Bekendtgørelse af konvention af 14. december 1956 om beskatning af køretøjer, som benyttes til international befordring af passagerer ad landevej (* 1)

Artikel 1

I denne konvention skal udtrykket

(a) »køretøjer« betyde alle motorkøretøjer, som benyttes til kørsel ad landevej, og alle påhængsvogne, der kan tilkobles sådanne køretøjer, hvad enten de indføres sammen med køretøjet eller særskilt

(b) »international befordring af passagerer« betyder befordring af personer og deres eventuelle bagage mod betaling, godtgørelse eller andet vederlag, og enhver befordring, der foretages med køretøjer til passagerbefordring med mere end otte siddepladser foruden førersædet, når den benyttede rute passerer mindst een grænse mellem to lande;

(c) »skatter eller afgifter på befordring« betyde

- omsætningsafgift og afgifter af lignende art, som for eksempel merværdiafgift,

- gebyrer for udstedelse af kørselstilladelser eller andre nødvendige dokumenter,

- Afgifter eller tillægsafgifter, der skal erlægges i anledning af den pågældende befordring ud over de afgifter, som skal erlægges alene for retten til at besidde eller benytte et køretøj.

Artikel 2

Køretøjer, der er indregistreret på en af de kontraherende parters territorium, og som i forbindelse med international befordring af passagerer midlertidigt indføres på en anden kontraherende parts territorium skal, på de nedenfor fastsatte betingelser, være fritaget for de skatter og afgifter, som på den pågældende kontraherende parts territorium pålægges for benyttelsen eller besiddelsen af køretøjer. Denne fritagelse omfatter ikke bro- eller vejafgifter, forbrugsafgifter eller skatter eller afgifter på befordring.

Artikel 3

1. Denne fritagelse indrømmes på hver kontraherende parts territorium, så længe de i de på vedkommende territorium gældende toldbestemmelser fastsatte betingelser for midlertidig indførsel uden erlæggelse af indførselstold og indførselsafgift af de i artikel 2 omhandlede køretøjer samt de i de gældende forskrifter for udstedelse af tilladelse til den pågældende befordring fastsatte betingelser er opfyldt.

2. Dog kan hver kontraherende part udelukke et køretøj, som den måtte tillade anvendt til befordring, fra at nyde denne fritagelse, såfremt afgangsstedet og ankomststedet begge er beliggende inden for dens territorium.

SLUTBESTEMMELSER

Artikel 4

1. Lande, som er medlemmer af Den økonomiske Kommission for Europa, og lande, som i henhold til stk. 8 i kommissionens mandat er knyttet til den i rådgivende egenskab, kan blive kontraherende parter i denne konvention

(a) ved at undertegne den,

(b) ved at ratificere den efter at have undertegnet den med ratifikationsforbehold,

(c) ved at tiltræde den.

2. Lande, som måtte deltage i visse af Den økonomiske Kommission for Europa udøvede funktioner i overensstemmelse med stk. 11 i kommissionens mandat, kan blive kontraherende parter i denne konvention ved at tiltræde den efter dens ikrafttræden.

3. Konventionen skal være åben for undertegnelse til og med den 18. maj 1957, efter hvilken dato den skal være åben for tiltrædelse.

4. Ratifikation eller tiltrædelse skal ske ved deponering af et instrument hos De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 5

1 Denne konvention træder i kraft den halvfemsindstyvende dag efter, at fem af de i artikel 4, stk. 1, omhandlede lande har undertegnet den uden ratifikationsforbehold eller har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter.

2. For ethvert land, som ratificerer eller tiltræder den, efter at fem lande har undertegnet den uden ratifikationsforbehold eller har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter, træder denne konvention i kraft den halvfemsindstyvende dag efter, at nævnte land har deponeret sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 6

1. Enhver kontraherende part kan opsige denne konvention ved at give meddelelse herom til De forenede Nationers generalsekretær.

2. En opsigelse træder i kraft femten måneder efter den dato, på hvilken generalsekretæren modtager meddelelse om opsigelsen.

Artikel 7

Denne konvention træder ud af kraft, såfremt antallet af kontraherende parter i noget tidsrum af tolv på hinanden følgende måneder efter dens ikrafttræden er mindre end fem.

