Legislator Case Law & Legislation
L19680001164 DK

Bekendtgørelse af luftfartsoverenskomst af 7. december 1961 med Jordan. (* 1)

16 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (16)

Statutory Text (16 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1968 11 Valid

Artikel 1.

Hver kontraherende part tilstår den anden kontraherende part de i nærværende overenskomst angivne rettigheder med henblik på at oprette regelmæssige internationale luftruter på de i tillægget hertil angivne strækninger. Sådanne ruter og strækninger benævnes i det følgende henholdsvis »de aftalte ruter« og »de angivne strækninger«. De af hver kontraherende part udpegede luftfartsselskaber nyder ved driften af en aftalt rute på en angiven strækning følgende rettigheder

(a) at overflyve den anden kontraherende parts territorium uden landing,

(b) at foretage tekniske landinger på nævnte territorium,

(c) at optage og afsætte passagerer, ladning og post i international trafik på steder, som på den anden kontraherende parts territorium er åbne for international lufttrafik.

Bekendtgørelse (international) 1968 11 Valid

Artikel 2.

1) Hver kontraherende part har ret til skriftligt over for den anden kontraherende part at udpege et eller flere luftfartsselskaber til at drive de aftalte ruter på de angivne strækninger.

2) Ved modtagelsen af en sådan udpegelse skal den anden kontraherende part, med forbehold af bestemmelserne i nærværende artikels stk. (3) og (4), uopholdeligt give det eller de udpegede luftfartsselskaber de behørige driftstilladelser.

3) Den ene kontraherende parts luftfartsmyndigheder kan forlange, at et af den enden kontraherende part udpeget luftfartsselskab over for dem godtgør, at det er i stand til at opfylde de betingelser, der stilles i henhold til de love og forskrifter, som af disse myndigheder normalt og med rimelighed anvendes på driften af internationale luftruter i overensstemmelse med bestemmelserne i konventionen om international civil luftfart (Chicago 1944).

4) Hver kontraherende part har ret til at nægte at give de i nærværende artikels stk. (2) omhandlede driftstilladelser eller til at opstille sådanne betingelser, som den måtte anse for påkrævede for et udpeget luftfartsselskabers udøvelse af de i artikel 1 angivne rettigheder, i ethvert tilfælde hvor nævnte kontraherende part ikke finder det godtgjort, at en væsentlig del af ejendomsretten til og den effektive kontrol med det pågældende luftfartsselskab indehaves af den kontraherende part, der har udpeget luftfartsselskabet, eller dens statsborgere.

5) Når et luftfartsselskab er blevet således udpeget og godkendt, kan det når som helst påbegynde driften af de aftalte ruter under forudsætning af, at en i henhold til bestemmelserne i nærværende overenskomsts artikel 7 fastsat takst er i kraft for den pågældende rutes vedkommende.

Bekendtgørelse (international) 1968 11 Valid

Artikel 3.

1) Hver kontraherende part har ret til at tilbagekalde en driftstilladelse eller til at suspendere et af den anden kontraherende part udpeget luftfartsselskabs udøvelse af de i nærværende overenskomsts artikel 1 omhandlede rettigheder eller til at opstille sådanne betingelser, som den måtte anse for påkrævede for udøvelsen af disse rettigheder

(a) i ethvert tilfælde, hvor den ikke finder det godtgjort, at en væsentlig del af ejendomsretten til og den effektive kontrol med det pågældende luftfartsselskab indehaves af den kontraherende part, som har udpeget luftfartsselskabet, eller af denne kontraherende parts statsborgere, eller

(b) i tilfælde af, at det pågældende luftfartsselskab undlader at efterkommelovene eller forskrifterne hos den kontraherende part, som tilstår disse rettigheder, eller

(c) i tilfælde af, at luftfartsselskabet på anden vis undlader at drive trafik i overensstemmelse med de i nærværende overenskomst foreskrevne vilkår.

2) Medmindre øjeblikkelig tilbagekaldelse, suspension eller pålæggelse af de i nærværende artikels stk. (1) omhandlede betingelser er nødvendig for at forebygge yderligere overtrædelser af love eller forskrifter, vil denne ret kun blive udøvet efter samråd med den anden kontraherende part.

Bekendtgørelse (international) 1968 11 Valid

Artikel 4.

1) Luftfartøjer, der af den ene kontraherende parts udpegede luftfartsselskaber benyttes på internationale ruter, såvel som deres sædvanlige udstyr, forsyninger af brændstof og smøreolie samt luftfartøjsforråd (herunder levnedsmidler, drikkevarer og tobak) ombord i disse luftfartøjer, er ved ankomsten til den anden kontraherende parts territorium fritaget for alle toldafgifter, undersøgelsesafgifter og andre afgifter eller skatter under forudsætning af, at sådant udstyr og sådanne forsyninger forblive ombord i luftfartøjerne, indtil genudførsel finder sted.

2) Fritaget for tilsvarende afgifter og skatter, med undtagelse af vederlag svarende til den ydede tjeneste, er ligeledes, under forudsætning af, at den kontraherende parts forskrifter overholdes

(a) luftfartøjsforråd, som tages ombord på ene kontraherende parts territorium inden for de af nævnte kontraherende parts myndigheder fastsatte begrænsninger, til anvendelse ombord i luftfartøjer, der benyttes på en af den anden kontraherende part drevet international rute,

(b) reservedele, som indføres på den ene kontraherende parts territorium til vedligeholdelse eller reparation af luftfartøjer, der af den anden kontraherende parts udpegede luftfartsselskaber benyttes på internationale ruter,

(c) brændstof og smøreolie, beregnet til forsyninger af luftfartøjer, der af den anden kontraherende parts udpegede luftfartsselskaber benyttes på internationale luftruter, selv om disse forsyninger skal anvendes på den del af rejsen, som foretages over den kontraherende parts territorium, hvor de tages ombord.

De i ovenstående stk. (a), (b) og (c) omhandlede effekter kan forlanges opbevaret under toldopsyn eller -kontrol.

Bekendtgørelse (international) 1968 11 Valid

Artikel 5.

Det sædvanlige luftfartøjsudstyr samt de materialer og forsyninger, der opbevares ombord i luftfartøjer tilhørende den ene kontraherende part, kan kun udlades på den anden kontraherende parts territorium med tilladelse fra dette territoriums toldmyndigheder. I så fald kan de undergives nævnte myndigheders opsyn, indtil de genudføres eller på anden måde afhændes i overensstemmelse med tidsbestemmelserne.

Bekendtgørelse (international) 1968 11 Valid

Artikel 6.

Passagerer i transit gennem en kontraherende parts territorium skal kun underkastes en meget forenklet kontrol. Bagage og fragt i direkte transit er fritaget for toldafgifter og andre lignende skatter.

(a) Den ene kontraherende parts love og forskrifter vedrørende de i international luftfart anvendte luftfartøjers adgang til eller afgang fra dens territorium eller vedrørende sådanne luftfartøjers drift og navigering, medens de befinder sig inden for dens territorium, skal uanset nationaliteten finde ligelig anvendelse på luftfartøjer tilhørende den anden kontraherende parts udpegede luftfartsselskab(er) og skal efterkommes af sådanne luftfartøjer ved ankomst til eller afgang fra eller ophold på førstnævnte parts territorium.

(b) Den ene kontraherende parts love og forskrifter vedrørende adgang til eller afrejse fra dens territorium, for så vidt angår luftfartøjers passagerer, besætning eller ladning, såsom bestemmelser angående indrejse, klarering, indvandring, pas, told og karantæne, skal efterkommes for så vidt angår passagerer, besætning og ladning i luftfartøjer, der anvendes af den anden kontraherende parts udpegede luftfartsselskab(er), ved ankomst til, afgang fra eller ophold på førstnævnte parts territorium.

Bekendtgørelse (international) 1968 11 Valid

Artikel 7.

1) De takster, som skal anvendes af en kontraherende parts udpegede luftfartsselskaber for befordring til eller fra den anden kontraherende parts territorium, skal fastsættes på et rimeligt niveau under behørig hensyntagen til alle i betragtning kommende faktorer, herunder driftsomkostninger, rimelig fortjeneste og andre luftfartsselskabers takster.

2) De nærværende artikels stk. (1) omhandlede takster skal om muligt aftales mellem begge kontraherende parters udpegede luftfartsselskaber i samråd med andre luftfartsselskaber, der beflyver hele strækningen eller en del deraf, og en sådan aftale skal så vidt muligt indgås gennem Den internationale Lufttransportsammenslutnings organ for fastsættelse af takster.

3) De således aftalte takster skal forelægges de kontraherende parters luftfartsmyndigheder til godkendelse mindst tredive (30) dage før den påtænkte dato for deres ikrafttræden; i særlige tilfælde kan denne tidsfrist nedsættes under forudsætning af de nævnte myndigheders samtykke.

4) Såfremt de udpegede luftfartsselskaber ikke kan blive enige om nogen af disse takster, eller dersom en takst af nogen anden grund ikke kan fastsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende artikels stk. (2), eller dersom den ene kontraherende part inden for de første 15 dage af den i nærværende artikels stk. (3) omhandlede 30-dages periode giver den anden kontraherende part meddelelse om sin utilfredshed med en takst, der er fastsat i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende artikels stk. (2), skal de kontraherende parters luftfartsmyndigheder forsøge at fastsætte taksten ved aftale sig imellem.

5) Såfremt luftfartsmyndighederne ikke kan blive enige om godkendelsen af en takst, som er forlagt den i henhold til nærværende artikels stk. (3), og om fastsættelsen af en takst i henhold til stk. (4), skal tvisten afgøres i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende overenskomsts artikel 13.

6) Med forbehold af bestemmelserne i nærværende artikels stk. (3) kan ingen takst træde i kraft, såfremt den ikke er godkendt af begge kontraherende parters luftfartsmyndigheder.

7) De i henhold til nærværende artikels bestemmelser fastsatte takster skal forblive i kraft, indtil nye takster er blevet fastsat i overensstemmelse med nærværende artikels bestemmelser.

Bekendtgørelse (international) 1968 11 Valid

Artikel 8.

Begge kontraherende parter forpligter sig til at tilstå den anden part fri overførsel til den officielle kurs af den del af de på dens territorium oppebårne indtægter, som overstiger udgifterne, i forbindelse med befordring af passagerer, bagage, postforsendelser og fragt, udført af den anden parts udpegede luftfartsselskab.

Bekendtgørelse (international) 1968 11 Valid

Artikel 9.

I det nære samarbejdes ånd skal de kontraherende parters luftfartsmyndigheder fra tid til anden rådføre sig med hinanden med henblik på at sikre gennemførelsen og den tilfredsstillende opfyldelse af nærværende overenskomsts bestemmelser.

Bekendtgørelse (international) 1968 11 Valid

Artikel 10.

1) Såfremt en af de kontraherende parter finder det ønskeligt at ændre bestemmelse i nærværende overenskomst, kan den anmode om konsultation med den anden kontraherende part; en sådan konsultation skal påbegyndes inden for et tidsrum af tres (60) dage fra datoen for anmodningens fremsættelse.

2) Ruteændringer kan foretages ved direkte aftale mellem de kontraherende parters kompetente luftfartsmyndigheder.

Bekendtgørelse (international) 1968 11 Valid

Artikel 11.

Nærværende overenskomst vil blive ændret således, at den bringes i overensstemmelse med enhver multilateral konvention, som måtte blive bindende for begge kontraherende parter.

Bekendtgørelse (international) 1968 11 Valid

Artikel 12.

Hver kontraherende part kan til enhver tid give den anden part meddelelse om sin beslutning om at bringe nærværende overenskomst til ophør; en sådan meddelelse skal samtidig tilstilles Den internationale civile Luftfartsorganisation. I så fald skal overenskomsten ophøre tolv (12) måneder efter datoen for den anden kontraherende parts modtagelse af opsigelsen, medmindre opsigelsen efter aftale tilbagekaldes inden denne periodes udløb. Såfremt den anden kontraherende part undlader at anerkende modtagelsen, skal opsigelsen anses som modtaget fjorten (14) dage efter, at Den internationale civile Luftfartsorganisation har modtaget den.

Bekendtgørelse (international) 1968 11 Valid

Artikel 13.

1) Såfremt der mellem de kontraherende parter opstår nogen tvist angående fortolkningen eller anvendelsen af nærværende overenskomst, skal de kontraherende parter i første instans søge at bilægge den ved forhandling.

2) Dersom det ikke lykkes de kontraherende parter at opnå en ordning ved forhandling, kan de aftale at henvise tvisten til afgørelse af en person eller et organ, eller tvisten kan efter anmodning af en af de kontraherende parter forelægges til afgørelse ved en domstol bestående af tre voldgiftsmænd, af hvilke hver kontraherende part udpeger een, og den tredje vælges af de to således udpegede. Hver kontraherende part skal udpege en voldgiftsmand inden for et tidsrum af tres dage fra datoen for den ene kontraherende parts modtagelse af en af den anden kontraherende part ad diplomatisk vej fremsendt meddelelse, hvori der anmodes om tvisten afgørelse ved voldgift, og den tredje voldgiftsmand skal udpeges inden for et yderligere tidsrum af tres dage. Såfremt en af de kontraherende parter undlader at udpege en voldgiftsmand inden for det angivne tidsrum, eller såfremt den tredje voldgiftsmand ikke udpeges inden for det angivne tidsrum, kan præsidenten for Den internationale civile Luftfartsorganisations råd af hver kontraherende part anmodes om at udpege een eller flere voldgiftsmænd efter behov. I så fald skal den tredje voldgiftsmand være statsborger i et tredjeland og fungere som formand for voldgiftsorganet.

3) De kontraherende parter forpligter sig til at rette sig efter enhver i henhold til nærværende artikels stk. (2) afsagt kendelse.

Bekendtgørelse (international) 1968 11 Valid

Artikel 14.

I nærværende overenskomst betyder udtrykket »luftfartsmyndigheder« for Kongeriget Danmarks regerings vedkommende ministeriet for offentlige arbejder samt enhver person eller ethvert organ, som er bemyndiget til at udøve nogen af de funktioner, der for nærværende udøves af nævnte ministerium, og for Det hashemitiske Kongerige Jordans regerings vedkommende kommunikationsministeriet - civil luftfart - samt enhver person eller ethvert organ, som er bemyndiget til at udøve nogen af de funktioner, der for nærværende udøves af nævnte ministerium.

Bekendtgørelse (international) 1968 11 Valid

Artikel 15.

Nærværende overenskomst træder i kraft foreløbigt på datoen for dens undertegnelse og endeligt, så snart den er blevet ratificeret eller godkendt i overensstemmelse med de kontraherende parters forfatningsmæssige forskrifter og dette er blevet bekræftet ad diplomatisk vej.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, som er behørig bemyndiget dertil, underskrevet nærværende overenskomst.

Udfærdiget i Amman den 7. december 1961 i to eksemplarer på engelsk.

For Kongeriget Danmarks regering

Poul Juel Jensen

For Det hashemitiske Kongerige

Jordans regering

Abdul Magid Mortada

TILLÆG

til overenskomsten mellem Kongeriget Danmarks regering og Det hashemitiske Kongerige Jordans regering om oprettelse af regelmæssige luftruter mellem og udover deres respektive territorier.

I: Der tilstås de af Kongeriget Danmarks regering i henhold til nærværende overenskomst udpegede koncessionerede luftfartsselskaber de i overenskomstens artikel 1 omhandlede rettigheder på Jordans territorium på følgende strækninger i begge retninger

a) Danmark via mellemliggende pladser til Jerusalem eller Amman,

b) Danmark via mellemliggende pladser til Jerusalem eller Amman og til pladser derudover,

c) Luftfartsselskaber udpeget af Kongeriget Danmarks regering vil ikke være berettiget til at udøve kommercielle rettigheder og trafikrettigheder mellem pladser i Det hashemitiske Kongerige Jordan og pladser i Libanon, Den forenede arabiske Republik, Saudi-Arabien, Irak og Kuwait og vice versa.

II. Der tilstås de af Det hashemitiske Kongerige Jordans regering i henhold til nærværende overenskomst udpegede koncessionerede luftfartsselskaber de i overenskomstens artikel 1 omhandlede rettigheder på Danmarks territorium på følgende strækninger i begge retninger

a) Jordan via mellemliggende pladser til København,

b) Jordan via mellemliggende pladser til København og til pladser derudover.

III. Pladser på de i nærværende tillæg angivne strækninger kan efter det eller de udpegede luftfartsselskabers valg udelades på en hvilken som helst eller samtlige flyvninger.

IV. Intet i nærværende tillægs stk I eller II skal forstås som hjemlende den ene kontraherende parts luftfartsselskaber ret til på den anden kontraherende parts territorium til befordring mod vederlag at optage passagerer, ladning eller post bestemt for en anden plads på den anden kontraherende parts territorium.

KGL. DANSK AMBASSADE FOR DET HASHEMITISKE KONGERIGE JORDAN

Amman, den 7. december 1961.

Deres ecxellence,

Under henvisning til den i dag undertegnede luftfartsoverenskomst mellem Kongeriget Danmark og Det hashemitiske Kongerige Jordan har jeg den ære at meddele Deres Excellence, at Danmarks regering i overensstemmelse med overenskomstens artikel 2 udpeger Det Danske Luftfartsselskab A/S (DDL), som er parthaver i det i fællesskab drevne konsortium Scandinavian Airlines System (SAS), til at drive de i pkt. I i tillæget til overenskomsten anførte ruter.

I denne forbindelse har jeg den ære på min regerings vegne at bekræfte følgende aftale

(1) Det Danske Luftfartsselskab A/S (DDL), som samarbejder med Det Norske Luftfartselskap (DNL) og AB Aerotransport (ABA) under betegnelsen Scandinavian Airlines System (SAS), kan beflyve de ruter, hvortil det er udpeget i henhold til overenskomsten, medluftfartøjer, besætninger og materiale tilhørende det ene af de to andre luftfartsselskaber eller dem begge.

(2) I det omfang Det Danske Luftfartselskab A/S (DDL) anvender luftfartøjer, besætninger og materiel tilhørende de andre i Scandinavian Airlines System (SAS) deltagende luftfartsselskaber, finder overenskomstens bestemmelser anvendelse på sådanne luftfartøjer og besætninger og sådant materiel på samme måde, som hvis disse tilhørte Det Danske Luftfarselskab A/S (DDL), og de kompetente danske luftfartsmyndigheder og Det Danske Luftfartselskab A/S (DDL) påtager sig det fulde ansvar herfor i henhold til overenskomsten.

Jeg benytter mig af denne lejlighed til at forsikre Deres Excellence om min mest udmærkede højagtelse.

Poul Juel Jensen

H.M. Kongen af Danmarks ambassadør

Til

Hans Excellence

Hr. kommunikationsminister

Abdul Magid Mortada,

Amman.

Overenskomsten er undnu ikke trådt endeligt i kraft, men anvendes i medfør af artikel 15 foreløbigt fra undertegnelsesdatoen, den 7. december 1961.

Udenrigsministeriet, den 22. januar 1968.

H Tabor.

Bekendtgørelse (international) 1968 11 Valid

Bekendtgørelse af luftfartsoverenskomst af 7. december 1961 med Jordan. (* 1)

OVERENSKOMST

mellem Kongeriget Danmarks regering og Det hashemitiske Kongerig Jordans regering om oprettelse af regelmæssige luftruter mellem og udover deres respektive territorier.

Kongeriget Danmarks regering og Det hashemitiske Kongerige Jordans regering, i det følgende benævnt de kontraherende parter,

som er deltagere i konventionen om international civil luftfart og overenskomsten om transitrettigheder for internationale luftruter, der begge undertegnedes i Chicago den 7. december 1944,

som nærer ønske om at afslutte en overenskomst med det formål at fremme luftforbindelserne til, gennem og fra deres respektive territorier, er blevet enige om følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →