DK
Bekendtgørelse af international konvention af 2. december 1961 om beskyttelse af plantenyheder (* 1) (* 2)
Table of Provisions (43)
Statutory Text (43 Articles)
Artikel 1
(1) Denne konvention har til formål at anerkende og sikre forædleren af en plantenyhed eller hans successor en ret, hvis indhold og form for udøvelse nærmere defineres nedenfor.
(2) Mellem de lande, der er tilsluttet denne konvention, herefter kaldet unionslandene, dannes en union for beskyttelse af plantenyheder.
(3) Unionens og dens permanente organers sæde skal være i Geneve.
Artikel 2
(1) Hvert unionsland kan anerkende den ved denne konvention forudsete forædlerret ved udstedelse af et særligt beskyttelsesbrev eller i form af patent. Dog kan et unionsland, hvis nationale lovgivning tillader beskyttelse under begge former, kun anvende en af disse for en og samme planteslægt eller -art.
(2) Ordet »varietet« finder i denne konventions forstand anvendelse på enhver cultivar, klon, linie, stamme eller hybrid, der er egnet til dyrkning og som opfylder bestemmelserne i artikel 6, stk. 1, (c) og (d).
Artikel 3
(1) Fysiske og juridiske personer, der har deres bopæl eller sæde i et af unionslandene, har i de andre unionslande, for så vidt angår anerkendelse og beskyttelse af forædlerret, krav på samme behandling som lovene i hvert af disse lande indrømmer eller fremtidig vil indrømme deres egne statsborgere, alt uden præjudice for rettigheder, der særlig er omhandlet i denne konvention, og med forbehold af opfyldelse af de betingelser og formaliteter, der pålægges statsborgerne.
(2) Statsborgere i unionslandene, der hverken har bopæl eller sæde i et af disse lande, nyder ligeledes de samme rettigheder, forudsat at de opfylder forpligtelser, som måtte blive pålagt dem med henblik på at muliggøre undersøgelse af de plantenyheder, som de har frembragt, samt kontrol med formering af plantenyhederne.
Artikel 4
(1) Denne konvention finder anvendelse på alle planteslægter og -arter.
(2) Unionslandene forpligter sig til at træffe alle nødvendige forholdsregler for efterhånden at bringe denne konventions bestemmelser i anvendelse på det størst mulige antal planteslægter og -arter.
(3) Hvert unionsland skal straks fra det øjeblik, da konventionen træder i kraft på dets territorium, bringe konventionens bestemmelser i anvendelse på mindst fem af de slægter, der er optaget på den konventionen vedføjede fortegnelse.
Det forpligter sig desuden til at bringe de nævnte bestemmelser i anvendelse på de øvrige på fortegnelsen opførte slægter inden for de nedenfor anførte frister, der regnes fra det øjeblik, da konventionen træder i kraft på dets territorium
(a) inden for en frist på tre år: mindst to slægter,
(b) inden for en frist på seks år: mindst fire slægter,
(c) inden for en frist på otte år: alle de på fortegnelsen opførte slægter.
(4) For de planteslægter og -arter, som ikke er optaget på denne fortegnelse, har ethvert unionsland, som beskytter en af sådanne slægter eller arter, ret til enten at begrænse retten til at få sådan beskyttelse til statsborgere i de unionslande, der giver beskyttelse til nævnte slægt eller art, samt til fysiske eller juridiske personer, der har deres bopæl eller sæde i et af disse lande, eller at udstrække retten til sådan beskyttelse til statsborgere i andre unionslande eller i medlemslande af Pariserunionen til beskyttelse af industriel ejendomsret samt til fysiske eller juridiske personer, der har deres bopæl eller sæde i et af disse lande.
(5) Hvert unionsland kan i det øjeblik, det undertegner denne konvention eller deponerer sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, erklære, at det for så vidt angår beskyttelse af plantenyheder vil anvende artiklerne 2 og 3 i Pariserkonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret.
Artikel 5
(1) Den ret, der indrømmes forædleren af en plantenyhed eller hans successor, har den retsvirkning, at hans forudgående tilladelse er nødvendig til produktion med henblik på kommerciel omsætning af materiale til kønnet eller ukønnet formering samt falbydelse og forhandling af dette materiale. Vegetativt formeringsmateriale omfatter hele planter. Forædlerens ret omfatter også prydplanter, der normalt forhandles til andre formål end formering, eller dele af sådanne planter i de tilfælde, hvor disse bruges erhvervsmæssigt som formeringsmateriale med henblik på produktion af prydplanter eller afskårne blomster.
(2) Forædleren eller hans successor kan gøre tilladelse betinget af vilkår, som han selv fastsætter.
(3) Forædlerens eller hans successors tilladelse er ikke nødvendig til brug af plantenyheden som udgangsmateriale ved forædling med henblik på frembringelse af andre plantenyheder, ej heller til erhvervsmæssig omsætning af disse. Derimod kræves sådan tilladelse, når gentagen brug af plantenyheden er nødvendig ved erhvervsmæssig fremstilling af en anden varietet.
(4) Hvert unionsland kan, dels i sin egen lovgivning, dels ved særarrangementer inden for rammerne af artikel 29, for visse planteslægter og -arter indrømme forædlerne en videregående ret end den, der er nævnt i stk. (1) i denne artikel, hvilken ret kan udstrækkes til det forhandlede produkt. Et unionsland, som giver en sådan ret, er berettiget til at begrænse den til statsborgere i de unionslande, der giver samme ret, samt til fysiske eller juridiske personer, som har bopæl eller sæde i et af disse lande.
Artikel 6
(1) Forædleren af en plantenyhed eller hans successor har ret til den i nærværende konvention omhandlede beskyttelse, når følgende betingelser er opfyldt
(a) Plantenyheden skal, hvad enten den er kunstig eller naturligt frembragt fra det udgangsmateriale, hvorfra den hidrører, tydeligt kunne skelnes ved et eller flere vigtige kendetegn fra enhver anden varietet, hvis eksistens på det tispunkt, hvor der ansøges om beskyttelse, er vitterligt kendt. Sådant vitterligt kendskab kan godtgøres på forskellig måde såsom: allerede stedfindende dyrkning eller omsætning, foretaget registrering i et officielt register over varieteter eller løbende sag om sådan registrering, tilstedeværelse i en sammenlignings-kollektion eller nøjagtig beskrivelse i en publikation.
De egenskaber, der gør det muligt at definere og skelne en plantenyhed, kan være af morfologisk eller fysiologisk art. I hvert tilfælde skal de kunne beskrives og genkendes nøjagtigt.
(b) Den omstændighed, at en plantenyhed har været i forsøg, er blevet anmeldt til optagelse eller er blevet optaget i et officielt register, kan ikke gøres gældende over for forædleren af denne plantenyhed eller hans successor.
Plantenyheden må ikke i det øjeblik, da der ansøges om beskyttelse i et unionsland, havde været udbudt til salg eller forhandlet erhvervsmæssigt med tilladelse fra forædleren eller hans successor på dette lands territorium, ej heller i mere end fire år i et hvilket som helst andet land.
(c) Plantenyheden skal være tilstrækkelig homogen under hensyn til de særegenheder, som dens - kønnede eller ukønnede - opformering frembyder.
(d) Plantenyheden skal være stabil i sine hovedegenskaber, d.v.s. blive ved med at være i overensstemmelse med den beskrivelse, der er givet for den, efter forløbet af gentagne - kønnede eller ukønnede - opformeringer eller - når forædleren har angivet en særlig opformeringscyklus - ved afslutningen af hver cyklus.
(e) Plantenyheden skal have en benævnelse i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 13.
(2) Meddelelse af beskyttelse for en plantenyhed kan ikke gøres afhængig af andre betingelser end de ovenfor anførte; dog kan det kræves, at forædleren eller hans successor skal have opfyldt de formelle betingelser, der indeholdes i hvert enkelt lands nationale lovgivning, herunder betaling af afgifter.
Artikel 7
(1) Beskyttelsen gives efter en undersøgelse af plantenyheden med hensyn til de betingelser, der er fastsat i artikel 6. Denne undersøgelse skal være tilpasset omstændighederne for hver enkelt planteslægt eller -art under hensyntagen til den sædvanlige opformeringssystem.
(2) Med henblik på den nævnte undersøgelse kan vedkommende myndigheder i hvert land af forædleren eller hans successor kræve alle nødvendige oplysninger, dokumenter, formeringsmateriale eller frø.
(3) I det tidsrum, der løber fra indgivelse af ansøgningen om beskyttelse for en plantenyhed til den endelige afgørelse om beskyttelse, kan hvert unionsland træffe forholdsregler med det formål at værne forædleren eller hans successor mod misbrug fra tredjemands side.
Artikel 8
(1) Den ret, der indrømmes forædleren af en plantenyhed eller hans successor, gives for en begrænset tid, der dog ikke kan være mindre end femten år. For planter som vinstokke, frugttræer og grundstammer hertil, skovtræer og prydtræer skal beskyttelsesperioden dog være mindst atten år.
(2) Beskyttelsesperioden i et unionsland regnes fra datoen for udstedelsen af beskyttelsesbrevet.
(3) Hvert unionsland er berettiget til at indføre længere beskyttelsesperioder end de ovenfor anførte og at fastsætte forskellige beskyttelsesperioder for visse plantegrupper, især med henblik på at tilpasse dem til kravene i bestemmelserne om regulering af produktionen og omsætningen af frø og planter.
Artikel 9
Den frie udøvelse af den forædleren eller hans successor indrømmede eneret kan kun indskrænkes af hensyn til offentlig interesse.
Når en sådan indskrænkning gøres med henblik på sikring af plantenyheders udbredelse, skal vedkommende unionsland træffe alle foranstaltninger, der er nødvendige, for at forædleren eller hans successor kan få et rimeligt vederlag.
Artikel 10
(1) Forædlerretten skal erklæres ugyldig i overensstemmelse med bestemmelserne i hvert unionslands nationale lovgivning, hvis det viser sig, at de ved artikel 6, stk. (1), (a) og (b), fastsatte betingelser ikke var tilbørligt opfyldt på tidspunktet for beskyttelsesbrevets udfærdigelse.
(2) Forædlerretten fortabes, hvis forædleren eller hans successor ikke er i stand til at forelægge vedkommende myndighede formeringsmateriale, som muliggør avl af plantenyheden med dens morfologiske og fysiologiske egenskaber, således som de er angivet i det øjeblik, da forædlerretten blev indrømmet.
(3) Forædleren eller hans successor kan fortabe retten,
(a) hvis han efter formelt at være blevet opfordret hertil ikke inden for den fastsatte frist til vedkommende myndighed afgiver det formeringsmateriale eller de dokumenter og oplysninger, som skønnes nødvendige for kontrollen med plantenyheden, eller hvis han ikke tillader foretagelse af undersøgelse af de foranstaltninger, der er truffet med henblik på vedligeholdelse af plantenyheden,
(b) hvis han ikke inden for de fastsatte frister har betalt eventuelle skyldige afgifter for opretholdelsen af sine rettigheder.
(4) Forædlerretten kan ikke erklæres ugyldig, og forædleren eller hans successor kan ikke fortabe retten af andre end de i denne artikel nævnte grunde.
Artikel 11
(1) Forædleren eller hans successor er berettiget til selv at vælge det unionsland, hvor han først vil indgive anmodning om beskyttelse af retten til plantenyheden.
