Bekendtgørelse af europæisk overenskomst af 25. oktober 1967 om undervisning og uddannelse af sygeplejersker. (* 1)
Table of Provisions (22)
Statutory Text (22 Articles)
Artikel 1
1. Enhver kontraherende part skal anvende eller, hvis uddannelse af sygeplejersker ikke henhører under dens direkte kontrol, anbefale rette myndighed at anvende de bestemmelser om undervisning og uddannelse af sygeplejersker, der indeholdes i tillæg I til denne overenskomst.
2. I denne overenskomst anvendes betegnelsen sygeplejersker udelukkende for sygeplejersker - mandlige eller kvindelige - med en almen sygeplejerskeuddannelse. Sygeplejersker, der har gennemgået uddannelse alene i sundhedspleje, børnesygepleje, fødselshjælp eller sindssygepleje er ikke omfattet af overenskomsten.
Artikel 2
Enhver kontraherende part skal tilstille Europarådets generalsekretær en fortegnelse over de myndigheder eller andre organer, der er beføjede til at bekræfte, at den enkelte sygeplejerske på tilfredsstillende måde har gennemgået undervisning og uddannelse, der mindst svarer til kravene i tillæg I til denne overenskomst.
KAPITEL III
Uddannelsesprogrammets varighed og indhold
Grunduddannelsen for sygeplejersker skal omfatte mindst 4600 timer. Mindst halvdelen af den samlede uddannelsesperiode skal anvendes til klinisk undervisning (praktik) (se under B). Antallet af timer i teoretisk og anden planlagt undervisning (se under A) må dog ikke udgøre mindre end en tredjedel af den samlede uddannelsestid.
A. Teoretisk og anden planlagt undervisning
Undervisningen skal omfatte alle aspekter af sygepleje såvel som sygdomsforebyggelse, sundhedsvejledning, revalidering, lægemidlers virkning og indgivelse samt ernærings- og diætproblemer; desuden førstehjælp, genoplivning samt teoretisk viden om blodtransfusion.
Teoretisk og klinisk undervisning skal(under hele uddannelsen) koordineres og udgøre en helhed.
De fag, som studieplanen skal indeholde, kan inddeles i to hovedgrupper
1. Sygepleje
- Orientering om faget og dets etik
- Almene principper vedrørende sundhed og sygepleje
- Almene principper vedrørende sygepleje for så vidt angår
- almen intern medicin og medicinske specialer - almen kirurgi og kirurgiske specialer - børnesygepleje og pædiatri - barselpleje og obstetrik - mentalhygiejne og psykiatri - pleje af gamle og geriatri.
2. Grundfag
- Anatomi og fysiologi
- Almindelig patologi
- Bakteriologi, virologi, parasitologi
- Biofysik og biokemi
- Hygiejne
- sygdomsforebyggelse - sundhedsundervisning og -vejledning. Sociale fag: - sociologi - psykologi - principper for administration - undervisningsprincipper - social- og sundhedslovgivning - sygeplejens juridiske aspekter.
B. Klinisk undervisning (praktik)
Undervisning i praktik skal omfatte alle sider af en sygeplejerskes arbejde, indbefattet sygdomsforebyggelse, sundhedsvejledning førstehjælp, genoplivning og blodtransfusion.
Den skal omfatte
- Almen intern medicin og medicinske specialer
- Almen kirurgi og kirurgiske specialer
- Børnesygepleje og pædiatri
- Barselspleje og obstetrik
- Mentalhygiejne og psykiatri (om muligt på specialafdeling)
- Pleje af gamle og geriatri.
Ved udvælgelsen af disse områder skal der tages hensyn til følgende forhold
1. Den erfaring, som erhverves, skal have uddannelsesmæssig værdi. Det er derfor nødvendigt, at der forefindes
- tiltrækkeligt, uddannet personale for at sikre en tilfredsstillende sygepleje;
- fyldestgørende lokaler, udstyr og forsyninger til udførelse af patientplejen.
2. På alle afdelinger, hvor sygeplejeelever placeres under klinisk uddannelse, skal der til enhver tid være mindst en fuldt uddannet sygeplejerske til at varetage tilsynet og vejledningen og tilstrækkeligt yderligere personale til at sikre, at eleven ikke beskæftiges med arbejde, der ikke er af uddannelsesmæssig værdi.
