Bekendtgørelse af konvention af 29. april 1958 om det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone. (* 13) (* 14)

Artikel 1

1. En stats højhedsret omfatter, udover dens landområde og dens indre territorialfarvand, et bælte af havet, der grænser op til dens kyst, benævnt det ydre territorialfarvand.

2. Denne højhedsret udøves med forbehold af bestemmelserne i disse artikler og andre folkeretlige regler.

Artikel 2

En kyststats højhedsret omfatter såvel luftrummet over det ydre territorialfarvand som havbunden og undergrunden under dette farvand.

Afsnit II

Det ydre territorialfarvands grænser

Artikel 3

Medmindre andet er fastsat i disse artikler, er basislinien for måling af det ydre territorialfarvands bredde normalt lavvandslinien langs kysten, som angivet på søkort, udfærdiget i stor målestok og officielt anerkendt af kyststaten.

Artikel 4

1. På steder, hvor kystlinien har dybe indskæringer og indhak, eller hvor der umiddelbart uden for kysten ligger en bræmme af øer, kan den basislinie, hvorfra det ydre territorialfarvands bredde måles, drages ved at benytte den metode, der består i at forbinde passende punkter med rette basislinier.

2. Sådanne basislinier må ikke drages på en sådan måde, at de kendeligt afviger fra kystens almindelige retning, og de havområder, der ligger inden for linierne, må være tilstrækkelig nært knyttet til landområdet til at være undergivet reglerne for indre territorialfarvand.

3. Basislinier må ikke trækkes til og fra skær eller grunde, der kun er tørre ved lavvande, medmindre der på disse er bygget fyrtårne eller lignende installationer, der til stadighed ligger over havoverfladen.

4. Når man i henhold til bestemmelserne i stk. 1 kan benytte den metode, der består i at forbinde passende punkter med rette basislinier, kan der ved fastsættelsen af de enkelte basislinier tages hensyn til økonomiske interesser, der er særegne for det pågældende område, og hvis tilstedeværelse og betydning klart fremgår af lang tids sædvane.

5. En stat er ikke berettiget til at anvende rette basislinier på en sådan måde, at en anden stats ydre territorialfarvand derved afskæres fra det åbne hav.

6. Kyststaten skal tydeligt angive rette basislinier på søkort, som skal offentliggøres på behørig måde.

Artikel 5

1. Farvandet inden for basislinien for det ydre territorialfarvand udgør en del af statens indre territorialfarvand.

2. Hvor fastlæggelsen af en ret basislinie i overensstemmelse med artikel 4 medfører, at områder, der tidligere betragtedes som en del af det ydre territorialfarvand eller af det åbne hav, afgrænses som indre territorialfarvand, vil der i sådanne farvande bestå ret til uskadelig gennemfart, som fastsat i artiklerne 14 til 23.

Artikel 6

Den ydre grænse for det ydre territorialfarvand er den linie, som i ethvert punkt har en afstand fra det nærmeste punkt på basislinien svarende til det ydre territorialfarvands bredde.

Artikel 7

1. Denne artikel vedrører alene bugter, hvis kyster tilhører en enkelt stat.

2. I disse artikler forstås ved en bugt en tydelig indskæring, der er så dyb i forhold til bredden ved mundingen, at dens farvand er omsluttet af land, og at den udgør mere end blot en krumning af kysten. En indskæring anses dog ikke for en bugt, medmindre dens areal er lige så stort som, eller større end, arealet af en halvcirkel, hvis diameter er en linie trukket tværs over indskæringens munding.

3. Ved opmåling udgør en indskærings areal det område, der ligger mellem lavvandsmærket langs indskæringens kyst, og en linie trukket til lavvandsmærkerne ved indskæringens naturlige munding. Hvor en indskæring på grund af forekomsten af øer har mere end een munding skal halvcirklen tegnes på en linie, hvis længde er lig den samlede længde af linierne tværs over de enkelte mundinger. Øer beliggende inde i en indskæring skal medregnes, som om de udgjorde en del af indskæringens vandområde.

4. Hvis afstanden mellem lavvandsmærkerne ved en bugts naturlige munding ikke overstiger fireogtyve sømil, kan en linie trækkes mellem disse to lavvandsmærker, og det derved indesluttede farvand vil være at anse som indre territorialfarvand.

5. Hvor afstanden mellem lavvandsmærkerne ved en bugts naturlige munding overstiger fireogtyve sømil, skal en ret basislinie på fireogtyve sømil trækkes inde i bugten på en sådan måde, at den indeslutter et så stort vandområde, som det er muligt med en linie af denne længde.

6. Foranstående bestemmelser finder ikke anvendelse på såkaldte »historiske« bugter, og ejheller i tilfælde hvor rette basislinier anvendes i overensstemmelse med artikel 4.

Artikel 8

Ved afgrænsningen af det ydre territorialfarvand anses de yderste faste havneinstallationer, der udgør en integrerende del af et havneanlæg, for en del af kysten.

Artikel 9

Ankerpladser, som regelmæssigt benyttes til lastning, losning og opankring af skibe, og som ellers ville være beliggende helt eller delvis uden for det ydre territorialfarvands ydergrænse, henregnes til det ydre territorialfarvand. Kyststaten skal tydeligt afmærke sådanne ankerpladser og angive dem tilligemed deres grænser på søkort, som skal offentliggøres på behørig måde.

Artikel 10

1. En ø er et af naturen dannet landområde, som er omgivet af vand, og som ikke overskylles ved højvande.

2. En ø's ydre territorialfarvand beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i disse artikler.

Artikel 11

1. En lavvandsgrund er et af naturen dannet landområde, som omgives af og ligger over vandet ved lavvande, men overskylles ved højvande. Hvor en lavvandsgrund helt eller delvis er beliggende således, at afstanden fra fastlandet eller fra en ø, ikke overstiger det ydre territorialfarvands bredde, kan den pågældende lavvandsgrunds lavvandsmærke benyttes som basislinie ved måling af det ydre territorialfarvands bredde.

2. Når en lavvandsgrund i sin helhed ligger i større afstand end det ydre territorialfarvands bredde fra fastlandet eller en ø, har den pågældende lavvandsgrund intet selvstændigt territorialfarvand.

Artikel 12

1. Hvor to staters kyster ligger overfor eller grænser op til hinanden, har ingen af staterne ret til - medmindre der foreligger anden aftale mellem dem - at udvide sit ydre territorialfarvand udover den midterlinie, som i ethvert punkt ligger lige langt fra de nærmeste punkter på de basislinier, hvorfra bredden af de to landes ydre territorialfarvand måles. Bestemmelserne i dette stykke finder dog ikke anvendelse, når historiske rettigheder eller andre særlige omstændigheder nødvendiggør en afgrænsning af de to staters ydre territorialfarvand, på en måde som afviger fra nærværende bestemmelse.

2. Hvor to stater ligger overfor eller grænser op til hinanden, skal grænselinien mellem deres ydre territorialfarvand indtegnes på søkort udfærdiget i stor målestok og officielt anerkendt af kyststaterne.

Artikel 13

Hvis en flod løber direkte ud i havet, er basislinien en ret linie trukket over flodmundingen mellem punkter på breddernes lavvandslinier.

Afsnit III.

Ret til uskadelig gennemfart

Underafsnit A.

Bestemmelser gældende for alle skibe

Artikel 14

1. Med forbehold af bestemmelserne i disse artikler nyder skibe fra alle stater, uanset om de er kyststater eller ej, ret til uskadelig; gennemfart gennem det ydre territorialfarvand.

2. Gennemfart betyder sejlads gennem det ydre territorialfarvand enten med henblik på gennemsejling af dette havområde uden at sejle ind i det indre territorialfarvand eller med henblik på at fortsætte ind i det indre territorialfarvand eller at sejle mod det åbne hav fra det indre territorialfarvand.

3. Gennemfart omfatter standsning og ankring, dog kun i det omfang dette sker i forbindelse med almindelig sejlads eller nødvendiggøres af force majeure eller nød.

4. Gennemfart er uskadelig, i det omfang den ikke er til skade for kyststatens fred, orden eller sikkerhed. Sådan gennemfart skal finde sted i overensstemmelse med disse artikler og andre folkeretlige regler.

5. Fremmede fiskefartøjers gennemfart betragtes ikke som uskadelig, såfremt fartøjerne ikke overholder sådanne love og bestemmelser, som kyststaten måtte udstede og bekendtgøre for at forhindre disse fartøjer i at drive fiskeri i det ydre territorialfarvand.

6. Undervandsbåde skal sejle på overfladen og føre deres flag.

Artikel 15

1. Kyststaten må ikke lægge hindringer i vejen for uskadelig gennemfart gennem det ydre territorialfarvand.

2. Kyststaten skal på behørig vis udsende meddelelse om enhver fare, som den har kendskab til, vedrørende sejladsen i det ydre territorialfarvand.

Artikel 16

1. Kyststaten er berettiget til på sit ydre territorialfarvand at træffe de nødvendige foranstaltninger til at hindre gennemfart, som ikke er uskadelig.

2. Over for skibe på vej til indre territorialfarvand har kyststaten ligeledes ret til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at hindre enhver overtrædelse af de bestemmelser, som gælder for skibes adgang til sådant farvand.

3. Med forbehold af bestemmelserne i stk. 4 er kyststaten berettiget til uden forskelsbehandling af fremmede skibe indbyrdes i nærmere bestemte områder af dets ydre territorialfarvand midlertidigt at ophæve fremmede skibes ret til uskadelig gennemfart, såfremt en sådan ophævelse er af afgørende betydning for kyststatens sikkerhed. En sådan midlertidig ophævelse træder først i kraft, når den er blevet behørigt offentliggjort.

4. Der må ikke foretages midlertidig ophævelse af fremmede skibes ret til uskadelig gennemfart gennem stræder, der benyttes til international sejlads mellem en del af det åbne hav og en anden del af det åbne hav eller en fremmed stats ydre territorialfarvand.

Artikel 17

Fremmede skibe, som benytter retten til uskadelig gennemfart, skal overholde de love og forskrifter, som kyststaten har fremsat i overensstemmelse med disse artikler og andre folkeretlige regler, og især love og forskrifter vedrørende transport og sejlads.

Underafsnit B.

Bestemmelser gældende for handelsskibe

Artikel 18

1. Der må ikke afkræves fremmede skibe nogen afgift, som alene er begrundet i deres gennemfart gennem det ydre territorialfarvand.

2. Der kan alene afkræves fremmede skibe, som passerer gennem det ydre territorialfarvand, afgifter til betaling af bestemte tjenester ydet det pågældende skib. Disse afgifter skal afkræves uden forskelsbehandling.

Artikel 19

1. Kyststatens strafferetlige myndighed bør ikke på fremmede skibe, der passerer det ydre territorialfarvand, udøves for at anholde en person eller foretage politimæssig undersøgelse i forbindelse med en forbrydelse begået om bord på skibet under dets gennemfart, undtagen i følgende tilfælde

(a) hvis forbrydelsens følger berører kyststaten; eller

(b) hvis forbrydelsen er en sådan, at den forstyrrer opretholdelsen af ro og orden i landet eller ordenen i det ydre territorialfarvand; eller

(c) hvis skibets kaptajn eller konsulen for det land, hvis flag skibet fører, har anmodet de lokale myndigheder om bistand, eller

(d) hvis det er nødvendigt til bekæmpelse af ulovlig handel med narkotika.

2. Ovenstående bestemmelser berører ikke kyststatens ret til at tage ethvert skridt hjemlet ved dens love med henblik på anholdelse eller politimæssig undersøgelse om bord på et fremmed skib, som er på vej igennem det ydre territorialfarvand efter at have forladt det indre territorialfarvand.

3. I de i nærværende artikels stk. 1 og 2 omhandlede tilfælde skal kyststaten på kaptajnens begæring underrette flagstatens konsulære myndighed, før der træffes nogen foranstaltning, og lette forbindelsen mellem denne myndighed og skibets besætning. I nødstilfælde kan sådan underretning gives samtidig med iværksættelsen af de pågældende foranstaltninger.

4. Ved overvejelsen af, hvorvidt og på hvilken måde en anholdelse vil være at foretage, skal de lokale myndigheder tage behørigt hensyn til søfartens interesser.

5. Kyststaten må ikke om bord på et fremmed skib, som passerer det ydre territorialfarvand, træffe nogen foranstaltning til at anholde en person eller foretage politimæssig undersøgelse i forbindelse med en forbrydelse, begået før skibet sejlede ind i det ydre territorialfarvand, såfremt skibet undervejs fra fremmed havn alene passerer gennem det ydre territorialfarvand uden at indsejle i det indre territorialfarvand.

Artikel 20

1. Kyststaten bør ikke standse eller omdirigere et fremmed skib, som passerer det ydre territorialfarvand, med henblik på at udøve civil retsmyndighed over for en person om bord på skibet.

2. Kyststaten må ikke gøre udlæg eller arrest i skibet til fremme af civilt søgsmål, medmindre dette vedrører forpligtelser, som skibet har påtaget eller pådraget sig under eller med henblik på dets rejse gennem kyststatens farvand.

3. Bestemmelserne i foregående stykke indebærer ikke nogen indskrænkning i kyststatens ret til i medfør af sine love at gøre udlæg eller foretage arrest i et fremmed skib for derved at fremme et civilt søgsmål, når skibet ligger stille i det ydre territorialfarvand eller passerer dette efter at have forladt det indre territorialfarvand.

Underafsnit C.

Bestemmelser gældende for statsskibe, bortset fra krigsskibe

Artikel 21

Bestemmelserne i underafsnit A og B finder tillige anvendelse på statsskibe, som benyttes i kommercielt øjemed.

Artikel 22.

1. Bestemmelserne i underafsnit A og i artikel 18 finder anvendelse på statsskibe, som benyttes i ikke-kommercielt øjemed.

2. Med de undtagelser, som indeholdes i de i foranstående stykke omhandlede bestemmelser, berører disse artikler ikke de immuniteter, som sådanne skibe nyder i henhold til disse artikler eller andre folkeretlige regler.

Underafsnit D.

Bestemmelse gældende for krigsskibe

Artikel 23

Hvis et krigsskib ikke overholder kyststatens forskrifter for gennemfart gennem det ydre territorialfarvand og undlader at efterkomme en anmodning om overholdelse af disse, som rettes til skibet, kan kyststaten forlange, at krigsskibet forlader det ydre territorialfarvand.

II.Del

Tilstødende zone

Artikel 24

1. I en zone af det åbne hav, som støder op til en kyststats ydre territorialfarvand, er denne berettiget til at udøve den fornødne kontrol med henblik på

(a) at forhindre, at dens told-, afgifts-, indvandrings- eller sundhedsforskrifter overtrædes på dens territorium eller ydre territorialfarvand;

(b) at straffe overtrædelse af ovennævnte forskrifter begået på dens territorium eller ydre territorialfarvand.

2. Den tilstødende zone må ikke udvides ud over 12 sømil fra den basislinie, hvorfra bredden af det ydre territorialfarvand måles.

3. Hvor to staters kyster ligger overfor eller grænser op til hinanden, er ingen af de to stater berettiget til - medmindre der foreligger anden aftale mellem dem - at udvide sin tilstødende zone ud over den midterlinie, som i ethvert punkt ligger lige langt fra de nærmeste punkter på de basislinier, hvorfra bredden af de to staters ydre territorialfarvand måles.

III.Del

Afsluttende artikler

Artikel 25

Bestemmelserne i denne konvention berører ikke allerede gældende konventioner eller mellemfolkelige overenskomster for så vidt angår de deri deltagende stater.

Artikel 26

Denne konvention står indtil den 31. oktober 1958 åben for undertegnelse af alle stater, der er medlemmer af De forenede Nationer eller af en af særorganisationerne, og af enhver anden stat, som af De forenede Nationers generalforsamling indbydes til at deltage i konventionen.

Artikel 27

Denne konvention skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 28

Denne konvention står åben for tiltrædelse af enhver stat, som falder ind under en af de i artikel 26 nævnte kategorier. Tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 29

1. Denne konvention træder i kraft på den tredivte dag efter datoen for deponeringen af det toogtyvende ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument hos De forenede Nationers generalsekretær.

2. For enhver stat, som ratificerer eller tiltræder konventionen efter deponeringen af det toogtyvende ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i kraft på den tredivte dag efter den pågældende stats deponering af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 30

1. Efter udløbet af en periode på fem år fra konventionens ikrafttrædelsesdato kan anmodning om revision af denne konvention til enhver tid fremsættes af enhver deltager ved skriftlig henvendelse til De forenede Nationers generalsekretær.

2. De forenede Nationers generalforsamling træffer beslutning om, hvorvidt og i bekræftende fald hvilke skridt der skal tages i anledning af en sådan anmodning.

Artikel 31

De forenede Nationers generalsekretær skal underrette alle De forenede Nationers medlemsstater samt de øvrige i artikel 26 omhandlede stater

(a) om undertegnelser af denne konvention og om deponering af ratifikations eller tiltrædelsesinstrumenter i overensstemmelse med artiklerne 26, 27 og 28;

(b) om konventionens ikrafttrædelsesdato i overensstemmelse med artikel 29;

(c) om anmodninger om revision i overensstemmelse med artikel 30.

Artikel 32

Denne konventions originaleksemplar, hvis engelske, franske, kinesiske, russiske og spanske tekst er af lige gyldighed, skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær, som skal fremsende bekræftede genparter til samtlige de i artikel 26 omhandlede stater.

Til bekræftelse heraf har de nedenfor anførte befuldmægtigede, som behørigt er bemyndiget dertil af deres respektive regeringer, undertegnet nærværende konvention.

Udfærdiget i Geneve den niogtyvende dag i april nittenhundredeotteoghalvtreds.

For Afghanistan: A.R. Pazhwak

(den 30. oktober 1958)

For Amerikas forenede Stater

Arthur H. Dean

(den 15. september 1958)

For Argentina: A. Lescure

For Australien: E. Ronald Walker

(den 30. oktober 1958)

For Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik

K. Kiselev (* 1)

(den 30. oktober 1958)

For Bolivia: M. Tamayo

(den 17. oktober 1958)

For Bulgarien: Dr. Voutov (* 2)

(den 31. oktober 1958)

For Canada: George A. Drew

For Ceylon: C. Corea

(den 30. oktober 1958)

For Colombia: Juan Uribe Holguin (* 3)

Josee Joaquin Caicedo Castilla

For Costa Rica: Raul Trejos Flores

For Cuba: F.V. Garcia Amador

For Danmark: Max Sørensen, T. Oldenburg

For Den dominikanske Republik

A. Alvarez Aybar

For Finland: G.A. Gripenberg

(den 27. oktober 1958)

For Ghana: Richard Quarshie

K.B. Asante

For Guatemala: L. Aycinena Salazar

For Haiti: Rigal

For Iran: Dr.A. Martine-Daftary (* 4)

(den 28. maj 1958)

For Irland: Frank Aiken

(den 2. oktober 1958)

For Island: H.G. Andersen

For Israel: Shabtai Rosenne

For Jugoslavien; under forbehold af ratifikation: Milan Bartos,

V. Popovic

For Republikken Kina (Formosa) (* 5)

Liu Chieh, Yu-chi Hsueh

For Liberia: Rocheforte L. Weeks

(den 27. maj 1958)

For Kongeriget Nederlandene

C. Schurmann

(den 31. oktober 1958)

For Nepal: Rishikesh Shaha

For New Zealand: Foss Shanahan

(den 29. oktober 1958)

For Pakistan: Aly Khan

(den 31. oktober 1958)

For Panama: Carlos Sucre C.

