Bekendtgørelse af vareudvekslingsaftale af 10. december 1965 med Madagascar.
Table of Provisions (12)
Statutory Text (12 Articles)
Artikel 1.
De kontraherende parter påtager sig at tage ethvert skridt, som er foreneligt med de internationale aftaler og de love og bestemmelser, der er gældende i hvert af de to lande, med henblik på at lette vareudvekslingen.
Artikel 2.
De kontraherende parter er enige om gensidigt at tilstå hinanden mestbegunstigelsesbehandling i alt, hvad der vedrører toldafgifter og andre afgifter af enhver art, der pålægges eller afkræves i forbindelse med indførsel eller udførsel, og for så vidt angår fremgangsmåden ved opkrævningen af sådanne afgifter og endvidere for så vidt angår reglerne og formaliteterne i forbindelse med indførsel og udførsel samt med hensyn til de love og forskrifter, som vedrører beskatning, salg, fordeling eller brug af varer indført i de to lande.
Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på
a) fordele, som en af de kontraherende parter indrømmer eller i fremtiden måtte indrømme tilgrænsende lande for at lette grænsetrafikken,
b) fordele, som en af de kontraherende parter måtte have tilstået eller i fremtiden måtte tilstå medlemmer af toldunioner, frihandelsområder eller andre lignende internationale overenskomster, i hvilke vedkommende part måtte deltage,
c) fordele, som en af de kontraherende parter måtte tilstå inden for rammerne af et regionalt eller subregionalt arrangement i den hensigt at fremme handelen mellem udviklingslande,
d) fordele, som Danmark tilstår eller måtte tilstå Finland, Island, Norge eller Sverige.
Artikel 3.
De kompetente myndigheder i Kongeriget Danmark vil, for så vidt angår størstedelen af de varer, der er opført på den til nærværende aftale knyttede liste B, som har deres oprindelse i, og som stammer fra Madagascar, tillade import uden begrænsning. For så vidt angår de øvrige varer, som er undergivet globalkontingentering, tilsikre Madagascar ikke-diskriminerende behandling.
De kompetente myndigheder i Republikken Madagascar vil udstede licenser til import af varer, som har deres oprindelse i, og som stammer fra Danmark, og som er opført på den til nærværende aftale knyttede liste A.
Ved anvendelsen af nærværende aftales bestemmelser vil en vares oprindelse være at definere i overensstemmelse med de i importlandets lovgivning indeholdte betingelser.
Med henblik på at lette vareudvekslingen forpligter de kontraherende parter sig til efter anmodning fra den anden part at meddele alle nødvendige oplysninger vedrørende vareudvekslingen.
Samhandelen mellem parterne er ikke begrænset til de varer, som er anført på de to lister, og især forpligter Madagascars regering sig til at give enhver anmodning, som måtte gå ud over de i liste A anførte kontingenter, en velvillig behandling.
Artikel 4.
De kontraherende parter forpligter sig til i deres søfartspolitik at afstå fra enhver form for diskriminerende forholdsregler, som kan skade den anden parts skibsfart og det frie valg af tonnage, ligesom de vil tilstå handelsskibe, der fører den anden parts flag, samme behandling, som tilstås egne skibe, eller i det mindste mestbegunstigelsesbehandling i henseende til toldformaliteter, gebyrer, adgang til havne og disses benyttelse, behandling af skibsbesætninger, passagerer og gods, herunder især adgang til kajplads og benyttelse af havneinstallationer.
Nærværende bestemmelse finder ikke anvendelse på nogen form for kystfart, idet denne vil blive reguleret i henhold til de love og forskrifter, som er gældende i hvert af de to lande.
Artikel 5.
Betalingerne vedrørende den i nærværende aftale forudsete vareudveksling skal afvikles i konvertibel valuta i overensstemmelse med de i de to lande gældende bestemmelser.
Artikel 6.
Investeringer såvel som ejendom, rettigheder og interesser tilhørende statsborgere, fonds, sammenslutninger eller selskaber i det ene af de kontraherende parters lande skal på den anden parts territorium nyde en retfærdig og rimelig behandling, der i det mindste er lig den, som hver af de to parter tilstår sine egne statsborgere, eller, hvis den er gunstigere, den behandling, som tilstås den mestbegunstigede nations statsborgere, fonds, sammenslutninger eller selskaber. Hver af parterne garanterer den anden parts statsborgere, fonds, sammenslutninger eller selskaber overførsel af investeret kapital samt udbyttet af denne og, i tilfælde af likvidation, udbyttet heraf.
Såfremt en af parterne måtte ekspropriere eller nationalisere ejendom, rettigheder eller interesser tilhørende statsborgere, fonds, sammenslutninger eller selskaber hjemmehørende i det andet land, eller på anden måde direkte eller indirekte måtte tage skridt til beslaglæggelse af ejendom tilhørende den anden parts statsborgere, fonds, sammenslutninger eller selskaber, må den være rede til at betale en effektiv og adækvat erstatning i overensstemmelse med folkeretten. Erstatningsbeløbet, som skal fastsættes på tidspunktet for ekspropriationen, nationaliseringen eller beslaglæggelsen, vil være at erlægge i konvertibel valuta til fordringshaveren uden uretmæssig forsinkelse, uanset dennes opholdssted. Forholdsreglerne i forbindelse med ekspropriation, nationalisering eller beslaglæggelse må hverken være diskriminerende eller i modstrid med en speciel forpligtelse.
Artikel 7.
Såfremt der parterne imellem måtte opstå uoverensstemmelser med hensyn til fortolkningen eller gennemførelsen af de i ovenstående artikel 6 anførte bestemmelser, og såfremt denne uoverensstemmelse ikke inden for et tidsrum af seks måneder kan løses på tilfredsstillende måde ad diplomatisk vej, vil sagen på begæring af den ene eller den anden af parterne være at indbringe for en voldgiftsdomstol på tre medlemmer. Hver af parterne udpeger en voldgiftsmand. De to voldgiftsmænd udpeger derefter en formand, som skal være statsborger i tredjeland.
Såfremt en af parterne ikke har udpeget en voldgiftsmand og ikke har fulgt opfordringen fra den anden part til inden for et tidsrum af to måneder at foretage den pågældende udpegning, vil voldgiftsmanden på sidstnævnte parts begæring blive udnævnt af præsidenten for Den internationale Domstol.
Såfremt de to voldgiftsmænd ikke senest to måneder efter deres udpegning er nået til enighed om valget af formand, vil denne på den ene parts begæring blive udnævnt af præsidenten for Den internationale Domstol.
Såfremt præsidenten for Den internationale Domstol i de i nærværende artikels afsnit 2 og 3 omhandlede tilfælde måtte være forhindret, eller hvis han er statsborger i et af de kontraherende lande, vil udnævnelsen blive foretaget af domstolens ældste medlem, som ikke er statsborger i noget af de to kontraherende lande.
Medmindre parterne ordner sig på anden måde, vil retten selv fastlægge sin procedure.
Rettens afgørelse er bindende for de kontraherende parter.
Artikel 8.
En blandet kommission sammensat af repræsentanter for de to kontraherende parter vil træde sammen på begæring af en af parterne. Den vil overvåge gennemførelsen af nærværende aftale og foreslå forholdsregler, som må anses for nyttige med henblik på den hurtigst mulige udvikling og yderligere udbygning af handelsforbindelserne mellem de to lande.
Artikel 9.
Bestemmelserne i nærværende aftale vil, også efter aftalens udløb, finde anvendelse på alle kontrakter, som er indgået i gyldighedsperioden, men som ikke i fuldt omfang er blevet opfyldt inden datoen for aftalens udløb.
Artikel 10.
Nærværende aftale vil fra undertegnelsesdatoen være midlertidigt gældende og træder endeligt i kraft efter en noteveksling, som bekræfter, at de forfatningsmæssige forskrifter i de to kontraherende lande er blevet overholdt.
Aftalen vil være gældende for en periode af et år og vil kunne fornyes stiltiende for et år ad gangen, medmindre opsigelse finder sted tre måneder inden gyldighedsperiodens udløb.
I tilfælde af opsigelse vil bestemmelserne i ovenstående artikel 6 og 7 være gældende i endnu en periode på ti år for investeringer foretaget før opsigelsen.
Udfærdiget i København den 10. december 1965 i to originaleksemplarer på fransk.
For Kongeriget Danmarks regering
A. Svart
For Republikken Madagascars regering
E. Lechat
LIste A.
Eksport fra Danmark til Madagascar.
Værdi i Nr. Varer d.kr. 1. Animalske levnedsmidler ................ 900.000 2. Øl ..................................... 540.000 3. Farver og lakker ....................... 200.000 4. Tyggegummi ............................. 35.000 5. Cement ................................. 75.000 6. Radiomodtagere, grammofoner og grammofonplader ........................ 100.000 7. Tørelementer ........................... 800.000 8. Fiskekonserves ......................... 100.000 9. Maskiner, apparater og instrumenter....1.000.000 10. Diverse ................................ 500.000 Liste B. Eksport fra Madagascar til Danmark. Nr. Varer
1. Kød. 2. Ægte honning. 3. Tørrede grøntsager (ærter og bønner). 4. Maniok og produkter heraf (mel, stivelse, tapioka). 5. Bananer, friske tørrede eller i skiver, samt tropiske frugter. 6. Kaffe. 7. Peber og peberfrugter. 8. Vanille. 9. Kryddernelliker.
10. Ris.
11. Majs.
12. Afskallede jordnødder til oliefabrikation.
13. Foderkager.
14. Ricinusfrø.
15. Bomuldsfrø.
16. Acajounødder.
17. Bast.
18. Tropiske træsorter.
19. Javaolie (aleuritesolie).
20. Bivoks.
21. Fiske- og skaldyrkonserves.
22. Kakao.
23. Konserverede tropiske frugter.
24. Tobak.
25. Kvarts.
26. Marieglas eller glimmer.
27. Grafit.
28. Æteriske olier.
29. Rå og bearbejdede huder samt garvet skind.
30. Sisal.
31. Kunsthåndværk.
32. Diverse.
Aftalen er i medfør af artikel 10 trådt endeligt i kraft den 26. juli
1967.
Udenrigsministeriet, den 22. januar 1968.
H. Tabor.
Bekendtgørelse af vareudvekslingsaftale af 10. december 1965 med Madagascar.
Den 10. december 1965 er der i København indgået en vareudvekslingsaftale mellem Danmark og Madagascar. Teksten til aftalen og de dertil knyttede varelister lyder i dansk oversættelse som følger
Vareudvekslingsaftale mellem Kongeriget Danmark og Republikken Madagascar.
Kongeriget Danmarks regering og Republikken Madagascars regering er, besjælet af ønsket om at opmuntre og udvikle de handelsmæssige forbindelser mellem de to lande,
og idet man anser forøgelse af eksporten samt industrialisering for vigtige faktorer i udviklingslandenes økonomiske vækst,
blevet enige om følgende
Ingen