Artikel 8

1. Ethvert land kan ved sin undertegnelse af denne konvention uden ratifikationsforbehold eller ved deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument eller på et hvilket som helst senere tidspunkt erklære i en meddelelse stilet til De forenede Nationers generalsekretær, at denne konvention skal udvides til samtlige eller eet af de territorier, for hvis internationale forbindelser det er ansvarligt. Konventionen skal udvides til vedkommende i meddelelsen angivne territorium eller territorier fra den halvfemsindstyvende dag efter, at generalsekretæren har modtaget meddelelsen eller - såfremt konventionen endnu ikke er trådt i kraft på denne dato - på tidspunktet for konventionens ikrafttræden.

2. Ethvert land, som i medfør af foranstående afsnit har afgivet en erklæring, hvorved denne konvention udvides til noget territorium, for hvis internationale forbindelser det er ansvarligt, kan i henhold til bestemmelserne i artikel 6 opsige konventionen for det pågældende territorium alene.

Artikel 9

1. Enhver tvist mellem to eller flere kontraherende parter angående denne konventions fortolkning eller anvendelse skal så vidt muligt bilægges ved forhandling mellem dem.

2. Enhver tvist, som ikke bilægges ved forhandling, skal henvises til voldgift,såfremt en af de stridende kontraherende parter anmoder herom, og skal i overensstemmelse hermed forelægges en eller flere voldgiftsmænd, der vælges efter aftale mellem de stridende parter. Såfremt de stridende parter ikke inden tre måneder efter den dato, da anmodningen om voldgift er fremsat, kan nå til enighed om udpegelsen af en eller flere voldgiftsmænd, kan enhver af disse parter anmode De forenede Nationers generalsekretær om at udpege en enkelt voldgiftsmand, til hvis afgørelse tvisten skal henvises.

3. Den af voldgiftsmanden, respektive voldgiftsmændene, udpeget i henhold til foranstående afsnit, trufne afgørelse skal være bindende for de stridende kontraherende parter.

Artikel 10

1. Enhver kontraherende part kan ved sin undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse af denne konvention erklære, at den ikke betragter sig som bundet af konventionens parter skal ikke være bundet af artikel 9, for så vidt angår nogen kontraherende part, som har taget et sådant forbehold.

2. Enhver kontraherende part, der har taget et forbehold, således som hjemlet i foranstående afsnit, kan når som helst trække det tilbage ved at give De forenede Nationers generalsekretær meddelelse herom.

3. Det skal ikke være tilladt at tage noget andet forbehold vedrørende denne konvention.

Artikel 11

1. Når denne konvention har været i kraft i tre år, kan enhver kontraherende part ved henvendelse til De forenede Nationers generalsekretær anmode om, at der indkaldes til en konference med det formål at revidere konventionen. Generalsekretæren skal underrette samtlige kontraherende parter om anmodningen og indkalde til en revisionskonference, såfremt mindst en tredjedel af de kontraherende parter inden for et tidsrum af fire måneder efter datoen for generalsekretærens meddelelse underretter ham om, at de tilslutter sig anmodningen.

2. Såfremt der indkaldes til en konference i henhold til ovenstående afsnit, skal generalsekretæren underrette samtlige kontraherende parter herom og opfordre dem til inden for et tidsrum af tre måneder at fremlægge sådanne forslag, som de måtte ønske behandlet på konferencen. Generalsekretæren skal til samtlige kontraherende parter udsende den foreløbige dagsorden for konferencen tillige med teksten til sådanne forslag mindst tre måneder før den dato, da konferencen skal træde sammen.

3. Generalsekretæren skal indbyde samtlige i artikel 4, stk. 1, omhandlede lande samt lande, som er blevet kontraherende parter i medfør af artikel 4, stk. 2, til en hvilken som helst konference, hvortil der indkaldes i henhold til denne artikel.

Artikel 12

1. Enhver kontraherende part kan foreslå en eller flere ændringer af denne konvention. Teksten til ethvert ændringsforslag skal fremsendes til De forenede Nationers generalsekretær, som skal videresende det til samtlige kontraherende parter og give alle andre i artikel 4, stk. 1, omhandlede lande underretning herom.

2. Ethvert ændringsforslag, der udsendes i henhold til det foregående afsnit, skal betragtes som godkendt, såfremt ingen af de kontraherende parter gør indsigelse inden for et tidsrum af seks måneder efter datoen for generalsekretærens udsendelse af ændringsforslaget.