(den 2. maj 1958)

For Pavestolen: P. Demeur

(den 30. april 1958)

For Portugal; under forbehold af ratifikation

Vasco Vieira Garin

(den 28. oktober 1958)

For Rumænien: M. Magheru (* 6)

(den 31. oktober 1958)

For Schweiz: F. Schnyder

(den 22. oktober 1958)

For De socialistiske Sovjetrepublikkers Union

V. Zorin (* 7)

(den 30. oktober 1958)

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Pierson Dixon

(den 9. september 1958)

For Thailand: Luang Chakrapani

Srisilvisuddhi

For Tjekkoslovakiet: Karel Kurka (* 8)

(den 30. oktober 1958)

For Tunesien: Mongi Slim (* 9)

(den 30. oktober 1958)

For Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik

L.Palamarchuk (* 10)

(den 30. oktober 1958)

For Ungarn: Dr.Szita Janos (* 11)

(den 31. oktober 1958)

For Uruguay: Carlos Carbajal

H.Martinez Montero

For Venezuela: Carlos Sosa Rodriguez (* 12)

(den 30. oktober 1958)

For Østrig: Dr.Franz Matsch

(den 27. oktober 1958)

Konventionen trådte i kraft den 10. september 1964.

Danmarks ratifikationsinstrument blev den 26. september 1968 deponeret hos De forenede Nationers generalsekretær. For Danmarks vedkommende trådte konventionen herefter i henhold til artikel 11, stk. 2 i kraft den 26. oktober 1968.

Foruden Danmark har følgende stater deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter

Amerikas forenede Stater, Australien, Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik, Bulgarien, Cambodja, Den dominikanske Republik, Finland, Haiti, Israel, Italien, Jamaica, Japan, Jugoslavien, Madagascar, Malawi, Malaysia, Malta, Mexico, Nederlandene, Nigeria, Portugal, Rumænien, Schweiz, Senegal, Sierra Leone, De socialistiske Sovjetrepublikkers Union, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den sydafrikanske Republik, Thailand, Tjekkoslovakiet, Trinidad og Tobago, Uganda, Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik, Ungarn og Venezuela.

Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik, Bulgarien, Rumænien, De socialistiske Sovjetrepublikkers Union og Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik har ved deponeringen af deres ratifikationsinstrumenter opretholdt de ved undertegnelsen tagne forbehold med hensyn til artiklerne 20 og 23.

Italien har ved deponeringen af sit tiltrædelsesinstrument forbeholdt sig foruden de af artikel 24, stk. 1 flydende rettigheder at udøve opsyn inden for det område af havet, der ligger inden for 12 sømil fra kysten med henblik på at forhindre og straffe krænkelser af dets toldforskrifter, hvor sådanne krænkelser end måtte finde sted i dette område af havet.

Mexico har ved deponeringen af sit tiltrædelsesinstrument taget forbehold med hensyn til artikel 21 i den udstrækning, den refererer sig til artikel 19, stk. 1, 2 og 3 og artikel 20, stk. 2 og 3.

Storbritannien har ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument erklæret, at ratifikationen af denne konvention ikke vedrører de britiske protektorater i Den persiske Golf.

Tjekkoslovakiet har ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument opretholdt de ved undertegnelsen tagne forbehold med hensyn til artikel 14, artikel 21, jfr. artiklerne 19 og 20, og artikel 23.

Ungarn har ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument opretholdt de ved undertegnelsen tagne forbehold med hensyn til artiklerne 14, 21 og 23.

Venezuela har ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument taget forbehold med hensyn til artikel 12 og artikel 24, stk. 2 og 3.

Danmark har samtidig med deponeringen af sit ratifikationsinstrument rejst indsigelse mod følgende forbehold

Tjekkoslovakiet og Ungarns forbehold med hensyn til artikel 14; Tunesiens forbehold med hensyn til artikel 16, stk. 4; Tjekkoslovakiets forbehold med hensyn til artikel 19; Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepubliks, Bulgariens, Rumæniens, De socialistiske Sovjetrepublikkers Union, Tjekkoslovakiets og Den ukrainske socialistiske Sovjetrepubliks forbehold med hensyn til artikel 20 samt Mexicos, Tjekkoslovakiets og Ungarns forbehold med hensyn til artikel 21.

Udenrigsministeriet, den 14. maj 1969.

Poul Hartling.

Bekendtgørelse af konvention af 29. april 1958 om det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone. (* 13) (* 14)

I henhold til kgl. resolution af 9. juli 1968 har Danmark, efter at folketinget den 9. april 1968 havde meddelt sit samtykke dertil, ratificeret den i Geneve den 29. april 1958 undertegnede konvention om det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone. Konventionens ordlyd er som følger (den kinesiske, russiske og spanske tekst er udeladt her)

KONVENTION

om det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone

De i denne konvention deltagende stater er blevet enige om følgende

1. Del

Ydre territorialfarvand

Afsnit I

Almindelige bestemmelser.

(* 1) Forbehold: Til art. 20: Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepubliks regering er af den opfattelse, at statsskibe, der befinder sig i fremmed territorialfarvand, nyder immunitet, og at de i denne artikel omhandlede forholdsregler derfor alene med flagstatens indforståelse vil kunne bringes i anvendelse på sådanne skibe.

Til art. 23: (Underafsnit D. Bestemmelse gældende for krigsskibe) - Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepubliks regering er af den opfattelse, at kyststaten har ret til at fastsætte regler for meddelelse af tilladelse til fremmede krigsskibes fart gennem dens territorialfarvand.

(* 2) Forbehold: Til art. 20: Folkerepublikken Bulgariens regering er af den opfattelse, at statsskibe, der finder sig i fremmed farvand, nyder immunitet, og at de i denne artikel omhandlede forholdsregler derfor alene med flagstatens indforståelse vil kunne bringes i anvendelse på sådanne skibe. Til art. 23: (Underafsnit D. Bestemmelse gældende for krigsskibe) -Folkerepublikken Bulgariens regering er af den opfattelse, at kyststaten har ret til at fastsætte regler for meddelelse af tilladelse til fremmede krigsskibes fart gennem dens territorialfarvand.

(* 3) Erklæring: For så vidt angår konventionen om det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone erklærer Colombias delegation, at der i henhold til artikel 98 i Colombias forfatning kræves tilladelse fra senatet til fremmede troppers passage gennem colombiansk område, og at der analogt hermed også kræves en sådan tilladelse til fremmede krigsskibes gennemfart gennem Colombias territorialfarvand.

(* 4) Forbehold: Ved undertegnelsen af konventionen om det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone tager jeg følgende forbehold: artikel 14: Irans regering fastholder sin i kompetenceoverskridelse begrundede indsigelse, som Irans delegation gav udtryk for på det 12. plenarmøde den 25. april 1958 under konferencen om retsordenen på havet, mod de af konferencens 5. udvalg foreslåede artikler, som delvis er indarbejdet i denne konventions artikel 14.

Irans regering forbeholder sig følgelig alle rettigheder med hensyn til indholdet af denne artikel for så vidt den berører lande uden kyster.

(* 5) Ikke anerkendt af Danmark.

(* 6) Forbehold: Til art. 20: Folkerepublikken Rumæniens regering er af den opfattelse, at statsskibe nyder immunitet i fremmed territorialfarvand, og at de i nærværende artikel forudsete foranstaltninger ikke kan finde anvendelse på sådanne skibe uden flagstatens indforståelse.

