Legislator Case Law & Legislation
L19690001964 DK

Bekendtgørelse af nordisk overenskomst af 15. januar 1969 om gennemførelse af visse bestemmelser om statsborgerret

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1969 19 Historic

Artikel 1.

Ved anvendelsen af bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 2, i de danske, norske og svenske love om statsborgerret ligestilles fødsel i en anden kontraherende stat med fødsel i henholdsvis Danmark, Norge og Sverige.

Bekendtgørelse (international) 1969 19 Historic

Artikel 2.

Ved anvendelsen af § 3 i de danske, norske og svenske love om statsborgerret og af § 5 i den finske medborgarskapslag ligestilles bopæl i en anden kontraherende stat med bopæl i den stat, hvis statsborgerret den erklærende ønsker at erhverve, dog kun i det omfang bopælstiden ligger 5 år forud for erklæringens afgivelse og forud for den erklærendes fyldte 16. år.

Bekendtgørelse (international) 1969 19 Historic

Artikel 3.

Ved anvendelsen af § 4 i de danske, norske og svenske love om statsborgerret og af § 6 i den finske medborgarskapslag ligestilles bopæl indtil det fyldte 12. år i en anden kontraherende stat med bopæl i den stat, hvis statsborgerret den erklærende ønsker at erhverve.

Bekendtgørelse (international) 1969 19 Historic

Artikel 4.

Bestemmelsen i - 8, stk. 1, i de danske, norske og svenske love om statsborgerret finder ikke anvendelse på den, som i sammenlagt mindst 7 år har haft bopæl i en anden kontraherende stat.

Bekendtgørelse (international) 1969 19 Historic

Artikel 5.

Den, der har statsborgerret i en kontraherende stat, kan erhverve statsborgerret i en anden kontraherende stat ved over for den myndighed, denne stat bestemmer, at afgive skriftlig erklæring herom, såfremt han

1) har erhvervet statsborgerretten i førstnævnte stat på anden måde end ved naturalisation,

2) er fyldt 18 år,

3) har haft bopæl i den anden stat i de sidste 7 år og

4) ikke i løbet af denne tid er dømt til frihedsstraf eller anden foranstaltning, som efter denne stats lovgivning i denne henseende er ligestillet med frihedsstraf.

Ved anvendelse af bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, anses også den, der har erhvervet statsborgerret derved, at en af hans forældre er blevet naturaliseret, for at have erhvervet statsborgerretten ved naturalisation.

Bekendtgørelse (international) 1969 19 Historic

Artikel 6.

En statsborger i en kontraherende stat, som tidligere har haft statsborgerret i en anden kontraherende stat, generhverver denne statsborgerret, når han efter at have taget bopæl i denne stat over for den myndighed, denne stat bestemmer, afgiver skriftlig erklæring herom.

Sådan erklæring kan dog kun afgives, såfremt han efter fortabelsen af den statsborgerret, som ønskes generhvervet, til stadighed har været i besiddelse af statsborgerret i en eller flere af de kontraherende stater.

Bekendtgørelse (international) 1969 19 Historic

Artikel 7.

Erhverver en statsborger i en kontraherende stat i medfør af artiklerne 5 eller 6 statsborgerret i en anden kontraherende stat, erhverver også hans ugifte børn under 18 år samme statsborgerret efter de nærmere regler, som gælder efter statsborgerretslovgivningen i den pågældende stat.

Bekendtgørelse (international) 1969 19 Historic

Artikel 8.

Denne overenskomst får virkning fra den 1. januar 1969, og samtidig ophæves den i København den 21. december 1950 afsluttede overenskomst om gennemførelse af bestemmelserne i § 10 i lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret, i § 10 i lov af 8. december 1950 om norsk riksborgarrett og i § 10 i lov af 22. juni 1950 (nr. 382) om svenskt medborgerskap.

Sker der ændring af loven af 28. juni 1968 om finskt medborgarskap eller ændring af en af de i nærværende artikels stk. 1 nævnte love, således som disse er ændret ved love af 1968, ophører overenskomsten at gælde i forholdet mellem den stat, som således har ændret sin lovgivning, og de andre stater, med mindre disse erklærer sig rede til fortsat at anvende overenskomstens bestemmelser.

I øvrigt kan overenskomsten af hver af staterne opsiges med en frist af 6 måneder.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede underskrevet denne overenskomst og forsynet den med deres segl.

Udfærdiget i København i 4 eksemplarer på dansk, finsk, norsk og svensk, den 15. januar 1969.

Poul Hartling

Bekendtgørelse (international) 1969 19 Historic

Bekendtgørelse af nordisk overenskomst af 15. januar 1969 om gennemførelse af visse bestemmelser om statsborgerret

Hans Majestæt Kongen af Danmark, Præsidenten for Republikken Finland, Hans Majestæt Norges Konge og Hans Majestæt Kongen af Sverige er kommet overens om at afslutte følgende overenskomst om gennemførelse af bestemmelserne i § 10 i lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret, som ændret ved lov nr. 399 af 11. december 1968, i § 10 i finsk medborgerskapslag (nr. 401) af 28. juni 1968, i § 10 i lov af 8, december 1950 om norsk riksborgarrett, som ændret ved lov af 20. december 1968, og i § 10 i lov af 22. juni 1950 (nr. 382) om svenskt medborgarskap, som ændret ved lov af 13. december 1968 (nr. 704).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →