Bekendtgørelse af international konvention om lastelinier, 1966.(* 2)

Artikel 1.

Almindelige konventionsforpligtelser.

(1) De kontraherende regeringer forpligter sig til at sætte nærværende konvention bestemmelser og de dertil knyttede tillæg som udgør en integrerende del af nærværende konvention, i kraft. Enhver henvisning til nærværende konvention udgør samtidig en henvisning til tillæggene.

(2) De kontraherende regeringer skal træffe alle foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at gennemføre nærværende konvention.

Artikel 2.

Definitioner.

Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, betyder i nærværende konvention

(1) »Reglementer«, de til nærværende konvention knyttede reglementer.

(2) »Administration«, regeringen i den stat, hvor skibet er hjemmehørende.

(3) »Godkendt«, godkendt af administrationen.

(4) »International rejse«, en rejse fra et land, på hvilket nærværende konvention finder anvendelse, til en havn uden for dette land eller omvendt. Ethvert territorium, for hvis internationale forhold en kontraherende regering er ansvarlig, eller for hvilket De forenede Nationer er den administrerende myndighed, betragtes som et særskilt land.

(5) Et »fiskeskib«, et skib, der anvendes til fangst af fisk, hvaler, sæler, hvalrosser eller andre af havets levende rigdomskilder.

(6) »Nyt skib«, et skib, hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium, på eller efter datoen for nærværende konventions ikrafttræden for de enkelte kontraherende regeringer.

(7) »Eksisterende skib«, et skib, der ikke er et nyt skib.

(8) »Længde«, 96 pct.af den totale længde målt på en vandlinie, som ligger 85 pct.af den mindste dybde (moulded) over kølens overkant, eller længden fra forstævnens forkant til rorstammens midte på nævnte vandlinie, såfremt denne længde er større. I skibe konstrueret med styrlastighed skal den vandlinie, på hvilken længden måles, være parallel med konstruktionsvandlinien.

KAPITEL II.

BETINGELSER FOR TILDELING AF FRIBORD.

Reglement 10.

Oplysninger, som skal meddeles føreren.

(1) Føreren af ethvert nyt skib skal forsynes med tilstrækkelige oplysninger i godkendt form, således at han derved sættes i stand til at laste og ballaste sit skib på en sådan måde, at det ikke udsættes for uantagelige styrkemæssige påvirkninger. Hvor administrationen finder opfyldelsen af dette krav unødvendigt under hensyn til skibets type, konstruktion eller længde, kan den meddele fritagelse herfor.

(2) Føreren af ethvert nyt skib, som ikke allerede er forsynet med stabilitetsoplysninger i henhold til en gældende international konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, skal forsynes med tilstrækkelige oplysninger i godkendt form for at give ham vejledning med hensyn til skibets stabilitet under de forskellige forhold, hvorunder skibet anvendes: en genpart skal fremsendes til administrationen.

Reglement 11.

Endeskodder i overbygninger.

Udsatte endeskodder i lukkede overbygninger skal være af forsvarlig konstruktion og skal være til administrationens tilfredshed.

Reglement 12.

Døre.

(1) Alle adgangsåbninger i endeskodderne i lukkede overbygninger skal være forsynet med døre af stål eller andet tilsvarendemateriale. Dørene skal være permanent og solidt fastgjort til skoddet og således afstivet, støttet og anbragt, at hele konstruktionen har samme styrke som det ubrudte skod og er vejrtæt i lukket tilstand. Midlerne til at lukke disse døre vejrtæt skal bestå af pakninger og tilspændingsordninger eller andre tilsvarende midler og skal være permanent fastgjort til skoddet eller til dørene. Dørene skal være således indrettet, at de kan betjenes fra begge sider af skoddet.

(2) Bortset fra hvad der i øvrigt måtte være fastsat i nærværende reglementer, skal tærsklerne til adgangsåbninger i endeskodderne i lukkede overbygninger have en højde af mindst 380 mm (15 inches) over dækket.

Reglement 13.

Beliggenhed af luger, døråbninger og ventilatorer.

I nærværende reglementer er nedennævnte to positioner for luger, døråbninger og ventilatorer defineret på følgende måde

Position 1 - På udsatte fribordsdæk og løftede agterdæk og på udsatte overbygningsdæk beliggende foran for et punkt, der ligger en fjerdedel af skibets længde fra den forreste perpendikulær.

Position 2 - På udsatte overbygningsdæk beliggende agten for en fjerdedel af skibets længde fra den forreste perpendikulær.

Reglement 14.

Lastluger og andre luger.

(1) Konstruktionen og midlerne til at sikre vejrtætheden af lastluger og andre luger i positionerne 1 og 2 skal mindst svare til kravene i nærværende tillægs reglementer 15 og 16.

(2) Lugekarme og lugedæksler til udsatte luger på dæk over overbygningsdækket skal opfylde administrationens forskrifter.

Reglement 15.

Luger, der lukkes med aftagelige dæksler og sikres vejrtæt med presenninger og skalke-anordninger.

Lugekarme.

(1) Karme til luger, der lukkes med aftagelige dæksler og sikres vejrtæt med presenninger og skalkeanordninger, skal være af forsvarlig konstruktion, og deres højde over dækket skal være mindst

600 mm (231/2 inches), hvis lugen er i position 1.

450 mm (171/2 inches), hvis lugen er i position 2.

Lugedæksler.

(2) Bredden af hver bæreflade for lugedæksler skal være mindst 65 mm (21/2 inches).

(3) Hvis dækslerne er af træ, skal tykkelsen i færdig tilstand være mindst 60 mm (23/8 inches) for en spændvidde af højst 1,5 m (4,9 feet).

(4) Hvis dækslerne er af blødt stål, skal styrken beregnes med tænkte belastninger på mindst 1,75 tons/kvadratmeter (358 Ibs/sq.ft.) på luger i position 1 og mindst 1,30 tons/kvadratmeter (266 Ibs/sq.ft.) på luger i position 2, og produktet af den således beregnede maksimumsspænding og faktoren 4,25 må ikke overstige materialets minimumsbrudstyrke. Dækslerne skal være således konstrueret, at nedbøjningen ikke overstiger 0,0028 gange spændvidden ved nævnte belastninger.

(5) Den tænkte belastning af luger i position 1 kan reduceres til 1 ton/kvadratmeter (205 Ibs/sq.ft.) for skibe, hvis længde er 24 m (79 feet), og skal være mindst 1,75 tons/kvadratmeter (358 Ibs/sq.ft.) for skibe, hvis længde er 100 m (328 feet).De tilsvarende belastninger af luger i position 2 kan formindskes til henholdsvis 0,75 tons/kvadratmeter (154 Ibs/sq.ft.) og 1,30 tons/kvadratmeter (266 Ibs/sq.ft.).Værdier for mellemliggende længder fås ved interpolation.

Aftagelige skærstokke.

(6) Såfremt aftagelige skærstokke til understøtning af lugedæksler er af blødt stål skal styrken beregnes med tænkte belastninger på mindst 1,75 tons/kvadratmeter (358 lbs/sg.ft.) på luger i position 1 og mindst 1,30 tons/kvadratmeter (266 lbs/sg.ft.) på luger i position 2, og produktet af den således beregnede maksimumsspænding og faktoren 5 må ikke overstige materialets minimumsbrudstyrke. Skærstokkene skal være således konstrueret, at nedbøjningen ikke overstiger 0,0022 gange spændvidden under nævnte belastninger. For skibe ikke over 100 m (328 feet) i længde finder bestemmelserne i stk. (5) anvendelse.

Pontondæksler.

(7) Såfremt pontondæksler, der anvendes i stedet for aftagelige skærstokke og lugedæksler, er af blødt stål, skal styrken beregnes med de i stk. (4) anførte tænkte belastninger, og produktet af den således beregnede maksimumsspænding og faktoren 5 må ikke overstige materialets minimumsbrudstyrke. Pontondæksler skal være således konstrueret, at nedbøjningen ikke overstiger 0,0022 gange spændvidden. Hvis oversiden af pontondæksler består af plader af blødere stål, skal pladetykkelsen være mindst 1 pct.af stagenes indbyrdes afstand, dog mindst 6 mm (024 inches). For skibe ikke over 100 m (328 feet) i længde finder bestemmelserne i stk. (5) anvendelse.

(8) Administrationen kan tillade, at pontondæksler udføres af andre materialer end blødt stål, forudsat at dækslerne har samme styrke og stivhed som dæksler af blødt stål

Understøtninger eller spor til skærstokke.

(9) Understøtninger eller spor til aftagelige skærstokke skal være af solid konstruktion og skal muliggøre skærstokkenes forsvarlige anbringelse og sikring. Såfremt skærstokke af rullende type anvendes skal der være truffet sådanne foranstaltninger at skærstokkene sikres i korrekt stilling når lugen er lukket.

Skalkeklamper.

(10) Skalkeklamper skal anbringes således, at de passer til kilernes smig. De skal være mindst 65 mm (21/2 inches) dybe og være anbragt i en indbyrdes afstand af ikke over 600 mm (231/2 inches) fra midte til midte. Skalkeklamperne nærmest lugehjørnerne må højst anbringes 150 mm (6 inches) fra hjørnerne.

Skalkejern og kiler.

(11) Skalkejern og kiler skal være forsvarlige og i god stand. Kilerne skal være af stærkt træ eller andet tilsvarende materiale. De skal have et smig af ikke over 1 til 6, og de skal have en tykkelse på mindst 13 mm (1/2 inch) ved tåen.

Presenninger.

(12) Der skal forefindes mindst to lag presenninger i god stand for hver luge i position 1 eller 2. Presenningerne skal være vandtætte og have rigelig styrke. De skal være af et materiale, hvis vægt og kvalitet mindst er i overensstemmelse med en godkendt norm.

Sikring af lugedæksler.

(13) Til alle luger i position 1 eller 2 skal der forefindes lugesurringer af faconjern eller andre tilsvarende midler med henblik på den forsvarlige sikring af hver sektion lugedæksler for sig, efter at presenningerne er skalket ned. Lugedæksler, hvis længde overstiger 1,5 m (4,9 feet), skal sikres med mindst to sådanne sikringsanordninger.

Reglement 16.

Luger, der lukkes med vejrtætte dæksler af stål eller andet tilsvarendemateriale, forsynet med pakninger og tilspændingsanordninger.

Lugekarme.

(1) 1 position 1 og 2 skal lugekarme, der er forsynet med vejrtætte lugedæksler af stål eller andet tilsvarende materiale med pakninger og tilspændingsanordninger, have en højde over dækket som foreskrevet i reglement 15 (1). Højden af disse karme kan nedsættes, eller karme kan helt udelades, såfremt det tilfredsstillende godtgøres for administrationen, at skibets sikkerhed ikke derved forringes, uanset hvordan vejrforholdene måtte blive på rejsen. Når der forefindes lugekarme, skal disse være af forsvarlig konstruktion.

Vejrtætte dæksler.

(2) Hvis vejrtætte dæksler er af blødt stål, skal styrken beregnes med tænkte belastninger på mindst 1,75 tons/kvadratmeter (358 lbs/sq.ft.) på luger i position 1 og mindst 1,30 tons/kvadratmeter (266 lbs/sq.ft.) på luger i position 2, og produktet af den således beregnede maksimumsspænding og faktores 4,25 må ikke overstige materialets minimumsbrudstyrke. Dækslerne skal være således konstrueret, at nedbøjningen ikke overstiger 0,0028 gange spændvidden under nævnte belastninger. Hvis oversiden af dækslerne består af plader af blødt stål, skal pladetykkelsen være mindst 1 pct. af stagenes indbyrdes afstand, dog ikke under 6 mm (0,24 inches). Bestemmelserne i reglement 15 (5) finder anvendelse på skibe ikke over 100 m (328 feet) i længde.

(3) Administrationen kan tillade, at dæksler udføres af andre materialer end blødt stål, forudsat at dækslerne har samme styrke og stivhed som dæksler af blødt stål.

Midler til at sikre vejrtæthed.

(4) Midlerne til at sikre og opretholdevejrtæthed skal være til administrationens tilfredshed. De trufne foranstaltninger skal sikre, at tætheden kan opretholdes under alle vejrforhold på rejsen og med henblik herpå skal tæthedsprøver kræves foretaget ved det første syn og kan kræves foretaget ved periodiske syn og ved årlige undersøgelser eller med kortere mellemrum.

Reglement 17.

Maskinrumsåbninger.

(1) Maskinrumsåbninger i position 1 eller 2 skal være behørigt indrammet og omgivet af forsvarlige stålcasinger af rigelig styrke; hvor casingerne ikke deres styrke særskilt undersøges. Adgangsåbninger i sådanne casinger skal være forsynet med døre, der opfylder kravene i reglement 12 (1), og højden af tærsklerne til åbningerne skal være mindst 600 mm (231/2 inches) over dækket, såfremt de er beliggende i position 1, og mindst 380 mm (15 inches) over dækket, hvis de er beliggende i position 2. Andre åbninger i sådanne casinger skal være forsynet med tilsvarende dæksler, som skal være fast anbragt på deres rette pladser.

(2) Karme til ristværksåbninger, skorstene eller maskinrumsventilatorer på udsatte steder på fribords- eller overbygningsdæk skal føres så højt op over dækket, som det er rimeligt og praktisk muligt. Ristværksåbninger skal være forsynet med stærke dæksler af stål eller andet tilsvarende materiale, som skal være fast anbragt på deres rette pladser og kunne sikres vejrtæt.

Reglement 18.

Forskellige åbninger i fribords- og

overbygningsdæk.

(1) Mandehuller og glatdæksåbninger i position 1 eller 2 eller inden for overbygninger, der ikke er lukkede overbygninger, skal være lukket med stærke dæksler, som kan lukkes vandtæt. Medmindre dækslerne er sikret med tætsiddende bolte, skal de være fast anbragt.

(2) Åbninger i fribordsdæk, bortset fra lugeåbninger, maskinrumsåbninger, mandehuller og glatdæksåbninger, skal være beskyttet af en lukket overbygning eller af et dækshus eller nedgangskappe af tilsvarende styrke og vejrtæthed. Enhver sådan åbning i et udsat overbygningsdæk eller i toppen af dækshuse på fribordsdækket, skal være beskyttet af et forsvarligt dækshus eller en stærk nedgangskappe, hvis den fører til et rum under fribordsdækket eller et rum i en lukket overbygning. Døråbninger i sådanne dækshuse eller nedgangskapper skal være forsynet med døre, der opfylder kravene i reglement 12 (1).

(3) I position 1 skal højden over dækket af tærskler til døråbninger i nedgangskapper være mindst 600 mm (231/2 inches). I position 2 skal højden være mindst 380 mm (15 inches).

Reglement 19.

Ventilatorer.

(1) Ventilatorer i position 1 eller 2 til rum under fribordsdækket eller i dæk over lukkede overbygninger skal have karme af stål eller andet tilsvarende materiale af solid konstruktion og forsvarligt fastgjort til dækket. Såfremt karmen til en ventilator overstiger 900 mm (35 1/2 inches) i højde, skal den være særlig afstivet.

(2) Ventilatorer, der er ført gennem overbygninger, som ikke er lukkede overbygninger, skal ved fribordsdækket have solidt konstruerede karme af stål eller andet tilsvarende materiale.

(3) Ventilatorer i position 1, hvis karme har en højde af over 4,5 m (14,8 feet) over dækket, og ventilatorer i position 2, hvis karme har en højde af over 2,3 m (7,5 feet) over dækket, behøver ikke at være udstyret med lukkeanordninger, medmindre dette udtrykkeligt forlanges af administrationen.

(4) Bortset fra den i dette reglements stk. (3) nævnte undtagelse skal ventilatoråbninger forsynes med effektive vejrtætte lukkemidler. I skibe ikke over 100 m (328 feet) i længde skal lukkemidlerne være fast anbragt. Hvor lukkemidlerne ikke er således anbragt i andre skibe, skal de opbevares på hensigtsmæssig måde nær ved de ventilatorer, hvortil de hører. Ventilatorer i position 1 skal have karme af en højde af mindst 760 mm (30 inches) over dækket.

(5) På udsatte steder kan højden af karme kræves forøget efter administrationens nærmere bestemmelse.

Reglement 20.

Luftrør.

Hvor luftrør til ballasttanke og andre tanke er ført op over fribords- eller overbygningsdæk, skal de udsatte dele af rørene være af solid konstruktion. Højden fra dækket til det punkt, hvor vand kan trænge ned i skibet, skal være mindst 760 mm (30 inches) på fribordsdækket og mindst 450 mm (171/2 inches) på overbygningsdækket. Såfremt nævnte højder er til ulempe under skibets drift, kan en lavere højde godkendes under forudsætning af, at administrationen finder, at lukkemidlerne og andre omstændigheder berettiger en lavere højde. Tilfredsstillende, fast anbragte midler skal forefindes til lukning af luftrørenes åbninger.

Reglement 21.

Lastporte og andre lignende åbninger.

(1) Lastporte og andre lignende åbninger i skibssiderne under fribordsdækket skal være forsynet med døre, der er således konstrueret, at der sikres vandtæthed og konstruktionsmæssig integritet svarende til den omgivende yderklædning. Antallet af sådanne åbninger skal være det mindst mulige, som er foreneligt med skibets konstruktion og behørige drift.

(2) Uden administrationens tilladelse må underkanten af sådanne åbninger ikke ligge under en parallelt med fribordsdækket i borde trukket linie, som på sit laveste sted falder sammen med overkanten af den øverste lastelinie.

Reglement 22.

Spygatter, tilgangs- og afgangsåbninger.

(1) Afgangsåbninger, der er ført gennem yderklædningen enten fra rum under fribordsdækket eller fra overbygninger og dækshuse på fribordsdækket, som er forsynet med døre, der opfylder bestemmelserne i reglement 12, skal være udstyret med effektive og tilgængelige anordninger, således at vand forhindres i at trænge ind i skibet. Hver enkelt afgangsåbning skal normalt være forsynet med en automatisk virkende kontraventil med direkte lukkemekanisme, der kan betjenes fra et sted over fribordsdækket. Såfremt den lodrette afstand fra sommerlastevandlinien til afgangsrorets indenbordsåbning overstiger 0,01 L, kan afgangsåbningen være forsynet med to automatisk virkende kontraventiler uden direkte lukkemekanisme, forudsat at den inderste ventil altid er tilgængelig for undersøgelse under skibets drift. Såfremt nævnte lodrette afstand overstiger 0,02 L, kan en enkelt automatisk virkende kontraventil uden direkte lukkemekanisme anvendes under forudsætning af administrationens godkendelse. Midlerne til betjening af ventilen med direkte lukkemekanisme skal være let tilgængelige og forsynet med en indikator, og viser, om ventilen er åben eller lukket.

(2) I bemandede maskinrum kan hoved- og hjælpesøforbindelser for drift af maskineriet betjenes fra det sted, hvor de er anbragt. Betjeningshåndtagene skal være let tilgængelige og være forsynet med indikatorer, der viser, om ventilerne er åbne eller lukkede.

(3) Spygatter og afgangsrør fra et hvilket som helst niveau skal, når de er ført gennem yderklædningen enten mere end 450 mm (171/2 inches) under fribordsdækket eller mindre end 600 mm (231/2 inches) over sommerlastevandlinien, være forsynet med en kontraventil ved yderklædningen. Denne ventil kan, medmindre den er foreskrevet i henhold til stk. (1), udelades hvis rørene er af passende tykkelse.

(4) Spygatter fra overbygninger eller dækshuse, der ikke er forsynet med døre, som opfylder bestemmelserne i reglement 12, skal føres overbord.

(5) Alle ved dette reglement foreskrevne ventiler samt beslag på skibssiden skal være af stål, bronze eller andet godkendt sejt materiale. Ventiler af almindeligt støbejern eller lignende materiale må ikke anvendes. Alle i dette reglement omhandlede rør skal være udført af stål eller andet tilsvarende materiale til administrationens tilfredshed.

Reglement 23.

Koøjer.

(1) Koøjer til rum under fribordsdækket eller til rum i lukkede overbygninger skal være forsynet med solide, hængslede indvendige stormklapper, der er således anbragt, at de kan lukkes effektivt og sikres vandtæt.

(2) Intet koøje må anbringes således, at dets underkant ligger under en linie trukket parallelt med fribordsdækket i borde og med det laveste punkt 2,5 pct. af bredden (B) over lastevandlinien, dog mindst 500 mm (19 1/2 inches).

(3) Koøjerne samt deres glas, hvis sådanne findes, og stormklapper skal være af solid og godkendt konstruktion.

Reglement 24.

Lænseporte.

(1) Hvor skanseklædning på udsatte dele af fribords- eller overbygningsdæk danner brønde, skal der træffes fyldestgørende foranstaltninger til hurtigt at kunne fri dækket for vand og skaffe afløb derfra. Bortset fra hvad der er fastsat i dette reglements stk. (2) og (3), bestemmes det mindste lænseportareal (A) på hver side af skibet for hver brønd på fribordsdækket ved hjælp af nedenstående formel i tilfælde, hvor springet ved brønden er lig med eller større end normalspringet. Mindstearealet for hver brønd på overbygningsdæk skal være halvdelen af det ved formlen fundne areal.

Hvor skanseklædningens længde (I) i brønden er 20 m eller derunder, er

A = 0,7 + 0,035 I kvadratmeter, og

hvor I er over 20 m, er

A = 0,07 I kvadratmeter.

I behøver i intet tilfælde at ansættes større end 0,7 L.

Hvis skanseklædningens gennemsnitshøjde overstiger 1,2 m, skal det fundne areal forøges med 0,004 kvadratmeter pr. meter af brøndens længde for hver 0,1 m forskel i højde. Hvis skanseklædningens gennemsnitshøjde er mindre end 0,9 m, kan det udfundne areal formindskes med 0,004 kvadratmeter pr. meter af brøndens længde for hver 0,1 m forskel i højde;

eller

hvor skanseklædningens længde (I) i brønden er 66 feet eller derunder, er

A = 7,6 + 0,115 I square feet, og

hvor I er over 66 feet, er

A = 0,23 I square feet.

I behøver i intet tilfælde at ansættes større end 0,7 L.

Hvis skanseklædningens gennemsnitshøjde overstiger 3,9 feet, skal det fundne areal forøges med 0,04 square feet pr. foot af brøndens længde for hver foot forskel i højde. Hvis skanseklædningens gennemsnitshøjde er mindre end 3 feet, kan det udfundne areal formindskes med 0,04 square feet pr. foot af brøndens længde for hver foot forskel i højde.

(2) I skibe uden spring skal det beregnede areal forøges med 50 pct. Hvor springet er mindre end normalspring fås procentsatsen ved interpolation.

(3) Såfremt et skib er forsynet med en trunk, der ikke opfylder forskrifterne i reglement 36 (1) (e), eller såfremt der findes gennemgående eller næsten gennemgående langskibs lugekarme mellem fristående overbygninger, skal minimumsarealet af lænseportåbningerne beregnes ved hjælp af følgende tabel

Bredde af luge eller Lænseportareal i trunk i forhold til forhold til skanse- skibets bredde klædningens samlede areal 40% eller derunder 20% 75% eller derover 10%

Lænseportarealet ved mellemliggende bredder fås ved lineær interpolation.

(4) I skibe med overbygninger, som er åbne i den ene eller i begge ender, skal der træffes fyldestgørende foranstaltninger til administrationens tilfredshed til at fri rummet inde i sådanne overbygninger for vand.

(5) Underkanten af lænseportene skal være så nær dækket som praktisk muligt. To tredjedele af det krævede lænseportareal skal forefindes i den halvdel af brønden, som er nærmest springkurvens laveste punkt.

(6) Alle sådanne åbninger i skanseklædningen skal beskyttes af tremmer eller stænger anbragt i en indbyrdes afstand af ca. 230 mm (9 inches). Hvis lænseportene er forsynet med lemme, skal der være tiltrækkelig plads til at forhindre lemmene i at sætte sig fast. Hængsler skal have tappe eller lejer af korrosionsbestandigt materiale. Hvis lemme er forsynet med sikringsanordninger, skal disse være af godkendt konstruktion.

Reglement 25.

Beskyttelse for besætningen.

(1) Styrken af dækshuse, der benyttes til beboelse for besætningen, skal være til administrationens tilfredshed.

(2) Effektive rækværk eller skanseklædninger skal forefindes på alle udsatte dele af fribords- eller overbygningsdæk. Højden af skanseklædning eller rækværk skal være mindst 1 m (39 1/2 inches) målt fra dækket, dog således, at i tilfælde, hvor denne højde vil kunne være til ulempe under skibets normale drift, kan en lavere højde godkendes, hvis administrationen finder, at fyldestgørende beskyttelse er tilvejebragt.

(3) Åbningen under den nederste stang i rækværk må ikke overstige 230 mm (9 inches). Den indbyrdes afstand mellem de øvrige stænger må ikke overstige 380 mm (15 inches). I skibe med afrundet stringerplade skal rækværksstøtterne være anbragt på den flade del af dækket.

(4) Der skal findes tilfredsstillende midler (i form af rækværk, livliner, løbebroer eller passage under dæk) til beskyttelse for besætningen på vej til eller fra opholdsrum, maskinrum og alle andre steder, der anvendes til nødvendigt arbejde om bord.

(5) I ethvert skib, der fører dækslast, skal dækslasten være således stuvet, at alle åbninger, der vender ud mod dækslast, og som fører til og fra besætningens opholdsrum, maskinrum og alle andre steder, der anvendes til nødvendigt arbejde om bord, forsvarligt kan lukkes og sikres mod indtrængen af vand. Effektiv beskyttelse for mandskabet i form af rækværk eller livliner skal anbringes over dækslasten, såfremt der ikke findes en egnet passage på eller under dæk.

Reglement 26.

Særlige betingelser for tildeling af fribord for skibe af type »A«.

Maskincasinger.

(1) Maskincasinger i skibe af type »A«, jfr.definitionen af denne type i reglement 27, skal være beskyttet af en lukket poop eller bro af mindst normalhøjde eller af et dækshus af tilsvarende højde og styrke, dog kan maskincasinger være ubeskyttede, såfremt de ikke har åbninger, der giver direkte adgang fra fribordsdækket til maskinrummet. En dør, der opfylder kravene i reglement 12 kan dog tillades i maskincasinger, såfremt den fører til et rum eller en gang, der er lige så solidt konstrueret som casingen, og som er adskilt fra trappen til maskinrummet ved endnu en vejrtæt dør af stål eller andet tilsvarende materiale.

Løbebro og adgange.

(2) En solidt bygget fast løbebro af tiltrækkelig styrke skal anbringes langskibs i skibe af type »A« i højde med overbygningsdækket mellem poopen og midtskibsbroen eller et eventuelt dækshus midtskibs, eller der skal forefindes tilsvarende forbindelsesveje, der kan tjene samme formål som løbebroen, f.eks. passager under dæk. Andre steder om bord samt i skibe af type »A« uden midtskibsbro skal der træffes foranstaltninger til administrationens tilfredshed til beskyttelse af besætningen under færdsel til alle steder, der anvendes til nødvendigt arbejde om

bord.

(3) Der skal i højde med løbebroen forefindes sikker og tilfredsstillende adgang mellem adskilte afdelinger af mandskabsapteringen og endvidere mellem mandskabsapteringer og maskinrummet.

Luger.

(4) Udsatte luger på fribordsdæk og bakdæk eller på dækket af ekspansionstrunke i skibe af type »A« skal være forsynet med forsvarlige vandtætte dæksler af stål eller andet tilsvarende materiale.

Lænsearrangementer.

(5) Skibe af type »A« med skanseklædning skal have åbent rækværk i mindst den halve længde af de udsatte dele af vejrdækket eller andre effektive lænsemuligheder. Overkanten af barkholtsrangen skal være så lav som praktisk mulig.

(6) Hvor overbygninger er forbundet med trunke, skal der anbringes åbent rækværk i hele længden af de udsatte dele af fribordsdækket.

KAPITEL I.

ALMINDELIGE BESTEMMELSER.

Reglementerne forudsætter, at ladningen, ballast o.s.v. er af en sådan beskaffenhed og er således stuvet og anbragt, at skibet sikres tilstrækkelig stabilitet, og at for store styrkemæssige påvirkninger undgås.

Reglementerne forudsætter endvidere, at internationale forskrifter, som måtte være fastsat vedrørende stabilitet eller inddeling, er opfyldt.

Reglement 1.

Styrken af skroget.

Administrationen skal sikre sig, at skroget i almindelighed besidder tilstrækkelig styrke for den til det tildelte fribord svarende dybgang. Skibe, som er bygget og som vedligeholdes i overensstemmelse med et af administrationen anerkendt klassifikationsselskabs regler, kan anses for at besidde tilstrækkelig styrke.

Reglement 2.

Anvendelse.

(1) Skibe med mekanisk fremdrivningsmiddel eller lægtere, pramme eller andre skibe uden selvstændigt fremdrivningsmiddel skal tildeles fribord i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende tillægs reglementer 1-40.

(2) Skibe, der fører trædækslast, kan foruden de i nærværende reglements stk. (1) foreskrevne fribord tildeles trælastfribord i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende tillægs reglementer 41-45.

(3) Skibe, der er indrettet til at føre sejl - enten som eneste eller som supplerende fremdrivningsmiddel - samt slæbebåde skal tildeles fribord i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende tillægs reglementer 1-40. Der skal gives sådanne tillæg til fribordet, som administrationen bestemmer.

(4) Skibe af træ eller af kompositkonstruktion eller af andre materialer, hvis anvendelse administrationen har godkendt, eller skibe, hvor særlige konstruktionsmæssige forhold gør anvendelse af bestemmelserne i dette tillæg urimelig eller upraktisk, skal tildeles fribord efter administrationens nærmere bestemmelse.

(5) Nærværende tillægs reglementer 10-26 finder anvendelse på ethvert skib, som har fået tildelt et minimumsfribord. Lempelser i nævnte reglementers bestemmelser kan indrømmes et skib, for hvilket et større fribord end minimumsfribordet er tildelt, forudsat at de sikkerhedsmæssige forhold er til administrationens tilfredshed.

Reglement 3.

Definition af udtryk, som benyttes i tillæggene.

(1) Længde. Længden (L) tages som 96 pct. af den totale længde målt på en vandlinie, som ligger 85 pct. af den mindste dybde (moulded) over kølens overkant, eller som længden fra forstævnens forkant til rorstammens midte på nævnte vandlinie, såfremt denne længde er større. I skibe konstrueret med styrlastighed skal den vandlinie, på hvilken længden måles, være parallel med konstruktionsvandlinien.

(2) Perpendikulærer. Den forreste og den agterste perpendikulær skal gå gennem yderpunkterne for og agter af længden (L). Den forreste perpendikulær skal gå gennem skæringspunktet mellem forkanten af stævnen og den vandlinie, på hvilken længden er taget.

(3) Midtskibs. Midtskibs er midten af længden (L).

(4) Bredde. Medmindre andet er udtrykkeligt bestemt, er bredden (B) skibets største bredde midtskibs til spanternes yderkant (moulded line of the frame) i et skib med yderklædning af metal og til skrogets udvendige side i et skib med yderklædning af andet materiale.

(5) Dybde (moulded).

(a) Dybden (moulded) er den lodrette afstand fra kølens overkant til fribordsdæksbjælkens overkant i borde. I træskibe og kompositskibe måles afstanden fra underkanten af spundingen. Hvor den nederste del af middelspantet har en konkav form, eller hvor der er anbragt svære kølplanker, måles afstanden fra det punkt, hvor flugten af den flade bund fortsat indefter skærer kølens side.

(b) I skibe, hvor forbindelsen mellem dæk og skibsside er afrundet, måles dybden (moulded) til skæringspunktet mellem dækkets og skibssidens konstruktionslinier (moulded lines), idet linierne forlænges, som om der fandtes en rendestensvinkel.

(c) Såfremt fribordsdækket har trin, og den løftede del af dækket strækker sig henover det punkt, hvor dybden (moulded) skal bestemmes, skal denne måles til en referencelinie, der forløber fra den underste del af dækket parallelt med den løftede del.

(6) Fribordsdybde (D).

(a) Fribordsdybden (D) er dybden (moulded) midtskibs plus tykkelsen af fribordsdækkets stringerplade, hvor en sådan findes, plus

T (L - S)

---------, såfremt det udsatte fribordsdæk er beklædt, hvor L

T er middeltykkelsen af beklædningen på det udsatte dæk klar af dæksåbninger, og

S er overbygningernes samlede længde som defineret i nærværende reglements stk.(10) (d).

(b) Fribordsdybden (D) i et skib, der har en afrundet stringerplade, hvis radius overstiger 4 pct. af bredden (B), eller hvor den øverste del af skibssiden er af usædvanlig form, er fribordsdybden for et skib, hvis middelspant har lodrette sider foroven og har samme bjælkebugt og samme areal af middelspantets øverste del som det faktiske middelspant.

(7) Blokkoeffieient. Blokkoefficienten (Cb) bestemmes ved en

formlen

delta Cb = ----------, hvor L. B. d1

Delta er rumfanget af skibets deplacement, (moulded), fraregnet

bosser,i et skib med yderklædning af metal og er rumfanget af

deplacementet til klædningens yderside i et skib med yderklædning af

andet materiale, idet rumfanget i begge tilfælde beregnes ved en dybgang (moulded) d1, og hvor

d1 er 85 pct.af den mindste dybde (moulded).

(8) Fribord. Det tildelte fribord er afstanden målt lodret nedefter midtskibs fra overkanten af dækslinien til overkanten af den pågældende lastelinie.

(9) Fribordsdæk. Fribordsdækket er normalt det øverste komplette dæk, der er udsat for vejr og sø, og som har faste midler til lukning af alle åbninger i de udsatte dele af dækket, og under hvilket alle åbninger i skibssiden er forsynet med faste vandtætte lukkemidler. I skibe, hvor der er afbrydelser i fribordsdækket, anses den laveste del af det udsatte dæk og denne dels flugt parallelt med den øverste del af dækket som fribordsdæk.Efter rederens begæring og med forbehold af administrationens godkendelse kan et lavere dæk vælges som fribordsdæk, forudsat at det er et komplet og permanent dæk, som er gennemgående i langskibs retning i det mindste mellem maskinrummet og peakskodderne og er gennemgående tværskibs. Når dette lavere dæk har trin, anses den laveste del af dækket og dennes flugt parallelt med den øverste del af dækket som fribordsdæk. Når et lavere dæk vælges som fribordsdæk, behandles den del af skroget, som strækker sig op over fribordsdækket, som en overbygning, for så vidt angår anvendelsen af betingelserne for tildeling af fribord og fribordsberegningen.Det er fra dette dæk, at fribordet beregnes.

(10) Overbygning.

(a) En overbygning er en overdækket opbygning på fribordsdækket, der strækker sig fra skibsside til skibsside, eller hvis sider er anbragt i en afstand af højst 4 pct. af bredden (B) fra yderklædningen ind mod midten af skibet. Et løftet agterdæk betragtes som en overbygning.

(b) En lukket overbygning er en overbygning, hvor (i) begrænsningsskodderne er af forsvarlig konstruktion, (ii) eventuelle adgangsåbninger i disse skodder er forsynet med døre, der opfylder forskrifterne i reglement 12.

(iii) alle andre åbninger i overbygningens sider eller ender er forsynet med forsvarlige vejrtætte lukkemidler.

En bro eller en poop betragtes kun som lukket, dersom der forefindes alternativ adgang for mandskabet til rum for maskineri og andre arbejdssteder inden i disse overbygninger. Sådan adgang skal altid være tilgængelig, når åbninger i skodderne er lukket.

(c) Højden af en overbygning er den mindste lodrette højde målt i borde fra oversiden af overbygningens dæksbjælker til oversiden af fribordsdæksbjælkerne.

(d) Længden af en overbygning (S) er middellængden af den del af overbygningen som ligger inden for længden (L).

(11) Glatdækket skib. Et glatdækket skib er et skib, som ikke har overbygninger på fribordsdækket.

(12) Vejrtæt. Vejrtæt betyder, at der ikke uanset søens og vejrets tilstand på rejsen vil kunne trænge vand ind i skibet.

Reglement 4.

Dækslinie.

Dækslinien er en vandret linie 300 mm (12 inches) lang og 25 mm (1 inch) bred. Den skal afsættes midtskibs på hver side af skibet, og dens øverste kant skal normalt skære det punkt, hvor fortsættelsen af fribordsdækkets overside skærer klædningens yderside (som vist i figur 1), dog således, at dækslinien kan anbringes i forhold til et andet fast punkt på skibet under forudsætning af, at fribordet korrigeres i overensstemmelse dermed.Dette andet punkts beliggenhed og angivelse af, hvilket dæk der er fribordsdækket, skal i alle tilfælde fremgå af det internationale lasteliniecertifikat (1966).

Reglement 5.

Lasteliniemærke.

