Bekendtgørelse af konvention af 12. september 1964 om Det internationale Havundersøgelsesråd. (* 1)
Table of Provisions (19)
Statutory Text (19 Articles)
Artikel 1
Det påhviler Det internationale Havundersøgelsesråd, i det følgende kaldet »Rådet«
a) at fremme og ophjælpe forskning og undersøgelser med henblik på studiet af havet, særligt vedrørende havets levende rigdomskilder;
b) at opstille derpå sigtende programmer og efter aftale med de kontraherende parter at tilrettelægge sådanne forskningsarbejder og undersøgelser, som måtte anses for nødvendige;
c) at offentliggøre eller på anden måde udbrede resultaterne af den forskning og de undersøgelser, der er foretaget under dets auspicier, eller at opmuntre til offentliggørelse deraf.
Artikel 2
Rådets arbejdsområde er Atlanterhavet og tilstødende have, i første række den nordlige del af Atlanterhavet.
Artikel 3
1) Rådet skal fortsætte sin virksomhed i overensstemmelse med denne konventions bestemmelser.
2) Rådet skal fortsat have sæde i København.
Artikel 4
Rådet skal tilstræbe at etablere og opretholde forbindelse med andre internationale organisationer, som tjener beslægtede formål, og i videst mulig udstrækning samarbejde med disse, særligt for så vidt angår tilvejebringelsen af ønskede videnskabelige oplysninger.
Artikel 5
De kontraherende parter forpligter sig til inden for rimelighedens grænser at forsyne Rådet med oplysninger, som kan medvirke til opfyldelsen af denne konventions formål og til, så vidt muligt, at medvirke til gennemførelsen af de forskningsprogrammer, der tilrettelægges af Rådet.
Artikel 6
1) Hver kontraherende part repræsenteres i Rådet ved højst to delegerede.
2) Dersom en delegeret ikke kan deltage i et af Rådets møder, kan han erstattes af en suppleant, som har alle den delegeredes beføjelser under det pågældende møde.
3) Hver kontraherende part kan udpege så mange sagkyndige og rådgivere, som den ønsker til at bistå Rådet i dets arbejde.
Artikel 7
1) Rådet afholder et ordinært møde een gang om året. Dette møde finder sted i København, medmindre Rådet træffer anden beslutning.
2) Rådet kan indkaldes til ekstraordinære møder efter bestemmelse af Rådets bureau og skal indkaldes til sådanne møder, når en tredjedel af de kontraherende parter forlanger det. Bureauet fastsætter tid og sted for sådanne møder.
Artikel 8
1) Hver kontraherende part har een stemme i Rådet.
2) Medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i denne konvention, skal Rådets beslutninger træffes ved simpelt flertal blandt de afgivne stemmer. I tilfælde af stemmelighed ved afstemningen om et forslag, der kan afgøres ved simpelt flertal, betragtes forslaget som forkastet.
Artikel 9
1) Under iagttagelse af denne konventions bestemmelser fastsætter Rådet selv sin forretningsorden, som skal vedtages med to tredjedels flertal blandt de kontraherende parter.
2) Rådets arbejdssprog er engelsk og fransk.
Artikel 10
1) Blandt de delegerede vælger Rådet en præsident, en første vicepræsident og yderligere 5 vicepræsidenter.
Sidstnævnte antal kan forøges ved en af Rådet med to tredjedels
flertal truffet beslutning.
tredjedels flertal truffet beslutning.
2) Præsidenten og vicepræsidenterne fungerer i 3 år regnet fra den førstkommende 1. november efter deres valg. De kan genvælges i overensstemmelse med forretningsordenen.
3) Når præsidenten tiltræder sit hverv, ophører han med at være delegeret.
Artikel 11
1) præsidenten og vicepræsidenterne udgør tilsammen Rådets bureau.
2) Bureauet er Rådets forretningsudvalg; det udfører Rådets beslutninger, udarbejder dets dagsordener og indkalder til dets møder. Yderligere udarbejder det budgetforslag. Det anbringer Rådets reservefonds og udfører de opgaver, som Rådet pålægger det. Det aflægger beretning til Rådet om sin virksomhed.
Artikel 12
Der nedsættes en rådgivende komitee, en finanskomitee og sådanne andre komiteer, som Rådet måtte anse for nødvendige til udøvelse af sin virksomhed. De enkelte komiteers opgaver fastsættes i forretningsordenen.
Artikel 13
1) Rådet udnævner en generalsekretær på de vilkår og med de opgaver, som Rådet måtte bestemme.
2) Efter de almindelige retningslinjer, som Rådet måtte fastsætte, ansætter bureauet sådanne øvrige funktionærer, som måtte være nødvendige på de vilkår og med de opgaver, som bureauet måtte bestemme.
Artikel 14
1) Hver kontraherende part betaler selv udgifterne til de delegerede, sagkyndige og rådgivere, den har udpeget, medmindre Rådet træffer anden bestemmelse.
2) Rådet godkender et årligt budget for organisationen.
3) I første og andet finansår efter at denne konvention er trådt i kraft i overensstemmelse med konventionens artikel 16, bidrager hver kontraherende part til Rådets udgifter med samme beløb, som den betalte eller havde påtaget sig at betale for det år, der lå umiddelbart forud for denne konventions ikrafttræden.
4) For tredje og følgende finansår yder de kontraherende parter bidrag efter en af Rådet udarbejdet og af samtlige kontraherende partervedtaget skala.Denne skala kan ændres af Rådet efter aftale mellem samtlige kontraherende parter.
