Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af giftgasprotokollen af 1925.
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af giftgasprotokollen af 1925.
Ifølge meddelelser fra den franske regering har nedennævnte lande med virkning fra den ud for hvert land anførte dato tiltrådt den i Geneve den 17. juni 1925 undertegnede protokol, der forbyder til krigsbrug at anvende kvælende, giftige eller lignende gasarter samt bakteriologiske krigsmidler, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 197 af 21. juni 1930 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 57 af 11. juni 1968, Lovtidende C
Nigeria (med følgende forbehold: »Protokollen forpligter kun Nigeria over for stater, som effektivt er bundet af denne, og ophører med at forpligte Nigeria over for stater, hvis egne eller hvis allieredes væbnede styrker ikke overholder de forbud, som udgør genstanden for denne protokol.«) 15. oktober 1968 Den mongolske Folkerepublik (med følgende forbehold: »I tilfælde af, at en hvilken som helst stat krænker dette forbud over for Den mongolske Folkerepublik eller dens allierede, vil Den mongolske Folkerepubliks regering ikke betragte sig som bundet af protokollens forpligtelser for så vidt angår denne stat.«) 6. december 1968 Syrien (med følgende forbehold: »Den arabiske Republik Syriens tiltrædelse af denne protokol og dens regerings notifikation indebærer ikke i noget tilfælde en anerkendelse af Israel og vil ikke kunne føre til, at der oprettes forbindelser med denne stat vedrørende de bestemmelser, der er omhandlet i denne protokol.«) 17. december 1968 Israel (med følgende forbehold: »Protokollen forpligter kun Israel over for stater, som har undertegnet og ratificeret eller tiltrådt denne. Protokollen ophører ipsofacto med at være bindende for den isralske stat over for enhver fjendtlig stat, hvis væbnede styrker, eller regulære eller irregulære styrker eller grupper eller personer, der opererer fra dens territorium, eller hvis allieredes væbnede styrker ikke respekterer de forbud, som udgør genstanden for denne«) 10. februar 1969 Libanon 15. april 1969 Nepal 7. maj 1969 Argentina 8. maj 1969.
Udenrigsministeriet, den 20. november 1969.
F.M.
Paul Fischer.
Ingen