3. Fuldt uddannede sygeplejersker på afdelinger, der er godkendt som uddannelsesafdelinger i praktik, skal deltage i tilsynet med og undervisningen af eleverne, der arbejder under lærerstabens ansvar.
KAPITEL II
Uddannelseskrav, der skal opfyldes af elever ved optagelse på
sygeplejeskoler
Ansøgere, der ønsker optagelse på en sygeplejeskole, skal normalt have nået et kulturelt og intellektuelt niveau svarende mindst til 10 års almindelig skoleuddannelse. De må derfor enten være i besiddelse af et officielt uddannelsesbevis, som tilkendegiver, at en sådan uddannelse er gennemgået, eller bestå en offentlig anerkendt adgangsprøve, som stillet tilsvarende krav.
KAPITEL IV
Krav til sygeplejeskolernes organisation
For at sikre at de foreslåede planer for sygeplejerskeuddannelsen kan gennemføres på tilfredsstillende måde, må skolens organisation og drift opfylde følgende krav
A. Sygeplejeskolens administration
Skolens administration skal forestås af en læge eller en sygeplejerske med kvalifikationer i undervisning og administration.
B. Lærerkollegiet
Undervisningen skal gives af kvalificerede lærere: Læger, sygeplejersker og specialister fra forskellige fagområder. Enhver skole bør blandt lærerkræfterne have mindst een fuldt uddannet sygeplejerske, som har gennemgået uddannelse af mindst et års varighed, der har kvalificeret hende til at undervise i sygepleje.
C. Skolens økonomi
De til rådighed værende beløb til dækning af udgifter, der alene kan henføres til sygeplejerskeuddannelsen, f.eks. vederlag til lærere og udgifter til undervisningsmateriel, bør være klart udskilt.
KAPITEL I
Definition af den uddannede sygeplejerskes funktioner
1. Den uddannede sygeplejerske udøver i overensstemmelse med den til enhver tid gældende nationale lovgivning følgende væsentlige funktioner
(a) giver fornøden, kvalificeret sygepleje til personer, afpasset efter patientens fysiske, psykiske og sjælelige behov, uanset om plejen ydes på helbredsinstitutioner, i hjemmet, på skoler eller arbejdspladser,
(b) observerer fysiske og psykiske situationer og tilstande som er af afgørende betydning for sundheden og videregiver disse observationer til andre deltagere i sygdomsbekæmpelsen,
(c) underviser og vejleder de hjælpepersonalegrupper, som er nødvendige for at kunne imødekomme sygeplejebehovet inden for sundhedsvæsenet.
(2) Dette indebærer også en vurdering af den enkelte patients plejebehov og udvælgelse af plejepersonale i overensstemmelse med patientens behov til enhver tid.
KAPITEL V
Bevis for gennemført uddannelse
A. For hver elev skal der føres en uddannelsesprotokol, hvis ægthed rette myndighed indestår for, og som indeholder
- oplysninger om fag og kliniske områder, som uddannelsen har omfattet
- resultater af prøver og eksaminer
- en helhedsbedømmelse af elevens personlige og faglige kvalifikationer, som de er kommet til udtryk under uddannelsen.
B. Den afslutende eksamen skal omfatte skriftlige, praktiske og mundtlige prøver, og et bevis for, at den er bestået, bør udstedes.
TILLÆG II
Enhver kontraherende part kan afgive erklæring om, at den forbeholder sig ret til
(1) at fravige de i kapitel II i tillæg I indeholdte bestemmelser derved, at eleverne kun skal have nået et kulturelt og intellektuelt niveau, svarende til otte års almindelig skoleuddannelse,
(2) at fravige de i kapitel II i tillæg I indeholdte bestemmelser derved, at der ikke stilles krav om, at en ansøger, der ønsker optagelse, skal være i besiddelse af et uddannelsesbevis;
(3) at fravige de i kapitel III i tillæg I indeholdte bestemmelser derved, at timetallet for den teoretiske og anden planlagte undervisning fastsættes anderledes end der anført;
(4) at fravige de i kapitel III i tillæg I indeholdte bestemmelser.
(i) ved at lade barselspleje, mentalhygiejne og psykiatri samt geriatri og geriatrisk sygepleje være valgfri både med hensyn til teoretisk undervisning og klinisk uddannelse, eller
(ii) ved at bestemme, at den kliniske undervisning ikke skal omfatte mentalhygiejne og psykiatri.
REKOMMANDATIONER
I. Minimumsalder som betingelse for adgang til sygeplejeskoler Der bør ikke opstilles faste regler om en minimumsalder som betingelse for adgang til en sygeplejeskole. I lande, hvor almindelig skoleuddannelse udgør en del af undervisningen, kan minimumsalderen være betydelig lavere end i lande, hvor sådan skoleuddannelse kræves som forudsætning for optagelse. Modenhedsgraden afhænger endvidere af sociale og klimatiske forhold.
I almindelighed bør elever ikke komme i kontakt med patienter og med sygehussituationen før 17-19 års alderen, alt afhængigt af, hvilket land er er tale om.
II. Uddannelseskrav til elever, der søger optagelse på sygeplejeskoler (jfr. overenskomstens tillæg I, kapitel II)
Ti års almindelig skoleuddannelse er ikke obligatorisk, hvis den uddannelse, som er opnået på kortere tid, er på tilsvarende kulturelt og intellektuelt niveau.
III. Uddannelsesprogrammets varighed og indhold (jfr. overenskomstens tillæg I, kapitel III, stk. 1)
Hvis det samlede timetal overstiger 4600 timer, er det kun påkrævet at overholde fagfordelingen inden for minimumstimetallet,
IV. Praktik (jfr. overenskomstens tillæg I, kapitel III, B)
(a) Områderne for praktik bør foreslås af skolens leder og godkendes af hvert lands kompetente myndigheder.
(b) Den kliniske undervisning bør tilrettelægges af skolens leder og foregå under tilsyn og vejledning af skolens lærere.
(c) Bestemmelsen i stk. 2, der kræver tilstedeværelsen af tilstrækkeligt yderligere personale til at sikre, at eleverne ikke udfører arbejde, som ikke er af uddannelsesmæssig værdi for dem', har til formål at garantere, at eleverne ikke beskæftiges med arbejde, som ikke hører til deres uddannelsesområde, og som burde varetages af andet personale.
(d) De i stk. 3 omhandlede sygeplejersker skal så vidt muligt have gennemgået uddannelse i undervisning og administration.
(e) Følgende forhold bør også tages i betragtning
- antallet af patienter på den enkelte afdeling,
- variationer i patienternes sygdomsbillede,
- effektiviteten for så vidt angår afdelingens administration,
- eksisterende personaleuddannelsesprogrammer for afdelingens sygeplejepersonale,
- det maksimalt ønskelige antal elever på den enkelte afdeling,
- de anvendte undervisningsmetoder.
V. Krav til sygeplejeskolens organisation (jfr. overenskomstens tillæg I, kapitel IV)
(a) Sygeplejeskolens ledelse
Sygeplejeskolens ledelse bør normalt bistås og vejledes af et råd bestående af sygeplejersker med uddannelse i undervisning og af repræsentanter for andre fag såsom lægevidenskab, almindelig skoleuddannelse, administration og de sociale fag.
(b) Lærerkollegiet
Der bør være lærere, der er ansvarlige for koordinering af den teoretiske og den kliniske undervisning. Lærerne bør være sygeplejersker, der er uddannet til at give undervisning i teori og praktik og til at føre tilsyn med den praktiske uddannelse. De bør medvirke ved elevernes uddannelse og kliniske undervisning. Antallet af lærere bør afpasses efter antallet af elever, således at der sikres behørig uddannelse og behørigt tilsyn. Det foreslås at anvende forholdet 1 lærer for hver 15 elever.
(c) Sygeplejeskolens indretning
Der bør være tilstrækkelig plads beregnet i forhold til skolens elevantal. Der bør være følgende lokaler: Klasseværelser og demonstrationsstuer, mindre rum til gruppe arbejde, bibliotek og laboratorium. Der bør være kontorlokaler, svarende til antallet af heltidsbeskæftigede lærere og administrationspersonale.
(d) Undervisningsudstyr
Der bør forefindes udstyr i tilstrækkeligt omfang til at muliggøre udstrakt anvendelse af moderne undervisningsmetoder. Særlig vægt bør lægges på anvendelse af audio-visuelle hjælpemidler.
VI. Dokumenter, som skal fremskaffes af sygeplejersken
A. Et bevis (diplom eller andet dokument) bekræftet af regeringen eller den dertil autoriserede myndighed i det land, hvori beviset er udstedt.
B. En udskrift af skolens protokol
Denne udskrift bør omfatte
- sygeplejerskens civilstand,
- fag og kliniske områder, som uddannelsen har omfattet,
- opnåede resultater.
C. Sprogattest.
Overenskomsten trådte i medfør af artikel 5, stk. 1 i kraft mellem Danmark, Malta og Storbritannien den 7. august 1969.
Ved deponeringen af ratifikationsinstrumenterne har Malta og Storbritannien i medfør af overenskomstens artikel 7, stk. 1 taget forbehold med hensyn til det for undervisningen fastsatte timetal, jfr. tillæg II, punkt 3 samt med hensyn til uddannelsesprogrammets indhold, jfr. tillæg II, punkt 4 (1).
Udenrigsministeriet, den 11. september 1969.
Poul Hartling.
Artikel 3
1. Når denne overenskomst er trådt i kraft i overensstemmelse med artikel 4, skal de kontraherende parters repræsentanter i Europarådets ministerudvalg være ansvarlige for den nærmere udformning af bestemmelserne i tillæg I til denne overenskomst i overensstemmelse med den løbende udvikling inden for området.
2. Enhver ændring eller tilføjelse til bestemmelserne i tillæg I, som enstemmigt vedtages af det i foregående stk. 1 nævnte ministerudvalg, skal af Europarådets generalsekretær tilstilles de kontraherende parter og skal træde i kraft tre måneder efter den dag, på hvilken de kontraherende parter har underrettet generalsekretæren om deres tiltræden af ændringen eller tilføjelsen.
Artikel 4
1. Denne overenskomst er åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater, som kan tiltræde den enten ved
(a) undertegnelse uden forbehold af ratifikation eller godkendelse eller
(b) undertegnelse med forbehold af ratifikation eller godkendelse, efterfulgt af ratifikation eller godkendelse.
2. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.
Artikel 5
1. Denne overenskomst træder i kraft tre måneder efter den dag, på hvilken tre af Rådets medlemsstater i overensstemmelse med artikel 4 er blevet deltagere i den.
2. For enhver medlemsstat, der senere undertegner overenskomsten uden forbehold af ratifikation eller godkendelse, eller som ratificerer eller godkender den, træder overenskomsten i kraft tre måneder efter datoen for undertegnelsen eller efter den dag, på hvilken ratifikations- eller godkendelsesinstrumentet er deponeret.
Artikel 6
1. Efter at denne overenskomst er trådt i kraft, kan Europarådets ministerudvalg opfordre stater, som ikke er medlemmer af Europarådet, til at tiltræde den.
2. Sådan tiltræden sker ved, at et tiltrædelsesinstrument deponeres hos Europarådets generalsekretær og får virkning tre måneder efter dagen for denne deponering.
Artikel 7
1. Enhver kontraherende part kan, ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, erklære, at den tager et eller flere af de forbehold, der er indeholdt i overenskomstens tillæg II.
2. Enhver kontraherende part kan helt eller delvis tilbagekalde et forbehold taget i overensstemmelse med stk. 1 ved til Europarådets generalsekretær at afgive en erklærering herom, som træder i kraft fra den dag, den modtages.
Artikel 8
Tillæggene udgør en fast bestanddel af overenskomsten.
Artikel 9
1. Enhver kontraherende part kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument erklære, på hvilket landområde eller hvilke landområder overenskomsten skal finde anvendelse.
2. Enhver kontraherende part kan ved deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument eller på et hvilket som helst senere tidspunkt i en erklæring til Europarådets generalsekretær udvide denne overenskomst til at omfatte andet eller andre i erklæringen angivne landområder, for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig, eller på hvis vegne den er bemyndiget til at indgå forpligtelser.
3. Enhver erklæring afgivet i overensstemmelse med stk. 2 kan for hvert enkelt i erklæringen omhandlet landområde tilbagekaldes i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er fastsat i denne overenskomsts artikel 10.
Artikel 10
1. Denne overenskomst forbliver i kraft på ubestemt tid.
2. Enhver kontraherende part kan for sit vedkommende opsige denne overenskomst ved en meddelelse til Europarådets generalsekretær.
3. Sådan opsigelse træder i kraft seks måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af meddelelse herom.
Artikel 11
Europarådets generalsekretær skal underrette medlemsstaterne og enhver anden stat, som har tiltrådt overenskomsten, om
(a) enhver undertegnelse uden forbehold af ratifikation eller godkendelse;
(b) enhver undertegnelse md forbehold af ratifikation eller godkendelse;
(c) deponering af ethvert ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument;
(d) enhver ikrafttrædelsesdato for de i artikel 3(2) nævnte ændringer og tilføjelser;
(e) enhver ikrafttrædelsesdato for denne overenskomst i overensstemmelse med artikel 5;
(f) enhver underretning, der er modtaget i overensstemmelse med de i artikel 2 indeholdte bestemmelser;
(g) enhver meddelelse modtaget i overensstemmelse med de i artikel 7 indeholdte bestemmelser;
(h) enhver erklæring modtaget i overensstemmelse med de i artikel 9 indeholdte bestemmelser;
(i) enhver underretning modtaget i overensstemmelse med de i artikel 10 indeholdte bestemmelser og datoen for opsigelsens ikrafttræden.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt befuldmægtigede dertil, undertegnet denne overenskomst.
Udfærdiget i Strasbourg, den 25. oktober 1967, på engelsk og fransk,
begge tekster af samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal
deponeres i Europarådets arkiver Europarådets generalsekretær skal fremsende bekræftede genparter til hver af de stater, der undertegner eller tiltræder overenskomsten.
For Kongeriget Belgiens regering
For Republikken Cyperns regering
For Kongeriget Danmarks regering
M. Warberg
For Den franske Republiks regering
For Kongeriget Grækenlands regering
B. Vitsaxis
For Irlands regering
For Den islandske Republiks regering
For Den italienske Republiks regering
For Storhertugdømmet Luxembourgs regering
For Maltas regering
Med forbehold af ratifikation eller godkendelse
For Kongeriget Nederlandenes regering
For Kongeriget Norges regering
For Den schweiziske Forbundsstats regering
For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering
For Kongeriget Sveriges regering
For Den tyrkiske Republiks regering
For Forbundsrepublikken Tysklands regering
Med forbehold af ratifikation eller godkendelse
Heinrich Northe
For Republikken Østrigs regering
TILLÆG I
Minimumskrav til undervisning og uddannelse af sygeplejersker
KAPITEL I Definition af den uddannede sygeplejerskes funktioner
KAPITEL II Uddannelseskrav, der skal opfyldes af elever ved optagelse på
KAPITEL III Uddannelsesprogrammets varighed og indhold
KAPITEL IV Krav til sygeplejeskolernes organisation
KAPITEL V Bevis for gennemført uddannelse
Bekendtgørelse af europæisk overenskomst af 25. oktober 1967 om undervisning og uddannelse af sygeplejersker. (* 1)
I henhold til kgl. resolution har Danmarks faste repræsentant ved Europarådet uden ratifikationsforbehold den 25. oktober 1967 undertegnet den i Strasbourg samme dato udfærdigede overenskomst om undervisning og uddannelse af sygeplejersker.
Overenskomsten har følgende ordlyd
EUROPÆISK OVERENSKOMST
om undervisning og uddannelse af sygeplejersker
Undertegnede stater, der er medlemmer af Europarådet, er i betragtning af, at Europarådets mål er at tilvejebringe en fastere enhed mellem dets medlemmer, bl.a. for at lette deres sociale fremskridt og at fremme deres befolkninger sociale trivsel ved egnede midler;
under hensyn til de konventioner, der til fremme af dette formål allerede er afsluttet inden for Rådets rammer, særlig den europæiske socialpagt, underskrevet den 18. oktober 1961, og den europæiske konvention om etableringsret, underskrevet den 13. december 1955;
i forvisning om, at indgåelsen af en regional aftale om harmonisering af bestemmelserne om undervisning og uddannelse af sygeplejersker vil fremme sociale fremskridt og sikre den standard for sygeplejerskers virke, som må kræves, for at de kan udøve deres virksomhed i andre medlemslande på lige fod med disse landes statsborgere;
i betragtning af det nødvendige i at fastsætte minimumskrav,
blevet enige om følgende