast driftssted" skal ikke indbefatte

(aa) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

(bb) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;

(cc) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse eller forædling hos et andet foretagende;

(dd) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet;

(ee) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende i reklameøjemed, til indsamling af oplysninger, til videnskabelig forskning eller til udøvelse af lignende virksomhed, der for foretagendet er af forberedende eller hjælpende art;

(iv) et foretagende i en af de kontraherende stater skal anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvis det i denne anden kontraherende stat i mere end seks måneder driver tilsynsvirksomhed med et bygnings-, installations- eller monteringsarbejde, der udføres i denne anden kontraherende stat;

(v) en person,som udfører virksomhed i en af de kontraherende stater for et foretagende i den anden kontraherende stat (med undtagelse af en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i underafsnit (l) (vi)) skal anses for fast driftssted i den førstnævnte kontraherende stat, såfremt

(aa) han i denne førstnævnte kontraherende stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet; eller

(bb) han i denne førstnævnte kontraherende stat opretholder et varelager, som tilhører foretagendet, og hvoraf han regelmæssigt opfylder ordrer på foretagendets vegne;

(vi) et foretagende i en af de kontraherende stater anses ikke for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, alene fordi det driver forretning i denne anden kontraherende stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, såfremt disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige forretningsvirksomhed;

(vii) den omstændighed, at et selskab, hjemmehørende i en af de kontraherende stater, behersker eller beherskes af et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver forretningsvirksomhed i den anden stat, skal ikke i sig selv bevirke, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet;

(m) udtrykket "kompetente myndighed" i Danmark betyde finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder og i Singapore finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne overenskomst i en af de kontraherende stater skal ethvert udtryk, som ikke på anden måde er defineret, og medmindre andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som det har i henhold til de i denne kontraherende stat gældende love om de skatter, på hvilke denne overenskomst finder anvendelse.

Artikel III

1. (a) Fortjeneste indvundet af et dansk foretagende må ikke beskattes i Singapore, medmindre foretagendet driver virksomhed i Singapore gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i Singapore, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

(b) Fortjeneste indvundet af et singaporesk foretagende må ikke beskattes i Danmark, medmindre foretagendet driver virksomhed i Danmark gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i Danmark, men kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. I tilfælde, hvor et foretagende i en af de kontraherende stater driver forretning i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, skal der i hver af de kontraherende stater til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende betingelser, og som under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage alle udgifter, herunder udgifter til ledelse og almindelig administration i øvrigt, der ville have været fradragsberettigede, hvis det faste driftssted havde været et uafhængigt foretagende, i det omfang de med rimelighed kan henføres til det faste driftssted, hvad enten de afholdes i den kontraherende stat, hvor det faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget indkøb eller transport af varer for foretagendet.

Artikel IV

I tilfælde, hvor

(a) et foretagende i en af de kontraherende stater direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den anden kontraherende stat; eller

(b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af både et foretagende i den ene af de kontraherende stater og et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

Artikel V

1. Uanset bestemmelserne i artikel III kan fortjeneste indvundet af et foretagende i en af de kontraherende stater ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik kun beskattes i den anden kontraherende stat, såfremt fortjenesten hidrører fra denne anden kontraherende stat.

Dog skal

(a) den skat, der i Danmark pålægges et singaporesk foretagende af fortjeneste hidrørende fra Danmark ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, nedsættes med 50 pct.;

(b) den skat, der i Singapore pålægges et dansk foretagende af fortjeneste hidrørende fra Singapore ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, nedsættes med 50 pct.

2. Bestemmelserne i stykke 1 finder tilsvarende anvendelse på fortjeneste, der hidrører fra sådanne skibs- eller lufttransportforetagenders deltagelse i skibs- eller luftfartssamvirker ("pools") af enhver art.

3. Ved fortjeneste, der hidrører fra den anden kontraherende stat, skal i denne artikel forstås fortjeneste ved befordring af passagerer, post, husdyr eller varer, der indskibes eller lastes om bord i et luftfartøj i denne stat.

Dog skal der herved bortses fra fortjeneste vedrørende passagerer, post, husdyr eller varer, der er bragt til denne anden stat alene for at blive omskibet eller omlastet fra et luftfartøj til et andet eller fra et luftfartøj til et skib eller fra et skib til et luftfartøj.

Artikel VI

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Singapore, til en person, som er hjemmehørende i Danmark og der er skattepligtig deraf, fritages for enhver skat, som i Singapore kan pålægges udbytte, udover den skat, som kan pålægges selskabets fortjeneste eller indkomst.

Intet i dette stykke skal dog udelukke anvendelsen af de bestemmelser i Singapores lovgivning, hvorefter den skat af et udbytte, der er udbetalt af et selskab, som er hjemmehørende i Singapore, og hvoraf der er eller anses for at være blevet fradraget singaporesk skat, kan ændres i overensstemmelse med den skattesats, der kommer til anvendelse for det singaporeske ligningsår, der følger umiddelbart efter det, hvori udbyttet blev udbetalt.

2. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, til en person, som er hjemmehørende i Singapore og der er skattepligtig deraf, fritages for enhver skat, som i Danmark kan pålægges udbytte, udover den skat, som kan pålægges selskabets fortjeneste eller indkomst.

3. Hvor der efter undertegnelsen af denne overenskomst

(a) i Danmark pålægges en skat på udbytte, som af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, udbetales ud af dets fortjeneste eller indkomst, da kan der pålægges en sådan skat, men den må ikke overstige 15 pct. af bruttoudbyttet, og, hvor udbyttet betales til et moderselskab, der er hjemmehørende i Singapore, må den pålagte skat ikke overstige 10 pct. af bruttoudbyttet.

(b) i Singapore pålægges en skat på udbytte, som af et selskab, der er hjemmehørende i Singapore udbetales ud af dets fortjeneste eller indkomst, da kan der pålægges en sådan skat, men den må ikke overstige 15 pct. af bruttoudbyttet, og, hvor udbyttet betales til et moderselskab, der er hjemmehørende i Danmark, må den pålagte skat ikke overstige 10 pct. af bruttoudbyttet.

4. I denne artikel betyder udtrykket "moderselskab" et selskab, som er hjemmehørende i den ene af de kontraherende stater, og som direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som udbetaler udbyttet.

5. Bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor udbyttet oppebæres af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der er udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, såfremt de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel III finde anvendelse.

6. Såfremt et selskab, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra kilder i den anden kontraherende stat, skal der ikke i denne anden kontraherende stat kunne pålægges nogen form for skatter på udbytte, som udbetales af selskabet til personer, der ikke er hjemmehørende i denne anden kontraherende stat, eller nogen form for skat på selskabet af ikke udloddet fortjeneste, uanset om disse udbytter eller ikke udloddede fortjenester helt eller delvis udgør således erhvervede fortjenester eller indkomst.

7. Såfremt reglerne om beskatning af selskabers fortjeneste og udlodninger ændres i en af de kontraherende stater, kan skattemyndighederne rådføre sig med hinanden for at træffe beslutning om, hvorvidt det af denne grund er nødvendigt at ændre bestemmelserne i denne artikel.

Artikel VII

1. Renter og anden indkomst af obligationer, gældsbeviser, forskrivninger eller en hvilken som helst anden gæld, hvad enten den er sikret ved pant eller ej, der betales til en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må ikke beskattes i denne anden kontraherende stat med en skattesats, der overstiger 15 pct.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 må skatten af renter, der oppebæres fra kilder i en af de kontraherende stater af et finansieringsinstitut, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, ikke i den førstnævnte stat overstige 10 pct. af bruttorentebeløbet, såfremt det foretagende, som erlægger renten, driver industriel virksomhed i den i stykke 3 i denne artikel nævnte forstand.

3. Udtrykket "industriel virksomhed" betyder enhver virksomhed, der udøver

(a) fabrikation, monterings- og forædlingsarbejde;

(b) anlægsarbejde, ingeniørvirksomhed og skibsbygning;

(c) produktion af elektricitet, vandkraft, gas eller vandforsyning;

(d) fiskeri.

4. Stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvor modtageren driver forretningsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, såfremt den fordring, som ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse hermed. I så fald skal artikel III i denne overenskomst finde anvendelse.

5. Regeringen i Danmark skal være fritaget for singaporesk skat af renter, der modtages af denne regering fra kilder i Singapore.

6. Regeringen i Singapore skal være fritaget for dansk skat af renter, der modtages af denne regering fra kilder i Danmark.

7. Udtrykket "regering" skal i stykke 5 og 6 for Danmarks vedkommende indbefatte Danmarks Nationalbank, og for Singapores vedkommende The Board of Commissioners of Currency.

8. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager renten, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at den erlagte rente set i forhold til den gældsfordring, hvorfor den er erlagt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt sådan forbindelse ikke havde foreligget, og parterne havde handlet med hinanden på lige vilkår, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af det erlagte beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel VIII

1. Royalties, der hidrører fra kilder i en af de kontraherende stater og betales til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal være fritaget for skat i den førstnævnte kontraherende stat.

2. Udtrykket "royalties" betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at benytte enhver ophavsret til værker af videnskabelig karakter, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at benytte industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer, men omfatter ikke royalties eller andre beløb, som betales for ophavsret til et litterært eller kunstnerisk arbejde eller for spillefilm eller for bånd til fjernsynsudsendelser eller for udnyttelsen af en grube, en oliekilde, et stenbrud eller noget andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. Vederlag, der erhverves af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, fra kilder i den anden kontraherende stat ved afhændelse af nogen rettighed eller ejendom, hvortil der er eller kan være knyttet royalties som defineret i stykke 2 i denne artikel, skal være fritaget for skat i den anden kontraherende stat.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 i denne artikel skal ikke finde anvendelse på royalties eller vederlag, som modtages af en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, når sådanne royalties eller vederlag kan henføres til et fast driftssted, som denne person har i den anden kontraherende stat. I så fald skal artikel III finde anvendelse.

5. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager nævnte royalties eller vederlag, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de erlagte royalties eller vederlag set i forhold til den anvendelse, rettighed, ejendom eller oplysning, for hvilken de erlægges, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt sådan forbindelse ikke havde foreligget, og hvis parterne havde handlet med hinanden på lige vilkår, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af det erlagte beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel IX

1. Indkomst af fast ejendom kan beskattes i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i overensstemmelse med lovgivningen i den af de kontraherende stater, i hvilken den pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte gruber, oliekilder, stenbrud eller andre steder, hvor naturforekomster udvindes.

3. Bestemmelserne i stykke 1 finder anvendelse på indkomst, der erhverves ved direkte brug, udlejning eller ved enhver anden form for udnyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 finder også anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende.

Artikel X

1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom - som defineret i artikel IX, stykke 2 - kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Fortjeneste ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afståelse af selve det faste driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), kan beskattes i den anden kontraherende stat. Fortjeneste ved afståelse af skibe eller luftfartøjer, der benyttes i international trafik af et foretagende i en af de kontraherende stater, og andre aktiver end fast ejendom, der hører til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan dog kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendet er hjemmehørende.

3. Fortjeneste ved afståelse af alle andre formuegoder end de i stykke 1 og 2 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

4. I tilfælde, hvor en person ejer 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i et selskab, der helt eller hovedsagelig driver handel med fast ejendom, kan - uanset bestemmelserne i stykke 3 - fortjeneste ved afståelse af hele eller en del af aktiekapitalen heri beskattes i den kontraherende stat, hvor sådan fast ejendom er beliggende.

5. I tilfælde, hvor et selskab, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater - bortset fra sådant selskab som nævnt i stykke 4 - ejer 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan - uanset bestemmelserne i stykke 3 og 4 - fortjeneste ved afhændelse af sådanne aktier beskattes i den anden kontraherende stat.

Artikel XI

1. Såfremt bestemmelserne i denne artikel og artiklerne XII, XIII, XIV og XV ikke finder anvendelse, kan gage, løn og lignende vederlag for eller fortjeneste af personligt arbejde eller frit erhverv, oppebåret af en person, som er hjemmehørende i

(a) Danmark, kun beskattes i Danmark, medmindre det personlige arbejde (herunder ved frit erhverv) udføres i Singapore. Hvis det personlige arbejde udføres der, kan den indkomst, som oppebæres herved, beskattes i Singapore;

(b) Singapore, kun beskattes i Singapore, medmindre det personlige arbejde (herunder ved frit erhverv) udføres i Danmark. Hvis det personlige arbejde udføres der, kan den indkomst, som oppebæres herved, beskattes i Danmark.

2. Med hensyn til vederlag, som en direktør i et selskab oppebærer fra selskabet, skal bestemmelserne i denne artikel og i artikel XII finde anvendelse, som om vederlaget var vederlag til en arbejdstager i et tjenesteforhold. Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal anses for at være erhvervet ved personligt arbejde, udført i denne anden kontraherende stat, og kan beskattes der.

3. En person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, skal i den anden kontraherende stat være fritaget for skat af vederlag for arbejde, der udføres om bord på skibe eller luftfartøjer i international trafik.

Artikel XII

1. En fysisk person, der er hjemmehørende i Danmark, skal være fritaget for singaporesk skat af vederlag for eller fortjeneste ved personligt arbejde (herunder ved frit erhverv), der er udført i Singapore i noget ligningsår, såfremt

(a) den pågældende opholder sig i Singapore i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for dette år, og

(b) tjenesteydelserne udføres for en i Danmark hjemmehørende person eller på dennes vegne, og

(c) vederlaget eller fortjenesten er underkastet beskatning i Danmark, og

(d) vederlaget eller fortjenesten ikke direkte kan fratrækkes i den efter singaporeske skatteregler opgjorte fortjeneste af et fast driftssted, som denne person har i Singapore.

2. En fysisk person, der er hjemmehørende i Singapore, skal være fritaget for dansk skat af vederlag for eller fortjeneste ved personligt arbejde (herunder ved frit erhverv), der er udført i Danmark i noget ligningsår, såfremt

(a) den pågældende opholder sig i Danmark i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for dette år, og

(b) tjenesteydelserne udføres for en i Singapore hjemmehørende person eller på dennes vegne, og

(c) vederlaget eller fortjenesten er underkastet beskatning i Singapore, og

(d) vederlaget eller fortjenesten ikke direkte kan fratrækkes i den efter danske skatteregler opgjorte fortjeneste af et fast driftssted, som denne person har i Danmark.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal for så vidt angår vederlag eller fortjeneste, gage, løn og lignende indkomst, som professionelle kunstnere (såsom scene-, film-, radio- eller fjernsynskunstnere, musikere og sportsfolk) erhverver ved optræden m.v. i en af de kontraherende stater, kun finde anvendelse, såfremt besøget i denne kontraherende stat i væsentligt omfang støttes ved offentlige midler fra regeringen i den anden kontraherende stat.

4. I tilfælde, hvor den i stykke 3 nævnte optræden m.v. arrangeres i en af de kontraherende stater af et foretagende i den anden kontraherende stat, kan den fortjeneste, som et sådant foretagende opnår ved at arrangere denne optræden m.v. - uanset denne overenskomsts øvrige bestemmelser - beskattes i den førstnævnte stat, medmindre foretagendet i forbindelse med arrangementet af sådan optræden m.v. i væsentligt omfang støttes ved offentlige midler fra regeringen i den anden kontraherende stat.

5. I denne artikel skal udtrykket "regering" indbefatte enhver lokal myndighed i hver af de kontraherende stater.

Artikel XIII

1. Enhver gage, løn eller lignende vederlag, som udbetales af regeringen i Danmark til en fysisk person (bortset fra en i Singapore hjemmehørende person, der ikke er statsborger i Danmark) for varetagelsen af hverv i Danmarks tjeneste, skal være fritaget for beskatning i Singapore.

2. Enhver gage, løn eller lignende vederlag, som udbetales af regeringen i Singapore til en fysisk person (bortset fra en i Danmark hjemmehørende person, der ikke er statsborger i Singapore) for varetagelsen af hverv i Singapores tjeneste, skal være fritaget for beskatning i Danmark.

3. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse på noget vederlag, der udbetales for tjenesteydelser i forbindelse med næring eller forretning, der drives erhvervsmæssigt.

4. Udtrykket "regering" skal i denne artikel have samme betydning som i artikel XII, stykke 5.

Artikel XIV

1. Enhver pension eller livrente, der oppebæres fra kilder i en af de kontraherende stater af en fysisk person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal være fritaget for beskatning i denne anden kontraherende stat.

2. Udtrykket "pension" betyder periodiske betalinger, der sker som vederlag for udførte tjenesteydelser eller som erstatning for lidte skader.

