Bekendtgørelse af konvention af 18. maj 1956 om beskatning af køretøjer til privat brug i international trafik ad landevej. (* 1)
Table of Provisions (18)
Statutory Text (18 Articles)
Artikel 1
I denne konvention skal udtrykket
(a) »køretøjer« betyde alle cykler, alle motorkøretøjer, som benyttes til kørsel ad landevej, og alle påhængsvogne, der kan tilkobles sådanne køretøjer, hvad enten de indføres sammen med køretøjet eller særskilt, dog bortset fra køretøjer eller vogntog af sammenkoblede køretøj er til personbefordring med mere end otte siddepladser foruden førersædet,
(b) »privat brug« udelukke såvel befordring af personer mod betaling, godtgørelse eller andet vederlag som industriel eller kommerciel transport af varer mod eller uden vederlag.
Artikel 2
Køretøjer, der er indregistreret på en af de kontraherende parters territorium, og køretøjer, som tillades anvendt på det pågældende territorium uden pligt til registrering på dette, skal, når de midlertidigt indføres til privat brug på en anden kontraherende parts territorium, på de nedenfor fastsatte betingelser være fritaget for skatter og afgifter, som på den pågældende kontraherende parts territorium pålægges for benyttelsen eller besiddelsen af køretøjer. Denne fritagelse omfatter ikke bro- eller vejafgifter eller forbrugsafgifter.
Artikel 3
1. Denne fritagelse indrømmes på hver kontraherende parts territorium, så længe de i de på vedkommende territorium gældende toldbestemmelser fastsatte betingelser for midlertidig indførsel uden erlæggelse af indførselstold og indførselsafgift af de af artikel 2 omfattede køretøjer er opfyldt.
2. Dog kan hver kontraherende part begrænse varigheden af denne fritagelse til tre hundrede og femogtres på hinanden følgende dage, selv om køretøjet er tilladt indført midlertidigt uden erlæggelse af indførselstold og indførselsafgifter for et længere tidsrum.
Artikel 4
Så snart et land, som er kontraherende part i konventionen af 30. marts 1931 om beskatning af udenlandske køretøjer, bliver kontraherende part i nærværende konvention. skal det tage de i artikel 17 i konventionen af 1931 omhandlede skridt til at opsige konventionen.
SLUTBESTEMMELSER
Artikel 5
1. Lande, som er medlemmer af Den økonomiske Kommission for Europa, og lande, som i henhold til stk. 8 i kommissionens mandat er knyttet til den i rådgivende egenskab, kan blive kontraherende parter i denne konvention
(a) ved at undertegne den.
(b) ved at ratificere den efter at have undertegnet den med ratifikationsforbehold,
(c) ved at tiltræde den.
2. Lande, som måtte deltage i visse af Den økonomiske Kommission for Europa udøvede funktioner i overensstemmelse med stk. 11 i kommissionens mandat, kan blive kontraherende parter i denne konvention ved at tiltræde den efter dens ikrafttræden.
3. Konventionen skal være åben for undertegnelse til og med den 31. august 1956, efter hvilken dato den skal være åben for tiltrædelse.
4. Ratifikation eller tiltrædelse skal ske ved deponering af et instrument hos De forenede Nationers generalsekretær.
Artikel 6
1. Denne konvention træder i kraft den halvfemsindstyvende dag efter, at fem af de i artikel 5. stk. 1, omhandlede lande har undertegnet den uden ratifikationsforbehold eller har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter.
2. For ethvert land, som ratificerer eller tiltræder den, efter at fem lande har undertegnet den uden ratifikationsforbehold eller har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter, træder denne konvention i kraft den halvfemsindstyvende dag efter, at nævnte land har deponeret sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.
Artikel 7
1. Enhver kontraherende part kan opsige denne konvention ved at give meddelelse herom til De forenede Nationers generalsekretær.
2. En opsigelse træder i kraft femten måneder efter den dato, på hvilken generalsekretæren modtager meddelelse om opsigelsen.
Artikel 8
Denne konvention træder ud af kraft, såfremt antallet af kontraherende parter i noget tidsrum af tolv på hinanden følgende måneder efter dens ikrafttræden er mindre end fem.
Artikel 9
1. Ethvert land kan ved sin undertegnelse af denne konvention uden ratifikationsforbehold eller ved deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument eller på et hvilket som helst senere tidspunkt erklære i en meddelelse stilet til De forenede Nationers generalsekretær, at denne konvention skal udvides til samtlige eller eet af de territorier, for hvis internationale forbindelser det er ansvarligt. Konventionen skal udvides til vedkommende i meddelelsen angivne territorium eller territorier fra den halvfemsindstyvende dag efter, at generalsekretæren har modtaget meddelelsen eller - såfremt konventionen endnu ikke er trådt i kraft på denne dato - på tidspunktet for konventionens ikrafttræden.
2. Ethvert land, som i medfør af foranstående afsnit har afgivet en erklæring, hvorved denne konvention udvides til noget territorium, for hvis internationale forbindelser det er ansvarligt, kan i henhold til bestemmelserne i artikel 7 opsige konventionen for det pågældende territorium alene.
Artikel 10
1. Enhver tvist mellem to eller flere kontraherende parter angående denne konventions fortolkning eller anvendelse skal så vidt muligt bilægges ved forhandling mellem dem.
2. Enhver tvist, som ikke bilægges ved forhandling, skal henvises til voldgift, såfremt en af de stridende kontraherende parter anmoder herom, og skal i overensstemmelse hermed forelægges en eller flere voldgiftsmænd, der vælges efter aftale mellem de de stridende parter. Såfremt de stridende parter ikke inden tre måneder efter den dato, da anmodningen om voldgift er fremsat, kan nå til enighed om udpegelsen af en eller flere voldgiftsmænd, kan enhver af disse parter anmode De forenede Nationers generalsekretær om at udpege en enkelt voldgiftsmand, til hvis afgørelse tvisten skal henvises.
3. Den af voldgiftsmanden, respektive voldgiftsmændene, udpeget i henhold til foranstående afsnit, trufne afgørelse skal være bindende for de stridende kontraherende parter.
artikel 10, stk. 2 og 3) ....................... 8. oktober 1967
Det forenede Kongerige Storbritannien og
Nordirland (inklusive Alderney, Guernsey, Jersey
og Man) ........................................ 15. april 1963
Tjekkoslovakiet (betragter sig ikke som bundet
af artikel 10) ................................. 30. september 1962
Forbundsrepublikken Tyskland (inklusive Land
Berlin) ........................................ 5. oktober 1961.
Ifølge notifikationer fra Storbritannien er konventionen i medfør af artikel 9 udvidet til at omfatte følgende områder med virkning fra de vedføjede datoer
Britisk Guiana ................................. 6. februar 1964
Brunei ......................................... 6. februar 1964
Falklandsøerne ................................. 4. september 1963
Gibraltar ...................................... 4. september 1963
Jomfruøerne..................................... 16. oktober 1963
Mauritius ...................................... 4. august 1964
Montserrat ..................................... 24. oktober 1963
Seychellerne ................................... 16. oktober 1963
St. Lucia ...................................... 24. oktober 1963
St. Vincent .................................... 6. februar 1964
Zanzibar ....................................... 6. februar 1964.
Udenrigsministeriet, den 26. juni 1968.
Poul Hartling.
Artikel 11
1. Enhver kontraherende part kan ved sin undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse af denne konvention eller på et hvilket som helst senere tidspunkt erklære, at den ikke vil anvende konventionen på cykler uden motor.
2. Enhver kontraherende part kan ved sin undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse af denne konvention erklære, at den ikke betragter sig som bundet af konventionens artikel 10. Andre kontraherende parter skal ikke være bundet af artikel 10, for så vidt angår nogen kontraherende part, som har taget et sådant forbehold.
