Bekendtgørelse af europæiske konvention af 7. juni 1968 om oplysninger om fremmed ret (* 1)

ARTIKEL 1

Konventionens anvendelsesområde

1. De kontraherende parter forpligter sig til i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention at forsyne hinanden med oplysninger om deres ret og rettergangsmåde på civile og kommercielle områder samt om deres retsvæsens opbygning.

2. To eller flere kontraherende parter kan dog beslutte indbyrdes at udvide konventionens anvendelse til andre områder end dem, der er nævnt i det foregående stykke. Teksten til sådanne aftaler skal meddeles Europarådets generalsekretser.

ARTIKEL 2

Nationale forbindelsesorganer

1. Til gennemførelse af bestemmelserne i denne konvention skal hver kontraherende part oprette eller udpege et enkelt organ (i det følgende betegnet som »modtagerorganet«), som skal

a) modtage anmodninger fra en anden kontraherende part om oplysninger som nævnt i artikel 1, stk. 1, i denne konvention;

b) behandle disse anmodninger i overensstemmelse med artikel 6.

Modtagerorganet kan være en afdeling i et ministerium eller et andet statsligt organ.

2. Hver kontraherende part kan oprette eller udpege et eller flere organer (i det følgende betegnet som »afsenderorganet«) til at modtage anmodninger om oplysninger fra sine judicielle myndigheder og sende dem til det kompetente udenlandske modtagerorgan. Modtagerorganet kan udpeges til afsenderorgan.

3. Hver kontraherende part skal underrette Europarådets generalsekretær om sit modtagerorgans navn og adresse, og i påkommende tilfælde om sit eller sine afsenderorganer.

ARTIKEL 3

Myndigheder med ret til at anmode om oplysninger

1. En anmodning om oplysninger skal altid udgå fra en judiciel myndighed, også når den ikke er affattet af denne. Anmodningen kan kun fremsættes, når sagens behandling er påbegyndt.

2. Hvis en kontraherende part ikke har oprettet eller udpeget et afsenderorgan, kan den i en erklæring stilet til Europarådets generalsekretær angive, hvilke af dens myndigheder den vil anse som judicielle myndigheder i det foregående stykkes betydning.

3. To eller flere kontraherende parter kan beslutte indbyrdes at udvide denne konvention til at omfatte anmodninger fra andre myndigheder end judicielle myndigheder. Teksten til sådanne aftaler skal meddeles Europarådets generalsekretær.

ARTIKEL 4

Indholdet af en anmodning om oplysninger

1. En anmodning om oplysninger skal angive den judicielle myndighed, fra hvilken den udgår, samt sagens art. Den skal så nøjagtigt som muligt anføre de spørgsmål, hvorom der ønskes oplysninger vedrørende den adspurgte stats ret, og, når der er mere end eet retssystem i denne stat, tillige det retssystem, hvorom oplysninger udbedes.

2. I anmodningen skal endvidere angives de faktiske omstændigheder, der er nødvendige for såvel dens rette forståelse som for affattelsen af et nøjagtigt og præcist svar. Kopier af dokumenter kan vedlægges, når det er nødvendigt for at klarlægge anmodningens rækkevidde

3. Anmodningen kan omfatte spørgsmål på andre områder end dem, som er nævnt i artikel 1, stk. 1, når de har tilknytning til de hovedspørgsmal, som er angivet i anmodningen.

4. Når en anmodning ikke er affattet af en judiciel myndighed, skal den være ledsaget af den afgørelse, hvorved den godkendes af en sådan myndighed.

ARTIKEL 5

Oversendelse af en anmodning om oplysninger

En anmodning om oplysninger skal af et afsenderorgan sendes direkte til modtagerorganet i den adspurgte stat eller, hvis et afsenderorgan ikke findes, af den judicielle myndighed, fra hvilken den udgår.

ARTIKEL 6

Myndigheder, som er beføjet til at svare

1. Det modtagerorgan, som har modtaget en anmodning om oplysninger, kan enten selv udarbejde besvarelsen eller videresende anmodningen til et andet statsligt eller officielt organ til udarbejdelse af besvarelsen.

2. Modtagerorganet kan, når det findes hensigtsmæssigt, eller når hensyn til forvaltningens organisation taler derfor, videresende anmodningen til en privat institution eller til en kvalificeret jurist til udarbejdelse af besvarelsen.

3. Når anvendelsen af bestemmelsen i det foregående stykke må forventes at ville medføre omkostninger, skal modtagerorganet, før anmodningen videresendes i henhold til foregående stykke underrette den myndighed, fra hvilken anmodningen er udgået, om den private instiuution eller jurist, til hvilken anmodningen agtes sendt med så nøjagtige oplysninger som muligt om de omkostninger, der må påregnes samt udbede sig dens samtykke.

ARTIKEL 7

Besvarelsens indhold

Formålet med besvarelsen skal være at give den judicielle myndighed, fra hvilken anmodningen er udgået, objektive og uvildige oplysninger om den adspurgte stats ret. Besvarelsen skal efter sagens karakter indeholde relevante lovtekster og retsafgørelser. I den udstrækning, hvori det skønnes nødvendigt for, at den anmodende myndighed kan få fyldestgørende oplysninger skal besvarelsen ledsages af supplerende dokumenter, herunder uddrag af retsvidenskabelige værker og lovmotiver. Den kan tillige ledsages af forklarende bemærkninger.

ARTIKEL 8

Besvarelsens virkninger

De oplysninger, der meddeles i besvarelsen, skal ikke være bindende for den judicielle myndighed, fra hvilken anmodningen er udgået.

ARTIKEL 9

Besvarelsens afsendelse

Besvarelsen skal af modtagerorganet sendes til afsenderorganet, hvis anmodningen er sendt fra dette, eller til vedkommende judicielle myndighed, hvis anmodningen er sendt direkte fra denne.

ARTIKEL 10

Besvarelsespligt

1. Det modtagerorgan, til hvilket en anmodning om oplysninger er sendt, skal med forbehold af bestemmelserne i artikel 11, behandle anmodningen i overensstemmelse med artikel 6.

2. Når besvarelsen ikke udarbejdes af modtagerorganet, skal dette påse, at der med forbehold af bestemmelserne i artikel 12 afsendes en besvarelse.

ARTIKEL 11

Undtagelser fra pligten til at svare

Den adspurgte stat kan nægte at behandle en anmodning om oplysninger, hvis dens interesser berøres af den sag, der har givet anledning til anmodningen, eller hvis den skønner, at besvarelsen vil kunne være til skade for dens suverænitet eller sikkerhed.

ARTIKEL 12

Tidsfrist for besvarelsen

Besvarelsen af en anmodning om oplysninger skal afgives så hurtigt som muligt. Hvis udarbejdelsen af besvarelsen vil kræve lang tid, skal modtagerorganet give den udenlandske myndighed, som har fremsat anmodningen, underretning herom og samtidig så vidt muligt angive datoen for besvarelsens forventede afsendelse.

ARTIKEL 13

Supplerende oplysninger

1. Modtagerorganet såvel som den institution eller person som det i overensstemmelse med artikel 6 har anmodet om at svare, kan anmode den myndighed, fra hvilken anmodningen er udgået, om at tilvejebringe sådanne yderligere oplysninger, som skønnes nødvendige for besvarelsens udarbejdelse.

2. Anmodningen om yderligere oplysninger skal af modtagerorganet videresendes på samme måde som fastsat i artikel 9 for afsendelse af besvarelsen.

ARTIKEL 14

Sprog

1. Anmodningen om oplysninger og bilag skal være affattet på den adspurgte stats sprog eller på et af dens officielle sprog eller være ledsaget af en oversættelse til det pågældende sprog. Besvarelsen skal være på den adspurgte stats sprog.

2. To eller flere kontraherende parter kan dog beslutte indbyrdes at fravige bestemmelserne i foregående stykke.

ARTIKEL 15

Omkostninger

1. Besvarelsen skal ikke medføre betaling af andre afgifter eller omkostninger end de i artikel 6, stk. 3, omhandlede og skal afholdes af den stat, hvorfra anmodningen udgår.

2. To eller flere kontraherende stater kan dog beslutte indbydes at fravige bestemmelserne i foregående stykke.

ARTIKEL 16

Forbundsstater

I forbundsstater kan sådanne af modtagerorganets funktioner, som ikke udøves i henhold til artikel 2, stk.1 (a), af forfatningsmæssige grunde henlægges til andre statslige organer.

ARTIKEL 17

Konventionens ikrafttræden

1. Denne konvention er åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater.Den skal ratificeres eller godkendes. Ratifikations~ eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

2. Denne konvention træder i kraft tre måneder efter datoen for det tredie ratifikations- eller godkendelsesinstruments deponering.

3. For en signatarstat, der senere ratificerer eller godkender konventionen, træder denne i kraft tre måneder efter datoen for deponeringen af dens ratifikations- eller godkendelsesinstrument.

ARTlKEL 18

Tiltrædelse af stater, som ikke er medlemmer af Europarådet

1. Efter denne konventions ikrafttræden kan Europarådets ministerudvalg opfordre enhver ikke-medlemsstat til at tiltræde den.