(2) Forædleren eller hans successor kan i andre unionslande begære beskyttelse af deres ret uden at skulle afvente, at der først udstedes beskyttelsesbrev i det unionsland, i hvilket den første ansøgning er indgivet.
(3) En beskyttelse, der er søgt i forskellige unionslande af fysiske eller juridiske personer, som er berettiget til at nyde godt af de ved denne konvention hjemlede rettigheder, er uafhængig af den beskyttelse, der er givet for den samme plantenyhed i andre lande, hvad enten de hører til unionen eller ikke.
Artikel 12
(1) En forædler eller hans successor, der i et af unionslandene behørigt har indgivet ansøgning om beskyttelse for en plantenyhed, har i en periode på tolv måneder en prioritetsret til at foretage anmeldelse i de andre unionslande. Denne periode regnes fra datoen for indgivelse af den første ansøgning. Anmeldelsesdagen medregnes ikke i denne periode.
(2) For at kunne nyde godt af bestemmelserne i foranstående stykke skal den nye anmeldelse indeholde en begæring om beskyttelse af plantenyheden og krav om prioritet fra den første anmeldelse; indenfor en frist på tre måneder skal der forelægges genpart af de dokumenter, hvoraf første anmeldelse bestod, og hvis rigtighed skal være bekræftet af den myndighed, som har modtaget første anmeldelse.
(3) Forædleren eller hans successor har en fra prioritetsperiodens udløb regnet frist på fire år til at give det unionsland, hvor anmodningen om beskyttelse er indgivet under de betingelser, som er angivet i stk. (2), de supplerende dokumenter og det materiale, der kræves ifølge dette lands love og anordninger
(4) Overfor en anmeldelse, der er foretaget under ovenstående betingelser, kan der ikke fremsættes indsigelser grundet på omstændigheder, der er indtruffet i den frist, der er fastsat i stk. (1), såsom en anden anmeldelse, offentliggørelse af anmeldelsens genstand eller udnyttelse af denne. Sådanne omstændigheder kan ikke afføde nogen ret til tredjemands fordel, ej heller nogen personlig besiddelsesret.
Artikel 13
(1) En plantenyhed skal være kendetegnet ved en benævnelse.
(2) Denne benævnelse skal muliggøre identifikation af plantenyheden og må især ikke alene bestå af tal.
Betegnelsen må ikke være egnet til at fremkalde vildfarelse eller give anledning til forveksling med hensyn til plantenyhedens egenskaber, værdi eller identitet eller forædlerens identitet. Især skal den være forskellig fra enhver benævnelse, som i et hvilket som helst unionsland betegner allerede eksisterende varieteter af samme eller beslægtet art.
(3) Det er ikke tilladt forædleren eller hans successor som benævnelse for en plantenyhed at anmelde en betegnelse, for hvilken han i et af unionslandene nyder en som varemærke givet beskyttelse og som omfatter identiske eller lignende produkter i varemærkelovgivningens forstand, eller at anmelde en angivelse, der er egnet til at fremkalde forveksling med dette mærke, alt medmindre han forpligter sig til at give afkald på sin varemærkeret, når indregistreringen af benævnelsen for plantenyheden finder sted.
Fra det øjeblik da benævnelsen er indregistreret, kan forædleren eller hans successor ikke længere gøre sin ret gældende til varemærket for de ovennævnte produkter.
(4) Benævnelsen for plantenyheden skal af forædleren eller hans successor anmeldes til den i artikel 30 nævnte myndighed. Hvis denne benævnelse ikke findes at opfylde kravene i de foranstående stykker, skal vedkommende myndighed nægte at indregistrere benævnelsen og kræve, at forædleren eller hans successor inden for en fastsat frist foreslår en anden benævnelse. Benævnelsen indregistreres samtidig med udleveringen af beskyttelsesbrevet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 7.
(5)En plantenyhed kan kun anmeldes i unionslandene under en og samme benævnelse. Den myndighed, der i hvert enkelt land er kompetent til at udfærdige beskyttelsesbrevet, er forpligtet til at indregistrere den således anmeldte benævnelse, medmindre den konstaterer, at denne benævnelse er uhensigtsmæssig i vedkommende stat. I det tilfælde kan myndigheden forlange, at forædleren eller hans successor foreslår en oversættelse af den oprindelige benævnelse eller en anden egnet benævnelse.
(6) Når benævnelsen for en plantenyhed anmeldes til vedkommende myndighed i et unionsland, skal denne give meddelelse herom til det i artikel 15 omhandlede unionsbureau, der underretter vedkommende myndigheder i de andre unionslande herom. Ethvert unionsland kan ved det nævnte bureau's mellemkomst fremsætte sine eventuelle indvendinger over for den stat, som har givet meddelelsen.
Den kompetente myndighed i hvert unionsland skal til unionens bureau notificere enhver indregistrering af en plantenyheds benævnelse og ethvert afslag på indregistrering. Bureauet giver meddelelse herom til vedkommende myndigheder i de andre lande, der er medlemmer af denne union. Ved det omhandlede bureau's foranstaltning skal indregistreringerne ligeledes bekendtgøres for de lande, der er medlemmer af Pariserunionen til beskyttelse af den industrielle ejendomsret.
(7) Den, der i et af unionslandene falbyder eller forhandler materiale til kønnet eller ukønnet formering af en plantenyhed, er forpligtet til at bruge benævnelsen for denne plantenyhed, selv efter udløbet af beskyttelsesperioden for denne, alt medmindre tidligere rettigheder ifølge bestemmelserne i stk. 10, er til hinder for sådan brug.
(8) Fra den dag da et beskyttelsesbrev udstedes til en forædler eller hans successor i et unionsland,
(a) kan benævnelsen for plantenyheden ikke benyttes i noget unionsland som benævnelse for en anden varietet af samme eller beslægtet art,
(b) er benævnelsen at anse for plantenyhedens generiske betegnelse.
Følgelig er det, for så vidt angår samme benævnelse, som den der er givet plantenyheden, eller en benævnelse, der er egnet til at fremkalde forveksling hermed, udelukket, jfr. dog bestemmelserne i stk. 10, at forlange indregistrering i et hvilket som helst af unionslandene eller der at få beskyttelse som varemærke for identiske eller lignende produkter i varemærkelovgivningens forstand.
(9) For et og samme produkt er det tilladt at føje et varemærke til benævnelsen for en plantenyhed.
(10) Der sker ingen forringelse af tredjemands ældre rettigheder med hensyn til angivelser, der tjener til at kendetegne hans produkter eller virksomhed. Hvis brugen af benævnelsen for en plantenyhed i kraft af en ældre ret forbydes for en person, som ifølge bestemmelserne i stk. (7) er forpligtet til at bruge den, kan den kompetente myndighed kræve, at forædleren eller hans successor foreslår en ny benævnelse for plantenyheden.
Artikel 14
(1) Den ret, der er indrømmet en forædler ifølge bestemmelserne i denne konvention er uafhængig af de foranstaltninger, som træffes i hvert unionsland med henblik på i dette at regulere produktion, kontrol og omsætning af frø og planter.
(2) Dog bør det ved disse foranstaltninger i videst muligt omfang undgås at forhindre anvendelsen af bestemmelserne i denne konvention.
Artikel 15
Unionens permanente organer er
(a) Rådet;
(b) Generalsekretariatet, der benævnes bureauet for den internationale union til beskyttelse af plantenyheder. Dette bureau stilles under Det schweiziske Forbunds høje tilsyn.
Artikel 16
(1) Rådet består af repræsentanter for unionslandene. Hvert unionsland udnævner en repræsentant i rådet og en suppleant.
(2) Repræsentanterne eller suppleanterne kan være ledsaget af tilforordnede eller rådgivere.
(3) Hvert unionsland har een stemme i rådet.
Artikel 17
(1) De signatarmagter af denne konvention, som endnu ikke har ratificeret den, indbydes som observatører til rådets møder. Deres repræsentanter har ret til at tage ordet, men ingen stemmeret.
(2) Til disse møder kan ligeledes indbydes andre observatører eller eksperter.
Artikel 18
(1) Rådet vælger blandt sine medlemmer en præsident og en første vicepræsident. Det kan vælge andre vicepræsidenter. Første vicepræsidenten er i tilfælde af præsidentens forfald stedfortræder for denne.
(2) Varigheden af præsidentens mandat er tre år.
Artikel 19
(1) Rådet træder sammen efter indkaldelse fra dets præsident.
(2) Det afholder et ordinært møde en gang om året. Desuden kan præsidenten indkalde rådet på eget initiativ. Han skal indkalde det indenfor en frist på tre måneder, når mindst en tredjedel af unionslandene har fremsat begæring derom.
Artikel 20
(1) Rådet fastsætter sin forretningsorden.
(2) Rådet fastsætter, efter at have hørt Det schweiziske Forbunds regering, unionens administrations- og finansreglement. Det schweiziske Forbunds regering påser dets gennemførelse.
(3) Nævnte forretningsorden og reglement og eventuelle ændringer skal vedtages med tre fjerdedels majoritet af unionslandene.
Artikel 21
Rådets opgaver er følgende
(a) at studere de foranstaltninger, der er egnede til at sikre unionens interesser og fremme dens udvikling;
(b) at undersøge den årlige rapport om unionens virksomhed og at fastsætte programmet for dens fremtidige arbejde;
(c) at give generalsekretæren, hvis beføjelser er fastsat ved artikel 23, alle nødvendige direktiver, herunder vedrørende forbindelsen med de enkelte landes myndigheder;
(d) at undersøge og godkende unionens budget og i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 26 fastsætte bidraget for hvert medlemsland;
(e) at undersøge og godkende de af generalsekretæren fremlagte regnskaber;
(f) i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 27 at fastsætte tid og sted for de i nævnte artikel forudsete konferencer og træffe de nødvendige foranstaltninger til disses forberedelse;
(g) over for Det schweiziske Forbunds regering at fremsætte forslag vedrørende udnævnelse af generalsekretæren og de højere tjenestemænd;
(h) i almindelighed at tage alle beslutninger med henblik på, at unionen kan virke på en god måde.
Artikel 22
Rådets beslutninger træffes ved simpel stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer bortset fra de tilfælde, der er nævnt i artiklerne 20, 27, 28 og 32, og bortset fra afstemningen om budgettet og fastsættelse af hvert lands bidrag. I sidstnævnte to tilfælde kræves der tre fjerdedels majoritet af de tilstedeværende medlemmer.
Artikel 23
(1) Unionens bureau har til opgave at udføre alle de hverv og opgaver, som betros det af rådet. Det ledes af generalsekretæren.
(2) Generalsekretæren er ansvarlig over for rådet. Han drager omsorg for udførelsen af rådets beslutninger.
Han forelægger budgettet til rådets godkendelse og drager omsorg for,
at det føres ud i livet.
Han aflægger årligt regnskab til rådet over sin ledelse og afgiver beretning om unionens virksomhed og finansielle stilling.
(3) Generalsekretæren og de højere tjenestemænd udnævnes efter forslag fra rådet af Det schweiziske Forbunds regering, som fastsætter betingelserne for deres ansættelse.
Status og vederlag for de øvrige tjenestemænd ved unionens bureau fastsættes ved administrations- og finansreglementet.
Artikel 24
Det schweiziske Forbunds regering fører tilsyn med de af bureauet for den internationale union til benyttelse af plantenyheder afholdte udgifter samt med dettes regnskaber. Den forelægger årligt for rådet en beretning om det udførte tilsyn.
Artikel 25
Formerne for teknisk og administrativt samarbejde mellem unionen til beskyttelse af plantenyheder og de unioner, der administreres af de forenede internationale bureauer for beskyttelse af industriel, litterær og kunstnerisk ejendomsret fastsættes ved et reglement, der udstedes af Det schweiziske Forbunds regering med tilslutning fra vedkommende unioner.
Artikel 26
(1) Unionens udgifter dækkes af
(a) årlige bidrag fra unionslandene,
(b) vederlag for tjenesteydelser,
(c) diverse indtægter.
(2) Med henblik på fastsættelse af størrelsen af unionslandenes årsbidrag inddeles disse i tre klasser
1. Klasse: fem enheder
2. Klasse: tre -
3. Klasse: en enhed.
Hvert unionsland bidrager i forhold til antallet af enheder i den klasse, hvortil det hører.
(3) Det til en bidragsenhed svarende beløb fås ved for den pågældende budgetperiode at dele det totale udgiftsbeløb, der skal dækkes af landenes bidrag, med det samlede antal enheder.
(4) På det tidspunkt, da et land indtræder i unionen, angiver det den klasse, hvortil det ønsker at blive henregnet. Dog kan hvert unionsland senere afgive erklæring om, at det ønsker at blive henregnet til en anden klasse.
Denne erklæring skal foreligge mindst seks måneder forinden afslutningen af den regnskabsperiode, der ligger umiddelbart forud for den periode, i hvilken klasseændringen skal have virkning.
Artikel 26, stk. 4
Danmark ønsker sig henregnet til 3. bidragsklasse.
Foruden Danmark har følgende lande ratificeret konventionen
Nederlandene, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland samt Forbundsrepublikken Tyskland (inkl. Land Berlin).
Den nederlandske regering har ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument afgivet følgende erklæring
Ad artikel 33, stk. 1
Den nederlandske regering forpligter sig til at bringe konventionens bestemmelser i anvendelse i overensstemmelse med reglerne i artikel 4, stk. 3 på følgende slægter og arter
Hvede ......... Triticum aestivum L.ssp. vulgare (VILL. HOST) MAC KAY. Byg ........... Hordeum vulgare L.s. Lat. Havre ......... Avena Sativa L. Avena byzantina C. Koch. Majs .......... Zea Mays L. Kartoffel ..... Solanum tuberosum L. Ært ........... Pisum sativum L. Bønne ......... Phaseolus vulgaris L. Phaseolus coccineus L. Salat ......... Lactuca sativa L. Æble .......... Malus domestica BORKH. Rose .......... Rosa hort. Nellike ....... Dianthus caryophyllus L.
Ad artikel 34, stk. 1
Konventionens bestemmelser finder kun anvendelse i moderlandet.
Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering har ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument afgivet følgende erklæring
(I) Ad artikel 33, stk. 1
a) Det forenede Kongerige forpligter sig til at bringe denne konvention i anvendelse i overensstemmelse med reglerne i artikel 4 på følgende af de slægter eller arter, der er optaget på den til konventionen knyttede fortegnelse
I. Hvede (alle varieteter, som er i overensstemmelse med dyrkede varieteter af arten Triticum ).
II. Byg (alle varieteter, som er i overensstemmelse med dyrkede varieteter af arten Hordeum vulgare L. sens. lat. ).
III. Havre (alle varieteter, som er i overensstemmelse med dyrkede varieteter af arten Avena ).
IV. Kartoffel (alle varieteter, som er i overensstemmelse med dyrkede varieteter af arten Solanum tuberosum L. sens lat. ).
V. Rose ( alle varieteter, som er i overensstemmelse med dyrkede varieteter af slægten Rosa ).
b) Det forenede Kongerige agter ikke at benytte sig af den i artikel 4, stk. 4 hjemlede ret til at begrænse beskyttelsen, for så vidt angår arter eller slægter, som ikke er opført på den til konventionen knyttede fortegnelse.
(II) Ad artikel 34, stk. 1
Konventionen finder kun anvendelse i Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Forbundsrepublikken Tyskland har ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument afgivet følgende erklæring
Ad artikel 33, stk. 1
1. Konventionen er anvendelig på de planteslægter og plantearter, som er opført i vedlagte artsfortegnelse i tillæg til lov af 20. maj 1968 om beskyttelse af plantenyheder (Bundesgesetzblatt I, s. 429). (Fortegnelsen er udeladt her).
2. I henhold til § 23, stk. 1 i lov om beskyttelse af plantenyheder tilkommer rettighederne ifølge denne lov og andre bestemmelser følgende
a) personer med bopæl inden for denne lovs gyldighedsområde samt juridiske personer og personhandelsselskaber med sæde inden for denne lovs gyldighedsområde;
b) personer, der er statsborgere i et andet af konventionens medlemslande samt fysiske og juridiske personer med bopæl eller sæde i et andet medlemsland, såfremt det medlemsland, hvortil de hører, eller hvori de har deres bopæl eller sæde, tillægger plantenyheder af samme art beskyttelse, eller hvis plantenyheden efter sin art er opført på den til konventionen knyttede fortegnelse.
Udenrigsministeriet, den 10. december 1968
Poul Hartling.
Artikel 27
(1) Denne konvention skal underkastes periodiske revisioner med henblik på i konventionen at indføre forbedringer, der kan gøre unionens system mere perfekt.
(2) Med dette formål skal der afholdes konference hvert femte år, medmindre rådet med fem sjettedels stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer vedtager, at afholdelsen af en sådan konference skal fremskyndes eller udskydes.
(3) Konferencen er kun beslutningsdygtig, hvis mindst halvdelen af unionens medlemsstater er repræsenteret på denne.
Til gyldig vedtagelse af en revideret tekst af konventionen kræves et stemmeflertal på fem sjettedele af de på konferencen repræsenterede medlemsstater i unionen.
(4) Den reviderede tekst træder i kraft overfor de unionslande, der har ratificeret den, når den er ratificeret af fem sjettedele af unionslandene. Ikrafttrædelsen sker tredive dage efter deponeringen af det sidste ratifikationsinstrument. Hvis et flertal på fem sjettedele af de unionslande, der har været repræsenteret på konferencen, finder at, den reviderede tekst indeholder ændringer af en sådan karakter, at disse ændringer gør det umuligt for de unionslande, der ikke måtte ratificere nævnte tekst, at være bundet af den tidligere tekst i forhold til de andre unionslande, skal ikrafttrædelsen af den reviderede tekst dog ske to år efter deponeringen af det sidste ratifikationsinstrument. I lignende tilfælde skal den tidligere tekst fra nævnte ikrafttrædelse ophøre med at forpligte de lande, der har ratificeret den reviderede tekst.
Artikel 28
(1) Ved udførelsen af sine opgaver benytter unionens bureau det franske, tyske og engelske sprog.
(2) Rådsmøder og revisionskonferencer afholdes på disse tre sprog.
(3) Rådet kan efter behov med tre fjerdels stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer bestemme, at andre sprog skal bruges.
Artikel 29
Unionslandene forbeholder sig retten til indbyrdes at aftale særarrangementer om beskyttelse af plantenyheder, for så vidt disse arrangementer ikke er i strid med bestemmelserne i denne konvention.
De unionslande, der ikke har deltaget i sådanne arrangementer, har adgang til efter anmodning at tilslutte sig sådanne arrangementer.
Artikel 30
(1) Hvert unionsland forpligter sig til at træffe alle nødvendige forholdsregler for at bringe denne konvention i anvendelse.
Det forpligter sig især til
(a) at sikre statsborgere fra de andre unionslande egnede retsmidler til effektivt at forsvare deres rettigheder i henhold til denne konvention;
(b) at oprette en særlig myndighed for beskyttelse af plantenyheder eller at overdrage en allerede bestående myndighed hvervet med hensyn til denne beskyttelse;
(c) at sikre, at der gives offentligheden meddelelse om oplysninger vedrørende denne beskyttelse, og at der i det mindste regelmæssigt sker offentliggørelse af listen over udfærdigede beskyttelsesbreve.
(2) Særaftaler kan ligeledes afsluttes mellem unionslande med henblik på eventuel fælles benyttelse af de offentlige organer, der har til opgave at foretage den i artikel 7 omtalte undersøgelse af plantenyheder og indsamling og opbevaring af nødvendige sammenligningskollektioner og -dokumenter.
(3) Det er underforstået, at hver stat på det tidspunkt, da dets ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument deponeres, skal være i stand til ifølge sin interne lovgivning at føre bestemmelserne i denne konvention ud i livet.
Artikel 31
(1) Denne konvention er indtil den 2. december 1962 åben for undertegnelse af de stater, der var repræsenteret ved konferencen i Paris om beskyttelse af plantenyheder.
(2) Denne konvention skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Den franske Republiks regering, som underretter de andre signatarmagter om deponeringen.
(3) Såsnart denne konvention er blevet ratificeret af mindst tre stater, træder den i kraft mellem disse stater tredive dage efter deponeringen af det tredje ratifikationsinstrument. Med hensyn til en hvilken som helst stat, der senere ratificerer den, træder den i kraft tredive dage efter deponeringen af dens ratifikationsinstrument.
Artikel 32
(1) Denne konvention er åben for tiltrædelse fra ikke-signatarmagter på de betingelser, der indeholdes i stykkerne (3) og (4) i denne artikel.
(2) Anmodninger om tiltrædelse tilstilles Det schweiziske Forbunds regering, der notificerer dem for unionslandene.
(3) Anmodninger om tiltrædelse studeres af rådet, i særlig grad under hensyntagen til bestemmelserne i artikel 30.
I betragtning af karakteren af den beslutning, der skal træffes, og idet der er taget hensyn til forskellen mellem denne beslutning og den fastsatte regel for revisionskonferencer, vil godkendelse af en ikke-signatarmagts tiltrædelse være opnået, hvis ansøgningen accepteres med et stemmeflertal på fire femtedele af de tilstedeværende medlemmer.
Ved afstemningen skal tre fjerdedele af unionslandene være repræsenteret.
(4) Går rådets beslutninger ud på at imødekomme anmodningen, skal tiltrædelsesinstrumentet deponeres hos Det schweiziske Forbunds regering, der underretter unionslandene om deponeringen.
Tiltrædelsen træder i kraft tredive dage efter deponeringen af dette dokument.
Artikel 33
(1) Samtidig med ratifikation af konventionen fra en signatarmagts side eller fremsættelse af anmodning om tilslutning fra en anden stats side, skal hver stat, i førstnævnte tilfælde over for Den franske Republiks regering og i sidstnævnte tilfælde over for Det schweiziske Forbunds regering, afgive en liste over de planteslægter og -arter, for hvilke den på de i artikel 4 angivne betingelser forpligter sig til at anvende konventionens bestemmelser. Den skal desuden, for så vidt angår de i nævnte artikels stk. (4) omhandlede slægter og arter, præcisere, hvis den har til hensigt at benytte sig af beføjelsen til den ved nævnte bestemmelse hjemlede begrænsning.