5) En regering, der senere tiltræder denne konvention, bidrager hvert finansår til Rådets udgifter med et beløb, der fastsættes ved aftale mellem vedkommende regering og Rådet, indtil dens bidrag er fastsat i henhold til den i stk. 5 omhandlede skala.
6) En kontraherende part, der ikke har betalt sit medlemsbidrag i to på hinanden følgende år, nyder ingen rettigheder i henhold til denne konvention, før den har opfyldt sine økonomiske forpligtelser.
Artikel 15
1) Rådet har på de enkelte kontraherende parters territorium en sådan retsstilling, som måtte blive aftalt mellem rådet og den pågældende kontraherende parts regering.
2) Rådet, dets delegerede og sagkyndige, generalsekretæren og andre embedsmænd nyder på de enkelte kontraherende parters territorium sådanne privilegier og immuniteter, som er nødvendige for opfyldelsen af deres funktioner, og som måtte blive aftalt mellem Rådet og den pågældende kontraherende parts regering.
Artikel 16
1) Denne konvention står indtil den 31. december 1965 åben for undertegnelse af regeringerne i alle de stater, som deltager i Rådets arbejde.
2) Denne konvention skal ratificeres eller godkendes af signatarregeringerne i overensstemmelse med deres respektive konstitutionelle fremgangsmåde. Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos den danske regering, der vil udføre hvervet som depositarregering.
3) Denne konvention træder i kraft den førstkommende 22. juli efter at samtlige signatarregeringer har deponeret deres ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter.
Hvis imidlertid ikke alle signatarregeringer har ratificeret denne konvention den 1. januar 1968, men dog mindst tre fjerdedele af signatarregeringerne har deponeret deres ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter, kan disse sidste regeringer ved en speciel protokol træffe aftale om, på hvilken dato konventionen skal træde i kraft og om andre praktiske spørgsmål i forbindelse hermed. I så fald skal konventionen i forhold til andre signatarregeringer, der på et senere tidspunkt ratificerer eller godkender den, træde i kraft fra datoen for ratifikations- eller godkendelsesinstrumenternes deponering.
4) Efter at denne konvention er trådt i kraft i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, kan enhver stats regering anmode om at måtte tiltræde den ved skriftlig henvendelse til den danske regering. Et tiltrædelsesinstrument kan deponeres hos den danske regering, efter at denne har fået meddelelse om, at tre fjerdedele af de stater, der allerede har deponeret deres ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter, har godkendt deponeringen. I forhold til en tiltrædende regering skal denne konvention træde i kraft fra datoen for tiltrædelsesinstrumentets deponering.
Artikel 17
På et hvilket som helst tidspunkt, efter at to år er forløbet fra denne konventions ikrafttræden, kan enhver kontraherende part opsige konventionen ved skriftlig meddelelse til den danske regering. Sådan opsigelse træder i kraft 12 måneder efter datoen for dens modtagelse.
Artikel 18
Når denne konvention træder i kraft, skal den, ved depositarregeringens foranstaltning registreres i De forenede Nationers Organisations sekretariat i overensstemmelse med artikel 102 i nævnte organisations pagt.
Slutbestemmelse
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede underskrevet denne konvention
UDFÆRDIGET i København den 12. september 1965 på engelsk og fransk, idet begge tekster har samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, der skal deponeres i den danske regerings arkiver. Den danske regering skal fremsende bekræftede eksemplarer til samtlige regeringer som har undertegnet eller senere tiltræder konventionen.
For Belgiens regering
For Danmarks regering
J. Nørgaard
For Finlands regering
For Frankrigs regering
For Forbundsrepublikken Tysklands regering
For Islands regering
David Olafsson
For Irlands regering
D. P. Waldron
A. E. J. Went
For Italiens regering
For Kongeriget Nederlandenes regering
For Norges regering
For Polens regering
Gasiorowski
For Portugals regering
For Spaniens regering
For Sveriges regering
For De socialistiske Sovjetrepublikkers Unions regering
V. Zaitsev
For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering
A. J. Aglen
Konventionen er ratificeret eller godkendt af samtlige signatarmagter. Det sidste godkendelsesinstrument (Italiens) blev deponeret hos den danske regering den 28. december 1967, og i henhold til artikel 16, stk. 8 trådte konventionen herefter i kraft den 22. juli 1968.
Forbundsrepublikken Tyskland har ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument meddelt, at konventionens bestemmelser også gælder for Land Berlin.
Canada har den 22. juli 1968 deponeret sit tiltrædelsesinstrument, efter at samtlige signatarmagter i henhold til artikel 16, stk. 5 forinden havde godkendt deponeringen. Konventionen trådte herefter også for Canadas vedkommende i kraft den 22. juli 1968.
Udenrigsministeriet, den 16. august 1968.
Poul Hartling.
Bekendtgørelse af konvention af 12. september 1964 om Det internationale Havundersøgelsesråd. (* 1)
I henhold til kgl. resolution af 30. marts 1965 har Danmark, efter at folketinget den 17. marts 1965 havde meddelt sit samtykke dertil, ratificeret den i København den 12. september 1965 undertegnede konvention om Det internationale Havundersøgelsesråd.
Konventionens ordlyd er som følger
KONVENTION
om Det internationale Havundersøgelsesråd
Indledning
De i denne konvention deltagende staters regeringer,
som har deltaget i arbejdet i Det internationale Havundersøgelsesråd, der oprettedes i København i 1902 som resultat af konferencer afholdt i Stockholm i 1899 og i Kristiania i 1901 med den opgave at gennemføre et internationalt havforskningsprogram,
som ønsker at fastlægge nye vedtægter for fornævnte råd med henblik på at lette iværksættelsen af dets program,
er blevet enige om følgende