3. Udtrykket "livrente" betyder en fastsat sum, der udbetales periodisk til fastsatte tidspunkter - enten for livstid eller for et nærmere angivet eller forud beregneligt tidsrum - i henhold til en forpligtelse til at præstere disse betalinger til gengæld for et rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værd.

Artikel XV

1. En fysisk person, som umiddelbart før han aflægger besøg i en af de kontraherende stater er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som i den førstnævnte kontraherende stat opholder sig midlertidigt og udelukkende som studerende ved et anerkendt universitet, gymnasium eller skole i denne førstnævnte kontraherende stat, eller som lærling i denne, skal være fritaget for skat i den førstnævnte kontraherende stat af

(a) alle beløb, der overføres fra den anden kontraherende stat til hans underhold, studium eller uddannelse, og

(b) ethvert vederlag for personlige tjenesteydelser, som han udfører i den førstnævnte kontraherende stat for at skaffe sig supplerende midler til sådant formål.

2. En fysisk person, som umiddelbart før han aflægger besøg i en af de kontraherende stater er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig midlertidigt i den førstnævnte kontraherende stat i en periode på ikke over 3 år for at studere, forske eller uddanne sig udelukkende som nyder af et stipendium, en bevilling eller anden understøttelse fra en videnskabelig, undervisningsmæssig, religiøs eller velgørende organisation eller som led i et teknisk bistandsprogram, der er tiltrådt af regeringen i en af de kontraherende stater, skal i den førstnævnte stat være fritaget for beskatning af

(a) nævnte stipendium, bevilling eller understøttelse og

(b) ethvert vederlag for personlige tjenesteydelser, der udføres i den førstnævnte kontraherende stat, forudsat at disse tjenesteydelser står i forbindelse med hans studium, forskning eller uddannelse eller er en følge deraf.

3. En fysisk person, som umiddelbart før han aflægger besøg i en af de kontraherende stater er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som udelukkende som ansat hos eller ifølge kontrakt med regeringen eller et foretagende i den nævnte anden kontraherende stat opholder sig midlertidigt i den førstnævnte kontraherende stat i en periode på ikke over 12 måneder for at erhverve teknisk, faglig eller forretningsmæssig erfaring, skal i den førstnævnte kontraherende stat være fritaget for beskatning af

(a) alle beløb, der overføres fra den nævnte anden kontraherende stat til hans underhold, undervisning eller uddannelse, og

(b) ethvert vederlag, i det omfang det ikke overstiger 12.500 Singapore dollars eller modværdien heraf i danske kroner, for personlige tjenesteydelser, der udføres i den førstnævnte kontraherende stat, forudsat at disse tjenesteydelser står i forbindelse med hans studier eller uddannelse eller er en følge deraf.

4. Udtrykket "regering" skal i denne artikel have samme betydning som i artikel XII, stykke 5.

Artikel XVI

Ved anvendelsen af denne overenskomst skal

1. (a) Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, betragtes som hidrørende fra kilder i Danmark.

(b) Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i

(i) Singapore, betragtes som hidrørende fra kilder i Singapore, undtagen i det omfang sådant udbytte udbetales af fortjeneste, der er erhvervet før ligningsåret 1966, og som anses for at stamme fra kilder i Malaysia;

(ii) Malaysia, betragtes som hidrørende fra kilder i Singapore i det omfang sådant udbytte udbetales af fortjeneste, der er erhvervet før ligningsåret 1966, og som anses for at stamme fra kilder i Singapore;

alt i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VII i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Singapore og Malaysia.

2. Rente som defineret i artikel VII, der betales af regeringen i en af de kontraherende stater eller af en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, anses for at hidrøre fra kilder i denne kontraherende stat. Såfremt den person, der betaler renten i en kontraherende stat, har et fast driftssted, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, blev stiftet, og renteudgiften afholdes af det pågældende faste driftssted, skal sådan rente imidlertid anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende, hvad enten den pågældende er hjemmehørende i denne kontraherende stat eller ej.

3. Royalties - som defineret i artikel VIII, stykke 2 - anses for at hidrøre fra kilder i den kontraherende stat, hvori det aktiv, der henvises til i det nævnte stykke, udnyttes.

4. Vederlag, der erhverves ved afståelse af rettigheder eller ejendom som nævnt i artikel VIII, stykke 3, anses for at hidrøre fra kilder i den kontraherende stat, hvori den pågældende rettighed eller ejendom udnyttes.

5. Royalties, der vedrører driften af gruber, oliekilder, stenbrud eller andre steder, hvor naturforekomster udvindes, anses for at hidrøre fra kilder i den kontraherende stat, hvori den faste ejendom, grube, oliekilde eller andet sted, hvor naturforekomster udvindes, er beliggende.

Artikel XVII

1. Medmindre andet udtrykkeligt fremgår af denne overenskomst, skal lovgivningen i hver af de kontraherende stater fortsat finde anvendelse ved beskatningen af indkomst, der hidrører fra kilder i vedkommende stat. Såfremt en indkomst er genstand for beskatning i begge de kontraherende stater, skal dobbeltbeskatningen lempes efter de følgende bestemmelser i denne artikel.

2. For så vidt angår en i Danmark hjemmehørende person fastsættes skatten således

(a) Medmindre bestemmelserne i underafsnit (b) finder anvendelse, skal enhver indkomst fra kilder i Singapore, som ifølge denne overenskomst kan beskattes i Singapore, holdes uden for det grundlag, hvoraf der beregnes dansk skat. Danmark bevarer dog retten til at tage de således udelukkende indkomster i betragning ved fastsættelse af sin skattesats. Hvis imidlertid Singapore, i medfør af bestemmelserne i artikel VI, stykke 3, underafsnit (b), opkræver skat på udbytte, udover den skat, som pålignes fortjeneste eller indkomst, der oppebæres af det selskab, som udbetaler udbyttet, skal første punktum i dette underafsnit kun omfatte det udbytte, der udbetales til et selskab, som er hjemmehørende i Singapore, og hvori det førstnævnte selskab ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.

(b) Som fradrag i den danske skat, der pålignes følgende indkomstarter fra kilder i Singapore, skal tillades

(aa) for så vidt angår udbytte, et beløb på 15 pct. af udbyttet inden fradrag af skatten, hvis Singapore i medfør af bestemmelserne i artikel VI, stykke 3, underafsnit (b), indfører skat på udbytte, udover den skat, som pålignes fortjeneste eller indkomst i det selskab, som udbetaler udbyttet;

(bb) for så vidt angår renter, som omfattes af artikel VII, stykke 1 og 2, et beløb på 15 pct. af de modtagne bruttorenter;

(cc) for så vidt angår fortjeneste oppebåret ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, som omfattes af artikel V, stykke 3, den skat, der er betalt heraf i Singapore.

3. I overensstemmelse med bestemmelserne i Singapores lovgivning om indrømmelse af fradrag i singaporesk skat af skat, der skal erlægges i ethvert andet land end Singapore, skal dansk skat, der direkte eller ved indeholdelse erlægges af indkomst fra kilder i Danmark, indrømmes fradraget i den singaporeske skat, der pålignes samme indkomst. Hvor sådan indkomst består i udbytte, der udbetales af et selskab, som er hjemmehørende i Danmark, til en person, som er hjemmehørende i Singapore, skal (udover enhver dansk skat af selve udbyttet) den danske selskabsskat, der pålignes det udbyttegivende selskab af dets fortjeneste, tages i betragtning ved fradraget. Hvis imidlertid Singapore i medfør af bestemmelserne i artikel VI, stykke 3, underafsnit (b) indfører skat på udbytte, udover den skat, som pålignes fortjeneste eller indkomst, der oppebæres af det selskab, som udbetaler udbyttet, skal andet punktum i dette underafsnit kun finde anvendelse på udbytte, der udbetales af et selskab, som er hjemmehørende i Danmark, til et selskab, som er hjemmehørende i Singapore, og som direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det førstnævnte selskab.

4. Uanset bestemmelserne i denne artikels stykke 1 og 2 skal en person, som er hjemmehørende i Danmark, være fritaget for dansk skat af royalties og vederlag, der er fritaget for singaporesk skat efter bestemmelserne i artikel VIII, stykke 1 og 3. Danmark bevarer dog retten til ved fastsættelse af skattesatsen at tage de således udelukkede indkomster i betragtning.

Artikel XVIII

1. Statsborgere i en af de kontraherende stater skal ikke i den anden kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i den anden kontraherende stat under samme forhold er eller måtte blive underkastet. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme statsborgere i den anden kontraherende stat, som ikke er hjemmehørende i den førstnævnte kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som efter loven kun tilkommer statsborgere i den førstnævnte kontraherende stat.

2. Udtrykket "statsborgere" betyder alle fysiske personer, der har statsborgerret i en af de kontraherende stater, og alle juridiske personer, interessentskaber, foreninger og andre sammenslutninger, der består i kraft af den gældende lovgivning i vedkommende kontraherende stat.

3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende stat, må ikke være ugunstigere i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der udøver samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en af de kontraherende stater til at indrømme personer, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som efter loven kun tilkommer personer, der er hjemmehørende i den førstnævnte kontraherende stat.

4. Foretagender i en af de kontraherende stater, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere i den anden kontraherende stat hjemmehørende personer, skal ikke i den førstnævnte kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte kontraherende stat er eller måtte blive underkastet.

5. Udtrykket "beskatning" betyder i denne artikel skatter, som er omfattet af denne overenskomst.

Artikel XIX

1. Såfremt en i en af de kontraherende stater hjemmehørende person mener, at foranstaltninger, som er truffet af en af de kontraherende stater eller dem begge, for ham medfører eller vil medføre beskatning, som ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst, kan han - uanset hvilke fremgangsmåder der måtte være fastsat i de kontraherende staters interne lovgivning - indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, bestræbe sig på at løse sagen ved en gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal bestræbe sig på ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til forståelsen eller anvendelsen af denne overenskomst. De kan også rådføre sig med hinanden for at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke omhandles i denne overenskomst.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte kontakt med hinanden med henblik på at indgå aftaler i overensstemmelse med de foregående stykker.

Artikel XX

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger (forudsat at disse står til rådighed i henhold til deres respektive skattelovgivninger og normale forvaltningspraksis), som er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i denne overenskomst eller for at hindre skattesvig eller anden undladelse af skattebetaling eller for praktiseringen af bestemmelser, der tager sigte på at hindre omgåelser, alt for så vidt angår de skatter, som omhandles i denne overenskomst. Alle oplysninger, der således udveksles, skal behandles som hemmelige og må ikke meddeles til andre personer end sådanne, herunder en domstol, der er beskæftiget med påligningen og opkrævningen af de pågældende skatter, eller med afgørelsen af klager herover. Der må ikke udveksles oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig hemmelighed eller fremstillingsmetode eller som ville kunne stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel XXI

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med ændringer udvides til Færøerne eller Grønland, såfremt et af disse områder måtte pålægge skatter af væsentlig samme karakter som dem, der omhandles i denne overenskomst. Enhver udvidelse af overenskomsten skal have virkning fra det tidspunkt og med de ændringer og under de betingelser (herunder, om nødvendigt, betingelser vedrørende ikrafttræden og ophør af udvidelsen), som måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater.

2. Opsigelse af denne overenskomst i henhold til artikel XXIII skal, medmindre andet udtrykkeligt aftales mellem de to kontraherende stater, medføre ophør af denne overenskomsts anvendelse på ethvert område, hvortil overenskomsten er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel XXII

1. Denne overenskomst skal træde i kraft den dag, da den sidste af de foranstaltninger, som er nødvendige for at give overenskomsten lovskraft i Danmark og Singapore, er foretaget i henholdsvis Danmark og Singapore, og skal herefter have virkning

(a) I Danmark

for ethvert skatteår, der begynder den 1. april 1968 eller senere;

(b) i Singapore

for ethvert skatteår, der begynder den 1. januar 1968 eller senere.

2. De kontraherende stater skal underrette hinanden om fuldførelsen af de i stykke 1 nævnte foranstaltninger.

Artikel XXIII

Denne overenskomst skal forblive i kraft på ubestemt tid, men hver af de kontraherende stater kan senest den 30. juni i et kalenderår, og tidligst i året 1972, ad diplomatisk vej give den anden kontraherende stat en skriftlig opsigelse, og i så fald skal denne overenskomst ophøre med at have gyldighed

(a) I Danmark

for ethvert skatteår, der begynder den 1. april eller senere i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket opsigelsen blev afgivet;

(b) I Singapore

for ethvert skatteår, der begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket opsigelsen blev afgivet.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF.....

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →