Bekendtgørelse af valgfri protokol af 29. april 1958 vedrørende tvungen bilæggelse af tvister angående fortolkningen eller anvendelsen af konventionerne af 29. april 1958 om retsordenen på havet.
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse af valgfri protokol af 29. april 1958 vedrørende tvungen bilæggelse af tvister angående fortolkningen eller anvendelsen af konventionerne af 29. april 1958 om retsordenen på havet.
I henhold til kgl. resolution af 9. juli 1968 har Danmark, efter at folketinget den 19. april 1968 havde meddelt sit samtykke dertil, ratificeret den i Geneve den 29. april 1958 undertegnede valgfri protokol vedrørende tvungen bilæggelse af tvister angående fortolkningen eller anvendelsen af konventionerne af 29. april 1958 om retsordenen på havet, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 16 af 5. juli 1963 samt tre bekendtgørelser af dags dato, Lovtidende C.
Protokollens ordlyd er som følger (den kinesiske, russiske og spanske tekst er udeladt her)
Oversættelse.
VALGFRI PROTOKOL
vedrørende tvungen bilæggelse af tvister
De stater, som deltager i denne protokol og i een eller flere af konventionerne om retsordenen på havet vedtaget af De forenende Nationers konference om retsordenen på havet, der afholdtes i Geneve fra den 24. februar til den 27. april 1958,
som udtrykkker deres ønske om i alle dem vedrørende tvister angående fortolkningen eller anvendelsen af en artikel i en af konventionerne af 29. april 1958 om retsordenen på havet, at underkaste sig Den mellemfolkelige Domstols bindende domsmyndighed, medmindre en anden bilæggelsesmåde er foreskrevet i den pågældende konvention eller er aftalt af parterne inden en rimelig frist,
er blevet enige om følgende
Artikel I
Tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af en af konventionerne om retsordenen på havet, er undergivet Den mellemfolkelige Domstols bindende domsmyndighed og kan i overensstemmelse hermed indbringes for Domstolen ved en anmodning fra en af tvistens parter, såfremt denne deltager i nærværende protokol.
Artikel II
Denne forpligtelse vedrører alle bestemmelser i konventionerne om retsordenen på havet undtagen artiklerne 4, 5, 6, 7 og 8 i konventionen om fiskeri på det åbne hav og bevarelse af dets levende rigdomskilder, på hvilke artikler den pågældende konventions artikler 9, 10, 11 og 12 fortsat finder anvendelse.
Artikel III
Deltagerne kan inden for en frist af to måneder, efter at en part har underrettet den anden part om, at der ifølge dens opfattelse foreligger en tvist, aftale, at sagen ikke skal forelægges for Den mellemfolkelige Domstol, men for en voldgiftsret. Efter fristens udløb kan enhver part, som deltager i denne protokol, ved anmodning herom indbringe tvisten for Domstolen.
Artikel IV
1. Inden for samme to måneders frist kan deltagerne i denne protokol aftale en forligsprocedure føre forelæggelse for Den mellemfolkelige Domstol.
2. Forligskommissionen skal afgive sine henstillinger inden fem måneder efter den nedsættelse. Såfremt den henstillinger ikke tiltrædes af tvistens parter inden to måneder efter afgivelsen, kan enhver af parterne ved anmodning herom indbringe tvisten for Domstolen.
Artikel V
Denne protokol skal være åben for undertegnelse af alle stater, som tiltræder en af de konventioner om retsordenen på havet, som blev vedtaget af De forenede Nationers konference om retsordenen på havet, og skal ratificeres, dersom dette er fornødent i henhold til signatarmagternes forfatningsmæssige bestemmelser.
Artikel VI
De forenede Nationers generalsekretær skal underrette alle stater, som deltager i en af konventionerne om retsordenen på havet, om undertegnelser af denne protokol og om deponering af ratifikationsinstrumenter i overensstemmelse med artikel V.
Artikel VII
Denne protokols originaleksemplar, hvis engelske, kinesiske, russiske og spanske tekst er lige gyldighed, skal deponeres hos De forenede nationers generalsekretær, som skal fremsende bekræftede genparter til samtlige de i artikel V omhandlede stater.
Til bekræftelse heraf har de nedenfor anførte befuldmægtigede, som behørigt er bemyndiget dertil af deres respektive regeringer, undertegnet denne protokol.
Udfærdiget i Geneve den niogtyvende dag i april nittenhundredeotteog halvtreds.
For Amerikas forenede Stater: Arthur H. Dean (den 15. september 1958)
For Bolivia: M. Tamayo (den 17. oktober 1958)
For Canada; under forbehold af ratifikation: George A. Drew
For Ceylon: C. Corea (den 30. oktober 1958)
For Colombia: Juan Uribe Holguin (* 1) Jose Joaquin Caicedo Castilla
For Costa Rica: Raul Trejos Flores
For Cuba: F. V. Garcia Amador
For Danmark; under forbehold af ratifikation: Max Sørensen, T. Oldenburg
For Den dominikanske Republik: A. Alvarez Aybar
For Finland: G. A. Gripenberg (den 27. oktober 1958)
For Frankrig: G. Georges-Picot (den 30. oktober 1958)
For Ghana: Richard Quarshie K. B. Asante
For Haiti: Rigal.
For Indonesien: Ahmad Soebardjo (den 8. maj 1958)
For Israel; (ad referendum) Shabtai Rosenne
For Jugoslavien; under forbehold af ratifikation: Milan Bartos, V. Popovic
For Republikken Kina (Formosa) (* 2) Liu Chieh, Yu-chi Hsueh
For Liberia: Rocheforte L. Weeks (den 27. maj 1958)
For Kongeriget Nederlandene; under forbehold af ratifikation: C. Shurmann (den 31. oktober 1958)
For Nepal: Rishikesh Shaba
For New Zealand: Foss Shanahan (den 29. oktober 1958)
For Parkistan: Aly Khan (den 6. november 1958)
For Panama: Carlos Sucre C. (den 2. maj 1958)
For Pavestolen: P. Demeur (den 30. spril 1958)
For Protugal; under forbehold af ratifikation; Vasco Vieira Garin (den 28. oktober 1958)
For Schweiz; under forbehold af ratifikation: Paul Ruegger (den 24. maj 1958)
For Den forenede Kongerige Storbritanien og Nordirland: Pierson Dixon (den 9. september 1958)
For Forbundsrepublikken Tyskland: Werner Dankwort (den 30. oktober 1958)
For Uruguay: Carlos Carbajal
For Østrig; under forbehold af ratifikation: Dr. Franz Matsch (den 27. oktober 1958)
Protokollen trådte i kraft den 30. september 1962.
Danmarks ratifikationsinstrument blev den 26. september 1968 deponeret hos De forenede Nationers generalsekretær. For Danmarks vedkommende trådte protokollen for så vidt angår tvister vedrørende konventionen om den kontinentale sokkel (udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 16 af 5. juli 1963, Lovtidende C) i kraft den 26. september 1968. For så vidt angår tvister vedrørende konventionen om det åbne hav og konventionene om fiskeri på det åbne hav og bevarelse af dets levende rigsdomskilder (udenrigsministeriets bekendtgørelser af dags dato, 1968, Lovtidende C) trådte protokollen i kraft den 26. oktober 1968.
Foruden af Danmark er protokollen undertegnet uden ratifikationsforbehold eller ratificeret af følgende stater
Amerikas forenede Stater, Australien, Bolivia, Ceylon, Colombia, Costa Rica, Cuba, Den dominikanske Republik, Finland, Frankrig, Ghana, Haiti, Indonesien, Jugoslavien, Republikken Kina (Formosa) (* 3), Liberia, Madagascar, Malawi, Malaysia, Malta, Nederlandene, Nepal, New Zealand, Parkistan, Panama, Pavestolen, Portugal, Schweiz, Sierra Leone, Den forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Sverige, Forbundsrepublikken Tyskland, Uganda og Uruguay.
Udenrigsministeriet, den 14. maj 1969.
Poul Hartling.
(* 1) I forbindelse med undertegnelsen af den valgfri protokol tager Colombias delegation forbehold med hensyn til Colombias forpligtelser i henhold til de konventioner om fredelig bilæggelse af tvister, som Colombia har ratificeret og i henhold til tidligere konventioner om samme emne, som Colombia måtte ratificere.
(* 2) Ikke anerkendt i Danmark.
(* 3) Ikke anerkendt i Danmark.