3. Enhver kontraherende part, der har taget et forbehold, således som hjemlet i stk. 1 eller stk. 2, kan når som helst trække det tilbage ved at give De forenede Nationers generalsekretær meddelelse herom.
4. Det skal ikke være tilladt at tage noget andet forbehold vedrørende denne konvention.
Artikel 12
1. Når denne konvention har været i kraft i tre år, kan enhver kontraherende part ved henvendelse til De forenede Nationers generalsekretær anmode om, at der indkaldes til en konference med det formål at revidere konventionen. Generalsekretæren skal underrette samtlige kontraherende parter om anmodningen og indkalde til en revisionskonference, såfremt mindst en tredjedel af de kontraherende parter inden for et tidsrum af fire måneder efter datoen for generalsekretærens meddelelse underretter ham om, at de tilslutter sig anmodningen.
2. Såfremt der indkaldes til en konference i henhold til ovenstående afsnit, skal generalsekretæren underrette samtlige kontraherende parter herom og opfordre dem til inden for et tidsrum af tre måneder at fremlægge sådanne forslag, som de måtte ønske behandlet på konferencen. Generalsekretæren skal til samtlige kontraherende parter udsende den foreløbige dagsorden for konferencen tillige med teksten til sådanne forslag mindst tre måneder før den dato, da konferencen skal træde sammen.
3. Generalsekretæren skal indbyde samtlige i artikel 5, stk. 1, omhandlede lande samt lande, som er blevet kontraherende parter i medfør af artikel 5, stk. 2, til en hvilken som helst konference, hvortil der indkaldes i henhold til denne artikel.
Artikel 13
1. Enhver kontraherende part kan foreslå en eller flere ændringer af denne konvention. Teksten til ethvert ændringsforslag skal fremsendes til De forenede Nationers generalsekretær. som skal videresende det til samtlige kontraherende parter og give alle andre i artikel 5, stk. 1, omhandlede lande underretning herom.
2. Ethvert ændringsforslag, der udsendes i henhold til det foregående afsnit. skal betragtes som godkendt, såfremt ingen af de kontraherende parter gør indsigelse inden for et tidsrum af seks måneder efter datoen for generalsekretærens udsendelse af ændringsforslaget.
3. Generalsekretæren skal snarest muligt meddele samtlige kontraherende parter, om der er fremkommet nogen indsigelse mod ændringsforslaget. Såfremt der er fremkommet en indsigelse mod ændringsforslaget. skal ændringen betragtes som ikke godkendt og uden nogen som helst virkning. Dersom ingen sådan indsigelse er rejst, skal ændringen træde i kraft for samtlige kontraherende parter tre måneder efter udløbet af det i foranstående afsnit omhandlede tidsrum af seks måneder.
Artikel 14
Foruden de i artikel 12 og 13 omtalte meddelelser skal De forenede Nationers generalsekretær give de i artikel 5, stk. 1, omhandlede lande samt de lande, som er blevet kontraherende parter i medfør af artikel 5, stk. 2, underretning om
(a) undertegnelser, ratifikationer og tiltrædelser i henhold til artikel 5,
(b) datoerne for denne konventions ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 6,
(c) opsigelser i henhold til artikel 7,
(d) denne konventions ophør i overensstemmelse med artikel 8,
(e) meddelelser modtaget i overensstemmelse med artikel 9,
(f) erklæringer og meddelelser modtaget i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1 og 2,
(g) ikrafttræden af eventuelle ændringer i overensstemmelse med artikel 13.
Artikel 15
Undertegnelsesprotokollen til denne konvention skal have samme gyldighed, virkning og varighed som selve konventionen, af hvilken den skal betragtes som en integrerende del.
Artikel 16
Efter den 31. august 1956 skal originaleksemplaret af denne konvention deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær, som skal sende bekræftede genparter deraf til hvert af de i artikel 5, stk. 1 og 2, omhandlede lande.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndiget dertil, underskrevet denne konvention.
