Europæisk konvention af 20. april 1959 om tvungen forsikring mod erstatningsansvar for motorkøretøjer.

Artikel 1

1. Hver af de kontraherende parter forpligter sig til, inden seks måneder fra datoen for denne konventions ikrafttræden i forhold til vedkommende part, at sikre, at skadelidtes rettigheder ved skade forvoldt af motorkøretøjer på dens territorium beskyttes ved gennemførelse af en tvungen forsikringsordning, som er i overensstemmelse med de bestemmelser, der er optaget som bilag til denne konvention (bilag I).

2. Hver af de kontraherende parter har dog adgang til at fastsætte regler, der yder skadelidte større beskyttelse.

3. Hver af de kontraherende parter skal til Europarådets generalsekretær fremsende de officielle tekster til de love og vigtigste bestemmelser, der gennemfører dens ordning af tvungen motorkøretøjsforsikring. Generalsekretæren skal sende disse tekster til de andre parter og til Europarådets øvrige medlemmer.

Artikel 1

I denne lov skal

betegnelsen »motorkøretøjer« betyde: mekanisk fremdrevne køretøjer, der er beregnet til at køre på jorden, men som ikke kører på skinner, og skal omfatte påhængsvogne, når disse er tilkoblet, samt, for så vidt dette fastsættes af regeringen, ikke-tilkoblede påhængsvogne, der er konstrueret eller indrettet til at trækkes af et motrokøretøj og til at befordre passagerer eller gods,

betegnelsen »sikrede« betyde: personer, hvis ansvar er dækket i overensstemmelse med denne lov,

betegnelsen »skadelidte« betyde: personer, der er berettigede til erstatning for skade forvoldt af et motorkøretøj,

betegnelsen »forsikreren« betyde: det forsikringsfortagende, der er godkendt af regeringen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, og i det tilfælde, som omhandles i artikel 2, stk. 2, det bureau, der er ansvarligt for dækning af krav i anledning af skade forvoldt på det nationale territorium af køretøjer, som normalt befinder sig uden for dette territorium.

Artikel 2

Hver af de kontraherende parter har adgang til

1. fra tvungen forsikring at undtage visse motorkøretøjer, hvis anvendelse den anser for at frembyde ringe, om nogen, fare,

2. fra tvungen forsikring at undtage motorkøretøjer, der ejes af dens egne myndigheder eller af internationale organisationer,

3. at fastsætte mindstebeløb for nødvendig forsikringsdækning; i så fald kan anvendelsen af de bestemmelser, der er optaget som bilag til konventionen, begrænses til at gælde disse beløb.

Artikel 2

1. Intet motorkøretøj må føres på offentlig vej, på områder, der er åbne for offentligheden, eller på private områder, hvortil visse personer har adgangsret, medmindre det erstatningsansvar, som kan følge heraf, er dækket ved forsikring i overensstemmelse med reglerne i denne lov.

Forsikringen skal tegnes hos en forsikrer, der er godkendt hertil af regeringen.

2. Motorkøretøjer, der normalt befinder sig uden for det nationale territorium, må dog føres på dette territorium på betingelse af, at et bureau, der er anerkendt hertil af regeringen, påtager sig direkte ansvar for i overensstemmelse med den nationale lovgivning at yde skadelidte erstatning for skade forvoldt af sådanne køretøjer.

Artikel 3

1. Hver af de kontraherende parter kan ved sin undertegnelse af denne konvention eller ved deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument erklære, at den vil gøre brug af et eller flere af de forbehold, der er omhandlet i bilag II til konventionen.

2. Hver af de kontraherende parter kan helt eller delvis tilbagekalde et forbehold, som den har taget i overensstemmelse med det foregående stykke, ved en meddelelse stilet til Europarådets generalsekretær, der får virkning fra datoen for dens modtagelse. Generalsekretæren skal gøre de andre parter og Europarådets øvrige medlemmer bekendt med meddelelsen.

Artikel 3

1. Forsikringen skal dække det erstatningsansvar, der påhviler ejeren og enhver fører eller besidder af det forsikrede motorkøretøj, med undtagelse af personer, der har bemægtiget sig det enten ved tyveri eller vold eller blot uden samtykke fra ejeren eller besidderen. Dog skal forsikringen i det sidstnævnte tilfælde dække førerens erstatningsansvar, hvis han har været i stand til at bemægtige sig køretøjet på grund af fejl begået af ejeren eller besidderen, eller hvis han er en person, som er ansat til at føre køretøjet.

2. Forsikringen skal omfatte skade, der voldes personer og ejendom på det nationale territorium, med undtagelse af skade på det forsikrede køretøj og på ejendom, der befordres med dette.

Artikel 4

1. Begrænsninger, der foretages, og forbehold, der tages af en af de kontraherende parter i medfør af artikel 2 og 3 i denne konvention, skal kun være gyldige på den pågældende parts territorium og skal ikke hindre den fulde anvendelse af andre parters lovgivning om tvungen forsikring, når køretøjet anvendes på deres territorium.

2. Hver af de kontraherende parter skal underrette Europarådets generalsekretær om indholdet af sine retsregler vedrørende de begrænsninger og forbehold, der omhandles i denne konventions artikel 2 og 3. Den pågældende part skal holde generalsekretæren underrettet om alle ændringer, der senere foretages i disse regler. Generalsekretæren skal sende alle sådanne oplysninger til de andre parter og til Europarådets øvrige medlemmer.

Artikel 4

1. Følgende kan udelukkes fra dækning af forsikringen

(a) føreren af det motorkøretøj, der forvolder skaden, forsikringstageren og alle personer, hvis erstatningsansvar er dækket af policen,

(b) de ovennævnte personers ægtefæller,

(c) medlemmer af disse personers familier, forudsat at de enten bor sammen med dem eller er afhængige af dem, for så vidt angår deres underhold, eller at de befordres i det køretøj, der fovoldte skaden.

2. Skade forvoldt af motorkøretøjet under deltagelse i tilladte motorvæddeløb eller -konkurrencer, hvad enten disse gælder hastighed, pålidelighed eller dygtighed, kan undtages fra den normale forsikring.

Artikel 5

Når ydelse af erstatning for skade forvoldt af et motorkøretøj angår både tvungen motorkøretøjsforsikring og sociale sikringsordninger, bestemmes skadelidtes rettigheder og forholdet mellem de to ordninger efter det pågældende lands lov.

Artikel 5

Selv om det er fastsat i policen, at den sikrede selv skal yde et bidrag til dækning af skaden, er forsikreren dog over for den skadelidte forpligtet til at betale det bidrag, som ifølge aftalen skal betales af den sikrede.

Artikel 6

1. Hvis det pågældende lands lovgivning åbner adgang til undtagelse fra sædvanlig forsikring som nævnt i artikel 4, stk. 2, i de bestemmelser, der er optaget som bilag til konventionen, forpligter hver af de kontraherende parter sig til på sit territorium at gøre afholdelsen af motorvæddeløb eller -konkurrencer, hvad enten disse gælder hastighed, pålidelighed eller dygtighed, betinget af en offentlig tilladelse. Sådan tilladelse må kun gives, hvis det erstatningsansvar, der påhviler arrangørerne og de personer som omtales i artikel 3 i de bestemmelser, der er optaget som bilag til konventionen, er dækket ved en særlig forsikring, der er i overensstemmelse med disse bestemmelser.

2. Erstatning for skade, som overgår personer, der befinder sig i køretøjer, som deltager i væddeløb eller konkurrencer som nævnt i foregående stykke, kan dog undtages.

Artikel 6

1. Den skadelidte har et direkte krav mod forsikreren.

2. Hvis der er mere end een skadelidt, og den samlede erstatning overstiger forsikringssummen, skal de skadelidtes retmæssige krav på forsikreren nedsættes i forhold til denne sum. Dog skal en forsikrer, som på grund af uvidenhed om, at andre krav foreligger, i god tro har udbetalt en skadelidt mere end hans rette andel, over for de andre skadelidte kun være ansvarlig for resten af forsikringssummen.

Artikel 7

1. Motorkøretøjer, der normalt befinder sig uden for en kontraherende stats territorium, skal på det nævnte territorium være undtaget fra anvendelsen af artikel 2 i de bestemmelser, der er optaget som bilag til konventionen, hvis de er forsynede med en af en anden kontraherende stats regering udstedt attest om, at køretøjet tilhører den pågældende stat eller, hvis der er tale om en forbundsstat, tilhører forbundsstaten eller en af dens enkeltstater; i sidstnævnte tilfælde skal attesten være udstedt af forbundsregeringen.

2. Attesten skal angive den myndighed eller det organ, der er ansvarligt for betaling af erstatning i overensstemmelse med det besøgte lands lovgivning, og som kan sagsøges ved de domstole, der efter denne lovgivning er kompetente i sådanne sager. Den stat eller enkeltstat, som køretøjet tilhører, skal garantere for betalingen.

Artikel 7

1. De sikrede skal give forsikreren meddelelse om alle ulykkestilfælde, som de har kendskab til. Forsikringstageren skal forsyne forsikreren med alle de i policen omhandlede oplysninger og dokumenter. Andre sikrede personer end forsikringstageren skal på forsikrerens anmodning forsyne denne med de oplysninger og dokumenter, han behøver.

2. Forsikreren kan gøre den sikrede til part i en sag anlagt mod ham af skadelidte.

Artikel 8

De kontraherende parter skal virke for oprettelse og drift af bureauer til at udstede internationale forsikringsattester og dække erstatningskrav i de tilfælde, som nævnes i artikel 2, stk. 2, i de bestemmelser, der er optaget som bilag til konventionen.

Artikel 8

1. Skadelidte kan ikke sagsøge forsikreren på grundlag af sit direkte krav mod ham, når der er forløbet to år fra tidspunktet for ulykkestilfældet.

2. Skriftligt påkrav suspenderer forældelsesfristen over for forsikreren indtil det tidspunkt, da denne skriftligt erklærer, at han har afbrudt forhandlingerne. Forældelsesfristen suspenderes ikke ved senere påkrav.

Artikel 9

1. Hver af de kontraherende parter forpligter sig til enten at tilvejebringe en garantifond eller at træffe andre tilsvarende foranstaltninger for at yde skadelidte erstatning for skade, der er forvoldt under sådanne omstændigheder, at erstatningsansvar er opstået, når forsikringspligten ikke er opfyldt eller den ansvarlige person er ukendt eller det drejer sig om en skade, som er undtaget fra forsikringen i henhold til artikel 3, stk. 1, 1. pkt., i de bestemmelser, der er optaget som bilag til konventionen. Betingelserne for ydelse af erstatning og omfanget af retten til erstatning fastsættes af vedkommende kontraherende part.

2. En kontraherende parts statsborgere skal være berettigede til at rejse krav som nævnt i det foregående stykke i enhver anden kontraherende stat på lige fod med dennes statsborgere.

Artikel 9

1. Forsikreren kan ikke over for skadelidte påberåbe sig de rettigheder, som tilkommer ham i henhold til aftalen eller lovbestemmelser, der vedrører denne, til over for den sikrede at tilbageholde eller nedsætte forsikringsydelsen.

2. Forsikringsaftalens ugyldighed eller ophør eller suspension af aftalen eller af garantien i henhold dertil kan af forsikreren kun gøres gældende over for skadelidte med hensyn til ulykkestilfælde, der indtræffer mere end 16 dage efter, at forsikreren gav meddelelse om ugyldigheden, ophøret eller suspensionen. I tilfælde af efterfølgende forsikringer gælder denne bestemmelse kun den seneste forsikrer.

3. Bestemmelserne i de foregående stykker kommer dog ikke til anvendelse i det omfang skaden effektivt er dækket af en anden forsikring.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 i denne artikel skal på ingen måde begrænse forsikrerens ret til at anlægge sag mod forsikringstageren eller en anden sikret person end forsikringstageren.

Artikel 10

1. De kontraherende parter forpligter sig til i deres nationale lovgivning at bestemme, hvilke personer der skal være ansvarlige for, at motorkøretøjet forsikres, og til at træffe alle passende foranstaltninger, om fornødent ledsaget af strafferetlige eller administrative sanktioner, til at håndhæve de forpligtelser, som følger af de bestemmelser, der er optaget som bilag til konventionen.

2. Med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i bilaget til konventionen forpligter de kontraherende parter sig til i deres nationale lovgivning at gennemføre passende bestemmelser om godkendelse eller udløb eller tilbagekaldelse af godkendelse af forsikrere og om fornødent af garantifonden og bureauet såvel som om kontrollen med disses virksomhed.

Artikel 10

Der kan ikke ved aftale mellem enkeltpersoner gøres afvigelse fra de bestemmelser i denne lov, der tilsigter at beskytte skadelidte, medmindre adgang hertil følger af de nævnte bestemmelser.

Bilag II.

Forbehold over for konventionen

Hver af de kontraherende parter kan erklære at ville

1. undtage fra tvungen forsikring motorkøretøjer, der ejes af offentlig- eller privatretlige juridiske personer, som er i stand til at stille tilstrækkelig økonomisk garanti til at kunne være selvforsikrere,

2. tillade sikkerhedsstillelse i stedet for forsikring for så vidt angår nærmere angivne personer, dog forudsat at sådan sikkerhed giver skadelidte en beskyttelse, som svarer til den, der ydes ved forsikring,

3. undtage fra tvungen forsikring forsætlig skade forvoldt af den sikrede,

4. undtage fra tvungen forsikring de tilfælde, som nævnes i artikel 3, stk. 1, 2. pkt., i de bestemmelser, der er optaget som bilag til konventionen,

5. undtage fra tvungen forsikring tilfælde, hvor køretøjet føres uden tilladelse fra ejeren eller besidderen eller i strid med deres anvisninger, dog forudsat at skadelidte i sådanne tilfælde har en garanti for erstatning, i det mindste for personskade,

6. undtage fra tvungen forsikring godtgørelse for svie og smerte,

7. udelukke dækning i henhold til forsikringen, når sikrede er en jurisk person eller et handelsselskab, som ikke er en juridisk person, til sikredes legale repræsentanter og disses ægtefæller og, under de betingelser, som er angivet i artikel 4, stk. 1 (c), i de bestemmelser, der er optaget som bilag til konventionen, til medlemmer af sådanne repræsentanters familier,

8. udelukke fra dækning i henhold til forsikringen af et motorkøretøj enhver, som med sit samtykke befordres i det pågældende køretøj, skønt han ved eller burde vide, at køretøjet er frataget den retmæssige besidder ved en ulovlig handling, eller at det bruges under udførelsen af en forbrydelse,

9. undtage fra tvungen forsikring skade på passagerer i det køretøj, der var årsag til skaden, hvis de blev befordret gratis eller som en tjeneste,

10. undtage fra tvungen forsikring motorkøretøjer, medens de føres på privat område, hvortil visse personer har adgangsret, samt motorkøretøjer, når de andetsteds end på offentlig vej tager del i motorvæddeløb eller -konkurrencer, hvad enten disse gælder hastighed, pålidelighed eller dygtighed,

11. fravige udelukkende i forholdet mellem dens egne statsborgere reglerne i artikel 5 i de bestemmelser, der er optaget som bilag til konventionen, med hensyn til tingsskade, der andrager småbeløb,

12. overlade til sine domstole at bestemme, hvorvidt i tilfælde af skade forvoldt på dens territorium artikel 6 i de bestemmelser, der er optaget som bilag til konventionen, skal komme til anvendelse, således at der om fornødent gives domstolene retningslinier for afgørelsen heraf,

13. fravige reglerne i artikel 6, stk. 2, i de bestemmelser, der er optaget som bilag til konventionen, for at tilvejebringe en alternativ metode til fordeling af forsikringssummen,

14. fravige reglerne i artikel 8, stk. 2, i de bestemmelser, der er optaget som bilag til konventionen,

15. fravige reglerne i artikel 9 i de bestemmelser, der er optaget som bilag til konventionen, når skadelidte i de tilfælde, som er nævnt i denne artikel, har garanti for at få erstatning for person- og tingsskade; det erstatningsbeløb, som skadelidte kan have krav på, skal i tilfælde af personskade dog være det samme, som hvis der havde foreligget en forsikring; med hensyn til tingsskade kan erstatningsbeløbet fastsættes på anden måde,

16. fravige reglerne i artikel 9, stk. 2, i de bestemmelser, der er optaget som bilag til konventionen, med hensyn til køretøjer, der normalt befinder sig uden for dens territorium.

Undertegnelsesprotokol

Ved undertegnelsen af den europæiske konvention om tvungen forsikring mod erstatningsansvar for motorkøretøjer er de undertegnede regeringer enige om, at udtrykket »motorkøretøjer« som anvendt i artikel 1, stk. 1, i de bestemmelser, der er optaget som bilag til konventionen, må forstås som omfattende alle mekanisk fremdrevne køretøjer, der er beregnet til at køre på jorden, selv om de er forbundet med elektriske ledninger - dog ikke køretøjer, der kører på skinner - samt tillige cykler, der er udstyret md hjælpemotor.

(Samme underskrifter som på konventionen)

Konventionen undertegnedes på Danmarks vegne den 24. juni 1969, og Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos Europarådets generalsekretær samme dag. I forbindelse med ratifikationen blev der afgivet en erklæring om, at Danmark i henhold til artikel 3 vil gøre brug af de i bilag II omhandlede forbehold under pkt. 10 (1. del), 14 og 16, samt at konventionens bestemmelser indtil videre ikke finder anvendelse på Grønland og Færøerne.

Efter at det i konventionens artikel 15, stk. 2, foreskrevne vilkår var blevet opfyldt, trådte konventionen i kraft den 22. september 1969 for Danmark, Grækenland, Norge og Forbundsrepublikken Tyskland.

Sverige har den 26. juni 1969 ratificeret konventionen med forbehold som nævnt i artikel 2 samt i bilag II under pkt. 8, 10, 14 og 16. Konventionen trådte i kraft for Sverige den 24. september 1969.

Udenrigsministeriet, den 29. december 1969.

Poul Hartling.

Artikel 11

1. Hver kontraherende part træffer om fornødent bestemmelse om, hvilken myndighed eller person den meddelelse, som nævnes i artikel 9 i de bestemmelser, der er optaget som bilag til konventionen, skal tilgå.

2. Hver kontraherende part bestemmer, hvilken virkning forsikringsaftalen skal have i tilfælde af ejerskifte med hensyn til det forsikrede køretøj.

Artikel 12

Bortset fra nødstilfælde kan en kontraherende part ikke opsige denne konvention tidligere end to år efter den dato, da konventionen trådte i kraft for den pågældende parts vedkommende. Opsigelse skal ske ved skriftlig meddelelse til Europarådets generalsekretær, som skal underrette de andre kontraherende parter derom; den får virkning tre måneder efter den dato, da generalsekretæren modtog meddelelsen.

Artikel 13

1. Dersom en af de kontraherende parter, efter konventionen er trådt i kraft for den pågældende part, finder det nødvendigt at tage et forbehold, der enten ikke er omhandlet i bilag II til denne konvention, eller som er optaget i dette bilag, men som den pågældende part enten ikke tidligere har taget eller senere har tilbagekaldt, skal den underrette Europarådets generalsekretær om det nøjagtigee indhold af sit forslag, om hvilken generalsekretæren da skal give de andre kontraherende parter meddelelse.

2. Hvis de kontraherende parter inden seks måneder efter generalsekretærens meddelelse skriftligt tilkendegiver deres tilslutning til forslaget, kan den kontraherende part, der har fremsat forslaget, ændre sin lovgivning i overensstemmelse dermed. Generalsekretæren skal bringe de meddelelser, der tilsendes ham i henhold til dette stykke, til de kontraherende parters kundskab.

Artikel 14

Denne konvention finder ikke anvendelse på de kontraherende parters oversøiske territorier.

Artikel 15

1. Denne konvention står åben for undertegnelse af Europarådets medlemmer. Den skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

2. Denne konvention træder i kraft 90 dage efter datoen for deponeringen af det fjerde ratifikationsinstrument.

3. For enhver signatarstat, der ratificerer senere, træder konventionen i kraft 90 dage efter datoen for deponeringen af dens ratifikationsinstrument.

4. Generalsekretæren skal underrette alle rådets medlemmer og de tiltrædende stater om signatarstaternes navne, om konventionens ikrafttræden, om navnene på de kontraherende parter, der har ratificeret den, og om senere deponering af ethvert ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 16

Efter denne konventions ikrafttræden kan Europarådets ministerudvalg opfordre enhver stat, der ikke er medlem af rådet, til at tiltræde den. Enhver stat, der modtager en sådan opfordring, kan tiltræde ved at deponere sit tiltrædelsesinstrument hos rådets generalsekretær, som skal underrette alle de kontraherende parter og Europarådets øvrige medlemmer om en sådan deponering. Konventionen træder i kraft for så vidt angår enhver stat, der tiltræder den, 90 dage efter datoen for deponeringen af dens tiltrædelsesinstrument.

Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede underskrevet denne konvention.

Udfærdiget i Strasbourg den 20. april 1959 på engelsk og fransk, idet begge tekster har samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal deponeres i Europarådets arkiv, og hvoraf generalsekretæren skal sende bekræftende kopier til hver af signatarstaterne.

For Nederlandenes regering

For Norges regering

Hans Engen

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering

For Sveriges regering

Leif Belfrage

For Tyrkiets regering

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

von Merkatz

For Østrigs regering

Leopold Figl

Bilag I.

Bestemmelser optaget som tillæg til konventionen

Europæisk konvention af 20. april 1959 om tvungen forsikring mod erstatningsansvar for motorkøretøjer.

Ved kgl. resolution af 16. juni 1969 har Danmark ratificeret den i Strasbourg den 20. april 1959 undertegnede europæiske konvention om tvungen forsikring mod erstatningsansvar for motorkøretøjer med dertil hørende undertegnelsesprotokol af samme dato.

Konventionen og protokollen har følgende ordlyd

Oversættelse

EUROPÆISK KONVENTION

om tvungen forsikring mod erstatningsansvar for motorkøretøjer

Undertegnede regeringer, der er medlemmer af Europarådet, er

i betragtning af, at Europarådets formål er at tilvejebringe større enhed mellem dets medlemmer blandt andet for at lette deres økonomiske og sociale fremskridt ved afslutning af overenskomster og ved fælles optræden i økonomiske, sociale, kulturelle, videnskabelige, juridiske og administrative anliggender,

i betragtning af, at det må anses for nødvendigt ved indførelse af en tvungen forsikringsordning at beskytte ofrene for motorcykelulykker, der indtræffer på deres teritorier,

i betragtning af, at det vil være vanskeligt at sikre en fuldstændig ensartet lovgivning på dette område, og at det vil være tilstrækkeligt at standardisere de væsentlige grundregler i Europarådets medlemslande, således at hver stat på sit territorium frit kan anvende regler, der yder skadelidte større beskyttelse,

i betragtning af, at det desuden må anses for nødvendigt at fremme oprettelsen og driften af internationale forsikringsbureauer og garantifonds eller at træffe tilsvarende foranstaltninger,

blevet enige om følgende

Ingen