Til art. 23: Folkerepublikken Rumæniens regering er af den opfattelse, at kyststaten har ret til at bestemme, at fremmede krigsskibes gennemfart gennem dens territorialfarvand betinges af dens forudgående tilladelse.

(* 7) Forbehold: Til art. 20: De socialistiske Sovjetrepublikkers Unions regering er af den opfattelse, at statsskibe, der befinder sig i fremmed territorialfarvand, nyder immunitet, og at de forholdsregler, der er fastsat i denne artikel, derfor alene med flagstatens indforståelse vil kunne bringes i anvendelse på sådanne skibe.

Til art. 23: (Underafsnit D. Bestemmelse gældende for krigsskibe) - De socialistiske Sovjetrepublikkers Unions regering er af den opfattelse, at kyststaten har ret til at fastsætte regler for meddelelse af tilladelse til fremmede krigsskibes gennemfart gennem dens territorialfarvand.

(* 8) Forbehold: Til art. 14 og 23: I betragtning af, at konferencen ikke vedtog en særlig artikel vedrørende krigsskibes gennemfart gennem fremmede staters territorialfarvand, anser Den tjekkoslovakiske Republiks regering det for nødvendigt at understrege, at artiklerne 14 og 23 på ingen måde vil kunne fortolkes således, at der dermed er skabt ret for fremmede krigsskibes uskadelige gennemfart gennem territorialfarvand.

Til art. 21: Den tjekkoslovakiske Republiks regering er af den opfattelse, at alle statsskibe uden forskel nyder immunitet i henhold til gældende folkeret, og den er derfor ikke enig i, at konventionens artikel 19 og 20 finder anvendelse på statsskibe, som benyttes i kommercielt øjemed.

(* 9) Forbehold: Den tunesiske Republiks regering anser sig ikke for bundet af de i denne konventions artikel 16, stk. 4 indeholdte bestemmelser.

(* 10) Forbehold: Til art. 20: Den ukrainske socialistiske Sovjetrepubliks regering er af den opfattelse, at statsskibe, der befinder sig i fremmed territorialfarvand, nyder immunitet, og at de i denne artikel omhandlede forholdsregler derfor alene med flagstatens indforståelse vil kunne bringes i anvendelse på sådanne skibe.

Til art. 23: (Underafsnit D. Bestemmelse gældende for krigsskibe) - Den ukrainske socialistiske Sovjetrepubliks regering er af den opfattelse, at kyststaten har ret til at fastsætte regler for meddelelse af tilladelse til fremmede krigsskibes gennemfart gennem dens territorialfarvand.

(* 11) Forbehold: art. 14 og 23: Den ungarske Folkerepubliks regering er af den opfattelse, at kyststaten har ret til at gøre krigsskibes gennemfart gennem dens territorialfarvand betinget af forudgående tilladelse.

Art. 21: Den ungarske Folkerepubliks regering er af den opfattelse, at de i konventionens 1. del, afsnit III underafsnit B indeholdte regler i almindelighed ikke kan finde anvendelse på statsskibe som benyttes i kommercielt øjemed, for så vidt disse regler griber ind i de immuniteter, som alle statsskibe i henhold til folkeretten nyder på fremmed territorialfarvand, hvad enten der er tale om handels- eller andre skibe. Følgelig kan bestemmelserne i underafsnit B, der begrænser immuniteterne for statsskibe, som benyttes i kommercielt øjemed kun finde anvendelse, såfremt den stat, hvis flag skibet fører, er indforstået dermed.

(* 12) Ved undertegnelsen af denne konvention erklærer republikken Venezuela for så vidt angår artikel 12 at der findes særlige omstændigheder, der må tages i betragtning i følgende områder: Pariabugten og de områder, der grænser op dertil; området mellem Venezuelas kyst og øen Aruba samt Venezuelabugten.