UDFÆRDIGET i Geneve den attende maj nitten hundrede og seksoghalvtreds i eet eksemplar på engelsk og fransk, idet hver tekst har samme gyldighed.
For Albanien For Amerikas forenede Stater For Belgien Under forbehold af ratifikation Leroy For Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik For Bulgarien For Danmark For Finland Torsten Tikanvaara For Frankrig Under forbehold af ratifikation De Curton For Grækenland For Irland For Island For Italien For Jugoslavien Under forbehold af ratifikation Ljubisa Veselinovic For Luxembourg Under forbehold af ratifikation R. Logelin For Nederlandene For kongeriget i Europa Under forbehold af ratifikation W. H. J. van Asch van Wijck For Norge For Polen Under forbehold af ratifikation Jerzy Koszyk For Portugal For Rumæenien For Schweiz For De socialistiske sovjetrepublikkers Union For Spanien For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland Under forbehold af ratifikation James C. Wardrop For Sverige Under forbehold af ratifikation G. de Sydow For Tjekkoslovakiet For Tyrkiet For Forbundsrepublikken Tyskland For Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik For Ungarn For Østrig Under forbehold af ratifikation Dr. Josef Stangelberger
UNDERTEGNELSESPROTOKOL
Ved undertegnelsen af konventionen af dags dato om beskatning af landevejskøretøjer til privat brug i international trafik er undertegnede, som er behørigt befuldmægtigede, blevet enige om følgende nærmere bestemmelser og har taget følgende forbehold til efterretning
1. For så vidt angår denne konvention skal anvendelsen af et lejet køretøj anses for at være privat brug af køretøjet, dersom køretøjet er lejet uden fører, selv om den, der lejer køretøjet, selv engagerer en fører deraf.
2. Transport af personlig bagage tilhørende passagererne eller transport af handelsrejsendes prøver skal ikke forhindre, at køretøjets anvendelse anses for at være privat brug.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndiget dertil, underskrevet denne protokol.
UDFÆRDIGET i Geneeve den attende maj nitten hundrede og seksoghalvtreds i eet eksemplar på engelsk og fransk, idet hver tekst har samme gyldighed.
Efter at det i artikel 6, stk. 1, foreskrevne vilkår var blevet opfyldt, trådte konventionen i kraft den 18. august 1959 for følgende fem lande
Finland Frankrig Nederlandene (inklusive Surinam, De nederlandske Antiller og Nederlandsk Ny Guinea) Sverige Østrig.
Danmarks tiltrædelsesinstrument deponeredes hos De forenede Nationers generalsekretær pr. 9. februar 1968, hvorefter konventionen i medfør af artikel 6, stk. 2, trådte i kraft for Danmarks vedkommende den 9. maj 1968.
For nedennævnte lande er konventionen trådt i kraft på de vedføjede datoer
Australien (inklusive Papua og Ny Guinea)....... 1. august 1961
Cambodia ....................................... 21. december 1959
Ghana .......................................... 16. november 1959
Irland ......................................... 29. august 1962
Jugoslavien .................................... 7. juli 1960
Luxembourg ..................................... 26. august 1965
Malta .......................................... 20. februar 1967
Norge .......................................... 7. oktober 1965
Rumænien (betragter sig ikke som bundet af
Bekendtgørelse af konvention af 18. maj 1956 om beskatning af køretøjer til privat brug i international trafik ad landevej. (* 1)
KONVENTION
om beskatning af køretøjer til privat brug i international trafik ad landevej
De kontraherende parter er, i betragtning af, at visse europæiske stater har sluttet tosidige aftaler om eller truffet andre foranstaltninger til indførelse af en mere liberal ordning end den ifølge konventionen af 30. marts 1931 om beskatning af udenlandske motorkøretøjer anvendte, og
i ønsket om at lette udviklingen af den internationale turisttrafik,
blevet enige om følgende