(2) Hvert unionsland, som senere beslutter at bringe denne konventions bestemmelser i anvendelse på andre slægter og arter, skal mindst tredive dage forinden ikrafttrædelsen af dets beslutning afgive samme meddelelse som de i denne artikels stk. (1) nævnte til Det schweiziske Forbunds regering og til unionens bureau.
(3) Den franske Republiks regering, henholdsvis Det schweiziske Forbunds regering videregiver straks til alle unionslandene de i denne artikels stk. (1) og (2) omhandlede meddelelser.
Artikel 34
(1) Hvert unionsland skal på tidspunktet for undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse erklære, om konventionen finder anvendelse på hele dets territorium eller kun en del heraf eller på en af flere eller samtlige stater eller territorier, på hvis vegne det er beføjet til at optræde.
Det kan senere når som helst ved notifikation for Det schweiziske Forbunds regering komplettere denne erklæring. Notifikationen skal have virkning tredive dage efter, at nævnte regering har modtaget den.
(2) Den regering, som har modtaget de erklæringer eller notifikationer, der er nævnt i stk. (1) i denne artikel, underretter alle unionslandene herom.
Artikel 35
Uanset bestemmelserne i artikel 6 er hvert unionsland beføjet til uden deraf følgende forpligtelse over for de andre unionslande at begrænse det ved nævnte artikel fastsatte nyhedskrav for så vidt angår varieteter, hvis frembringelse er af nyere dato, og som eksisterede på tidspunktet for denne konventions ikrafttrædelse med hensyn til nævnte land.
Artikel 36
(1) Når denne konvention træder i kraft i et unionsland, kan den forædler af en i nævnte land beskyttet plantenyhed eller hans successor, som for så vidt angår vedkommende plantenyheds benævnelse i nævnte land nyder varemærkeretlig beskyttelse for samme eller lignende produkter i varemærkelovgivningens forstand, enten give afkald på den varemærkeretlige beskyttelse eller anmelde en ny benævnelse for plantenyheden i stedet for den gamle. Hvis en ny benævnelse ikke anmeldes inden for en frist af seks måneder, kan forædleren eller hans successor ikke længere gøre varemærkeretten gældende for ovennævnte produkter.
(2) Hvis der registreres en ny benævnelse for plantenyheden, kan forædleren eller hans successor ikke forbyde, at de personer, som forinden denne konvention trådte i kraft, var berettiget til at benytte den gamle benævnelse, bruger den tidligere benævnelse før efter udløbet af en frist på eet år efter offentliggørelsen af meddelelsen om indregistreringen af den nye benævnelse.
Artikel 37
Denne konvention medfører ingen indskrænkninger i de rettigheder, som er erhvervet enten i medfør af unionslandenes nationale lovgivninger eller ifølge overenskomster indgået mellem disse lande.
Artikel 38
(1) Enhver tvist mellem to eller flere unionslande om fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention skal, hvis den ikke har kunnet løses ved forhandling, efter anmodning fra en af de interesserede stater forelægges for rådet, som bestræber sig for at tilvejebringe enighed mellem de nævnte lande.
(2) Hvis enighed ikke er opnået inden for en frist af seks måneder regnet fra det tidspunkt, da rådet har optaget sagen til behandling, skal tvisten efter begæring af en af de interesserede stater forelægges en voldgiftsret.
(3) Retten består af tre voldgiftsmænd.
Hvis tvisten består mellem to lande, vælger hvert land en voldgiftsmand.
Hvis tvisten består mellem flere end to lande, vælges to voldgiftsmænd efter fælles overenskomst mellem vedkommende lande.
Hvis de pågældende lande ikke har valgt voldgiftsmændene inden for en frist af to måneder regnet fra den dag, da anmodning om nedsættelse af voldgiftsretten er blevet notificeret for dem af unionens bureau, kan hvert af de interesserede lande anmode præsidenten for Den mellemfolkelige Domstol om at foretage de nødvendige valg.
Opmanden udpeges i alle tilfælde af præsidenten for Den mellemfolkelige Domstol.
Hvis præsidenten tilhører et af de lande, mellem hvilke tvisten består, skal vicepræsidenten foretage de nævnte valg, medmindre han også tilhører et af de lande, mellem hvilken tvisten består. I sidstnævnte tilfælde tilkommer det et af præsidenten dertil udpeget medlem af domstolen, der ikke tilhører et af de stridende lande, at foretage valget.
(4) Voldgiftsrettens afgørelse er endelig og bindende for de pågældende lande.
(5) Voldgiftsretten fastsætter selv sin forretningsorden, medmindre de pågældende lande bliver enige om andet.
(6) Hvert af de lande, som er deltagere i tvisten, afholder selv udgifterne til dem, der skal repræsentere dem for retten. De øvrige udgifter afholdes af hvert land med lige store andele.
Artikel 39
Denne konventions undertegnelse og ratifikation eller tiltrædelse til konventionen skal ske uden noget som helst forbehold.
Artikel 40
(1) Denne konvention er afsluttet uden tidsbegrænsning.
(2) Bortset fra bestemmelserne i artikel 27, stk. (4), træder en af et unionsland afgivet opsigelse i kraft efter udløbet af et år regnet fra den dag, da notifikation af nævnte opsigelse er sket fra Det schweiziske Forbunds regering til de andre unionslande.
(3) Hvert unionsland kan når som helst afgive erklæring om, at konventionen ikke længere skal finde anvendelse på visse af dets territorier eller på stater eller territorier, på hvis vegne det har truffet beslutninger i henhold til artikel 34. En sådan erklæring træder i kraft efter udløbet af en frist på et år regnet fra den dag, da notifikation af nævnte erklæring er sket fra Det schweiziske Forbunds regering til de andre unionslande.
(4) De nævnte opsigelser og erklæringer skal ikke medføre nogen indskrænkninger i de rettigheder, der er erhvervet inden for denne konventions rammer forud for udløbet af den frist, der er fastsat ved denne artikels stk. (2) og (3).
Artikel 41
(1) Denne konvention er udfærdiget på fransk i et eksemplar, der er blevet henlagt i Den franske Republiks regerings arkiver.
(2) En bekræftet genpart sendes af nævnte regering til regeringerne for hver signatarmagt.
(3) Af denne konvention skal der udfærdiges officielle oversættelser til tysk, engelsk, spansk, italiensk og hollandsk.
Til bekræftelse af foranstående har de hertil udpegede befuldmægtigede efter at have forevist deres fuldmagter, som er fundet at være i god og behørig form, underskrevet denne konvention og forsynet den med deres segl.
Udfærdiget i Paris, den 2. december 1961.
For Belgien
A. Bayot
For Danmark
Ved undertegnelsen af denne konvention erklærer jeg, at min underskrift ikke forpligter Grønland og Færøerne.
Den 26. november 1962.
E. Bartels
For Frankrig
Henri Ferru
For Italien
I min egenskab af befuldmægtiget erklærer jeg, at Den italienske Republiks regering i henhold til den regeringen i medfør af denne konventions artikel 4, stk. (5) hjemlede adgang, beslutter for så vidt angår beskyttelsen af plantenyheder at anvende artiklerne 2 og 3 i Pariserkonventionen om beskyttelse af den industrielle ejendomsret.
Talamo
For Nederlandene
F.E. Nijdam
For Schweiz
Den 30. november 1962.
Agostino Soldati
For Det forenede Kongerige Storbritannien
og Nordirland
Den 26. november 1962.
Pierson Dixon
For Forbundsrepublikken Tyskland
G.v. Haeften
Joseph Murmann
Hans Schade
REKOMMANDATION
I betragtning af konventionens artikler 7 og 30,
i betragtning af , at forudgående undersøgelse af plantenyheder fra et teknisk og finansielt synspunkt for hvert af unionslandene er en betydelig opgave, som det er muligt og ønskeligt at lette ved at organisere forudgående undersøgelse på internationalt grundlag,
i betragtning af , at dette internationale samarbejde vil have til følge at muliggøre en udbredelse af unionen til et større antal lande og et større antal plantearter,
anbefaler konferencen de på denne repræsenterede lande snarest at indlede nødvendige undersøgelser med henblik på gennemførelsen af forudgående prøvning på internationalt plan og vedtagelse af de i konventionens artikel 30 forudsete arrangementer.
ERKLÆRING
Undertegnede signatarstater erklærer, at det er deres fælles hensigt at udvide bestemmelserne i denne konvention straks efter dennes ikrafttræden til i det mindste femten arter, hvorover en liste skal udarbejdes ved fælles overenskomst imellem dem.
For Frankrig
Henri Ferru
For Nederlandene
F. E. Nijdam
For Forbundsrepublikken Tyskland
G.v. Haeften
Joseph Murmann
Hans Schade
Konventionen trådte i kraft den 10. august 1968. Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos Den franske Republiks regering den 6. september 1968, hvorefter konventionen i henhold til artikel 31, stk. 3 trådte i kraft for Danmarks vedkommende den 6. oktober 1968. Ved deponeringen af ratifikationsinstrumentet afgav den danske regering følgende erklæring
Ad artikel 33, stk. 1, jfr. artikel 4, stk. 3, sammenholdt med det til konventionen knyttede bilag indeholdende fortegnelse over slægter og arter
Fra konventionsns ikrafttræden for Danmarks vedkommende vil den danske regering bringe konventionen i anvendelse på nedennævnte slægter (arter), der er optaget på ovennævnte fortegnelse
Hvede ......... Triticum aestivum L.ssp. vulgare (VILL, HOST) MAC KAY triticum durum DESF. Byg ....... ....Hordeum vulgare L.s. lat. Havre ......... Avena sativa L. Avena byzantina C. KOCH. Kartoffel ..... Solanum tuberosum L. Ært ............ Pisum sativum L.
Ad artikel 33, stk. 1, jfr. artikel 4, stk. 4
For så vidt angår plantenyheder, der ikke henhører til de slægter eller arter, som er opført på den i artikel 4, stk. 3, nævnte fortegnelse, agter man fra dansk side at gøre beskyttelse betinget af, at vedkommende forædler er statsborger i et land, der giver danske forædlere beskyttelse for plantenyheder af samme planteslægt eller art, eller at vedkommende udenlandske forædler er en fysisk eller juridisk person, som har bopæl eller sæde i et sådant land.
Bekendtgørelse af international konvention af 2. december 1961 om beskyttelse af plantenyheder (* 1) (* 2)
Ved kgl. resolution af 4. juli 1968 har Danmark ratificeret den under 2. december 1961 i Paris undertegnede konvention om beskyttelse af plantenyheder. Konventionens ordlyd er som følger
International Konvention om beskyttelse af plantenyheder De kontraherende stater,
der er overbevist om den betydning, som beskyttelsen af plantenyheder har ikke blot for udviklingen af jordbruget på deres områder, men også for varetagelsen af forædlernes interesser,
der er klar over de særlige problemer, som opstår ved anerkendelse og beskyttelse af ophavsretten på dette område og især de begrænsninger, som den almene interesse kan kræve pålagt den frie udøvelse af en sådan ret,
der finder det særdeles anbefalelsesværdigt, at disse problemer, som et stort antal stater med rette tillægger stor betydning, løses af hver af disse i overensstemmelse med ensartede og klart definerede principper,
som er interesseret i på grundlag af disse principper at indgå en overenskomst, der er egnet til at opnå tilslutning fra andre stater, som har de samme problemer,
er blevet enige om følgende