Lasteliniemærket skal bestå af en cirkelring 300 mm (12 inches) i udvendig diameter og 25 mm (1 inch) bred, der skæres af en vandret linie 450 mm (18 inches) lang og 25 mm (1 inch) bred, hvis overkant går gennem ringens centrum. Cirkelringens centrum skal anbringes midtskibs og i en afstand, der er lig med det tildelte sommerfribord målt lodret nedefter fra dæksliniens overkant (som vist i figur 2).

Reglement 6.

Linier benyttet i forbindelse med lastelinie-mærket.

(1) De linier, der angiver det i overensstemmelse med nærværende reglementer tildelte fribord, skal være 230 mm (9 inches) lange og 25 mm (1 inch) brede vandrette linier, der, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, strækker sig forefter fra og vinkelret på en 25 mm (1 inch) bred lodret linie, der afsættes i en afstand af 540 mm (21 inches) foran for cirkelringens centrum (som vist i figur 2).

(2) Følgende lastelinier skal benyttes

(a) Sommerlastelinien, som angives ved den linie, hvis overkant går gennem cirkelringens centrum, samt ved en linie mærket S.

(b) Vinterlastelinien, som angives ved overkanten af en linie mærket V.

(c) Nordlige Atlanterhavs vinterlastelinie, som angives ved overkanten af en linie mærket VNA.

(d) Tropelastelinien, som angives ved overkanten af en linie mærket T.

(e) Ferskvandslastelinien for sommer, som angives ved overkanten af en linie mærket F. Ferskvandslinien for sommer afmærkes agterefter fra den lodrette linie. Afstanden mellem ferskvandslastelinien for sommer og sommerlastelinien er den reduktion, der skal gives for nedlastning i ferskvand på de andre lastelinier.

(f) Tropeferskvandslastelinien, som angives ved overkanten af en linie mærket TF, der afmærkes agterefter fra den lodrette linie.

(3) Såfremt trædækslastfribord tildeles i overensstemmelse med nærværende reglementer, skal lastelinierne for trædækslast afmærkes foruden de almindelige lastelinier. Disse linier skal være 230 mm (9 inches) lange og 25 mm (1 inch) brede vandrette linier, som, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, påmærkes agterefter fra og vinkelret på en 25 mm (1 inch) bred lodret linie, der afsættes i en afstand af 540 mm (21 inches) agten for cirkelringens centrum (som vist i figur 3).

(4) Følgende lastelinier for trædækslast skal benyttes

(a) Sommerlastelinien for trædækslast, som angives ved overkanten af en linie mærket TS.

(b) Vinterlastelinien for trædækslast, som angives ved overkanten af en linie mærket TV.

(c) Nordlige Atlanterhavs vinterlastelinie for trædækslast, som angives ved overkanten af en linie mærket TVNA.

(d) Tropelastelinien for trædækslast, som angives ved overkanten af en linie mærket TT.

(e) Sommerferskvandslastelinien for trædækslast, som angives ved overkanten af en linie mærket TF og afsættes forefter fra den lodrette linie.

Afstanden mellem sommerferskvandslastelinien for trædækslast og sommerlastelinien for trædækslast er den reduktion, der skal gives for nedlastning i ferskvand på de andre lastelinier for trædækslast.

(f) Tropeferskvandslastelinien for trædækslast, som angives ved overkanten af en linie mærket TTF og afsættes forefter fra den lodrette linie.

(5) Såfremt særlige forhold ved et skib eller skibets beskæftigelse eller dets fartsområde medfører, at nogen af de nævnte lastelinier ikke finder anvendelse kan sådanne linier udelades.

(6) Såfremt et skib er tildelt et større fribord end minimumsfribordet, således at lastelinien er afsat på et sted svarende til eller lavere end den laveste årstidsbestemte lastelinie svarende til minimumsfriborg i overensstemmelse med nærværende konvention, vil det kun være nødvendigt at afsætte ferskvandslastelinien.

(7) På sejlskibe vil det kun være nødvendigt at afsætte ferskvandslastelinien og nordlige Atlanterhavs vinterlastelinie (som vist i figur 4).

(8) Såfremt nordlige Atlanterhavs vinterlastelinie er sammenfaldende med den til samme lodrette linie hørende vinterlastelinie, skal denne lastelinie mærkes V.

(9) Yderligere lastelinier, der er foreskrevet i henhold til andre gældende internationale konventioner, kan afmærkes vinkelret på og agterefter fra den i nærværende reglements stk. (1) nærmere omhandlede lodrette linie.

Reglement 7.

Angivelse af den myndighed, der tildeler lastelinier.

Angivelse af den myndighed, der tildeler lastelinierne, kan anbringes ved siden af cirkelringen over den vandrette linie, der går gennem ringens centrum eller over og under ringen. Denne angivelse skal bestå af højst fire bogstaver, der hver er ca. 115 mm (4 1/2 inches) høje og 75 mm (3 inches) brede, til identifikation af myndigheden.

Reglement 8.

Nærmere bestemmelser vedrørende bemærkningen.

Cirkelringen, linierne og bogstaverne skal males med hvid eller gul farve på mørk grund eller med sort på lys grund. De skal endvidere mærkes varigt på skibets sider til administrationens tilfredshed. Mærkerne skal være tydeligt synlige, og der skal om nødvendigt træffes særlige foranstaltninger i så henseende.

Reglement 9.

Kontrol af mærkerne.

Det internationale lasteliniecertifikat (1966) må ikke udleveres til skibet, forinden den i henhold til bestemmelserne i nærværende konventions artikel 13 fungerende embedsmand eller synsmand har attesteret, at mærkerne er anbragt rigtigt og varigt på skibets sider.

Artikel 3.

Almindelige bestemmelser.

(1) Intet skib, på hvilket nærværende konvention finder anvendelse, må påbegynde en international rejse efter datoen for nærværende konventions ikrafttræden, medmindre det er blevet synet, mærket og forsynet med et internationalt lasteliniecertifikat (1966) eller efter omstændighederne med et internationalt undtagelses- lasteliniecertifikat i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende konvention.

(2) Intet, som indeholdes i denne konvention, skal være til hinder for, at en administration tildeler et større fribord end det i henhold til tillæg 1 fastsatte minimumsfribord.

Artikel 4.

Anvendelse.

(1) Nærværende konvention finder anvendelse på

(a) skibe registreret i lande, hvis regeringer er kontraherende regeringer;

(b) skibe registreret i territorier, som nærværende konvention i henhold til artikel 32 er udvidet til at omfatte, og

(c) ikke-registrerede skibe, som er hjemmehørende i en stat, hvis regering er en kontraherende regering.

(2) Nærværende konvention finder anvendelse på skibe beskæftiget på internationale rejser.

(3) Reglementerne i tillæg I finder specielt anvendelse på nye skibe.

(4) Eksisterende skibe, som ikke fuldt ud opfylder kravene i de i tillæg 1 eller nogen del deraf indeholdte reglementer, skal i det mindste opfylde sådanne mindre vidtgående herhenhørende krav, som administrationen anvendte på skibe på internationale rejser forinden nærværende konventions ikrafttræden; men i intet tilfælde kan der for sådanne skibe stilles krav om forøgelse af fribordet. Eksisterende skibe skal for at kunne opnå et mindre fribord end det allerede tildelte opfylde alle kravene i nærværende konvention.

(5) Reglementerne i tillæg II finder anvendelse på nye og eksisterende skibe, som omfattes af nærværende konvention.

Artikel 5.

Undtagelsesbestemmelser.

(1) Nærværende konvention finder ikke anvendelse på

(a) krigsskibe;

(b) nye skibe under 24 m (79 feet) i længde;

(c) eksisterende skibe under 150 tons brutto: (d) lystfartøjer, der ikke er beskæftiget erhvervsmæssigt;

(e) fiskeskibe.

(2) Ingen bestemmelser heri finder anvendelse på skibe, der alene besejler

(a) de store søer i Nordamerika og St.Lawrencefloden så langt mod øst som til en kompaslinie trukket fra Kap des Rosiers til West Point, Anticosti Island og på nordsiden af Anticosti Island meridianen på 63 grader v.længde;

(b) Det kaspiske Hav;

(c) floderne La Plata, Parana og Uruguay så langt mod øst som til en kompaslinie trukket mellem Punta Norte Argentina, og Punta del Este, Uruguay.

Artikel 6.

Fritagelser.

(1) Skibe, der er beskæftiget på internationale rejser mellem nærliggende havne i to eller flere stater, kan af administrationen fritages for at opfylde nærværende konventions bestemmelser, så længe de er beskæftiget på sådanne rejser, for så vidt regeringerne i de stater, hvor vedkommende havne er beliggende, finder, at rejserne mellem disse havne foregår under så beskyttede forhold, at det ville være urimeligt eller upraktisk at anvende nærværende konventions bestemmelser på de i sådan fart beskæftigede skibe.

(2) Administrationen kan fritage ethvert skib, i hvilket der indgår nye konstruktionstræk, for at opfylde nogen af denne konventions bestemmelser, hvis anvendelse alvorligt ville kunne vanskeliggøre indgående undersøgelser vedrørende udviklingen af sådanne konstruktionstræk og deres inkorporering i skibe beskæftiget på internationale rejser. Ethvert sådant skib skal dog opfylde de sikkerhedskrav, der efter administrationens opfattelse er tilstrækkelige med henblik på den fart, for hvilken skibet er bestemt, samt er så effektive, at skibets sikkerhed i enhver henseende er tilgodeset, og som kan godkendes af regeringerne i de stater, der vil blive anløbet af skibet.

(3) Den administration, som meddeler fritagelse i henhold til stk.(1) og (2) i denne artikel, skal tilstille Den mellemstatslige rådgivende Søfartsorganisation (i det følgende kaldet organisationen) nærmere oplysninger herom ledsaget af begrundelse for meddelelse af sådan fritagelse, hvilket materiale organisationen skal videresende til de kontraherende regeringer til underretning.

(4) Et skib, der normalt ikke foretager internationale rejser, men som under ganske særlige omstændigheder skal foretage en enkelt international rejse, kan af administrationen fritages for at opfylde et hvilket som helst af de i nærværende konvention indeholdte krav, forudsat at det opfylder de sikkerhedskrav, der efter administrationens opfattelse er tilstrækkelige med henblik på den påtænkte rejse.

Artikel 7.

-Force majeure

(1) Et skib, som på det tidspunkt, da det påbegynder en rejse, ikke er undergivet nærværende konventions bestemmelser, skal ikke blive underkastet konventionens bestemmelser som følge af nogen afvigelse fra dets påtænkte rejse, der skyldes hårdt vejr eller anden force majeure.

(2) Ved anvendelse af bestemmelserne i nærværende konvention skal de kontrarende regeringer tage fornødent hensyn til enhver afvigelse eller forsinkelse, der indtræffer for et skib på grund af hårdt vejr eller anden force majeure.

Artikel 8.

Ækvivalens.

(1) Administrationen kan tillade, at et hvilket som helst tilbehør, materiale, redskab eller apparat anbringes, eller en hvilken som helst anden foranstaltning træffes, om bord i et skib i stedet for de ved nærværende konvention foreskrevne, hvis administrationen efter afholdte prøver eller på anden måde finder, at sådant tilbehør, materiale, redskab eller apparat eller sådan foranstaltning er mindst lige så effektiv som de ved konventionen foreskrevne.

(2) Den administration, der tillader et tilbehør, materiale, redskab eller apparat eller en foranstaltning i stedet for de ved konventionen foreskrevne, skal tilstille organisationen nærmere oplysninger herom tillige med en rapport over foretagne prøver for videresendelse til de kontraherende regeringer.

Artikel 9.

Godkendelser for eksperimentelle formål

(1) Intet, som indeholdes i nærværende konvention, skal være til hinder for at en administration meddeler særskilt godkendelse med henblik på gennemførelse af forsøg for så vidt angår et skib, på hvilket konventionen finder anvendelse.

(2) En administration, der meddeler sådan godkendelse, skal tilstille organisationen nærmere oplysninger herom, for videresendelse til de kontraherende regeringer.

Artikel 10.

Reparationer, ombygninger og forandringer

(1) Et skib, der underkastes reparationer, ombygninger og forandringer og dermed i forbindelse stående ændringer i udrustning, skal vedblive at opfylde mindst de for skibet hidtil gældende krav. Et eksisterende skib skal i tilfælde som nævnt i almindelighed opfylde de for et nyt skib gældende krav i mindst samme omfang, som det tidligere gjorde.

(2) Reparationer, ombygninger og forandringer af væsentligt omfang og dermed i forbindelse stående ændringer i udrustning bør være i overensstemmelse med kravene for et nyt skib i den udstrækning, administrationen anser det for rimeligt og muligt.

Artikel 11.

Zoner og områder.

(1) Et skib, på hvilket nærværende konvention finder anvendelse, skal opfylde de krav, som gælder for vedkommende skib i de i tillæg 11 nævnte zoner og områder.

(2) En havn, som er beliggende på grænselinien mellem to zoner eller områder, skal anses som liggende inden for den zone eller det område, hvorfra eller hvortil skibet ankommer eller afgår.

Artikel 12.

Nedtrykning.

(1) Bortset fra de i stk.(2) og (3) i næværende artikel indeholdte undtagelser må de på skibets sider afmærkede lastelinier, som gælder for årstiden og den zone eller det område, hvori skibet befinder sig, ikke på noget tidspunkt være under vand, når skibet afgår, under rejsen eller ved ankomst.

(2) Når et skib befinder sig i ferskvand af vægtfylde 1, kan vedkommende lastelinie nedtrykkes med den i det internationale lasteliniecertifikat (1966) viste korrektion for ferskvand. Såfremt vægtfylden ikke er 1, skal der anvendes en korrektion, der er proportional med forskellen mellem 1,025 og den faktiske vægtfylde.

(3) Når et skib afgår fra en havn, som er beliggende på en flod eller i et indre farvand, tillades dybere nedlastning svarende til vægten af brændstof og alle andre stores, som er nødvendige under hensyn til forbruget fra afgangsstedet og indtil skibet når havet.

Artikel 13.

-Syn, undersøgelser og mærkning-

Syn, undersøgelser og mærkning af skibe skal med hensyn til gennemførelsen af bestemmelserne i nærværende konvention samt meddelelse af fritagelser derfra udføres af embedsmænd fra administrationen. Administrationen kan dog overdrage syn, undersøgelse og mærkning enten til de i sådant øjemed udpegede synsmænd eller til af administrationen anerkendte organisationer. I alle tilfælde påtager vedkommende administration sig det fulde ansvarfor fuldstændigheden og effektiviteten af syn, undersøgelser og mærkninger.

Artikel 14.

Første og periodiske syn og undersøgelser.

(1) Et skib skal underkastes de nedenfor omhandlede syn og undersøgelser

(a) Et syn, før skibet sættes i fart, som skal omfatte en fuldstændig undersøgelse af dets konstruktion og udrustning i det omfang, skibet falder ind under nærværende konvention. Dette syn skal være så effektivt, at det derved sikres, at indretninger, materiale og materialedimensioner fuldstændig opfylder nærværende konventions forskrifter.

(b) Et periodisk syn med nærmere af administrationen fastsatte mellemrum, som ikke må overstige fem år, og som skal være så effektiv, at det derved sikres, at konstruktion, udrustning, indretninger, materiale og materialedimensioner fuldstændig opfylder nærværende konventions forskrifter.

(c) En periodisk undersøgelse hvert år inden for et tidsrum af tre måneder før eller efter årsdagen for certifikatets udstedelse for at sikre, at der ikke er foretaget sådanne forandringer ved skrog eller overbygninger, som påvirker beregningerne til bestemmelse af lasteliniens plads, samt for at konstatere, at indretninger og anordninger til: (i) beskyttelse af åbninger; (ii) rækværk;

(iii) lænseporte og (iv) adgange til mandskabsrum er vedligeholdt i fyldestgørende stand.

(2) Det internationale lasteliniecertifikat (1966) eller det internationale undtagelses-lasteliniecertifikat udfærdiget for et i henhold til artikel 6, stk.(2), i nærværende konvention fritaget skib, skal forsynes med påtegning om de i stk.(1) (c) i nærværende artikel omhandlede periodiske undersøgelser.

Artikel 15.

Opretholdelse af skibets tilstand efter syn.

Efter afholdelse af et syn i henhold til artikel 14 må uden administrationens samtykke ingen forandring foretages ved konstruktion, udrustning, indretning, materiale eller materialedimensioner, der omfattes af synet.

Artikel 16.

Udstedelse af certifikater.

(1) Et internationale lasteliniecertifikat (1966) skal udstedes til ethvert skib, som er blevet synet og mærket i overensstemmelse med nærværende konvention.

(2) Et internationalt undtagelses-lasteliniecertifikat skal udstedes til et skib, for hvis vedkommende der er blevet meddelt en fritagelse i henhold til og i overensstemmelse med artikel 6, stk.(2) eller (4).

(3) Sådanne certifikater udstedes af administrationen eller af en af denne dertil behørigt bemyndiget person eller organisation.I alle tilfælde påtager administrationen sig det fulde ansvar for certifikatet.

(4) Ethvert internationalt lasteliniecertifikat, som er gældende, når nærværende konvention træder i kraft i forhold til regeringen i den stat, hvis flag skibet fører, skal, uanset bestemmelserne i nærværende konvention, forblive i kraft i to år eller indtil dets udløbsdato, hvis denne indtræffer først. Efter dette tidspunkt kræves et internationalt lasteliniecertifikat ( 1966).

Artikel 17.

Udstedelse af certifikat ved en anden regering.

(1) En kontraherende regering kan på begæring af en anden kontraherende regering lade afholde syn på et skib, og hvis det derved konstateres, at bestemmelserne i nærværende konvention er opfyldt, skal regeringen udstede, eller give bemyndigelse til udstedelse af, et internationalt lasteliniecertifikat (1966) i overensstemmelse med nærværende konvention.

(2) En kopi af certifikatet, en kopi af den ved fribordsberegningen benyttede synsrapport samt en kopi af beregningerne skal snarest muligt tilstilles den regering, som har anmodet om synet.

(3) Et således udstedt certifikat skal være forsynet med en påtegning om, at det er udstedt på begæring af regeringen i den stat, i hvilken skibet er eller skal være hjemmehørende, og det skal have samme gyldighed og anerkendes på samme måde som et certifikat udstedt i henhold til artikel 16.

(4) Et internationalt lasteliniecertifikat (1966) må ikke udstedes til et skib, som er hjemmehørende i en stat, hvis regering ikke er en kontraherende regering.

Artikel 18.

Certifikaternes form.

(1) Certifikaterne skal udfærdiges på det eller de officielle sprog, der benyttes af det udstedende land. Hvis det benyttede sprog hverken er engelsk eller fransk, skal teksten indbefatte en oversættelse til et af disse sprog.

(2) Certifikaterne skal være affattet i overensstemmelse med de i tillæg III angivne skemaer. Den trykte del af det pågældende skema skal nøjagtigt gengives i udstedte certifikater og i bekræftede afskrifter af samme.

Artikel 19.

Certifikaternes gyldighedsperiode.

(1) Et internationalt lasteliniecertifikat (1966) udstedes for et af administrationen fastsat tidsrum, der ikke må overstige fem år fra udstedelsesdatoen.

(2) Såfremt et nyt certifikat efter afholdelse af det i artikel 14, stk.(1) (b) omhandlede periodiske syn ikke kan udstedes til skibet før udløbet af det oprindeligt udstedte certifikat, kan den person eller organisation, der afholder synet, give det oprindelige certifikat forlænget gyldighed for en periode, der ikke må overstige fem måneder. Denne forlængelse skal påtegnes certifikatet og må kun meddeles, såfremt der ikke er foretaget forandringer ved konstruktion, udrustning, indretninger, materiale eller materialedimensioner, som berører skibets fribord.

(3) Et internationalt lasteliniecertifikat (1966) skal annulleres af administrationen, såfremt en af følgende situationer foreligger

(a) Der er foretaget sådanne væsentlige forandringer ved skibets skrog eller overbygninger, som nødvendiggør tildeling af forøget fribord.

(b) De i artikel 14, stk.(1) (c) omhandlede indretninger og anordninger er ikke vedligeholdt i fyldestgørende stand.

(c) Certifikatet er ikke forsynet med påtegning til bevidnelse af, at skibet er blevet undersøgt som foreskrevet i artikel 14, stk.(1) (c).

(d) Skibets konstruktionsmæssige styrke er nedsat i en sådan grad, at skibet frembyder fare.

(4) (a) Gyldigheden af et internationalt undtagelses- lasteliniecertifikat, som af en administration er udstedt til et i medfør af artikel 6, stk.(2), fritaget skib, må ikke overstige fem år fra udstedelsesdagen. Med hensyn til fornyelse, påtegning og annullering af et sådant certifikat gælder, hvad der i nærværende artikel er foreskrevet for et internationalt lasteliniecertifikat (1966).

(b) Gyldigheden af et internationalt undtagelses- lasteliniecertifikat, som er udstedt til et i medfør af artikel 6, stk.(4), fritaget skib, er begrænset til den ene rejse, for hvilken det er udstedt.

(5) Et af en administration til et skib udstedt certifikat ophører med at være gyldigt ved et sådant skibs overførsel til en anden stats flag.

Artikel 20

Anerkendelse af certifikater

De på en af de kontraherende regeringers foranstaltning i overensstemmelse med nærværende konvention udstedte certifikater skal anerkendes af alle andre kontraherende

Artikel 21.

-Kontrol.-

(1) Skibe, der er forsynet med et i henhold til artikel 16 eller artikel 17 udstedt certifikat, er i de andre kontraherende regeringers havne undergivet kontrol af de dertil af vedkommende regeringer behørigt bemyndigede embedsmænd. De kontraherende regeringer skal sikre sig, at sådan kontrol, så vidt det er rimeligt og muligt, udøves med henblik på at konstatere, at der om bord findes et gyldigt certifikat i henhold til nærværende konvention. Såfremt der om bord i skibet findes et gyldigt internationalt lasteliniecertifikat (1966), skal sådan kontrol være indskrænket til at konstatere

(a) at skibet ikke er lastet dybere end tilladt ved certifikatet;

(b) at lasteliniens anbringelse på skibet svarer til certifikatets angivelse;

(c) at skibet ikke er undergået så væsentlige forandringer med hensyn til de i artikel 19, stk.(3) (a) og (b), omhandlede forhold, at det er åbenbart uskikket til at gå til søs uden fare for menneskeliv.

Såfremt der om bord findes et internationalt undtagelses lasteliniecertifikat, skal kontrollen indskrænkes til at konstatere, at alle i dette certifikat fastsatte krav er opfyldt.

(2) Hvis sådan kontrol udøves i medfør af denne artikels stk.(1) (c), skal den kun udøves i den udstrækning det er nødvendigt for at sikre, at skibet ikke afgår, før det kan gå til søs uden fare for passagerer eller besætning.

(3) Såfremt den i nærværende artikel hjemlede kontrol giver anledning til nogen art af indskriden, skal den embedsmand, der foretager kontrollen, øjeblikkelig give skriftlig meddelelse til konsulen eller den diplomatiske repræsentant for den stat, hvor skibet er hjemmehørende, om denne beslutning samt om samtlige de omstændigheder, som medførte, at indskriden ansås for at være nødvendig.

Artikel 22.

Rettigheder.

De ved nærværende konvention hjemlede rettigheder kan ikke påberåbes af et skib, medmindre det er forsynet med et gyldigt certifikat i henhold til konventionen.

Artikel 23.

Søulykker.

(1) Enhver administration forpligter sig til at lade foretage undersøgelse af alle søulykker, der tilstøder skibe, for hvilke den er ansvarlig, og som er underkastet bestemmelserne i nærværende konvention, såfremt administrationen mener, at en sådan undersøgelse vil kunne bidrage til at fastslå, hvilke ændringer der måtte være ønskelige i konventionen.

(2) Enhver kontraherende regering forpligter sig til at forsyne organisationen med alle saglige oplysninger angående resultaterne af sådanne undersøgelser. Ingen af organisationen på grundlag af sådanne oplysninger udarbejdet rapport eller rekommandation må afsløre de pågældende skibes identitet eller nationalitet eller på nogen måde pålægge eller antyde ansvar med hensyn til noget skib eller nogen person.

Artikel 24.

Tidligere traktater og konventioner.

(1) Alle andre traktater, konventioner og aftaler vedrørende lasteliniespørgsmål, som for tiden er i kraft mellem regeringer, der er deltagere i nærværende konvention, skal vedblive at have fuld og uindskrænket gyldighed inden for deres gyldighedsfrist, for så vidt angår

(a) skibe, på hvilke nærværende konvention ikke finder anvendelse, og

(b) skibe, på hvilke nærværende konvention finder anvendelse, med hensyn til forhold, der ikke udtrykkeligt er reguleret ved denne.

(2) I det omfang sådanne traktater, konventioner eller aftaler imidlertid er i modstrid med nærværende konventions forskrifter, skal nærværende konventions forskrifter have fortrinsret.

Artikel 25.

Aftale om særlige regler.

Når i overensstemmelse med nærværende konvention særlige regler er udfærdiget ved overenskomst mellem alle eller nogle af de kontraherende regeringer, skal der til videre bekendtgørelse for alle kontraherende regeringer gives organisationen meddelelse om sådanne regler.

Artikel 26.

Meddelelse af oplysninger.

(1) De kontraherende regeringer forpligter sig til at gøre organisationen bekendt med samt hos denne deponere

(a) et tilstrækkeligt antal eksemplarer af de af dem i henhold til bestemnmelserne i nærværende konvention udstedte certifikater til videresendelse til de kontraherende regeringer;

(b) teksten til love, anordninger, bekendtgørelser, reglementer og andre kundgørelser, som måtte blive udfærdiget vedrørende de forskellige emner, der falder inden for nærværende konventions rammer, samt

(e) en fortegnelse over ikke-statslige organer, som er bemyndiget til at handle på deres vegne for så vidt angår administrationen af lasteliniespørgsmål, til videresendelse til de kontraherende regeringer.

(2) Enhver kontraherende regering erklærer sig villig til efter anmodning at stille sine styrkenormer til rådighed for enhver anden kontraherende regering.

Artikel 27.

Undertegnelse, godkendelse og tiltrædelse.

(1) Nærværende konvention skal være åben for undertegnelse i tre måneder fra den 5. april 1966 og skal derefter forblive åben for tiltrædelse. Regeringerne for stater, som er medlemmer af De forenede Nationer eller af et af særorganerne eller af Den internationale Atomenergikommission eller deltagere i Den internationale Domstols statutter, kan blive deltagere i konventionen ved

(a) undertegnelse uden forbehold om godkendelse;

(b) undertegnelse med forbehold om godkendelse efterfulgt af godkendelse eller

(c) tiltrædelse.

(2) Godkendelse eller tiltrædelse sker ved deponering af et godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument hos organisationen, der skal underrette alle de regeringer, som har underskrevet konventionen eller tiltrådt den, om hver ny godkendelse eller tiltrædelse og om datoen for dens deponering.

Artikel 28.

Ikrafttræden.

(1) Nærværende konvention træder i kraft tolv måneder efter den dato, på hvilken mindst femten staters regeringer, herunder syv, som hver har en tonnage på mindst een million bruttotons, har underskrevet uden forbehold om godkendelse eller deponeret godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter i henhold til artikel 27. Organisationen skal underrette alle regeringer, som har underskrevet eller tiltrådt nærværende konvention, om datoen for dens ikrafttræden.

(2) For regeringer, som har deponeret et godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument vedrørende nærværende konvention i løbet af de i denne artikels stk.(1) omhandlede tolv måneder, bliver godkendelsen eller tiltrædelsen effektiv ved nærværende konventions ikrafttræden eller tre måneder efter den dato, på hvilken godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentet er deponeret, alt efter hvilket tidspunkt der indtræffer senest.

(3) For regeringer, som har deponeret et godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument vedrørende nærværende konvention efter datoen for dens ikrafttræden, træder konventionen i kraft tre måneder efter datoen for et sådant instruments deponering.

(4) Efter den dato, på hvilken alle de skridt, som er nødvendige for at sætte en ændring af nærværende konvention i kraft, er blevet gennemført, eller alle fornødne godkendelser, for sa vidt angår ændring ved enstemmig beslutning, betragtes som meddelt i henhold til artikel 29, stk. (2) (b), skal ethvert godkendelses-eller tiltrædelsesinstrument anses for at gælde den således ændrede konvention.

Artikel 29.

Ændringer.

(1) Nærværende konvention kan efter forslag af en kontraherende regering ændres ved en af de i nærværende artikel nærmere angivne fremgangsmåder.

(2) Ændring ved enstemmig godkendelse

(a) På anmodning af en kontraherende regering skal enhver af denne foreslået ændring i nærværende konvention af organisationen tilstilles alle de kontraherende regeringer til overvejelse med henblik på enstemmig godkendelse.

(b) Enhver sådan ændring skal træde i kraft tolv måneder efter datoen for dens godkendelse af alle kontraherende regeringer, medmindre der træffes beslutning om en tidligere ikrafttrædelsesdato. En kontraherende regering, som ikke tilstiller organisationen sin godkendelse eller forkastelse af ændringsforslaget inden tre år efter, at dette første gang er blevet bekendtgjort af organisationen, anses for at have godkendt ændringen.

(c) Et ændringsforslag anses som forkastet, hvis det ikke er godkendt i henhold til pkt. (b) i nærværende stykke inden tre år efter, at det af organisationen er blevet tilstillet alle kontraherende regeringer.

(3) Ændring efter behandling af organisationen

(a) På anmodning af en kontraherende regering vil enhver af denne forslået ændring i nærværende konvention blive behandlet af organisationen.Såfremt et sådant forslag vedtages med to tredjedeles flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende medlemmer i organisationens komite for sikkerheden på søen, skal forslaget tilstilles alle medlemmer af organisationen og alle kontraherende regeringer mindst seks måneder før det behandles af organisationens forsamling.

(b) Hvis ændringsforslaget vedtages med to tredjedeles flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende medlemmer i forsamlingen, skal det af organisationen tilstilles alle kontraherende regeringer til godkendelse.

(c) En sådan ændring skal træde i kraft tolv måneder efter den dato, på hvilken ændringen er godkendt af to tredjedele af de kontraherende regeringer. Ændringen træder i kraft for alle kontraherende regeringer med undtagelse af de regeringer, som før ændringens ikrafttræden afgiver en erklæring om, at de ikke godkender denne.

(d) Forsamlingen kan med to tredjedeles flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende medlemmer, heri indbefattet to tredjedele af de i komiteen for sikkerheden på søen repræsenterede regeringer, som er til stede og afgiver stemme i forsamlingen, på tidspunktet for sin vedtagelse af en ændring fremsætte forslag til beslutning om, at ændringen er af så vigtig karakter, at enhver kontraherende regering, der afgiver en erklæring i henhold til pkt. (c), og som ikke godkender ændringen inden for et tidsrum af tolv måneder efter ændringens ikrafttræden, skal ophøre med at være deltager i nærværende konvention ved udløbet af denne periode. En sådan beslutning forudsætter forudgående tilslutning fra to tredjedele af de kontraherende regeringer i henhold til nærværende konvention.

(e) Intet, som indeholdes i dette stykke, skal være til hinder for, at den kontraherende regering, som oprindelig foreslog behandling af en ændring i nærværende konvention i henhold til dette stykke, når som helst i overensstemmelse med stk. (2) eller (4) i denne artikel tager sådanne andre skridt, som den finder ønskelige.

(4) Ændring ved afholdelse af en konference

(a) På anmodning af en kontraherende regering og med tilslutning fra mindst en tredjedel af de kontraherende regeringer vil en regeringskonference blive sammenkaldt af organisationen til behandling af ændringer i nærværende konvention.

(b) Enhver ændring, der vedtages af en sådan konference med to tredjedeles flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende kontraherende regeringer, skal af organisationen tilstilles alle de kontraherende regeringer til godkendelse.

(c) En sådan ændring skal træde i kraft tolv måneder efter den dato, på hvilken ændringen er godkendt af to tredjedele af de kontraherende regeringer. Ændringen træder i kraft for alle kontraherende regeringer med undtagelse af de regeringer,som før ændringens ikrafttræden afgiver en erklæring om, at de ikke godkender denne.

(d) Med to tredjedeles flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende kontraherende regeringer kan en i henhold til punkt (a) sammenkaldt konference på det tidspunkt, da en ændring vedtages, beslutte, at ændringen er af så vigtig karakter, at enhver kontraherende regering, der afgiver en erklæring i henhold til punkt (c), og som ikke godkender ændringen inden for et tidsrum af tolv måneder efter ændringens ikrafttræden, skal ophøre med at være deltager i nærværende konvention ved udløbet af denne periode.

(5) Enhver ændring, der i henhold til denne artikel foretages i nærværende konvention, og som vedrører et skibs konstruktion, skal kun finde anvendelse på skibe, hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium, på eller efter datoen for ændringens ikrafttræden.

(6) Organisationen skal underrette alle kontraherende regeringer om enhver ændring, der træder i kraft i henhold til denne artikel, samt om datoen for enhver sådan ændrings ikrafttræden.

(7) Enhver godkendelse eller erklæring i henhold til denne artikel skal skriftligt meddeles organisationen, der skal underrette alle kontraherende regeringer om modtagelsen deraf.

Artikel 30.

Opsigelse.

(1) Nærværende konvention kan opsiges af en hvilken som helst kontraherende regering når som helst efter udløbet af fem år fra den dato, på hvilken konventionen træder i kraft for den pågældende regering.

(2) Opsigelse sker ved skriftlig meddelelse til organisationen, der underretter alle de øvrige kontraherende regeringer om enhver modtaget opsigelse og om datoen for dens modtagelse.

(3) En opsigelse træder i kraft et år - eller sådant længere tidsrum, som måtte være nærmere angivet i meddelelsen - efter at den er modtaget af organisationen.

Artikel 31.

Midlertidig ophævelse.

(1) I tilfælde af fjendtligheder eller andre ekstraordinære omstændigheder, som berører vitale interesser for en stat, hvis regering er en kontraherende regering, kan vedkommende regering midlertidigt ophæve anvendelsen af nærværende konvention helt eller delvis. Den regering, som foretager en midlertidig ophævelse, skal straks give organisationen meddelelse herom.

(2) En sådan midlertidig ophævelse skal ikke fratage andre kontraherende regeringer nogen dem i medfør af nærværende konvention tillagt kontrolret over skibe, der tilhører den regering, der foretager denne midlertidige ophævelse, når sådanne skibe befinder sig i deres havne.

(3) Den regering, der foretager en midlertidig ophævelse, kan når som helst bringe en sådan ophævelse til ophør og skal da straks give organisationen meddelelse herom.

(4) Organisationen skal underrette alle kontraherende regeringer om enhver i medfør af denne artikel foretaget midlertidig ophævelse eller dennes ophør.

Artikel 32.

Territorier.

(1) (a) De forenede Nationer, i tilfælde hvor denne organisation er den administrerende myndighed for et territorium,eller enhver kontraherende regering, der er ansvarlig for et territoriums internationale forhold, skal snarest muligt forhandle med et sådant territorium med henblik på at udvide nærværende konvention til dette territorium og kan når som helst ved skriftlig meddelelse til organisationen erklære, at nærværende konvention udvides til at omfatte et sådant territorium.

(b) Nærværende konvention skal omfatte det i meddelelsen nævnte territorium fra datoen for meddelelsens modtagelse eller fra en anden i meddelelsen eventuelt angivet dato.

(2) (a) De forenede Nationer eller enhver kontraherende regering, som har afgivet en erklæring i henhold til denne artikel, stk.(1) (a), kan når som helst efter udløbet af en periode på fem år fra den dato, på hvilken konventionen således er blevet udvidet til et territorium, ved skriftlig meddelelse til organisationen erklære, at nærværende konvention skal ophøre med at gælde for ethvert i meddelelsen nævnt territorium.

(b) Nærværende konvention skal ophøre med at gælde for et i en sådan meddelelse omhandlet territorium et år - eller en sådan længere periode, som måtte være nærmere angivet deri - efter den dato, på hvilken organisationen modtog meddelelsen.

(3) Organisationen skal underrette alle kontraherende regeringer om nærværende konventions udvidelse til noget territorium i henhold til stk.(1) i denne artikel og om enhver sådan udvidelses ophør i henhold til bestemmelserne i stk.(2) med angivelse i ethvert tilfælde af datoen, fra hvilken udvidelsen af nærværende konvention skal gælde eller ophøre med at gælde.

Artikel 33.

Registrering.

(1) Nærværende konvention skal deponeres hos organisationen, og organisationens generalsekretær skal fremsende bekræftede genparter deraf til alle de regeringer, som har underskrevet konventionen, og til alle regeringer, som tiltræder nærværende konvention.

(2) Så snart nærværende konvention træder i kraft, skal organisationen registrere den i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers pagt.

Artikel 34.

Sprog.

Nærværende konvention er udfærdiget i et enkelt eksemplar på engelsk og fransk, idet begge tekster er lige autentiske. Officielle oversættelser til russisk og spansk skal udarbejdes og deponeres sammen med det underskrevne originaleksemplar.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der af deres respektive regeringer er behørigt bemyndiget dertil, underskrevet nærværende konvention.

UDFÆRDIGET i London den femte april 1966.

(Underskrifter)

Tillæg I.

Reglementer om fastsættelse af lastelinier.

KAPITEL I. ALMINDELIGE BESTEMMELSER.

KAPITEL II. BETINGELSER FOR TILDELING AF FRIBORD.

KAPITEL III. FRIBORD.

Reglement 27.

Skibstyper.

(1) Til brug ved beregning af fribord inddeles skibe i type »A« og type »B«.

Skibe af type »A«.

(2) Et skib af type »A« er et skib, der er indrettet til udelukkende at transportere flydende last i bulk, og i hvilket lasttankene kun har små adgangsåbninger, som er lukket med vandtæt pakkede dæksler af stål eller tilsvarende materiale. Et sådant skib besidder derfor følgende naturlige egenskaber

(a) stor integritet af det udsatte dæk og

(b) høj grad af sikkerhed over for vandfyldning på grund af de fyldte lastrums lave fyldningsgrad og den inddelingsgrad, der normalt forefindes.

(3) Et skib af type »A«, som er over 150 m (492 feet) i længde og indrettet til at have tomme rum, når det er nedlastet til sommerlastevandlinien, skal være i stand til at modstå fyldning af et hvilket som helst af disse tomme rum med en tænkt fyldningsgrad på 0,95 samt holde sig flydende i en ligevægtstilstand, der af administrationen anses for tilfredsstillende. I et sådant skib over 225 m (738 feet) i længde skal maskinrummet behandles som et fyldbart rum, men med en fyldningsgrad på 0,85.

Som vejledning for administrationen kan de nedenfor anførte kriterier betragtes som tilfredsstillende

(a) Den endelige vandlinie efter vandfyldning skal ligge under den nederste kant af åbninger, hvorigennem progressiv fyldning kan finde sted.

(b) Krængningsvinklen som følge af usymmetrisk fyldning må ikke overstige ca. 15 grader.

(c) Metacenterhøjden i vandfyldt tilstand skal være positiv.

(4) Et skib af type »A« skal tildeles et fribord, som ikke er mindre end det, der fås ved benyttelse af tabel A i reglement 28.

Skibe af type »B«.

(5) Alle skibe, der ikke falder ind under bestemmelserne vedrørende skibe af type »A« i dette reglements stk. (2) og (3), anses som skibe af type »B«.

(6) Skibe af type »B«, som i position 1 har luger forsynet med lugedæksler, der opfylder kravene i reglement 15 (7) eller reglement 16, skal med de i nedenstående stk. (7) - (10) anførte undtagelser tildeles fribord på grundlag af tabel B i reglement 28.

(7) Ethvert skib af type »B« af over 100 m (328 feet) i længde kan tildeles et mindre fribord end de i henhold til stk. (6) foreskrevne under forudsætning af, at administrationen under hensyn til størrelsen af den meddelte reduktion finder

(a) at de til beskyttelse af besætningen tilvejebragte foranstaltninger er tilfredsstillende;

(b) at lænsearrangementet er tilfredsstillende;

(c) at lugedækslerne i position 1 og 2 opfylder bestemmelserne i reglement 16 og har tilstrækkelig styrke, idet dækslernes tætnings- og sikringsanordninger gøres til genstand for særlig undersøgelse;

(d) at skibet, når det er nedlastet til sommerlastevandlinien, vil holde sig flydende i en tilfredsstillende ligevægtstilstand efter fyldning af et hvilket som helst beskadiget rum - bortset fra maskinrummet - med en tænkt fyldningsgrad på 0,95;

(e) at maskinrummet i et sådant skib, over 25 m (738 feet) i længde skal behandles som et fyldbart rum, men med en fyldningsgrad på 0,85.

Som vejledning for administrationer ved anvendelse af bestemmelserne i pkt. (d) og (e) i dette stykke kan de i stk. (3), pkt. (a), (b) og (c) anførte kriterier betragtes som tilfredsstillende.

De pågældende beregninger kan udføres på grundlag af følgende hovedforudsætninger

- at den lodrette udstrækning af skaden er lig med skibets dybde;

- at skadens indtrængen ikke overstiger B/5;

- at intet hovedtværskibsskod er beskadiget;

- at tyngdepunktets højde over basislinien fastsættes som om lastrummene var homogent lastet og som om 50 pct.af den beregnede mængde forbrugsvæsker og stores m.v. var om bord.

(8) Ved beregning af fribord for skibe af type »B«, som opfylder forskrifterne i stk. (7), må værdierne fra tabel B i reglement 28 ikke reduceres med mere end 60 pct. af forskellen mellem de til vedkommende skibslængder svarende tabelværdier for skibe af type »B« og type »A«.

(9) Den i henhold til stk. (8) tilladte reduktion af tabellarisk fribord kan forøges op til den samlede forskel mellem de i tabel A og i tabel B i reglement 28 anførte værdier på betingelse af, at skibet opfylder forskrifterne i reglement 26 (1), (2), (3), (5) og (6), som om det var et skib af type »A«, og endvidere opfylder bestemmelserne i stk.(7) (a)-(d), dog således, at henvisningen i pkt. (d) til fyldning af et hvilket som helst beskadiget rum skal ændres til at gælde fyldning af to hvilke som helst i forlængelse af hinanden beliggende rum, idet intet af disse to rum må være maskinrummet. Når et sådant skib er over 225 m (738 feet) i længde, skal det ved nedlastning til sommerlastevandlinien holde sig flydende i en tilfredsstillende ligevægtstilstand efter fyldning af maskinrummet alene med en tænkt fyldningsgrad på 0,85.

(10) Skibe af type »B«, som i position 1 har luger forsynet med lugedæksler, der opfylder forskrifterne i reglement 15, bortset fra stk. (7), skal tildeles fribord på grundlag af de i tabel B i reglement 28 anførte værdier med tillæg af de i nedenstående tabel givne værdier

Forøgelse af tabellarisk fribord for skibe af type »B«, i hvilke lugedækslerne ikke opfylder bestemmelserne i reglement 15 (7) eller redement 16.

--------------------------------------------------------------------- Skibets Fribords- Skibets Fribords- længde forøgelse længde forøgelser (m) (mm) (m) (mm) --------------------------------------------------------------------- 108 og 154..... 244 derunder 50 155..... 247 109.... 52 156..... 251 110..... 55 157..... 254 111..... 57 158..... 258 112..... 59 159..... 261 113..... 62 160..... 264 114..... 64 161..... 267 115..... 68 162..... 270 116..... 70 163..... 273 117..... 73 164..... 275 118..... 76 165..... 278 119..... 80 166..... 280 120..... 84 167..... 283 121..... 87 168..... 285 122..... 91 169..... 287 123..... 95 170..... 290 124..... 99 171..... 292 125..... 103 172..... 294 126..... 108 173..... 297 127..... 112 174..... 299 128..... 116 175..... 301 129..... 121 176..... 304 130..... 126 177..... 306 131..... 131 178..... 308 132..... 136 179..... 311 133..... 142 180..... 313 134..... 147 181..... 315 135..... 153 182..... 318 136..... 159 183..... 320 137..... 164 184..... 322 138..... 170 185..... 325 139..... 175 186..... 327 140..... 181 187..... 329 141..... 186 188..... 332 142..... 191 189..... 334 143..... 196 190..... 336 144..... 201 191..... 339 145..... 206 192..... 341 146..... 210 193..... 343 147..... 215 194..... 346 148..... 219 195..... 348 149..... 224 196..... 350 150..... 228 197..... 353 151..... 232 198..... 355 152..... 236 199..... 357 153..... 240 200..... 358 --------------------------------------------------------------------

Fribord for mellemliggende længder fås ved lineær interpolation.

Fribord for skibe over 200 m i længde fastsættes af administrationen.

Forøgelse af tabellarisk fribord for skibe af type »B«, i hvilke lugedækslerne ikke opfylder bestemmelserne i reglement 15 (7) eller reglement 16.

Forøgelse af tabellarisk fribord for skibe af type »B«, i hvilke lugedækslerne ikke opfylder bestemmelserne i reglement 15 (7) eller reglement 16.

------------------------------------------------------------------- Skibets Fribords- Skibets Fribords- længde forøgelse længde forøgelse (feet) (inches) (feet) (inches) ------------------------------------------------------------------- 350 og 510..... 9.6 derunder 2.0 520..... 10.0 360..... 2.3 530..... 10.4 370..... 2.6 540..... 10.7 380..... 2.9 550..... 11.0 390..... 3.3 560..... 11.4 400..... 3.7 570..... 11.8 410..... 4.2 580..... 12.1 420..... 4.7 590..... 12.5 430..... 5.2 600..... 12.8 440..... 5.8 610..... 13.1 450..... 6.4 620..... 13.4 460..... 7.0 630..... 13.6 470..... 7.6 640..... 13.9 480..... 8.2 650..... 14.1 490..... 8.7 660..... 14.3 500..... 9.2

Fribord for mellemliggende længder fås ved lineær interpolation.

Fribord for skibe over 660 feet i længde fastsættes af administrationen.

(11) En lægter, pram eller andet skib uden selvstændigt fremdrivningsmiddel skal tildeles fribord i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende reglementer, dog at forskrifterne i reglementerne 25, 26 (2) og (3) og 39 ikke finder anvendelse på ubemandede pramme. Ubemandede pramme, som på fribordsdækket kun har små adgangsåbninger, der er lukket med vandtæt pakkede dæksler af stål eller tilsvarende materiale, kan tildeles fribord, som er 25 pct. mindre end de i henhold til nærværende reglementer beregnede fribord.

Reglement 28.

-Fribordstabeller.

Skibe af type »A«.sk

(1) Det tabellariske fribord for skibe af type »A« fastsættes efter

følgende tabel

TABEL A.

Fribordstabel for skibe af type »A«.

-------------------------------------------------------------------- Skibets Fribord Skibets Fribord længde længde (m) (mm) (m) (mm) ------------------------------------------------------------------- 24..... 200 65..... 639 25..... 208 66..... 653 26..... 217 67..... 666 27..... 225 68..... 680 28..... 233 69..... 693 29..... 242 70..... 706 30..... 250 71..... 720 31..... 258 72..... 733 32..... 267 73..... 746 33..... 275 74..... 760 34..... 283 75..... 773 35..... 292 76..... 786 36..... 300 77..... 800 37..... 308 78..... 814 38..... 316 79..... 828 39..... 325 80..... 841 40..... 334 81..... 855 41..... 344 82..... 869 42..... 354 83..... 883 43..... 364 84..... 897 44..... 374 85..... 911 45..... 385 86..... 926 46..... 396 87..... 940 47..... 408 88..... 955 48..... 420 89..... 969 49..... 432 90..... 984 50..... 443 91..... 999 51..... 455 92..... 1014 52..... 467 93..... 1029 53..... 478 94..... 1044 54..... 490 95..... 1059 55..... 503 96..... 1074 56..... 516 97..... 1089 57..... 530 98..... 1105 58..... 544 99..... 1120 59..... 559 100..... 1135 60..... 573 101..... 1151 61..... 587 102..... 1166 62..... 600 103..... 1181 63..... 613 104..... 1196 64..... 626 105..... 1212 106..... 1228 157..... 2080 107..... 1244 158..... 2096 108..... 1260 159..... 2111 109..... 1276 160..... 2126 110..... 1293 161..... 2141 111..... 1309 162..... 2155 112..... 1326 163..... 2169 113..... 1342 164..... 2184 114..... 1359 165..... 2198 115..... 1376 166..... 2212 116..... 1392 167..... 2226 117..... 1409 168..... 2240 118..... 1426 169..... 2254 119..... 1442 170..... 2268 120..... 1459 171..... 2281 121..... 1476 172..... 2294 122..... 1494 173..... 2307 123..... 1511 174..... 2320 124..... 1528 175..... 2332 125..... 1546 176..... 2345 126..... 1563 177..... 2357 127..... 1580 178..... 2369 128..... 1598 179..... 2381 129..... 1615 180..... 2393 130..... 1632 181..... 2405 131..... 1650 182..... 2416 132..... 1667 183..... 2428 133..... 1684 184..... 2440 134..... 1702 185..... 2451 135..... 1719 186..... 2463 136..... 1736 187..... 2474 137..... 1753 188..... 2486 138..... 1770 189..... 2497 139..... 1787 190..... 2508 140..... 1803 191..... 2519 141..... 1820 192..... 2530 142..... 1837 193..... 2541 143..... 1853 194..... 2552 144..... 1870 195..... 2562 145..... 1886 196..... 2572 146..... 1903 197..... 2582 147..... 1919 198..... 2592 148..... 1935 199..... 2602 149..... 1952 200..... 2612 150..... 1968 201..... 2622 151..... 1984 202..... 2632 152..... 2000 203..... 2641 153..... 2016 204..... 2650 154..... 2032 205..... 2659 155..... 2048 206..... 2669 156..... 2064 207..... 2678 208..... 2687 259..... 3066 209..... 2696 260..... 3072 210..... 2705 261..... 3078 211..... 2714 262..... 3084 212..... 2723 263..... 3089 213..... 2732 264..... 3095 214..... 2741 265..... 3101 215..... 2749 266..... 3106 216..... 2758 267..... 3112 217..... 2767 268..... 3117 218..... 2775 269..... 3123 219..... 2784 270..... 3128 220..... 2792 271..... 3133 221..... 2801 272..... 3138 222..... 2809 273..... 3143 223..... 2817 274..... 3148 224..... 2825 275..... 3153 225..... 2833 276..... 3158 226..... 2841 277..... 3163 227..... 2849 278..... 3167 228..... 2857 279..... 3172 229..... 2865 280..... 3176 230..... 2872 281..... 3181 231..... 2880 282..... 3185 232..... 2888 283..... 3189 233..... 2895 284..... 3194 234..... 2903 285..... 3198 235..... 2910 286..... 3202 236..... 2918 287..... 3207 237..... 2925 288..... 3211 238..... 2932 289..... 3215 239..... 2939 290..... 3220 240..... 2946 291..... 3224 241..... 2953 292..... 3228 242..... 2959 293..... 3233 243..... 2966 294..... 3237 244..... 2973 295..... 3241 245..... 2979 296..... 3246 246..... 2986 297..... 3250 247..... 2993 298..... 3254 248..... 3000 299..... 3258 249..... 3006 300..... 3262 250..... 3012 301..... 3266 251..... 3018 302..... 3270 252..... 3024 303..... 3274 253..... 3030 304..... 3278 254..... 3036 305..... 3281 255..... 3042 306..... 3285 256..... 3048 307..... 3288 257..... 3054 308..... 3292 258..... 3060 309..... 3295 310..... 3298 338..... 3378 311..... 3302 339..... 3380 312..... 3305 340..... 3382 313..... 3308 341..... 3385 814..... 3312 342..... 3387 315..... 3315 343..... 3389 316..... 3318 344..... 3392 317..... 3322 345..... 3394 318..... 3325 346..... 3396 319..... 3328 347..... 3399 320..... 3331 348..... 3401 321..... 3334 349..... 3403 322..... 3337 350..... 3406 323..... 3339 351..... 3408 324..... 3342 352..... 3410 325..... 3345 353..... 3412 326..... 3347 354..... 3414 327..... 3350 355..... 3416 328..... 3353 356..... 3418 329..... 3355 357..... 3420 330..... 3358 358..... 3422 331..... 3361 359..... 3423 332..... 3363 360..... 3425 333..... 3366 361..... 3427 334..... 3368 362..... 3428 335..... 3371 363..... 3430 336..... 3373 364..... 3432 337..... 3375 365..... 3433 --------------------------------------------------------------------

Fribord for mellemliggende længder fås ved lineær interpolation.

Fribord for skibe over 365 m i længde fastsættes af administrationen.

TABEL A.

Fribordstabel for skibe af type »A«.

------------------------------------------------------------------- Skibets længde Fribord Skibets længde Friborg (feet) (inches) (feet) (inches) ------------------------------------------------------------------- 80..... 8.0 170..... 18.3 90..... 8.9 180..... 19.8 100..... 9.8 190..... 21.3 110..... 10.8 200..... 22.9 120..... 11.9 210..... 24.5 130..... 13.0 220..... 26.2 140..... 14.2 230..... 27.8 150..... 15.5 240..... 29.5 160..... 16.9 250..... 31.1 260..... 32.8 740..... 111.7 270..... 34.6 750..... 112.6 280..... 36.3 760..... 113.5 290..... 38.0 770..... 114.4 300..... 39.7 780..... 115.3 310..... 41.4 790..... 116.1 320..... 43.2 800..... 117.0 330..... 45.0 810..... 117.8 340..... 46.9 820..... 118.6 350..... 48.8 830..... 119.3 360..... 50.7 840..... 120.1 370..... 52.7 850..... 120.7 380..... 54.7 860..... 121.4 390..... 56.8 870..... 122.1 400..... 58.8 880..... 122.7 410..... 60.9 890..... 123.4 420..... 62.9 900..... 124.0 430..... 65.0 910..... 124.6 440..... 67.0 920..... 125.2 450..... 69.1 930..... 125.7 460..... 71.1 940..... 126.2 470..... 73.1 950..... 126.7 480..... 75.1 960..... 127.2 490..... 77.1 970..... 127.7 500..... 79.0 980..... 128.1 510..... 80.9 990..... 128.6 520..... 82.7 1000..... 129.0 530..... 84.5 1010..... 129.4 540..... 86.3 1020..... 129.9 550..... 88.0 1030..... 130.3 560..... 89.6 1040..... 130.7 570..... 91.1 1050..... 131.0 580..... 92.6 1060..... 131.4 590..... 94.1 1070..... 131.7 600..... 95.5 1080..... 132.0 610..... 96.9 1090..... 132.3 620..... 98.3 1100..... 132.6 630..... 99.6 1110..... 132.9 640..... 100.9 1120..... 133.2 650..... 102.1 1130..... 133.5 660..... 103.3 1140..... 133.8 670..... 104.4 1150..... 134.0 680..... 105.5 1160..... 134.3 690..... 106.6 1170..... 134.5 700..... 107.7 1180..... 134.7 710..... 108.7 1190..... 135.0 720..... 109.7 1200..... 135.2 730..... 110.7 -------------------------------------------------------------------

Fribord for mellemliggende længder fås ved lineær interpolation.

Fribord for skibe over 1200 feet i længde fastsættes af administrationen.

Skibe af type »B«.

(2) Det tabellariske fribord for skibe af type »B« fastsættes efter følgende tabel

TABEL B.

Fribordstabel for skibe af type »B«.

-------------------------------------------------------------------- Skibets længde Fribord Skibets længde Fribord (m) (mm) (m) (mm) -------------------------------------------------------------------- 24..... 200 63..... 615 25..... 208 64..... 629 26..... 217 65..... 644 27..... 225 66..... 659 28..... 233 67..... 674 29..... 242 68..... 689 30..... 250 69..... 705 31..... 258 70..... 721 32..... 267 71..... 738 33..... 275 72..... 754 34..... 283 73..... 769 35..... 292 74..... 784 36..... 300 75..... 800 37..... 308 76..... 816 38..... 316 77..... 833 39..... 325 78..... 850 40..... 334 79..... 868 41..... 344 80..... 887 42..... 354 81..... 905 43..... 364 82..... 923 44..... 374 83..... 942 45..... 385 84..... 960 46..... 396 85..... 978 47..... 408 86..... 996 48..... 420 87..... 1015 49..... 432 88..... 1034 50..... 443 89..... 1054 51..... 455 90..... 1075 52..... 467 91..... 1096 53..... 478 92..... 1116 54..... 490 93..... 1135 55..... 503 94..... 1154 56..... 516 95..... 1172 57..... 530 96..... 1190 58..... 544 97..... 1209 59..... 559 98..... 1229 60..... 573 99..... 1250 61..... 587 100..... 1271 62..... 601 101..... 1293 102..... 1315 153..... 2375 103..... 1337 154..... 2396 104..... 1359 155..... 2418 105..... 1380 156..... 2440 106..... 1401 157..... 2460 107..... 1421 158..... 2480 108..... 1440 159..... 2500 109..... 1459 160..... 2520 110..... 1479 161..... 2540 111..... 1500 162..... 2560 112..... 1521 163..... 2580 113..... 1543 164..... 2600 114..... 1565 165..... 2620 115..... 1587 166..... 2640 116..... 1609 167..... 2660 117..... 1630 168..... 2680 118..... 1651 169..... 2698 119..... 1671 170..... 2716 120..... 1690 171..... 2735 121..... 1709 172..... 2754 122..... 1729 173..... 2774 123..... 1750 174..... 2795 124..... 1771 175..... 2815 125..... 1793 176..... 2835 126..... 1815 177..... 2855 127..... 1837 178..... 2875 128..... 1859 179..... 2895 129..... 1880 180..... 2915 130..... 1901 181..... 2933 131..... 1921 182..... 2952 132..... 1940 183..... 2970 133..... 1959 184..... 2988 134..... 1979 185..... 3007 135..... 2000 186..... 3025 136..... 2021 187..... 3044 137..... 2043 188..... 3062 138..... 2065 189..... 3080 139..... 2087 190..... 3098 140..... 2109 191..... 3116 141..... 2130 192..... 3134 142..... 2151 193..... 3151 143..... 2171 194..... 3167 144..... 2190 195..... 3185 145..... 2209 196..... 3202 146..... 2229 197..... 3219 147..... 2250 198..... 3235 148..... 2271 199..... 3249 149..... 2293 200..... 3264 150..... 2315 201..... 3280 151..... 2334 202..... 3296 152..... 2354 203..... 3313 204..... 3330 255..... 4085 205..... 3347 256..... 4098 206..... 3363 257..... 4112 207..... 3380 258..... 4125 208..... 3397 259..... 4139 209..... 3413 260..... 4152 210..... 3430 261..... 4165 211..... 3445 262..... 4177 212..... 3460 263..... 4189 213..... 3475 264..... 4201 214..... 3490 265..... 4214 215..... 3505 266..... 4227 216..... 3520 267..... 4240 217..... 3537 268..... 4252 218..... 3554 269..... 4264 219..... 3570 270..... 4276 220..... 3586 271..... 4289 221..... 3601 272..... 4302 222..... 3615 273..... 4315 223..... 3630 274..... 4327 224..... 3645 275..... 4339 225..... 3660 276..... 4350 226..... 3675 277..... 4362 227..... 3690 278..... 4373 228..... 3705 279..... 4385 229..... 3720 280..... 4397 230..... 3735 281..... 4408 231..... 3750 282..... 4420 232..... 3765 283..... 4432 233..... 3780 284..... 4443 234..... 3795 285..... 4455 235..... 3808 286..... 4467 236..... 3821 287..... 4478 237..... 3835 288..... 4490 238..... 3849 289..... 4502 239..... 3864 290..... 4513 240..... 3880 291..... 4525 241..... 3893 292..... 4537 242..... 3906 293..... 4548 243..... 3920 294..... 4560 244..... 3934 295..... 4572 245..... 3949 296..... 4583 246..... 3965 297..... 4595 247..... 3978 298..... 4607 248..... 3992 299..... 4618 249..... 4005 300..... 4630 250..... 4018 301..... 4642 251..... 4032 302..... 4654 252..... 4045 303..... 4665 253..... 4058 304..... 4676 254..... 4072 305..... 4686 306..... 4695 336..... 5015 307..... 4704 337..... 5025 308..... 4714 338..... 5035 309..... 4725 339..... 5045 310..... 4736 340..... 5055 311..... 4748 341..... 5065 312..... 4757 342..... 5075 313..... 4768 343..... 5086 314..... 4779 344..... 5097 315..... 4790 345..... 5108 316..... 4801 346..... 5119 317..... 4812 347..... 5130 318..... 4823 348..... 5140 319..... 4834 349..... 5150 320..... 4844 350..... 5160 321..... 4855 351..... 5170 322..... 4866 352..... 5180 323..... 4878 353..... 5190 324..... 4890 354..... 5200 325..... 4899 355..... 5210 326..... 4909 356..... 5220 327..... 4920 357..... 5230 328..... 4931 358..... 5240 329..... 4943 359..... 5250 330..... 4955 360..... 5260 331..... 4965 361..... 5268 332..... 4975 362..... 5276 333..... 4985 363..... 5285 334..... 4995 364..... 5294 335..... 5005 365..... 5303 ---------------------------------------------------------------------

Fribord for mellemliggende længder fås ved lineær interpolation.

Fribord for skibe over 365 m i længde fastsættes af administrationen.

TABEL B.

Fribordstabel for skibe af type »B«.

---------------------------------------------------------------------

Skibets længde Fribord Skibets længde Fribord

(feet) (inches) (feet) (inches)

---------------------------------------------------------------------

80..... 8.0 160..... 16.9 90..... 8.9 170..... 18.3 100..... 9.8 180..... 19.8 110..... 10.8 190..... 21.3 120..... 11.9 200..... 22.9 130..... 13.0 210..... 24.7 140..... 14.2 220..... 26.6 150..... 15.5 230..... 28.5 240..... 30.4 730..... 142.7 250..... 32.4 740..... 144.5 260..... 34.4 750..... 146.3 270..... 36.5 760..... 148.1 280..... 38.7 770..... 149.8 290..... 41.0 780..... 151.5 300..... 43.3 790..... 153.2 310..... 45.7 800..... 154.8 320..... 48.2 810..... 156.4 330..... 50.7 820..... 158.0 340..... 53.2 830..... 159.6 350..... 55.7 840..... 161.2 360..... 58.2 850..... 162.8 370..... 60.7 860..... 164.3 380..... 63.2 870..... 165.9 390..... 65.7 880..... 167.4 400..... 68.2 890..... 168.9 410..... 70.7 900..... 170.4 420..... 73.2 910..... 171.8 430..... 75.7 920..... 173.3 440..... 78.2 930..... 174.7 450..... 80.7 940..... 176.1 460..... 83.1 950..... 177.5 470..... 85.6 960..... 178.9 480..... 88.1 970..... 180.3 490..... 90.6 980..... 181.7 500..... 93.1 990..... 183.1 510..... 95.6 1000..... 184.4 520..... 98.1 1010..... 185.8 530..... 100.6 1020..... 187.2 540..... 103.0 1030..... 188.5 550..... 105.4 1040..... 189.8 560..... 107.7 1050..... 191.0 570..... 110.0 1060..... 192.3 580..... 112.3 1070..... 193.5 590..... 114.6 1080..... 194.8 600..... 116.8 1090..... 196.1 610..... 119.0 1100..... 197.3 620..... 121.1 1110..... 198.6 630..... 123.2 1120..... 199.9 640..... 125.3 1130..... 201.2 650..... 127.3 1140..... 202.3 660..... 129.3 1150..... 203.5 670..... 131.3 1160..... 204.6 680..... 133.3 1170..... 205.8 690..... 135.3 1180..... 206.9 700..... 137.1 1190..... 208.1 710..... 139.0 1200..... 209.3 720..... 140.9 -----------------------------------------------------------------

Fribord for mellemliggende længder der ved lineær interpolation.

Fribord for skibe over 1200 feet i længde fastsættes af administrationen.

Reglement 29.

Korrektion til fribordet for skibe under 100 m (328 feet) i længde. Det tabellariske fribord for et skib af type »B«, som er mellem 24 m (79) og 100 m (328 feet) i længde, og som har lukkede overbygninger, hvis effektive længde er indtil 35 pct. af skibets længde, skal forøges med

E 7,5 (100 - L) (0,35 - -) mm L

hvor L = skibets længde i m, E = overbygningens effektive længde i m, således som denne længde er defineret i reglement 35; eller

E 0,09 (3,28 - L) (0,35 - -) inches L

hvor L = skibets længde i feet, E = overbygningens effektive længde i feet, således som denne længde er defineret i reglement 35.

Reglement 30.

Korrektion for blokkoefficient.

Såfremt blokkoefficienten (Cb) overstiger 0,68, skal det i reglement

28 angivne tabellariske fribord, eventuelt korrigeret i

overensstemmelse med bestemmelserne i reglement 27 (8), 27 (10) og

29, multipliceres med

Cb + 0,68 faktoren -----------. 1,36

Reglement 31.

Korrektion for dybde.

L (1) Såfremt D overstiger --, 15 skal fribordet forøges med: L L (D - --) R mm, hvor R er ---- ved længder under 120 m og 250 ved 15 0,48 længder under 120 m og 250 ved længder på 120 m og derover, eller L L (D - --) R inches, hvor R er ----- ved 15 131,2 længder under 393,6 feet og 3 ved længder på 393,6 feet og derover. L (2) Såfremt D er mindre end ---, foretages ingen reduktion 15

undtagen i skibe med en lukket overbygning, der dækker mindst 0,6 L midtskibs, med en gennemgående trunk eller med en kombination af fritstående lukkede overbygninger og trunke, der strækker sig i hele skibets længde, i hvilket tilfælde fribordet skal reduceres med de i dette reglements stk. (1) fastsatte værdier.

(3) Såfremt overbygningens eller trunkens højde er mindre end normalhøjden, nedsættes reduktionen efter forholdet mellem den virkelige højde og normalhøjden, således som denne højde er defineret i reglement 33.

Reglement 32.

Korrektion for dæksliniens plads.

Såfremt den virkelige dybde til dæksliniens overkant er større eller mindre end D, skal forskellen mellem de to dybder tillægges eller fratrækkes fribordet.

Reglement 33.

Normalhøjde af overbygninger.

Normalhøjden af en overbygning fremgår af følgende tabel: Normalhøjde (m)

------------------------------------------------- L Løftet Alle andre (m) agterdæk overbygninger ------------------------------------------------- 30 eller derunder 0,90 1,80 75 1,20 1,80 125 eller derover 1,80 2,30 ------------------------------------------------- Normalhøjde (feet) ------------------------------------------------- L Løftet Alle andre (feet) agterdæk overbygninger ------------------------------------------------- 98,5 eller derunder 3,0 5,9 246 3,9 5,9 410 eller derover 5,9 7,5 -------------------------------------------------

Normalhøjderne for mellemliggende længder fås ved lineær interpolation.

Reglement 34.

Længde af en overbygning.

(1) Bortset fra den i nedenstående stk.(?) indeholdte bestemmelse, er længden af en overbygning (S) middellængden af de dele af overbygningen, som ligger inden for længden (L).

(2) Såfremt en lukket overbygnings endeskod forløber i en jævn konveks kurve udover dets skæring med overbygningens sider, kan overbygningens længde forøges svarende til længden til et ækvivalent plant skod. Denne forøgelse skal være to tredjedele af krumningens pilhøjde. Den største krumning, som vil kunne tages i betragtning ved bestemmelse af denne forøgelse, er overbygningens halve bredde ved skæringspunktet mellem overbygningens buede endeskod og dens side.

Reglement 35.

Effektiv længde af overbygninger.

(1) Bortset fra den i nedenstående stk. (2) indeholdte bestemmelse er den effektive længde (E) af en lukket overbygning af normalhøjde lig med dens længde.

(2) I alle tilfælde, hvor en lukket overbygning af normalhøjde er trukket ind fra skibets sider som tilladt ved reglement 3 (10), skal den effektive længde være længden korrigeret i forholdet b/Bs, hvor b er bredden af overbygningen på midten af dens længde og Bs er bredden af skibet på midten af overbygningens længde.

Såfremt en overbygning er trukket ind over en del af dens længde, skal nævnte korrektion kun anvendes på den del, der er trukket ind.

(3) Såfremt højden af en lukket overbygning er mindre en normalhøjden, er den effektive længde overbygningens længde reduceret i forholdet mellem den virkelige højde og normalhøjden. Såfremt højden overstiger normalhøjden, foretages ingen forøgelse af overbygningens effektive længde.

(4) Den effektive længde af et løftet agterdæk, er dettes længde indtil højst 0,6 L, såfremt dækkets frontskod er intakt. Hvis skoddet ikke er intakt, betragtes det løftede agterdæk som en poop med en mindre højde end normalhøjden.

(5) Overbygninger, som ikke er lukkede, har ingen effektiv længde.

Reglement 36.

Trunke.

(1) En trunk eller lignende opbygning, der ikke strækker sig ud til skibets sider, anses som fyldestgørende, såfremt

(a) trunken er mindst lige så stærk som en overbygning;

(b) lugerne findes i trunkdækket, og lugekarmene og lugedækslerne opfylder forskrifterne i reglementerne 13-16, og trunkdæksstringeren har en sådan bredde, at den danner en tilfredsstillende passage og giver fornøden sidestivhed. Små adgangsåbninger med vandtætte dæksler kan dog tillades i fribordsdækket;

(c) trunkdækket eller fritstående trunke forbundet til overbygninger med solide faste løbebroer danner en permanent arbejdsplatform fra for til agter forsynet med rækværk;

(d) ventilatorer er beskyttet af trunken, af vandtætte dæksler eller ved andre tilsvarende midler;

(e) åbent rækværk forefindes på udsatte dele af fribordsdækket ud for trunken på mindst halvdelen af de udsatte deles længde;

(f) maskincasingerne er beskyttet af trunken, af en overbygning af mindst normalhøjde, eller af et dækshus af samme højde og tilsvarende styrke;

(g) trunkens bredde er mindst 60 pct.af skibets bredde, og

(h) trunkens længde er mindst 0,6 L, hvor der ikke findes overbygning.

(2) Trunkens effektive længde er en fyldestgørende trunks fulde længde reduceret efter forholdet mellem dens middelbredde og B.

(3) For skibe af type »B« gælder endvidere

(a) Såfremt broens effektive længde er mindre end 0,2 L, fås procenten ved lineær interpolation mellem rubrikkerne I og II.

(b) Såfremt bakkens effektive længde overstiger 0,4 L, er procenterne de i rubrik II angivne.

(c) Såfremt bakkens effektive længde er mindre end 0,07 L, skal ovennævnte procenter reduceres med

(0,07 L-f) 5 x ------------ 0,07 L

hvor f er bakkens effektive længde.

Reglement 38.

Spring.

Almindelige bestemmelser.

(1) Springet måles fra dækket i borde til en referencelinie trukket parallelt med kølen gennem springkurven midtskibs.

(2) I skibe, der er konstrueret med styrlastighed, måles springet i forhold til en referencelinie trukket parallelt med konstruktionsvandlinien.

(3) I glatdækkede skibe og i skibe med fritstående overbygninger med fritstående overbygninger måles springet fra fribordsdækket.

(4) I skibe, hvor den øverste del af skibssiden er af usædvanlig form og har trin eller afbrydelser, skal springet betragtes i forhold til den ækvivalente dybde midtskibs.

(5) I skibe med en overbygning af normalhøjde, der strækker sig over hele fribordsdækkets længde, måles springet fra overbygningsdækket. Såfremt højden overstiger normalhøjden, skal den mindste forskel (Z) mellem den virkelige højde og normalhøjden lægges til hver endeordinat. På tilsvarende måde skal de mellemliggende ordinater beliggende 1/6 L og 1/3 L fra hver perpendikulær forøges med henholdsvis 0,444 Z og 0,111 Z.

(6) Såfremt en lukket overbygnings dæk har mindst samme spring som det udsatte fribordsdæk, skal der ikke tages hensyn til springet af den lukkede del af fribordsdækket.

(7) Såfremt en lukket poop eller bak er af normalhøjde med større spring end fribordsdækkets spring, eller højden overstiger normalhøjden, skal fribordsdækkets spring forøges som foreskrevet i nedenstående stk. (12).

Normalspringprofil.

(8) Ordinaterne til normalspringprofilen er angivet i nedenstående tabel

-Standard Sheer Profile.- (Where L is in metres) --------------------------------------------------------------------- Station Ordinate (in millimetres) Factor --------------------------------------------------------------------- After L Perpendicular ...... 25 (- + 10) 1 3 After L half 1/6 L from A.P...... 11.1 (- + 10) 3 3 L 1/3 L from A.P..... 2.8 (- + 10) 3 3 Amidships........... 0 1 --------------------------------------------------------------------- Amidships........... 0 1 L 1/3 L from F.P...... 5.6 (- + 10) 3 Forward 3 half L 1/6 L from F.P...... 22.2 (- + 10) 3 3 Forward L Perpendicular....... 50 (- + 10) 1 3 --------------------------------------------------------------------- -Normalspringprofil.- (L i meter) --------------------------------------------------------------------- Sted Ordinat (mm) Faktor --------------------------------------------------------------------- Agterste L 1 perpendikulær....... 25 (- + 10) 1 3 L 1/6 L fra A.P....... 11,1 (- + 10) 3 Agterste 3 halvdel L 1/3 L fra A.P....... 2,8 (- + 10) 3 3 Midtskibs........... 0 1 --------------------------------------------------------------------- Midtskibs........... 0 1 L 1/3 L fra F.P....... 5,6 (- + 10) 3 Forreste 3 halvdel L 1/6 L fra F.P....... 22,2 (- + 10) 3 3 Forreste L perpendikulær....... 50 (- + 10) 1 3 --------------------------------------------------------------------- -Standard Sheer Profile.- (Where L is in feet) --------------------------------------------------------------------- Station Ordinate (in inches) Factor -------------------------------------------------------------------- After Perpendicular. 0.1 L + 10 1 After 1/6 L from A.P...... 0.0444 L + 4.44 3 half 1/3 L from A.P...... 0.0111 L + 1.11 3 Amidships........... 0 1 --------------------------------------------------------------------- Amidships........... 0 1 Forward 1/3 L from F.P...... 0.0222 L + 2.22 3 half 1/6 L from F.P...... 0.0888 L + 8.88 3 Forward Perpendicular....... 0.2 L + 20 1 --------------------------------------------------------------------- -Normalspringprofil.- (L i feet) --------------------------------------------------------------------- Sted Ordinat (inches) Faktor --------------------------------------------------------------------- Agterste perpendikulær....... 0,1 L + 10 1 Agterste 1/6 L fra A.P....... 0,0444 L + 4,44 3 halvdel 1/3 L fra A.P....... 0,0111 L + 1,11 3 Midtskibs........... 0 1 --------------------------------------------------------------------- Midtskibs 0 1 Forreste 1/3 L fra F.P....... 0,0222 L + 2,22 3 halvdel 1/6 l fra F.P....... 0,0888 L + 8,88 3 Forreste perpendikulær....... 0,2 L + 20 1 ---------------------------------------------------------------------

Måling af afvigelse fra normalspringprofil.

(9) Såfremt springprofilen afviger fra normalprofilen, skal de fire ordinater for hver profil i den forreste eller agterste halvdel multipliceres med vedkommende faktorer i tabellen i stk. 8. Forskellen mellem summerne af de respektive produkter og de tilsvarende produkter af normalværdierne, divideret med 8, udgør det manglende eller overskydende spring i den forreste eller agterste halvdel. Det aritmetiske middeltal af de således fundne værdier er det overskydende eller manglende spring.

(10) Såfremt den agterste halvdel af springprofilen er større end normalprofilen, og den forreste halvdel er mindre end normalprofil gives intet tillæg for det overskydende og kun det manglende måles.

(11) Såfremt den forreste halvdel af springprofilen overstiger normal profilen, og den agterste del af springprofilen ikke er mindre end 75 pct. af normalprofilen, gives der begunstigelse for den overskydende del. Såfremt den agterste del er mindre end 50 pct. af normalprofilen, gives der ingen begunstigelse for det overskydende spring forude. Såfremt agterspringet ligger mellem 50 pct.og 75 pct. af normalprofilen, gives en forholdsmæssig reduktion for det overskydende spring forude.

(12) Såfremt tillæg til springet gives for poop eller bak, skal følgende formel anvendes

y L' s = - - 3 L

hvor s = korrektion, som skal fradrages manglende eller tillægges overskydende spring, y = forskellen mellem overbygningens virkelige højde og dens normalhøjde ved springets endepunkt, L' = middellængde af den lukkede del af poop eller bak, dog højst 0,5 L, L = skibets længde som defineret i dette tillægs reglement 3 (1).

Ovennævnte formel danner en kurve af parabolsk form, der tangerer den virkelige springkurve i fribordsdækket og skærer endeordinaten i et punkt under overbygningsdækket i en til en overbygnings normalhøjde svarende afstand fra dette dæk. Overbygningsdækket må ikke på noget punkt have en mindre højde end normalhøjden over denne kurve. Nævnte kurve skal anvendes ved bestemmelse af springprofilen for skibets forreste og agterste halvdele.

Korrektion for afvigelser fra normalspringprofil.

(13) Korrektionen for spring er det manglende eller overskydende spring (se ovenstående stk. (9)-(12)) multipliceret med

S 0,75 - --- 2 L

hvor S er den samlede længde af lukkede overbygninger.

Tillæg for manglende spring.

(14) Såfremt springet er mindre end normalspringet, skal korrektionen for manglende spring (se ovenstående stk. (13)) lægges til fribordet.

Fradrag for overskydende spring.

(15) I skibe, hvor en lukket overbygning strækker sig over 0,1 L foran for og 0,1 L agten for midtskib, skal korrektionen for overskydende spring som beregnet i henhold til bestemmelserne i ovenstående stk. (13), fradrages fribordet. I skibe, hvor der ikke findes nogen lukket overbygning midtskibs, foretages intet fradrag i fribordet. Såfremt en lukket overbygning strækker sig over mindre end 0,1 L foran for og 0,1 L agten for midtskibs, bestemmes fradraget ved lineær interpolation. Det største fradrag for overskydende spring er 125 mm for hver 100 m's længde (1 1/2 inches for hver 100 feet af længden).

Reglement 39.

Minimum bovhøjde.

(1) Bovhøjden defineres som den lodrette afstand ved forreste perpendikulær fra oversiden af det udsatte dæk i borde til den vandlinie, der svarer til det tildelte sommerfribord og den styrlastighed, som skibet er konstrueret med. Bovhøjden må ikke være mindre end

L 1.36 56 L (1 - ---) --------- mm 500 Cb + 0,68 for skibe under 250 m i længde; 1,36 7000 --------- mm Cb + 0,68 for skibe, som er 250 m og derover i længde, hvor L er skibets længde i m, og Cb er blokkoefficienten, der ikke må ansættes til mindre end 0,68 eller L 1,36 0,672 L (1 - ----) --------- inches 1640 Cb + 0,68 for skibe under 820 feet i længde; 1,36 275,6 --------- inches Cb + 0,68

for skibe, som er 820 feet og derover i længde,

hvor L er skibets længde i feet, og Cb er blokkoefficienten, der ikke må ansættes til mindre end 0,68.

(2) Såfremt den i stk.(1) foreskrevne bovhøjde fås ved hjælp af spring, skal springet strække sig over mindst 15 pct. af skibets længde målt fra den forreste perpendikulær. Såfremt bovhøjden er opnået ved anbringelse af en overbygning, skal sådan overbygning strække sig fra stævnen til et punkt, der ligger mindst 0,07 L agten for den forreste perpendikulær, og overbygningen skal opfylde følgende krav

(a) for skibe ikke over 100 m (328 feet) i længde skal overbygningen være lukket som defineret i reglement 3 (10), og

(b) for skibe over 100 m (328 feet) i længde behøver overbygningen ikke at opfylde bestemmelserne i reglement 3 (10), men den skal være forsynet med lukkemidler til administrationens tilfredshed.

(3) Skibe, som under hensyn til deres anvendelse under ganske særlige driftsforhold ikke kan opfylde forskrifterne i foranstående stk. (1) og (2), kan af administrationen underkastes særskilt behandling.

Reglement 40.

Minimumsfribord.

Sommerfribord.

(1) Minimum-sommerfribordet er det fribord, der udledes af tabellerne i reglement 28, således som ændret ved korrektionerne i reglement 27 i det omfang, disse finder anvendelse, samt i reglementerne 29, 30, 31, 32, 37, 38 og efter omstændighederne reglement 39.

(2) Fribordet i saltvand som beregnet i overensstemmelse med stk.(1), men uden den i reglement 32 omhandlede korrektion for dækslinie, må ikke være mindre end 50 mm (2 inches). For skibe, der i position 1 har luger med lugedæksler, der ikke opfylder forskrifterne i reglementerne 15 (7), 16 eller 26, skal fribordet være mindst 150 mm (6 inches).

Tropefribord.

(3) Minimum-tropefribordet er det fribord, som fås ved fra sommerfribordet at trække 1/48 af sommerdybgangen målt fra kølers overkant til midten af lasteliniemærkets cirkelring.

(4) Fribordet i saltvand som beregnet i overensstemmelse med stk. (1) men uden den i reglement 32 omhandlede korrektion for dækslinie, må ikke være mindre end 50 mm (2 inches). For skibe, der i position 1 har luger med lugedæksler, der ikke opfylder forskrifterne i reglementerne 15 (7), 16 eller 26, skal fribordet være mindst 150 mm (6 inches).

Vinterfribord.

(5) Minimum-vinterfribordet er det fribord, der fås ved at forøge sommerfribordet med 1/48 af sommerdybgangen målt fra kølens overkant til midten af lasteliniemærkets cirkelring.

Nordlige Atlanterhavs vinterfribord.

(6) Minimumsfribordet for skibe ikke over 100 m (328 feet) i længde, der sejler ind i en hvilken som helst del af det nordlige Atlanterhav, således som defineret i reglement 52 (tillæg II), i den sæsonbestemte vinterperiode, er vinterfribordet forøget med 50 mm (2 inches). For andre skibe er det nordlige Atlanterhavs vinterfribord det samme som vinterfribordet.

Ferskvandsfriborg.

(7) Minimumsfribordet i ferskvand af vægtfylde 1 fås ved fra minimumsfribordet i saltvand at trække

delta ----- cm (inches) 40 T

hvor delta = deplacementet i saltvand i tons ved sommerlastevandlinien, T = tons pr. cm (inch) nedtrykning i saltvand ved sommerlastevandlinien.

(8) Såfremt deplacementet ved sommerlastevandlinien ikke kan bestemmes, er fradraget 1/48 af sommerdybgangen målt fra kølens overkant til midten af lasteliniemærkets cirkelring.

KAPITEL IV.SÆRLIGE FORSKRIFTER FOR SKIBE, SOM TILDELES TRÆLASTFRIBORD

Reglement 41.

Dette kapitels anvendelsesområde.

Reglementerne 42-45 finder kun anvendelse på skibe, som tildeles trælastfribord.

Reglement 42.

Definitioner.

(1) Trædækslast. Udtrykket »trædækslast« betyder en last af træ, der føres på en udækket del af et fribords- eller overbygningsdæk. Udtrykket omfatter ikke træmasse eller lignende ladning.

(2) Lastelinie for trædækslast. En trædækslast kan anses at give et skib en vis yderligere opdrift og en højere grad af beskyttelse mod søen. Under hensyn hertil kan der indrømmes skibe, som fører trædækslast, et mindre fribord, der beregnes i henhold til bestemmelserne i reglement 45 og afmærkes på skibssiden i overensstemmelse med bestemmelserne i reglement 6 (3) og (4). For at et sådant særligt fribord kan tildeles og anvendes, skal trædækslasten imidlertid opfylde visse betingelser, der er fastsat i reglement 44, ligesom skibet selv skal opfylde visse konstruktionsmæssige krav, som er angivet i reglement 43.

Reglement 43.

Skibets bygning.

Overbygning.

(1) Skibe skal have en bak af mindst normalhøjde og af en længde, der mindst er 0,07 L. Desuden skal der, såfremt skibet er under 100 m (328 feet) i længde, agter forefindes en poop af mindst normalhøjde eller et løftet agterdæk med enten et dækshus eller en stærk stålkappe, hvis samlede højde mindst svarer til normalhøjden af en poop.

Dobbeltbundtanke.

(2) Såfremt der findes dobbeltbundtanke inden for skibets halve længde over midten, skal disse have fyldestgørende vandtæt langskibs inddeling.

Skanseklædning.

(3) Skibet skal enten have en fast skanseklædning, som er mindst 1 m (39 1/2 inches) høj og særlig afstivet ved den øverste kant samt støttet af stærke skanseklædningsstøtter fastgjort til dækket, og som er forsynet med de nødvendige lænseporte, eller have et effektivt rækværk af samme højde og af særlig solid konstruktion.

Reglement 44.

Stuvning.

Almindelige bestemmelser.

(1) Åbninger i vejrdækket, over hvilke der er stuvet ladning, skal være sikkert lukkede og skalkede. Ventilatorerne skal være effektivt beskyttede.

(2) Trædækslast skal mindst strække sig over hele den disponible længde, d.v.s. brøndens eller brøndenes samlede længde mellem overbygninger. Såfremt der ikke findes nogen begrænsende overbygning agter, skal trælasten mindst strække sig til agterkanten af den agterste luge. Trælasten skal stuves så kompakt som muligt og mindst til samme højde som normalhøjden af overbygningen.

(3) I et skib, der om vinteren befinder sig inden for en årstidsbestemt vinterzone, må dækslastens højde over vejrdækket ikke overstige en tredjedel af skibets største bredde.

(4) Trædækslasten skal stuves kompakt og skal surres og sikres. Den må ikke på nogen måde vanskeliggøre skibets navigering og nødvendigt arbejde om bord.

Dækslaststøtter.

(5) Når dækslaststøtter er påkrævet på grund af trælastens beskaffenhed, skal disse have en under hensyn til skibets bredde fornøden styrke. Afstanden mellem støtterne skal afpasses efter længden og arten af det transporterede træ, men må ikke overstige 3 m (9,8 feet). Der skal forefindes stærke vinkler eller metalspor eller lige så effektive midler til sikring af støtterne.

Surringer.

(6) Trædækslast skal sikres effektivt over hele længden ved indbyrdes uafhængige surringer fra borde til borde anbragt højst 3 m (9,8 feet) fra hinanden. Øjeplader til disse surringer skal være effektivt befæstet til barkholtsrangen eller til dæksstringerpladen med mellemrum af højst 3 m (9,8 feet). Afstanden fra en overbygnings endeskod til den første øjeplade må ikke være over 2 m (6,6 feet). Såfremt der ikke findes et skod, skal øjeplader og surringer anbringes henholdsvis 0,6 m (23 1/2 inches) og 1,5 m (4,9 feet) fra enderne af trædækslast.

(7) Surringerne skal være mindst 19 mm (3/4 inch) kortleddet kæde eller bøjelig stålwire af tilsvarende styrke og være forsynet med sliphager og vantskruer, der altid skal være tilgængelige. Wiresurringer skal være forsynet med en kort længde af langleddet kæde til brug ved tilpasning af surringernes længde.

(8) Når træet er i mindre længder end 3,6 m (11,8 feet) skal afstanden mellem surringerne formindskes, så at den passer til træets længde, eller andre egnede foranstaltninger skal træffes.

(9) Alle beslag, som er nødvendige til sikring af surringerne, skal have en styrke, der svarer til surringernes styrke.

Stabilitet.

(10) Der skal træffes foranstaltninger, således at der forefindes en sikker stabilitetsmargin på alle stadier af rejsen, idet der herved skal tages hensyn til vægtforøgelser, f.eks. sådanne, der skyldes opsugning af vand og overisning, samt til vægtforringelse, f.eks. hidrørende fra forbrug af brændstof og stores.

Beskyttelse for besætning, adgang til maskinrum m.v.

(11) Udover de ved reglement 25 (5) foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger skal der på begge sider af dækslasten forefindes rækværk eller stræktove med en lodret indbyrdes afstand af højst 33 cm (13 inches) mellem stænger eller tove, som når mindst 1 m (39 1/2 inches) op over lasten.

Styreanlæg.

(12) Styreanlægget skal være effektivt beskyttet mod at blive beskadiget af lasten og så vidt muligt være tilgængeligt. Der skal være truffet fyldestgørende foranstaltninger til at styre skibet i tilfælde af, at hovedstyreanlægget svigter.

Reglement 45.

Beregning til bestemmelse af fribord.

(1) Minimum-sommerfribordet beregnes i overensstemmelse med reglementerne 27 (5), (6) og (11), 28, 29, 30, 31, 32, 37 og 38, dog således, at de i reglement 37 anførte procenter skal erstattes med nedenstående

Procenter for mellemliggende længder af overbygninger fås ved lineær interpolation.

(2) Vintertrælastfribordet fås ved at forøge sommertrælastfribordet med 1/36 af sommertrælastdybgangen (moulded).

(3) Vintertrælastfribordet for det nordlige Atlanterhav er det i reglement 40 (6) foreskrevne vinterfribord for det nordlige Atlanterhav.

(4) Tropetrælastfribordet fås ved fra sommertrælastfribordet at trække 1/48 af sommertrælastdybgangen (moulded).

(5) Ferskvandstrælastfribordet skal beregnes i overensstemmelse med reglement 40 (7) ud fra sommertrælastvandlinien.

Tillæg III.

ZONER,OMRÅDER OG ÅRSTIDSBESTEMTE PERIODER

De i dette tillæg omhandlede zoner og områder er i almindelighed fastlagt efter følgende kriterier

Sommerzoner og -områder

- Zoner og områder, i hvilke der højst forekommer 10 pct. vinde af vindstyrke 8 efter Beauforts skala (34 knob) eller derover.

Tropiske zoner og områder

- Zoner og områder, i hvilke der højst forekommer 1 pct. vinde af vindstyrke 8 efter Beauforts skala (34 knob) eller derover, og i hvilke der i hver enkelt kalendermåned højst forekommer een tropisk storm over en 10-årig periode inden for et 5 grader stort kvadratisk område. Herfra er det af praktiske grunde fundet rimeligt i et vist omfang at foretage lempelser for enkelte særlige områder.

Et kort over de nedenfor nærmere angivne zoner og områder er vedføjet nærværende tillæg.

Reglement 46.

Nordlige halvkugles årstidsbestemte vinterzoner og -område.

(1) Nordlige Atlanterhavs årstidsbestemte vinterzoner I og II.

(a) Det nordlige Atlanterhavs årstidsbestemte vinterzone I begrænses af meridianen 50 grader V. fra Grønlands kyst til 45 grader N.; derfra breddeparallellen 45 grader N. til 15 grader V.; derfra meridianen 15 grader V. til 60 grader N.; derfra breddeparallellen 60 grader N. til Greenwichmeridianen; derfra denne meridian mod nord.

Årstidsbestemte perioder

VINTER: 16. oktober til 15. april

Sommer: 16 april til 15. oktober.

(b) Det nordlige Atlanterhavs årstidsbestemte vinterzone II begrænses af meridianen 68 grader 30 minutter V. fra De forenede Staters kyst til 40 grader N.; derfra kompaslinien til punktet 36 grader N. 73 grader V.; derfra breddeparallellen 36 grader N. til 25 grader V. og derfra kompaslinien til Kap Torinana.

Undtaget fra denne zone er det nordlige Atlanterhavs årstidsbestemte vinterzone I samt Østersøen begrænset af Skagens breddeparallel i Skagerrak.

Årstidsbestemte perioder

VINTER: 1.november til 31.marts.

SOMMER: 1.april til 31.oktober.

(2) Det nordlige Atlanterhavs årstidsbestemte vinterområde.

Grænserne for det nordlige Atlanterhavs årstidsbestemte vinterområde er

Meridianen 68 grader 30 minutter V. fra De forenede Staters kyst til

40 grader N.; derfra kompaslinien til det sydligste skæringspunkt mellem meridianen 61 grader V. og Canadas kyst og derfra østkysten af Canada og De forenede Stater.

Årstidsbestemte perioder

For skibe over 100 m (328 feet) i længde

VINTER: 16. december til 15.februar.

SOMMER: 16. februar til 15.december.

For skibe på 100 m (328 feet) og derunder i længde

VINTER: 1. november til 31.marts.

SOMMER: 1. april til 31.oktober.

(3) Det nordlige Stillehavs årstidsbestemte vinterzone.

Den sydlige grænse for det nordlige Stillehavs årstidsbestemte vinterzone er

Breddeparallellen 5O grader N. fra USSR's østkyst til Sakhalins vestkyst; derfra Sakhalins vestkyst til sydspidsen af Kap Kril'on, derfra kompaslinien til Wakkanai, Hokkaido, Japan; derfra østkysten og sydkysten af Hokkaido til 145 grader Ø.; derfra meridianen 145 grader Ø. til 35 grader N.; derfra breddeparallellen 35 grader N. til 150 grader V. og derfra kompaslinien til sydspidsen af Dall Island, Alaska.

Årstidsbestemte perioder

VINTER: 16. oktober til 15. april.

SOMMER: 16. april til 15. oktober.

Reglement 47.

Sydlige halvkugles årstidsbestemte vinterzone Den nordlige grænse for den dyslige halvkugles årstidsbestemte vinterzone er

Kompaslinien fra Kap Tres Puntas på det amerikanske kontinents østkyst til punktet 34 grader S., 50 grader V.; derfra breddeparallellen 34 grader S. til 17 grader Ø.; derfra kompaslinien til punktet 35 grader 10 minutter S., 20 grader Ø; derfra kompaslinien til punktet 34 grader S., 28 grader Ø.; derfra langs kompaslinien til punktet 35 grader 30 minutter S., 118 grader Ø. og derfra kompaslinien til Kap Grim på Tasmaniens nordvestkyst. Derfra langs nordkysten og østkysten af Tasmanien til det sydligste punkt på Bruny Island; derfra kompaslinien til Black Rock Point på Stewart Island; derfra kompaslinien til punktet 47 grader S., 170 grader Ø.; derfra langs kompaslinien til punktet 33 grader S., 170 grader V. og derfra breddeparallellen 33 grader S. til det amerikanske kontinents vestkyst.

Årstidsbestemte periode

VINTER: 16. april til 15. oktober.

SOMMER: 16. oktober til 15. april.

Reglement 48.

Tropezone.

(1) Nordlig grænse for tropezonen.

Den nordlige grænse for tropezonen er: Breddeparallellen 13 grader N. fra det amerikanske kontinents østkyst til 60 grader V.; derfra kompaslinien til punktet 10 grader N., 58 grader V.; derfra breddeparallellen 10 grader N. til 20 grader V.; derfra meridianen 20 grader V. til 30 grader N. og derfra breddeparallellen 30 grader N. til Afrikas vestkyst. Fra Afrikas østkyst breddeparallellen 8 grader N. til 70 grader Ø.; derfra meridianen 70 grader Ø. til 13 grader N.; derfra breddeparallellen 13 grader N. til Indiens vestkyst; derfra Indiens sydkyst til 10 grader 30 minutter N. på Indiens østkyst; derfra kompaslinien til punktet 9 grader N. 82 grader Ø.; derfra meridianen 82 grader Ø. til 8 grader N.; derfra breddeparallellen 8 grader N. til Malaysias vestkyst; derfra Sydøstasiens kyst til 10 grader N. på Vietnams østkyst; derfra breddeparallellen 10 grader N. til 145 grader Ø.; derfra meridianen 145 grader Ø. til 13 grader N. og derfra breddeparallellen 13 grader N. til det amerikanske kontinents vestkyst.

Saigon anses at ligge på grænselinien mellem den tropiske zone og det årstidsbestemte tropiske område.

(2) Sydlig grænse for tropezonen.

Den sydlige grænse for tropezonen er

Kompaslinien fra Santos havn, Brasilien, til skæringspunktet mellem meridianen 40 grader V. og Stenbukkens vendekreds; derfra Stenbukkens vendekreds til Afrikas vestkyst. Fra Afrikas østkyst breddeparallellen 20 grader S. til Madagascars vestkyst; derfra Madagascars vestkyst og nordkyst til 50 grader Ø.; derfra meridianen 50 grader Ø. til 10 grader S.; derfra breddeparallellen 10 grader S. til 98 grader Ø.; derfra kompaslinien til Port Darwin, Australien; derfra mod øst langs kysten af Australien og Wessel Island til Kap Wessel; derfra breddeparallellen II grader S. til Kap Yorks vestside. Fra Kap Yorks østside breddeparallellen 11 grader S. til 150 grader V.; derfra kompaslinien til punktet 26 grader S. 75 grader V. og derfra kompaslinien til 30 grader S. på det amerikanske kontinents vestkyst.

Coquimbo og Santos anses at ligge på grænselinien mellem tropezonen og sommerzonen.

(3) Områder, som skal indbefattes i tropezonen.

Følgende områder skal betragtes som hørende til tropezonen

(a) Suezkanalen, Det røde Hav og Adenbugten fra Port Said til meridianen 45 grader Ø.

Aden og Berbera anses at ligge på grænselinien mellem tropezonen og det årstidsbestemte tropiske område.

(b) Den persiske Bugt til meridianen 59 grader Ø.

(c) Området, som begrænses af breddeparallellen 22 grader S. fra Australiens østkyst til Great Barrier Reef; derfra Great Barrier Reef til 11 grader S. Områdets nordlige grænse er tropezonens sydlige grænse.

Reglement 49.

Årstidsbestemte tropiske områder.

Følgende områder er årstidsbestemte tropiske områder

(1) I det nordlige Atlanterhav.

Et område begrænset

Mod nord af kompaslinien fra Kap Catoche, Yucatan, til Kap San Antonio, Cuba; Cubas nordkyst til 20 grader N. og derfra breddeparallellen 20 grader N. til 20 grader V.,

mod vest af det amerikanske kontinents kyst,

mod syd og øst af tropezonens nordlige grænse.

Årstidsbestemte perioder

TROPISK: 1. november til 15. juli.

SOMMER: 16. juli til 331. oktober.

(2) I det arabiske Hav.

Et område begrænset

mod vest af Afrikas kyst; meridianen 45 grader Ø i Adenbugten;

Sydarabiens kyst og meridianen 59 grader Ø. i Omanbugten,

mod nord og øst af Pakistans og Indiens kyster,

mod syd af tropezonens nordlige grænse.

Årstidsbestemte perioder

TROPISK: 1. september til 31.maj.

SOMMER: 1. juni til 31.august.

(3) I Den bengalske Bugt.

Den bengalske Bugt nord for tropezonens nordlige grænse.

Årstidsbestemte perioder

TROPISK: 1. december til 30.april.

SOMMER: 1. maj til 30.november.

(4) I det sydlige indiske Ocean.

(a) Et område begrænset

mod nord og vest af tropezonens sydlige grænse og Madagascars østkyst,

mod syd af breddeparallellen 20 grader S.

mod øst af kompaslinien fra punktet 20 grader S. 50 grader Ø. til

punktet 15 grader S. 51 grader 30 minutter Ø. og derfra meridianen 51 grader 30 min Ø. til 10 grader S.

Årstidsbestemte perioder

TROPISK: 1.april til 30.november.

SOMMER: 1.december til 31.marts.

(b) Et område begrænset

mod nord af tropezonens sydlige grænse,

mod øst af Australiens kyst,

mod syd af breddeparallellen 15 grader S. fra 51 grader 30 minutter Ø. til 120 grader Ø. og derfra meridianen 120 grader Ø. til Australiens kyst,

mod vest af meridianen 51 grader 30 min Ø.

Årstidsbestemte perioder

TROPISK: 1.maj til 30.november.

SOMMER: 1.december til 30.april.

(5) I Det kinesiske Hav.

Et område begrænset

mod vest og nord af Vietnams og Kinas kyster fra 10 grader N. til Hong Kong,

mod øst af kompaslinien fra Hong Kong til Sual havn (Luzon) og vestkysten af øerne Luzon, Samar og Leyte til 10 grader N.

mod syd af breddeparallellen 10 grader N.

Hong Kong og Sual anses at ligge på grænselinien mellem det årstidsbestemte tropiske område og sommerzonen.

Årstidsbestemte perioder

TROPISK: 21. januar til 30. april.

SOMMER: 1. maj til 20 januar.

(6) I det nordlige Stillehav.

(a) Et område begrænset

mod nord af breddeparallellen 25 grader N.,

mod vest af meridianen 160 grader Ø.,

breddeparallellen 20 grader S. til det punkt, hvor den skærer tropezonens sydlige grænse,

mod vest af grænserne for det område inden for Great Barrier Reef, som er indbefattet i tropezonen, og af Australiens østkyst.

Årstidsbestemte perioder

TROPISK: 1.april til 30.november.

SOMMER: 1.december til 31.marts.

Reglement 50.

Sommerzoner.

De øvrige områder er sommerzoner.

For skibe på 100 m (328 feet) og derunder i længde er imidlertid området, der er begrænset

mod nord og vest af De forenede Staters østkyst,

mod øst af meridianen 68 grader 30 min V. fra De forenede Staters

kyst til 40 grader N. og derfra kompaslinien til punktet 36 grader N. 73 grader V.

mod syd af breddeparallellen 36 grader N.

et årstidsbestemt vinterområde.

Årstidsbestemte perioder

VINTER: 1.november til 31.marts.

SOMMER: 1.april til 31.oktober.

Reglement 51.

Lukkede have.

(1) Østersøen.

Dette hav begrænset af Skagens breddeparallel i Skagerrak indbefattes i sommerzonerne.

For skibe på 100 m (328 feet) og derunder i længde er området dog et årstidsbestemt vinterområde.

Årstidsbestemte perioder

VINTER: 1. november til 31.marts.

SOMMER: 1. april til 31.oktober.

(2) Det sorte Hav.

Dette hav indbefattes i sommerzonerne.

For skibe på 100 m (328 feet) og derunder i længde er området nord for 44 grader N. dog et årstidsbestemt vinterområde.

Årstidsbestemte periode

VINTER: 1. december til 28./29. februar.

SOMMER: 1. marts til 30. november.

(3) Middelhavet.

Dette hav indbefattes i sommerzonerne. For skibe på 100 m (328 feet) og derunder i længde er dog området, der er begrænset;

mod nord og vest af Frankrigs og Spaniens kyster og meridianen 3 grader Ø. fra Spaniens kyst til 40 grader N.,

mod syd af breddeparallellen 40 grader N. fra 3 grader Ø. til Sardiniens vestkyst,

mod øst af Sardiniens vestkyst og nordkyst fra 40 grader N. til 9 grader Ø.; derfra meridianen 9 grader Ø. til Corsicas sydkyst; derfra Corsicas vestkyst og nordkyst til 9 grader Ø. og derfra kompaslinien til Kap Sicie,

et årstidsbestemt vinterområde.

Årstidsbestemte perioder

VINTER: 16. december til 15. marts.

SOMMER: 16. marts til 15. december.

(4) Det japanske Hav.

Dette hav syd for 50 grader N. indbefattes i sommerzonerne.

For skibe på 100 m (328 feet) i længde og derunder er dog området mellem breddeparallellen 50 grader N. og kompaslinien fra 38 grader N. på Koreas østkyst til 43 grader 12 minutter N. på vestkysten af Hokkaido, Japan, et årstidsbestemt vinterområde.

Årstidsbestemte perioder

VINTER: 1. december til 28./29. februar.

SOMMER: 1. marts til 30. november.

Reglement 52.

Nordlige Atlanterhavs vinterlastelinie.

Den i reglement 40 (6) omhandlede del af det nordlige Atlanterhav omfatter

(a) Den del af det nordlige Atlanterhavs årstidsbestemte vinterzone II, som ligger mellem meridianerne 15 grader V. og 50 grader V.

(b) Hele det nordlige Atlanterhavs årstidsbestemte vinterzone I, idet Shetlandsøerne anses at ligge på grænsen.

Reduktion i ferskvand for alle andre fribord end trælastfribord ............mm (inches). For trælastfribord............mm (inches).

Dæksliniens overkant, fra hvilken disse fribord måles, er ............mm (inches) ..........................dæk i borde.

+++SKEMA+++

Dato for første eller periodiske syn ..............................

Det attesteres herved, at dette skib er blevet synet, og at fribordene er blevet fastsat og de ovenfor angivne lasteliniemærker er blevet påmærket i overensstemmelse med Den internationale Lasteliniekonvention, 1966.

Dette certifikat er gyldigt til.......................................under forudsætning af gennemførelse af periodiske syn i overensstemmelse med konventionens artikel 14 (1) (c).

Hvis certifikatet underskrives, skal følgende tilføjes

Undertegnede erklærer, at han er behørigt bemyndiget af ovennævnte regering til at udstede dette certifikat.

Underskrift

Noter: 1. Når et skib afgår fra en havn beliggende ved en flod eller i et indelukket farvand, tillades en dybere nedlastning svarende til vægten af det brændstof, skibsfornødenheder m.v. som er nødvendigt til forbrug mellem afgangsstedet og åbent farvand.

2. Når et skib befinder sig i ferskvand med vægtfylden 1, kan vedkommende lastelinie nedtrykkes med den ovenfor angivne ferskvandsreduktion. Såfremt vægtfylden ikke er 1, skal reduktionen være proportional med forskellen mellem 1.025 og den faktiske vægtfylde.

+++SKEMA+++

+++SKEMA+++

REKOMMANDATIONER

Konferencen har vedtaget følgende rekommandationer

Rekommandation 1.

Opsigelse af den internationale konvention om lastelinier for skibe, 1930. .

Konferencen anbefaler

(1) at regeringerne tiltræder den internationale konvention om lastelinier, 1966, snarest muligt, at de regeringer, som bliver deltagere i nævnte konvention, opsiger den internationale konvention om lastelinier for skibe, 1930, og at de ved indbyrdes konsultation sikrer, at deres respektive opsigelseser bliver effektive to år efter den dato, på hvilken 1966-konventionen træder i kraft;

(2) at de regeringer, som opsiger 1930-konventionen, har opmærksomheden henvendt på bestemmelserne i 1966-konventionen vedrørende eksisterende skibe, i særdeleshed artikel 4 (4).

Rekommandation 2.

Skibe, der ikke omfattes af den internationale konvention om lastelinier, 1966 .

Konferencen anbefaler, at de regler, som måtte blive udfærdiget af en kontraherende regering med hensyn til

(1) nye skibe under 24 m (79 feet) i længde på internationale rejser;

(2) eksisterende skibe under 150 tons brutto beskæftiget på internationale rejser;

(3) skibe beskæftiget på nationale rejser under ubeskyttede forhold, hvorunder de udsættes for samme farer, som normalt mødes på internationale rejser,

i det omfang, det er praktisk gennemførligt og rimeligt, følger principperne og bestemmelserne i den internationale konvention om lastelinier, 1966.

Rekommandation 3.

Minimumsfribord for fiskeskibe.

Konferencen, som har drøftet muligheden af at fastsætte lastelinier for fiskeskibe, anbefaler, at Den mellemstatslige rådgivende Søfartsorganisation foretager undersøgelser vedrørende minimumsfribord for sådanne skibe med henblik på fastlæggelse af internationalt anbefalede normer for minimumsfribord for fiskeskibe.

Rekommandation 4.

Sammenslutning af konventioner.

Konferencen, som erkender, at den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, 1960, og den internationale konvention om lastelinier, 1966, har som fælles mål sikkerheden for menneskeliv og ejendom på søen, anbefaler, at Den mellemstatslige rådgivende Søfartsorganisation tager spørgsmålet om sammenhængen mellem bestemmelserne i de to konventioner op til behandling med henblik på at fremsætte forslag om, hvordan de kan samarbejdes til een international konvention.

Rekommandation 5.

Grænser mellem indelukket farvand og det åbne hav .

Konferencen anbefaler, at hver kontraherende regering efter anmodning forsyner enhver anden kontraherende regering med nærmere enkeltheder om de grænser mellem indelukket farvand og det åbne hav, som den vil benytte ved anvendelsen af artikel 12 (3) i den internationale konvention om lastelinier, 1966.

Danmarks ratifikationsinstrument blev den 28. juni 1967 deponeret i Den mellemstatslige rådgivende Søfartsorganisations arkiv.

I medfør af konventionens artikel 28, stk. 1, trådte konventionen i kraft den 21. juli 1968 og fik ifølge artikel 28, stk. 1 og 2, retsvirkning mellem følgende 22 lande

Amerikas forenede Stater Norge Danmark Panama Frankrig Peru Indien Somalia Israel De socialistiske Sovjetrepublikkers Union Italien Det forenede Kongerige Storbritannien og Liberia Nordirland Madagascar Sverige Maldiverne Sydafrika Marokko Trinidad og Tobago Mauretanien Tunesien. Nederlandene, herunder Surinam og De nederlandske Antiller

For følgende lande trådte konventionen i medfør af artikel 28, stk. 2 og 3, i kraft på nedennævnte datoer

Schweiz 23. juli 1968 Irland 28. november 1968 Janpan 15. august 1968 Kuwait 28. november 1968 Finland 15. august 1968 Ghana 25. december 1968 Congo (Kinshasa) 20. august 1968 Jugoslavien 25. januar 1969 Grækenland 12. september 1968 Nigeria 14. februar 1969 Vietnam 14. september 1968 Pakistan 5. marts 1969 Spanien 1. oktober 1968 Den forenede arabiske Republikken Kina (* 1) 24. oktober 1968 Republik 6. marts 1969. Tyrkiet 5. november 1968

Den forenede arabiske Republik har til sin underskrivelse af konventionen knyttet et sålydende forbehold

Intet i nærværende konvention bør på nogen måde berøre nogen af de af Suezkanalmyndigheden udstedte regler og forskrifter. I ethvert tilfælde, hvor de to regelsæt er i modstrid med hinanden, skal sidstnævnte have fortrin.

Udenrigsministriet, den 22. maj 1969.

Bekendtgørelse af international konvention om lastelinier, 1966.(* 2)

De kontraherende regeringer,

SOM ØNSKER at fastsætte ensartede principper og regler vedrørende de grænser, hvortil skibe på internationale rejser under hensyntagen til nødvendigheden af at sikre liv og ejendom på søen må lastes,

OG SOM FINDER, at dette bedst kan opnås ved afslutning af en konvention,

ER ENEDES om følgende

(* 1) Ikke anerkendt af Danmark