3. Generalsekretæren skal snarest muligt meddele samtlige kontraherende parter, om der er fremkommet nogen indsigelse mod ændringsforslaget. Såfremt der er fremkommet en indsigelse mod ændringsforslaget, skal ændringen betragtes som ikke godkendt og uden nogen som helst virkning. Dersom ingen sådan indsigelse er rejst, skal ændringen træde i kraft for samtlige kontraherende parter tre måneder efter udløbet af det i foranstående afsnit omhandlede tidsrum af seks måneder.

Foruden de i artikel 11 og 12 omtalte meddelelser skal De forenede Nationers generalsekretær give de i artikel 4, stk. 1, omhandlede lande samt de lande, som er blevet kontraherende parter i medfør af artikel 4, stk. 2, underretning om

(a) Undertegnelser, ratifikationer og tiltrædelser i henhold til artikel 4,

(b) datoerne for denne konventions ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 5.

Artikel 13

(c) opsigelser i henhold til artikel 6,

(d) denne konventions ophør i overensstemmelse med artikel 7,

(e) meddelelser modtaget i overensstemmelse med artikel 8.

(f) erklæringer og meddelelser modtaget i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1 og 2.

(f) ikrafttræden af eventuelle ændringer i overensstemmelse med artikel 12.

Artikel 14

Efter den 18. maj 1957 skal originaleksemplaret af denne konvention deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær, som skal sende bekræftende genparter deraf til hvert af de i artikel 4, stk. 1 og 2. omhandlede lande.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndiget dertil, underskrevet denne konvention.

UDFÆRDIGET i Geneve den fjortende december nitten hundred og seksoghalvtreds i eet eksemplar på engelsk og fransk, idet hver tekst har samme gyldighed.

--------------------------------------------------------------------- For Albanien For Amerikas forenede Stater For Belgien For Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik For Bulgarien For Danmark For Finland For Frankrig For Grækenland For Irland For Island For Italien For Jugoslavien For Luxembourg Under forbehold af ratifikation R. Logelin 20. 2. 1957 For Nederlandene For kongeriget i Europa Under forbehold af ratifikation W.H.J. van Ash van Wijck 15. 5. 1957 For Norge Johan Cappelen 17. 5. 1957 For Polen Under forbehold af ratifikation Jerzy Koszyk For Portugal For Rumænien For Schweiz For De socialistiske Sovjetrepublikkers Union For Spanien For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland Under forbehold af ratifikation James C. Wardrop 17. 5. 1957 For Sverige Under forbehold af ratifikation G. de Sydow For Tjekkoslovakiet For Tyrkiet For Forbundsrepublikken Tyskland For Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik For Ungarn For Østrig Under forbehold af ratifikation Dr. Josef Stangelberger Efter at det i artikel 5, stk. 1, foreskrevne vilkår var blevet opfyldt, trådte konventionen i kraft den 29. august 1962 for følgende fem lande: Irland Jogoslavien Norge Sverige Østrig.

Danmarks tiltrædelsesinstrument deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær den 9. februar 1968, hvorefter konventionen i medfør af artikel 5, stk. 2, trådte i kraft for Danmarks vedkommende den 9. maj 1968.

For nedennævnte lande er konventionen trådt i kraft på de vedføjede

datoer

Cuba ( betragter sig ikke som bundet af artikel 9)................................. 15. december 1965

Finland........................................ 11. april 1967

Ghana.......................................... 27. november 1962

Luxembourg..................................... 26. august 1965

Rumænien (betragter sig ikke som bundet af artikel 9, stk. 2 og 3)................. 19. maj 1968

Det forenede Kongerige Storbritannien og

Nordirland (incl. Jersey og Man)............... 15. april 1963

Tjekkoslovakiet (betragter sig ikke som bundet af artikel 9)............................... 30.september 1962.

Ifølge notifikation fra Storbritannien er konventionen i medfør af artikel 8 udvidet til at omfatte Gibraltar med virkning fra den 4. september 1963.

Udenrigsministeriet, den 26. juni 1968.

Poul Hartling.

Bekendtgørelse af konvention af 14. december 1956 om beskatning af køretøjer, som benyttes til international befordring af passagerer ad landevej (* 1)

Ved kgl. resolution af 19. december 1967 har Danmark tiltrådt den i Geneve under 14. december 1956 vedtagne konvention om beskatning af køretøjer, som benyttes til international befordring af passagerer ad landevej. Konventionens ordlyd er som følger

KONVENTION

om beskatning af køretøjer, som benyttes til international befordring af passagerer ad landevej

De kontraherende parter, som ønsker at lette udviklingen af den internationale turisttrafik,

er blevet enige om følgende