2. En sådan tiltrædelse sker ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos Europarådets generalsekretær og får virkning tre måneder efter datoen for dets deponering

ARTIKEL 19

Konventionens territoriale anvendelsesområde

1. Enhver kontraherende part kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument angive, på hvilket eller hvilke territorier, denne konvention finder anvendelse.

2. Enhver kontraherende part kan ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument eller på et hvilket som helst senere tidspunkt ved en erklæring stilet til Europarådets generalsekretær udvide konventionens gyldighed til eet eller flere andre territorier, som skal være anført i erklæringen, og for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig, eller på hvis vegne den er beføjet til at indgå forpligtelser.

3. Enhver erklæring, der afgives i medfør af stk. 2 kan for ethvet i erklæringen anført territorium trækkes tilbage efter de i konventionens artikel 20 fastsatte regler.

ARTIKEL 20

Konventionens varighed og opsigelse

1. Denne konvention gælder uden tidsbegrænsning.

2. Enhver kontraherende part kan for sit eget vedkommende opsige denne konvention ved en meddelelse stilet til Europarådets generalsekretær.

3. En sådan opsigelse får virkning seks måneder efter generalsekretærens modtagelse af meddelelsen herom.

ARTIKEL 21

Europarådets generalsekretærs funktioner

Europarådets generalsekretær skal underrette rådets medlemsstater samt enhver stat, som har tiltrådt denne konvention, om

a) enhver undertegnelse;

b) enhver deponering af et ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument;

c) datoerne for denne konventions ikrafttræden i henhold til artikel 17

d) enhver erklæring, der modtages i henhold til artikel 1, stk. 2, artikel 2. stk. 3, artikel 3, stk. 2 og artikel 19, stk. 2 og 3;

e) enhver meddelelse, der modtages i henhold til artikel 20, og datoen for opsigelsens ikrafttræden.

Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i London den 7. juni 1968 på engelsk og fransk, idet begge tekster skal have samme gyldighed, i eet eksemplar, som skal deponeres i Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær skal fremsende bekræftede genparter til de stater, som undertegner og tiltræder konventionen.

For Kongeriget Belgiens regering

For Republikken Cyperns regering:.

For Kongeriget Danmarks regering: Niels Madsen

For Den franske Republiks regering: Henri Blin

For Kongeriget Grækenlands regering: K. Kalabokias

For Irlands regering

For Den islandske Republiks regering

For Den italienske Republiks regering

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering: J. Dupong

For Maltas regering: Tommaso Caruana Demajo

For Kongeriget Nederlandenes regering. J. H. van Roijen

For Kongeriget Norges regering: Elisabeth Schweigaard Selmer

For Den schweiziske Forbundsstats regering

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering

Gardiner C

For Kongeriget Sveriges regering: Herman Kling

For Den tyrkiske Republiks regering: Hasan Dincer

For Forbundsrepublikken Tysklands regering: Gustav Heinemann

For Den østrigske Republiks regering

Efter at det i artikel 17, stk. 2, foreskrevne vilkår var blevet opfyldt, trådte konventionen i kraft den 17. december 1969 for følgende tre lande

Cypern

Malta

Storbritannien.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 9. marts 1970 hos Europarådets generalsekretær, hvorefter konventionen i medfør af artikel 17, stk. 3, trådte i kraft for Danmarks vedkommende den 10. juni 1970.

Konventionen er desuden trådt i kraft for nedennævnte lande med virkning fra de anførte datoer

Island ...............................................3. januar 1970 Norge ................................................1. februar 1970 Sverige ..............................................1. februar

1970. Justitsministeriet varetager de i artikel 2, stk. 1 og 2 nævnte funktioner som modtagerorgan og afsenderorgan.

Udenrigsministeriet, den 3. juli 1970.

Poul Hartling.

Bekendtgørelse af europæiske konvention af 7. juni 1968 om oplysninger om fremmed ret (* 1)

Ved kgl. resolution af 27. februar 1970 har Danmark ratificeret den under 7. Juni 1968 i London undertegnede europæiske konvention om oplysninger om fremmed ret.

Konventionen har følgende ordlyd

Oversættelse

EUROPÆISK KONVENTION

om oplysninger om fremmed ret

PRÆAMBEL

Undertegnede medlemsstater af Europarådet er

i betragtning af, at Europarådets mål er at knytte sine medlemmer nærmere sammen, og

i den overbevisning, at oprettelsen af en gensidig international bistandsordning for at gøre det lettere for judicielle myndigheder at skaffe sig oplysninger om fremmed ret vil bidrage til opnåelsen af dette mål,

blevet enige om følgende