Bekendtgørelse nr. 132 af 16. december 1968 af overenskomst af 3. februar 1968 med Japan til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat.

Artikel 1

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, som er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

1. De skatter, som omfattes af denne overenskomst, er

(a) I Japan

indkomstskatten;

selskabsskatten og

de lokale indkomstskatter

(herefter omtalt som "japansk skat").

(b) I Danmark

de ordinære indkomstskatter til staten

de kommunale indkomstskatter;

folkepensionsbidraget;

sømandsskatten;

den særlige indkomstskat og

kirkeskatten

(herefter omtalt som "dansk skat").

2. Denne overenskomst skal også finde anvendelse på alle andre skatter af væsentlig samme art som de i foregående stykke nævnte, der måtte blive indført i en af de kontraherende stater, efter at denne overenskomst er undertegnet.

3. Bestemmelserne i denne overenskomst om beskatning af indkomst eller fortjeneste skal ligeledes finde anvendelse på de japanske lokale indkomstskatter, der beregnes på et andet grundlag end indkomst eller fortjeneste.

Artikel 3

1. Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i denne overenskomst

(a) udtrykket "Japan", når det anvendes i geografisk betydning, betyde hele det område, hvori japansk skattelovgivning er gældende;

(b) udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark undtagen Færøerne og Grønland;

(c) udtrykket "en af de kontraherende stater" og "den anden kontraherende stat" betyde Danmark eller Japan, alt efter sammenhængen;

(d) udtrykket "skat" betyde dansk skat eller japansk skat, alt efter sammenhængen;

(e) udtrykket "person" indbefatte et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

(f) udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

(g) udtrykkene "foretagende i en af de kontraherende stater" og "foretagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

(h) udtrykket "kompetente myndighed" i relation til en kontraherende stat betyde finansministeren i denne kontraherende stat eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en af de kontraherende stater skal ethvert udtryk, som ikke på anden måde er defineret i denne overenskomst, og medmindre andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som det har i henhold til de i denne kontraherende stat gældende love om de skatter, hvorpå denne overenskomst finder anvendelse.

Artikel 4

1. I denne overenskomst anvendes udtrykket "hjemmehørende i en af de kontraherende stater" på enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne kontraherende stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, hovedkontorets beliggenhed, ledelsens sæde eller et andet lignende forhold.

2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal de kompetente myndigheder ved gensidig aftale træffe bestemmelse om, i hvilken kontraherende stat den pågældende skal anses for hjemmehørende ved anvendelsen af denne overenskomst.

3. Hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken dens hovedkontor er beliggende.

Artikel 5

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast driftssted" et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket "fast driftssted" skal navnlig indbefatte

(a) et sted, hvorfra foretagendet ledes

(b) en filial;

(c) et kontor;

(d) en fabrik;

(e) et værksted;

(f) en grube, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes;

(g) et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end tolv måneders varighed.

3. Et foretagende i en af de kontraherende stater, skal anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, såfremt det

(a) i denne anden kontraherende stat udfører tilsynsførende virksomhed i mere end tolv måneder i forbindelse med et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde, der udføres i denne anden kontraherende stat

(b) i denne anden kontraherende stat driver virksomhed, som består i på foretagendets vegne at formidle engagementer af de i artikel 17 omhandlede professionelle kunstnere.

4. Udtrykket "fast driftssted" skal ikke indbefatte

(a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

(b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;

(c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse eller forædling hos et andet foretagende;

(d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet;

(e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende i reklameøjemed, til indsamling af oplysninger, til videnskabelig forskning eller til udøvelse af lignende virksomhed, der for foretagendet er af forberedende eller hjælpende art.

5. En person, som udfører virksomhed i en af de kontraherende stater for et foretagende i den anden kontraherende stat - med undtagelse af en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 6 - skal anses for fast driftssted i den førstnævnte stat, såfremt han

(a) i denne stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet, eller

(b) i denne førstnævnte stat opretholder et varelager tilhørende foretagendet, hvorfra han regelmæssigt effektuerer ordrer på foretagendets vegne i henhold til en af foretagendet tidligere afsluttet kontrakt, som hverken angiver den mængde, der skal leveres, eller tid og sted for leveringen.

6. Et foretagende i en af de kontraherende stater anses ikke for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, alene fordi det driver forretning i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant såfremt disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige forretningsvirksomhed.

7. Den omstændighed, at et selskab, hjemmehørende i en af de kontraherende stater, behersker eller beherskes af et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver forretningsvirksomhed i den anden stat, skal ikke i sig selv bevirke, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

1. Indkomst af fast ejendom kan beskattes i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i overensstemmelse med lovgivningen i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og inventar, der anvendes i landbrug og skovbrug, rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe og luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 finder anvendelse på indkomst, der erhverves ved direkte brug, udlejning eller ved enhver anden form for udnyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 finder også anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en af de kontraherende stater kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til det faste driftssted.

2. I tilfælde, hvor et foretagende i en af de kontraherende stater driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, skal der i hver af de kontraherende stater til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende betingelser, og som under fuldstændigt frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage udgifter, som er afholdt til gavn for det faste driftssted, herunder udgifter til ledelse og almindelig administration i øvrigt, hvadenten de afholdes i den stat, hvor det pågældende faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. I det omfang, det har været sædvane i en af de kontraherende stater at beregne den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på basis af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 hindre den pågældende kontraherende stat i at beregne den skattepligtige fortjeneste på basis af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den anvendte fordelingsmetode skal imidlertid være af en sådan art, at den fører til resultater, som er i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget vareindkøb for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste der skal henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for år, medmindre der er gode og fyldestgørende grunde for det modsatte.

7. Hvor en fortjeneste indeholder indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, udøvet af et foretagende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.

2. I tilfælde, hvor et foretagende, der består af to eller flere deltagere, og som er oprettet i medfør af lovgivningen i en af de kontraherende stater, ved beskatningen i denne kontraherende stat ikke behandles som en skattepligtig enhed, men dets deltagere beskattes hver for sig, kan fortjeneste, der omfattes af stykke 1, kun beskattes i den anden kontraherende stat i forhold til den andel, der ejes af sådanne deltagere, som er hjemmehørende i denne anden kontraherende stat.

3. Et foretagende, hjemmehørende i Danmark, skal være fritaget for erhvervsskat ("entreprise tax") i Japan, for så vidt det udøver skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, og et foretagende, hjemmehørende i Japan, skal være fritaget for formueskat i Danmark, for så vidt det udøver skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik.

Artikel 9

I tilfælde, hvor

(a) et foretagende i en af de kontraherende stater direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

(b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af både et foretagende i den ene af de kontraherende stater og et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

Artikel 10

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet er hjemmehørende, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat; men den skat, der pålægges, må ikke overstige

(a) 10 pct. af bruttoudbyttet, hvis modtageren er et selskab, som har ejet mindst 25 pct. af den stemmeberettigede kapital i det selskab, som udbetaler udbyttet, i de sidste tolv måneder umiddelbart før udløbet af den regnskabsperiode, for hvilken udlodningen finder sted;

(b) i alle andre tilfælde 15 pct. af bruttoudbyttet.

Bestemmelserne i dette stykke medfører ingen begrænsninger i adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier, eller - bortset fra gældsfordringer - andre rettigheder til andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre selskabsrettigheder, der sidestilles med indkomst fra aktier i henhold til skattelovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor udbyttet oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, såfremt de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

5. Hvor et selskab, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, kan denne anden kontraherende stat ikke pålægge nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet til personer, der ikke er bosiddende i denne anden kontraherende stat, eller underkaste selskabets ikke-udloddede indkomst nogen skat på ikke-udloddet indkomst, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede indkomst helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst fra kilder i denne anden stat.

Artikel 11

1. Renter, der hidrører fra en af de kontraherende stater og betales til en i den anden kontraherende stat hjemmehørende person, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådan rente kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne kontraherende stat; men den skat, der pålægges, må ikke overstige 10 pct. af bruttorentebeløbet.

3. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af statsgældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, hvad enten de er sikrede ved pant eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i fortjeneste eller ikke, samt fordringer af enhver art, og ethvert yderligere beløb, som tilbagebetales på sådanne fordringer, ud over det udlånte beløb, såvel som enhver anden indkomst, der i henhold til skattelovgivningen i den stat, hvorfra indkomsten hidrører, betragtes som indkomst af pengelån.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor renten oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, såfremt den fordring, der ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

5. Renter skal anses for at hidrøre fra en af de kontraherende stater, såfremt de udbetales af den pågældende stat selv eller en politisk underafdeling deraf, en lokal myndighed deri eller en i den pågældende stat hjemmehørende person. Såfremt den person, der betaler renten - hvad enten den pågældende er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ikke - imidlertid i en af de kontraherende stater har et fast driftssted, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, blev stiftet, og renteudgiften afholdes af det pågældende faste driftssted, skal en sådan rente anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager renten, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at den erlagte rente set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

1. Royalties, der hidrører fra en af de kontraherende stater og betales til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.

2. Sådanne royalties kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne kontraherende stat; men den skat, der pålægges, må ikke overstige 10 pct. af bruttoroyaltybeløbet.

3. Udtrykket "royalties" betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at benytte enhver forfatterret, enhver ret til kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at benytte industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer, såvel som betalinger i henhold til en totalbefragtningskontrakt ("bare boat charter") vedrørende skibe eller luftfartøjer.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor den i en af de kontraherende stater hjemmehørende modtager af nævnte royalties har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, fra hvilken de nævnte royalties hidrører, såfremt den rettighed eller genstand, som ligger til grund for de nævnte royalties, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

5. Rotalties skal anses for at hidrøre fra en af de kontraherende stater, når de erlægges af den pågældende kontraherende stat selv eller en politisk underafdeling deraf, af en lokal myndighed eller af en person, som er hjemmehørende i den pågældende kontraherende stat. Såfremt den person, der erlægger de nævnte royalties - hvad enten den pågældende er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej - imidlertid i en af de kontraherende stater har et fast driftssted, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til erlæggelsen af de nævnte royalties blev påtaget, og disse royalties belastes dette faste driftssted, skal disse royalties anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted er beliggende.

6. Bestemmelserne i stykke 1, 2 og 5 i denne artikel finder ligeledes anvendelse på beløb hidrørende fra afståelsen af enhver forfatterret, enhver ret til kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, medmindre bestemmelserne i artikel 13, stykke 2, finder anvendelse på den opnåede fortjeneste.

7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger og den, der modtager nævnte royalties, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de erlagte royalties i betragtning af den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de erlægges, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af det erlagte beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom - som defineret i artikel 6, stykke 2 - kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Fortjeneste ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende stat, eller ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som hører til et fast sted, som en person hjemmehørende i en af de kontraherende stater anvender til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afståelse af selve det faste driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted kan beskattes i den anden kontraherende stat.

Fortjeneste, som en person hjemmehørende i en af de kontraherende stater opnår ved afståelse af skibe eller luftfartøjer i international trafik, og andre aktiver, bortset fra fast ejendom, som henhører til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, skal dog være fritaget for beskatning i den anden kontraherende stat.

3. Medmindre bestemmelserne i stykke 2 finder anvendelse, kan fortjeneste, som en person hjemmehørende i en af de kontraherende stater opnår ved afståelse af aktier i et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden kontraherende stat, såfremt

(a) de aktier, den pågældende besad eller ejede (tilsammen med sådanne aktier - tilhørende andre, nært tilknyttede personer - som kan sammenlægges hermed) udgør mindst 25 pct. af et sådant selskabs fulde aktiekapital på ethvert tidspunkt inden for vedkommende beskatningsår, og

(b) de aktier, den pågældende og sådanne nært tilknyttede personer har afhændet inden for vedkommende beskatningsår, sammenlagt udgør mindst 5 pct. af selskabets fulde aktiekapital.

4. Fortjeneste, som en person hjemmehørende i en af de kontraherende stater opnår ved afståelse af andre aktiver end de i bestemmelserne i artikel 12, stykke 6, og i nærværende artikels foranstående stykker omhandlede, skal være fritaget for beskatning i den anden kontraherende stat.

Artikel 14

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne kontraherende stat medmindre den pågældende til udøvelse af sin virksomhed har et fast sted, der til stadighed står til hans rådighed i den anden kontraherende stat. Såfremt den pågældende har et sådant fast sted, kan den del af indkomsten, der kan henføres til dette faste sted, beskattes i den anden kontraherende stat.

2. Udtrykket "frit erhverv" indbefatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, opdragende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19, 20 og 21 ikke finder anvendelse, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde, oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kun beskattes i denne kontraherende stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan vederlaget beskattes i denne anden kontraherende stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, oppebærer for tjenesteydelser, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte kontraherende stat i tilfælde, hvor

(a) modtageren opholder sig i den anden kontraherende stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for vedkommende kalenderår,

(b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og

(c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden kontraherende stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde, der udføres ombord på et skib eller et luftfartøj i international trafik, der drives af et foretagende i en af de kontraherende stater, beskattes i denne kontraherende stat.

Artikel 16

Vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.

Artikel 17

Uanset bestemmelserne i artikel 14 og 15 kan indkomst, som erhverves af professionelle kunstnere, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstnere og musikere samt af sportsfolk, for deres i denne egenskab udøvede virksomhed, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken denne virksomhed er udøvet.

Artikel 18

Medmindre bestemmelserne i artikel 19, stykke 1, finder anvendelse, kan pensioner og andre lignende vederlag, der udbetales for tidligere tjenesteydelser til en i en af de kontraherende stater hjemmehørende person, kun beskattes i denne kontraherende stat.

Artikel 19

1. Vederlag, herunder pensioner, der udbetales direkte af, eller af fonds, hvortil der er ydet bidrag af en af de kontraherende stater eller af en politisk underafdeling eller af en lokal myndighed, til en fysisk person for varetagelsen af hverv i den førstnævnte stats eller politiske underafdelings eller lokale myndigheds tjeneste, kan beskattes i denne kontraherende stat. Sådanne vederlag skal kun beskattes i denne kontraherende stat, hvis modtageren er statsborger i denne kontraherende stat.

2. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16, 17, og 18 skal finde anvendelse på vederlag eller pensioner, der udbetales for tjenesteydelser i forbindelse med enhver forretning, der i gevinstøjemed drives af en af de kontraherende stater eller af en politisk underafdeling eller af en lokal myndighed.

3. Anvendelsen af bestemmelserne i denne artikel skal ikke indskrænkes af bestemmelserne i artikel 1.

Artikel 20

En professor eller lærer, som midlertidigt opholder sig i en af de kontraherende stater i en periode af ikke over to år for at undervise eller drive forskning ved et universitet, en højskole, en skole eller en anden undervisningsanstalt, og som er eller umiddelbart før det pågældende ophold var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden kontraherende stat af vederlag for sådan undervisning eller forskning.

Artikel 21

Beløb, som en studerende eller lærling, som opholder sig i en af de kontraherende stater udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, og som er eller umiddelbart før opholdet var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, modtager til sit underhold, studium eller sin uddannelse, skal være fritaget for beskatning i den førstnævnte kontraherende stat, for så vidt sådanne beløb tilflyder ham fra kilder uden for den førstnævnte kontraherende stat.

Artikel 22

Indkomster, der oppebæres af en i en af de kontraherende stater hjemmehørende person, og som ikke er udtrykkeligt omtalt i de forudgående artikler i denne overenskomst, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.

Artikel 23

1. (a) Uanset de øvrige bestemmelser i denne overenskomst kan Japan ved fastsættelsen af skatten for en i Japan hjemmehørende person medregne enhver indtægt, som er skattepligtig efter japansk ret, i det grundlag, hvorpå skatten pålignes. Foranstående bestemmelser skal ikke udelukke anvendelsen af bestemmelserne i artikel 19, stykke 1, og artiklerne 20 og 21.

(b) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Japan, oppebærer indkomst fra Danmark, og denne indkomst i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, skal et beløb svarende til den danske skat, der skal betales, tillades fradraget i den japanske skat af den pågældende persons indkomst i overensstemmelse med japansk rets bestemmelser herom. Fradraget skal dog ikke overstige den del af den japanske skat - beregnet før indrømmelsen af fradraget - som forholdsmæssigt svarer til indkomsten fra Danmark.

2. (a) Uanset de øvrige bestemmelser i denne overenskomst kan Danmark ved fastsættelsen af skatten for en i Danmark hjemmehørende person medregne enhver indtægt, som er skattepligtig efter dansk ret, i det grundlag, hvorpå skatten pålignes. Foranstående bestemmelser skal ikke udelukke anvendelse af bestemmelserne i artikel 19, stykke 1, og artiklerne 20 og 21.

(b) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst fra Japan, og denne indkomst i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Japan, skal et beløb svarende til den japanske skat, der skal betales, tillades fradraget i den danske skat af den pågældende persons indkomst i overensstemmelse med dansk rets bestemmelser herom. Fradraget skal dog ikke overstige den del af den danske skat - beregnet før indrømmelsen af fradraget - som forholdsmæssigt svarer til indkomsten fra Japan.

Artikel 24

1. Statsborgere i en af de kontraherende stater skal ikke i den anden kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i den anden kontraherende stat under samme forhold er eller måtte blive underkastet.

2. Udtrykket "statsborgere" betyder alle fysiske personer, der har statsborgerret i en af de kontraherende stater, og alle selskaber og andre personsammenslutninger (uanset om disse betragtes som juridiske personer eller ej), der består i kraft af den gældende lovgivning i en af de kontraherende stater.

3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende stat, må ikke være ugunstigere i denne anden kontraherende stat end beskatningen af foretagender i denne anden kontraherende stat, der udøver samme virksomhed.

Denne bestemmelse skal ikke forstås således, at en af de kontraherende stater er pligtig at tilstå personer, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den indrømmer de personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område, på grund af personlig stilling eller forsørgerpligt over for familie.

4. Foretagender i en af de kontraherende stater, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere i den anden kontraherende stat hjemmehørende personer, skal ikke i den førstnævnte kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte kontraherende stat er eller måtte blive underkastet.

5. Udtrykket "beskatning" betyder i denne artikel skatter af enhver art og betegnelse.

6. Anvendelsen af bestemmelserne i denne artikel skal ikke indskrænkes af bestemmelserne i artikel 1.

Artikel 25

1. Såfremt en i en af de kontraherende stater hjemmehørende person mener, at foranstaltninger, som er truffet i den anden kontraherende stat, for ham medfører eller vil medføre beskatning, som ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst, kan han - uanset hvilke fremgangsmåder der måtte være fastsat i disse kontraherende staters interne lovgivning - indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen findes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, bestræbe sig på at løse sagen ved en gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal bestræbe sig på ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til forståelsen eller anvendelsen af denne overenskomst. De kan også rådføre sig med hinanden for at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke omhandles i denne overenskomst.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte kontakt med hinanden med henblik på gennemførelsen af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 26

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af denne overenskomst og den interne lovgivning i de kontraherende stater vedrørende skatter, der omfattes af denne overenskomst, i det omfang den stedfindende beskatning er i overensstemmelse med denne overenskomst. Alle oplysninger, der således udveksles, skal behandles som hemmelige og må ikke meddeles til andre personer eller myndigheder end dem, der er beskæftigede med påligningen eller opkrævningen af de skatter, hvorpå denne overenskomst finder anvendelse.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges nogen af de kontraherende stater pligt til

(a) at foretage forvaltningsakter, der strider mod dens eller den anden kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis;

(b) at meddele enkeltheder, hvorom oplysning ikke kan forlanges ifølge dens eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

(c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis meddelelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 27

Denne overenskomst berører ikke de skattemæssige begunstigelser, som i kraft af folkerettens almindelige regler eller bestemmelser i særlige overenskomster tilkommer diplomatiske eller konsulære embedsmænd.

Artikel 28

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de fornødne ændringer udvides til enhver del af Danmark, som særligt er holdt uden for overenskomsten, og som pålægger skatter af væsentlig samme karakter som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver udvidelse af overenskomsten skal have virkning fra det tidspunkt og med de ændringer og under de betingelser (herunder om fornødent betingelser med hensyn til ikrafttræden og opsigelse af en sådan udvidelse), som måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles med dette formål.

2. Medmindre andet aftales mellem de to kontraherende stater, skal opsigelse af nærværende overenskomst i henhold til artikel 30 medføre ophør af overenskomstens anvendelse på ethvert område, hvortil den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 29

1. Denne overenskomst skal ratificeres, og ratifikationsinstrumenterne skal snarest muligt udveksles i København.

2. Denne overenskomst skal træde i kraft på den tredivte dag efter datoen for udveksling af ratifikationsinstrumenterne og skal have virkning i begge de kontraherende stater med hensyn til indkomst for ethvert skatteår, som begynder på eller efter den første januar i det kalenderår, hvori overenskomsten træder i kraft.

3. Overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Japan til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse, undertegnet i København den 10. marts 1959, skal ophøre og ikke finde anvendelse med hensyn til indkomst, hvorpå denne overenskomst finder anvendelse.

Artikel 30

Denne overenskomst skal forblive i kraft på ubestemt tid, men enhver af de kontraherende stater kan senest den tredivte juni i ethvert kalenderår, som begynder efter udløbet af en periode på fem år regnet fra datoen for dens ikrafttræden, skriftligt ad diplomatisk vej opsige den over for den anden kontraherende stat, og i så fald skal denne overenskomst ophøre med at have virkning i begge de kontraherende stater for så vidt angår indkomst for ethvert skatteår, som begynder på eller efter den første januar i det umiddelbart efter opsigelsen følgende kalenderår.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF.......

PROTOKOL

Ved undertegnelsen af overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Japan til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat har undertegnede truffet aftale om følgende bestemmelser, der skal indgå som en integrerende del af overenskomsten

Uden præjudice for Japans regerings stilling med hensyn til den kontinentale sokkels status efter folkeretten erklærer Japans regering sig herved enig i, at fortjeneste, der oppebæres af et foretagende hjemmehørende i Japan, som foretager udnyttelse af underjordiske mineralforekomster gennem et fast borested i de i dansk kongelig anordning af 7. juni 1963 vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel omhandlede undersøiske områder skal beskattes i Danmark, og at det faste borested ved anvendelsen af nævnte overenskomst skal anses for et fast driftssted i Danmark for et foretagende hjemmehørende i Japan.

Tokio, den 3. februar 1968.

Deres Excellence,

Jeg har den ære at henvise til overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Japan til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat, som blev underskrevet i dag, og at underrette Deres Excellence om Kongeriget Danmarks regerings nedennævnte opfattelse.

1. Med hensyn til artikel 4, stykke 2;

Såfremt en fysisk person er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal spørgsmålet afgøres ved gensidig aftale under hensyntagen til de regler, som fremgår af artikel 4, stykke 2, i OECD-Modelkonventionen af 1963.

2. Med hensyn til den fælles dansk-norsk-svenske luftfartsorganisation Scandinavian Airlines (SAS);

Bestemmelserne i artikel 8 skal finde anvendelse, på fortjeneste oppebåret af den pågældende organisation ved drift af luftfartøjer, men dog kun så stor en del af nævnte fortjeneste, som kan henføres til den danske deltager i organisationen i forhold til dennes andel i denne organisation.

3. Med hensyn til artikel 16;

Udtrykket "et medlem af bestyrelsen for et selskab" skal forstås som omfattende, for så vidt angår Danmark, et medlem af et selskabs repræsentantskab.

Jeg ville være taknemmelig, såfremt De på Deres regerings vegne ville bekræfte, at dette også er Japans regerings opfattelse.

Tokio, den 3. februar 1968.

Deres Excellence,

Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres Excellences note af dags dato, der lyder som følger

(her følger teksten til foranstående note)

Jeg har endvidere den ære at bekræfte på min regerings vegne, at ovenstående også er Japans regerings opfattelse.

Tokio, den 3. februar 1968.

Deres Excellence,

Jeg har den ære at henvise til overenskomsten mellem Japan og Kongeriget Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat, som blev underskrevet i dag, og at underrette Deres Excellence om Japans regerings nedennævnte opfattelse.

De foranstaltninger, som er gennemført ved den i Tokio den 15. oktober 1927 stedfundne noteveksling til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår fortjeneste ved skibsfart, skal ved ikrafttrædelsen af denne overenskomst ophøre med at have virkning fra de datoer at regne, fra hvilke bestemmelserne i nævnte overenskomst får virkning.

Jeg vil være taknemmelig, såfremt Deres Excellence på Deres regerings vegne ville bekræfte, at dette også er Kongeriget Danmarks regerings opfattelse.

Tokio, den 3. februar 1968.

Deres Excellence,

Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres Excellences note af dags dato, der lyder som følger

(her følger teksten til foranstående note)

Jeg har endvidere den ære at bekræfte på min regerings vegne, at ovenstående også er Kongeriget Danmarks regerings opfattelse.

H. Zytphen-Adeler/Taheo Mihi

Bekendtgørelse nr. 132 af 16. december 1968 af overenskomst af 3. februar 1968 med Japan til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat.

Ved kgl. resolution af 19. marts 1968 har Danmark ratificeret den i Tokio den 3. februar s. å. undertegnede overenskomst mellem Danmark og Japan til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat. Overenskomsten med den dertil knyttede protokol og noteveksling har følgende ordlyd

OVERENSKOMST

mellem Kongeriget Danmark og Japan til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat

Kongeriget Danmark og Japan,

der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomstskat,

er blevet enige om følgende

Ingen