Legislator Case Law & Legislation
L19680001564 DK

Bekendtgørelse af overenskomst af 5. december 1967 med Sverige om svenske direkte landinger af fisk i Danmark.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1968 15 Valid

Bekendtgørelse af overenskomst af 5. december 1967 med Sverige om svenske direkte landinger af fisk i Danmark.

Københamn den 5 december 1967.

Herr Minister.

Vid førhandlingar i Frederikshavn mellan svenska och danska delegationer rørande svenska direktlandningar av fisk i Danmark har upprættats ett den 25 augusti 1965 dagtecknat protokoll. Till protokollet har bilagts dels førslag till øverenskommelse rørende villkoren før dessa svenska landningar, dels ett tillægg till densamma, daterat den 30 oktober 1967.

Sveriges regering godkænner protokollet med bifogade øverenskommelse och tillægg. Under førutsættning att æven Danmarks regering godkænner næmnda handlingar tillåter jag mig føreslå, at denna skrivelse och det svar, som Ministern behagade tillstæla mig, skola utgøra ett mellan de båda regeringarna træffat avtal i æmnet.

Modtag, Herr Minister, førsækran om min mest utmærkta høgaktning.

R. Bagge

Herr Ekonomi- och Marknadsministern

Ivar Nørgaard,

Christiansborg slot,

K.

-----------------------------------------------------

UDENRIGSMINISTERIET

København, den 5. december 1967.

Hr. Ambassadør,

Jeg har den ære at henvise til Deres Excellences skrivelse af d. d. vedrørende de forhandlinger, som fandt sted den 25. august 1965 i Frederikshavn mellem repræsentanter for Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Sveriges regering med henblik på indgåelse af en overenskomst om handelen med fisk mellem de to lande, herunder om dispensation for svenske fiskerfartøjer fra det i henhold til den af Folketinget den 26. maj 1965 vedtagne lov nr. 195 om saltvandsfiskeri i § 1, stk. 5, indeholdte landingsforbud. Disse forhandlinger resulterede i, at der opnåedes enighed om en overenskomst af følgende indhold

1. Der var enighed om, at handelen med fisk mellem de to lande ligesom hidtil skal finde sted under iagttagelse af i princippet fuld gensidighed, og at der herunder meddeles tilladelse til direkte ilandbringelse fra svenske fiskerifartøjer i danmark uden anden begrænsning end den, som fremgår af punkt 4, stk. 1, og idet man i øvrigt i overensstemmelse med hidtidig praksis med hensyn til såvel den kommercielle samhande som direkte ilandbringelse opretholder en så liberal og uhindret samhandel som mulig. Man enedes derfor om, at bestemmelser med det indhold, som fremgår af § 1, stk. 5, i lov af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri, ikke på nogen måde skal virke hindrende for direkte landinger i Danmark.

2. Der var enighed om, at alle direkte landinger fra svenske fiskefartøjer skal finde sted over de offentlige auktioner, hvor sådanne forefindes.

3. Ved ilandbringelse direkte fra fiskerfartøj skal iagttages de i importlandet gældende af dets myndigheder og fiskeorganisationer fastsatte bestemmelser vedrørende ilandbringelse, priser m.m.

4. På dansk side kan man i tilfælde af sammenbrud af den danske eksport af sådanne fiskearter, som omfattes af de svenske direkte landinger, efter forhandling gennemføre sådanne begrænsninger, som forholdene nødvendiggør. Ethvert land kan i øvrigt begære optaget forandlinger om tvivlsspørgsmål, der måtte fremkomme ved praktisering af nærværende overenskomst.'

I tilsluting hertil er der under dansk-svenske drøftelser den 30. oktober 1967 i København opnået enighed om følgende tillæg til ovenstående overenskomst

»Parterne erklærer sig enige om, at overenskomsten skal kunne opsiges med rimeligt varsel. I tilfælde af, at en af parterne ønsker at benytte sig af denne ret, skal der tages hensyn til, at overenskomsten ligesom tidligere overenskomster blot formaliserer en sædvane, ifølge hvilken svenske fiskere har kunnet ilandbringe fisk i Danmark.

Parterne er enige om, at ved anvendelsen af punkt 4 i overenskomsten skal ved de forudsete forhandlinger hensyn tages til svenske fiskeres traditionelle stilling som betydelige leverandører.

Overenskomsten skal ikke omfatte Færøerne og Grønland.«

Jeg har den ære at meddele Deres Exellence, at den danske regering kan godkende foranstående samt kan tiltræde, at Deres Excellences ovennævnte skrivelse og denne skrivelse skal udgøre en mellem vore to regeringer indgået overenskomst.

Modtag, hr. Ambassadør, forsikringen om min mest udmærkede

højagtelse.

Ivar Nørgaard

Hans Excellence

hr. R. R. Bagge,

Sveriges Ambassadør,

København.

Overenskomsten er trådt i kraft på datoen for notevekslingen, den 5. december 1967.

Udenrigsministeriet, den 22. januar 1968.

H. Tabor.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →