Bekendtgørelse om ikrafttrædelse af protokol af 8. februar 1965 om udvidelse af Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel med en IV. del om udenrigshandel og udvikling, samt af den herefter gældende ordlyd af Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel. (* 1) (* 2)

Bekendtgørelse om ikrafttrædelse af protokol af 8. februar 1965 om udvidelse af Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel med en IV. del om udenrigshandel og udvikling, samt af den herefter gældende ordlyd af Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel. (* 1) (* 2)

Herr ambassadør,

Jeg har den ære å erkjenne mottakelsen av Deres brev av 22. desember d. å. med følgende innhold

(Her følger ordlyden af den danske note).

Jeg har den ære å bekrefte at den norske regjering godtar den foreslåtte overenskomst og er enig i at Deres brev av 22. ds. og dette svarbrev skal utgjøre en overenskomst mellom våre to regjeringer om denne sak.

Motta, herr ambassadør, forsikringen om min mest utmerkede høyaktelse.

John Lyng

Hans Eksellense

Herr John Knox

Danmarks Ambassadør,

Oslo.

Udenrigsministeriet, den 30. marts 1967.

Tyge Dahlgaard

Nr. 27. Bek. af 3. april 1967.

Bekendtgørelse om ikrafttrædelse af protokol af 8. februar 1965 om udvidelse af Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel med en IV. del om udenrigshandel og udvikling, samt af den herefter gældende ordlyd af Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel.

Under henvisning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 87 af 7. september 1965, Lovtidende C, vedrørende Danmarks undertegnelse af protokollen af 8. februar 1965 om udvidelse af Den almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel med en IV. del om udenrigshandel og udvikling meddeles det, at protokollen trådte i kraft den 27. juni 1966 efter at være tiltrådt af følgende lande, udgørende de for ikrafttrædelsen fornødne to tredjedele af de lande, der er kontraherende parter i Den almindelige Overenskomst

Amerikas forenede Stater

Australien

Brasilien

Burundi

Cameroun

Canada

Den centralafrikanske Republik

Ceylon

Congo (Brazzaville)

Cuba

Cypern

Dahomey

Danmark

Elfenbenskysten

Finland

Gambia

Ghana

Guyana

Indien

Indonesien

Israel

Jamaica

Japan

Jugoslavien

Kenya

Kuwait

Madagascar

Malawi

Malta

Mauretanien

New Zealand

Niger

Nigeria

Norge

Pakistan

Peru

Rhodesia

Rwanda

Schweiz

Sierra Leone

Spanien

Storbritannien

Sverige

Tanzania

Tchad

Tjekkoslovakiet

Togo

Trinidad og Tobago

Tyrkiet

Uganda

Østrig.

Protokollen er i henhold til afsnit 5 endvidere den 27. juni 1966 trådt i kraft mellem de lande, der har tiltrådt Den almindelige Overenskomst foreløbigt, og som har accepteret protokollen (Den forenede arabiske Republik, Island og Tunesien), og de af ovennævnte kontraherende parter, i forhold til hvilke vedkommende lands foreløbige tiltrædelse af overenskomsten er i kraft, heriblandt Danmark.

Protokollen træder i kraft for de øvrige kontraherende parter fra det tidspunkt at regne, på hvilket de tiltræder den. Følgende lande, der endnu ikke har tiltrådt protokollen, har imidlertid tilkendegivet som deres hensigt de facto at iværksætte gennemførelsen af de i protokollen indeholdte bestemmelser i det omfang, de forfatnings- og lovgivningsmæssigt har mulighed herfor

Argentina

Belgien

Chile

Grækenland

Italien

Luxembourg

Nederlandene

Portugal

Forbundsrepublikken Tyskland

Uruguay.

Nedenfor gengives den gældende ordlyd af Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel (den franske og den spanske tekst er udeladt). Overenskomstens indhold er i forhold til den oprindelige ved udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 48 af 21. juli 1950, Lovtidende C, meddelte overenskomsttekst ændret dels som følge af protokollen af 8. februar 1965, dels som følge af protokollen af 10. marts 1955 vedrørende ændringer i overenskomstens præambel og II. og III. del, der er undertegnet af alle kontraherende parter, bortset fra Uruguay, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 19 af 15. maj 1957, Lovtidende C. Denne protokol trådte i kraft den 7. oktober 1957. Visse i protokollen foreskrevne ændringer i overenskomstens artikel XIV og tillæg I trådte dog i medfør af paragraf 8, stk. (c), først i kraft den 15. februar 1961. Endvidere kan visse dele af protokollen ifølge paragraf 8, stk. (a) og (b), først træde i kraft samtidig med den nedenfor omtalte protokol om ændringer i overenskomstens I. del og af artiklerne XXIX og XXX.

De to andre i udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 19 af 15. maj 1957 gengivne protokoller af 10. marts 1955 henholdsvis om ændringer i overenskomstens I. del og af artiklerne XXIX og XXX og om organisatoriske ændringer i overenskomsten, der ligeledes er undertegnet af alle kontraherende parter, bortset fra Uruguay, er endnu ikke trådt i kraft. Ikrafttrædelsen af protokollen om ændringer i I. del og af artiklerne XXIX og XXX kræver tiltrædelse af alle kontraherende parter, medens protokollen om organisatoriske ændringer forudsætter ikrafttrædelse af den ligeledes den 10. marts 1955 undertegnede, men aldrig ikrafttrådte overenskomst om Organisationen for handelspolitisk Samarbejde.

Det bemærkes, at der til Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel er knyttet en række told- og tiltrædelsesprotokoller m. v., som er tiltrådt af Danmark og i det væsentlige vedrører indgåede toldforpligtelser. Disse protokoller medtages ikke her.

DEN ALMINDELIGE OVERENSKOMST OM TOLD OG UDENRIGSHANDEL

Regeringerne for Amerikas forenede Stater, Australien, Kongeriget Belgien, Brasiliens forenede Stater, Burma, Canada, Ceylon, Republikken Chile, Republikken Cuba, Den franske Republik, Indien, Republikken Kina, Libanon, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, New Zealand, Kongeriget Norge, Pakistan, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den sydafrikanske Union, Syd- Rhodesia, Syrien og Den tjekkoslovakiske Republik,

der erkender, at deres indbyrdes forbindelser på handelens og den økonomiske udviklings område bør ledes med henblik på at hæve levestandarden, sikre fuld beskæftigelse og en stor og stadig voksende realindkomst og effektiv efterspørgsel, fremkalde fuld udnyttelse af verdens ressourcer og udvide produktion og vareudveksling,

der ønsker at bidrage til at nå disse mål ved at indgå gensidige og gensidigt fordelagtige aftaler, der tilsigter væsentlige nedsættelser af toldsatser og andre skranker for handelen og afskaffelse af diskriminerende behandling i det internationale handelssamkvem,

er gennem deres repræsentanter blevet enige om følgende

I. DEL

Artikel I

almindelig mestbegunstigelsesbehandling

1. Med hensyn til toldafgifter og andre afgifter af enhver art, der pålægges eller opkræves i forbindelse med indførsel eller udførsel, eller som er pålagt den internationale overførsel af betalinger for indførsel eller udførsel, og med hensyn til fremgangsmåden ved opkrævning af sådanne toldafgifter og andre afgifter, og med hensyn til alle regler og formaliteter i forbindelse med indførsel og udførsel samt med hensyn til alle forhold, som omhandles i artikel III, paragrafferne 2 og 4, skal enhver fordel, begunstigelse, privilegium eller fritagelse, der er ydet af en kontraherende part, for så vidt angår en vare hidrørende fra eller bestemt for et andet land, øjeblikkelig og ubetinget tilstås den tilsvarende vare hidrørende fra eller bestemt for alle andre kontraherende parters territorier.

2. Bestemmelserne i denne artikels paragraf 1 skal ikke nødvendiggøre ophævelsen af nogen præference med hensyn til indførselstold eller andre afgifter, som ikke overstiger de i denne artikels paragraf 4 foreskrevne marginer, og som falder inden for følgende grupper

(a) præferencer i kraft udelukkende mellem to eller flere af de i tillæg A opregnede territorier med forbehold af de deri fastsatte betingelser;

(b) præferencer i kraft udelukkende mellem to eller flere territorier, som den 1. juli 1939 var forbundne ved fælles suverænitet eller protektoratsforhold eller overhøjhed, og som er opregnede i tillæggene B, C og D, med forbehold af de deri fastsatte betingelser;

(c) præferencer i kraft udelukkende mellem Amerikas forenede Stater og Republikken Cuba;

(d) præferencer i kraft udelukkende mellem de i tillæggene E og F opregnede nabolande.

3. Bestemmelserne i paragraf 1 skal ikke finde anvendelse på præferencer mellem de lande, som tidligere var en del af Det tyrkiske Rige, og som blev adskilt fra dette den 24. juli 1923, forudsat at sådanne præferencer er godkendt i henhold til artikel XXV, paragraf 5 (a), der i denne henseende skal anvendes i overensstemmelse med artikel XXIX, paragraf 1.

4. Præferencemarginen for enhver vare, for hvilken en præference er tilladt i henhold til nærværende artikels paragraf 2, men som ikke er særligt anført som en maksimal præferencemargin i den pågældende til nærværende overenskomst knyttede liste, må ikke overstige

(a) for så vidt angår toldsatser eller afgifter på en vare, som er anført i en sådan liste, forskellen mellem de deri fastsatte mestbegunstigelses- og præferencesatser; såfremt ingen præferencesats er anført, skal præferencesatsen, for så vidt angår forståelsen af nærværende paragraf, anses for at være den sats, som var gældende den 10. april 1947, og såfremt ingen mestbegunstigelsessats er anført, må marginen ikke overstige forskellen mellem de den 10. april 1947 gældende mestbegunstigelses- og præferencesatser;

(b) for så vidt angår toldsatser eller afgifter på en vare, der ikke er anført i den pågældende liste, forskellen mellem de den 10. april 1947 gældende mestbegunstigelses- og præferencesatser.

For så vidt angår de kontraherende parter, som er opført i tillæg G, skal den i nærværende paragrafs stk. (a) og (b) nævnte dato, den 10. april 1947, erstattes med de respektive datoer, der er anført i det nævnte tillæg.

Artikel II

Lister over indrømmelser

1. (a) Enhver kontraherende part skal tilstå de andre kontraherende parters handel en behandling, som ikke er mindre gunstig end den, der er foreskrevet i den pågældende del af vedkommende parts til nærværende overenskomst knyttede liste.

(b) De varer, som findes anført i afsnit I af listen vedrørende en af de kontraherende parter, og som er fremstillet inden for andre kontraherende parters territorier, skal ved indførsel til det territorium, som listen vedrører, under forbehold af de i den pågældende liste fastsatte vilkår, betingelser eller begrænsninger, være fritaget for almindelige toldafgifter, som overstiger dem, der er anført og fastsat deri. Sådanne varer skal også være fritaget for alle andre toldafgifter eller afgifter af enhver art, der pålægges eller opkræves i forbindelse med indførslen, og som overstiger de toldsatser og afgifter, som var gældende på datoen for nærværende overenskomst, eller sådanne, som derefter måtte pålægges direkte og som følge af bindende lovbestemmelser, der var i kraft i vedkommende indførselsland på undertegnelsesdagen.

(c) De varer, som findes anført i afsnit II af listen vedrørende en af de kontraherende parter, og som er fremstillet inden for territorier, der i henhold til artikel I er berettigede til præferencebehandling ved indførsel til det territorium, som listen vedrører, skal ved indførsel til et sådant territorium, under forbehold af de i den pågældende liste fastsatte vilkår, betingelser eller begrænsninger, være fritaget for almindelige toldafgifter, som overstiger dem, der er anført og fastsat i afsnit II af den pågældende liste. Sådanne varer skal også være fritaget for alle andre toldafgifter eller afgifter af enhver art, der pålægges eller opkræves i forbindelse med indførslen, og som overstiger enten de toldsatser og afgifter, der var gældende på datoen for nærværende overenskomst, eller sådanne, som derefter måtte pålægges direkte og som følge af bindende lovbestemmelser, der var i kraft i vedkommende indførselsland på nævnte dato. Intet i nærværende artikel skal forhindre nogen kontraherende part i at opretholde de på nærværende overenskomsts dato bestående forskrifter for ved hvilke varers indførsel den vil anvende præferencetoldsatser.

2. Intet i nærværende artikel skal forhindre en kontraherende part i når som helst ved indførslen af en vare at pålægge denne

(a) en afgift svarende til en indenlandsk skat, der i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel III, paragraf 2, er pålagt en tilsvarende indenlandsk vare eller en vare, hvoraf den indførte vare helt eller delvis er fremstillet;

(b) enhver antidumping- eller udligningstold, som anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VI;,

(c) gebyrer eller andre afgifter svarende til omkostningerne ved ydede tjenester.

3. Ingen kontraherende part må ændre sin fremgangsmåde ved fastsættelse af toldværdien eller valutaomregningen på en sådan måde, at værdien af de indrømmelser der er anført i vedkommende til nærværende overenskomst knyttede liste, forringes.

4. Såfremt en kontraherende part formelt eller reelt opretter, opretholder eller autoriserer et importmonopol på en vare, der er anført i vedkommende til nærværende overenskomst knyttede liste, må et sådant monopol, medmindre anden bestemmelse findes anført i vedkommende liste eller på anden måde er aftalt mellem de parter, der oprindeligt aftalte indrømmelsen, ikke drives på en sådan måde, at det yder en beskyttelse, som i gennemsnit overstiger den beskyttelse, der er fastsat i vedkommende liste. Bestemmelserne i nærværende paragraf skal ikke begrænse de kontraherende parters adgang til nogen som helst form for bistand til indenlandske producenter, der er tilladt i henhold til andre bestemmelser i nærværende overenskomst.

5. Såfremt en kontraherende part finder, at en vare fra en anden kontraherende parts side ikke bliver tilstået en behandling, som den første kontraherende part mener har været tilsigtet med en indrømmelse, der er anført i vedkommende til nærværende overenskomst knyttede liste, skal den første kontraherende part direkte henlede den anden kontraherende parts opmærksomhed på sagen. Såfremt sidstnævnte er enig i, at den tilsigtede behandling var den, der er påberåbt af den første kontraherende part, men erklærer, at en sådan behandling ikke kan tilstås, fordi en domstol eller anden behørig myndighed har fastslået, at den pågældende vare ikke kan klassificeres under vedkommende kontraherende parts toldlove på en sådan måde, at den tilsigtede behandling efter nærværende overenskomst kan gennemføres, skal de to kontraherende parter sammen med andre kontraherende parter, der er væsentlig interesserede, omgående optage videre forhandlinger med henblik på en kompensationsmæssig ordning af sagen.

6. (a) De specifikke toldsatser og afgifter, der er anført i listerne vedrørende de kontraherende parter, som er medlemmer Den internationale Valutafond, samt præferencemarginer i specifikke toldsatser og afgifter, der opretholdes af sådanne kontraherende parter, er anført i den pågældende valuta til den pariværdi, der på nærværende overenskomsts dato er godkendt eller foreløbigt anerkendt af Fonden. I tilfælde af, at denne pariværdi nedsættes i overensstemmelse med overenskomsten om Den internationale Valutafond med mere end tyve pct., kan sådanne specifikke toldsatser og afgifter og præferencemarginer følgelig tilpasses under hensyn til en sådan nedsættelse;

forudsat at DE KONTRAHERENDE PARTER (d. v. s. de kontraherende parter, som optræder i fællesskab i henhold til bestemmelserne i artikel XXV) er enige om, at sådanne tilpasninger ikke vil forringe værdien af de indrømmelser, der er truffet bestemmelse om i vedkommende liste eller andetsteds i nærværende overenskomst, idet behørigt hensyn skal tages til alle forhold, som måtte indvirke på behovet for eller nødvendigheden af sådanne tilpasninger.

(b) Tilsvarende bestemmelser skal gælde for enhver af de kontraherende parter, som ikke er medlem af Fonden, fra den dato, en sådan kontraherende part bliver medlem af Fonden eller afslutter en særlig valutaoverenskomst i henhold til artikel XV.

7. De til nærværende overenskomst knyttede lister gøres herved til en integrerende del af I. del af nærværende overenskomst.

II.DEL

Artikel III

Nationalbehandling ved indenlandsk beskatning og regulering

1. De kontraherende parter erkender, at indenlandske skatter og andre indenlandske afgifter samt love, reguleringer og forskrifter, der berører det indenlandske salg, udbud til salg, køb, transport, fordeling eller anvendelse af varer, og indenlandske kvantitative reguleringer, som kræver blanding, forarbejdning eller anvendelse af varer i bestemte mængder eller forhold, ikke bør bringes i anvendelse på indførte eller indenlandske varer på en sådan måde, at der derved ydes beskyttelse til den indenlandske produktion.

2. Varer hidrørende fra en kontraherende parts territorium, som indføres til enhver anden kontraherende parts territorium, skal hverken direkte eller indirekte pålægges indenlandske skatter eller nogen som helst andre indenlandske afgifter, som overstiger dem, der direkte eller indirekte finder anvendelse på de tilsvarende indenlandske varer. Endvidere skal ingen kontraherende part på anden måde anvende indenlandske skatter eller andre indenlandske afgifter på indførte eller indenlandske varer på en måde, der strider mod de i paragraf 1 opstillede principper.

3. Med hensyn til enhver eksisterende indenlandsk skat, som er uforenelig med bestemmelserne i paragraf 2, men som er særligt hjemlet ved en handelsaftale, der var i kraft den 10. april 1947, og hvorved indførselstolden på den beskattede vare er bundet mod forhøjelse, skal den kontraherende part, som pålægger skatten, kunne udsætte anvendelsen af bestemmelserne i paragraf 2 på en sådan skat indtil det tidspunkt, på hvilket den kan opnå frigørelse fra den pågældende handelsaftales forpligtelser, således at det bliver muligt at forhøje toldsatsen i et sådant omfang, som er nødvendigt for at opveje beskyttelseselementet i skatten.

4. Varer hidrørende fra en kontraherende parts territorium, der indføres til en anden kontraherende parts territorium, skal gives en behandling, som ikke er mindre gunstig end den, der gives tilsvarende varer af indenlandsk oprindelse under hensyn til alle love, reguleringer og forskrifter, som berører deres indenlandske salg, udbud til salg, køb, transport, fordeling eller anvendelse. Bestemmelserne i denne paragraf skal ikke forhindre anvendelsen af differentierede indenlandske transportrater, som udelukkende skyldes hensynet til den økonomiske drift af transportmidlerne og ikke beror på varens nationalitet.

5. Ingen kontraherende part skal oprette eller opretholde nogen indenlandsk kvantitativ regulering vedrørende blandingen, forarbejdningen eller anvendelsen af varer i bestemte mængder eller forhold, der direkte eller indirekte kræver, at en bestemt mængde eller andel af en vare, som er genstand for reguleringen, skal leveres fra indenlandske forsyningskilder. Endvidere skal ingen kontraherende part på anden måde anvende indenlandske kvantitative reguleringer på en måde, der strider mod de i paragraf 1 opstillede principper.

6. Bestemmelserne i paragraf 5 skal ikke finde anvendelse på nogen indenlandsk kvantitativ regulering, som var i kraft på en kontraherende parts territorium den 1. juli 1939, den 10. april 1947 eller den 24. marts 1948 efter vedkommende kontraherende parts valg;

dog må enhver sådan regulering, som er i strid med bestemmelserne i paragraf 5, ikke ændres til skade for indførslen og skal med henblik på forhandling behandles som en toldsats.

7. Ingen indenlandsk kvantitativ regulering vedrørende blandingen, forarbejdningen eller anvendelsen af varer i bestemte mængder eller forhold må anvendes på en sådan måde, at den pågældende mængde eller andel derved opdeles mellem udenlandske forsyningskilder.

8.(a) Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse på love, reguleringer eller forskrifter gældende for tilvejebringelse gennem regeringsorganer af varer, som indkøbes til statslige formål uden henblik på handelsmæssigt videresalg eller på anvendelse i produktionen af varer til handelsmæssigt salg.

(b) Bestemmelserne i denne artikel skal ikke forhindre udbetaling af subsidier udelukkende til indenlandske producenter, herunder udbetalinger til indenlandske producenter, hvortil anvendes provenuet af indenlandske skatter eller afgifter, der er pålagt i overensstemmelse med forskrifterne i denne artikel, samt ydelsen af subsidier gennem regeringsindkøb af indenlandske varer.

9. De kontraherende parter erkender, at indenlandske maksimalpriskontrolforanstaltninger, selv om de er i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i denne artikel, kan virke til skade for kontraherende parter, som leverer indførte varer. Følgelig skal kontraherende parter, som anvender sådanne foranstaltninger, tage eksporterende kontraherende parters interesser i betragtning for i den videst mulige udstrækning at undgå sådanne skadelige følger.

10. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke forhindre nogen kontraherende part i at oprette eller opretholde indenlandske kvantitative reguleringer vedrørende eksponerede kinematografiske film og i at opfylde bestemmelserne i artikel IV.

Artikel IV

Særlige bestemmelser vedrørende kinematografiske film

Hvis nogen kontraherende part indfører eller opretholder indenlandske kvantitative restriktioner vedrørende eksponerede kinematografiske film, skal sådanne reguleringer foretages i form af forevisningskvoter, som skal opfylde følgende betingelser og forskrifter

(a) Forevisningskvoteordninger kan påbyde fremføringen af kinematografiske film af national oprindelse i en nærmere fastsat mindstedel af den samlede faktisk udnyttede forevisningstid inden for et nærmere angivet tidsrum på mindst et år, regnet udfra den totale erhvervsmæssige fremføring af film uanset oprindelse; forevisningskvoter skal beregnes på grundlag af forevisningstid pr. teater pr. år eller på et grundlag, der kan sidestilles dermed.

(b) Bortset fra den forevisningstid, som er forbeholdt film af national oprindelse i henhold til en forevisningskvoteordning, skal forevisningstiden, herunder den forevisningstid, som ved administrative forholdsregler frigives af den tid, der er forbeholdt film af national oprindelse, ikke hverken formelt eller faktisk fordeles mellem leveringskilder.

(c) Uanset bestemmelserne i denne artikels stykke (b) kan enhver kontraherende part opretholde forevisningskvoter, der opfylder betingelserne i denne artikels stykke (a), og som forbeholder en mindstedel af forevisningstiden for film fra et nærmere angivet andet oprindelsesland end den kontraherende part, der har indført de pågældende filmskvoter. Dog skal ingen mindstedel af forevisningstiden forøges udover dens størrelse den 10. april 1947.

(d) Forevisningskvoter skal være underkastet forhandling med henblik på deres begrænsning, frigivelse eller bortfald.

Artikel V

Transitfrihed

1. Varer (herunder bagage) samt skibe og andre befordringsmidler skal betragtes som transiterende en kontraherende parts territorium, når passagen over et sådant territorium med eller uden omladning, oplægning, deling af ladning eller forandring i befordringsmåden kun udgør en del af den samlede rejse, der er påbegyndt og afsluttes uden for den kontraherende parts grænser, over hvis territorium befordringen finder sted. Trafik af denne art betegnes i denne artikel som »transittrafik«.

2. Der skal være transitfrihed gennem enhver kontraherende parts territorium for transittrafik til eller fra andre kontraherende parters territorier ad de ruter, som er bedst egnede for international transittrafik. Der skal ikke gøres nogen forskel på grund af skibenes flag, oprindelses-, afgangs-, indgangs-, udgangs- eller bestemmelsesstedet eller på grund af nogen omstændigheder i henseende til ejendomsretten til varer, skibe eller andre befordringsmidler.

3. Enhver kontraherende part kan kræve, at transittrafik gennem dens territorium indpasserer på det rette toldsted, men når bortses fra tilfælde, hvor herom gældende toldlove og forskrifter ikke er overholdt, skal sådan trafik fra eller til andre kontraherende parters territorier ikke udsættes for unødige forsinkelser eller restriktioner og skal være fritaget for told og for al transittold eller andre afgifter, der pålægges ved transit, med undtagelse af transportomkostninger eller afgifter, som står i et passende forhold til administrationsudgifter, der er forbundet med transit, eller til omkostningerne ved ydede tjenester.

4. Alle afgifter og forskrifter, som af kontraherende parter pålægges transittrafik til eller fra andre kontraherende parters territorier, skal være rimelige under hensyntagen til vilkårene for trafikken.

5. Med hensyn til alle afgifter, forskrifter og formaliteter i forbindelse med transit skal enhver kontraherende part lade transittrafikken til eller fra en anden kontraherende parts territorium nyde en behandling, som ikke er mindre gunstig end den behandling, transittrafik til eller fra ethvert tredjeland nyder.

6. Enhver kontraherende part skal lade varer, som har transiteret en anden kontraherende parts territorium, nyde en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, som varerne ville have nydt, såfremt de var blevet transporteret fra deres oprindelsessted til deres bestemmelsessted uden at passere igennem en sådan anden kontraherende parts territorium. Enhver kontraherende part skal imidlertid frit kunne opretholde de krav med hensyn til direkte forsendelse, som består på denne overenskomsts ikrafttrædelsesdato, for så vidt angår alle varer, for hvilke sådan direkte forsendelse er en nødvendig betingelse for afgørelse af, om indførsel af varer kan ske til præferencesatser eller har forbindelse med den af den kontraherende part foreskrevne fremgangsmåde for værdiansættelse til toldberegning.

7. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse på flyvemaskiner i transitfart, men skal gælde for lufttransit af varer (herunder bagage).

Artikel VI

Antidumping- og udligningstold.

1. De kontraherende parter erkender, at dumping, hvorved et lands varer indføres på markedet i et andet land til priser, der er lavere end varernes normale værdi, er forkastelig, såfremt den forvolder eller truer med at forvolde væsentlig skade for en på den kontraherende parts territorium etableret erhvervsgren eller i væsentlig grad forsinker oprettelsen af en indenlandsk erhvervsgren. I denne artikel anses en vare for at være indført på markedet i et importerende land til en pris, der er lavere end dens normale værdi, såfremt prisen på den fra et land til et andet udførte vare

(a) er mindre end den tilsvarende pris for samme vare i den sædvanlige handel, når den er bestemt til forbrug i det eksporterende land, eller,

(b) hvor en sådan indenlandsk pris ikke findes, er lavere end enten

(i) den højeste tilsvarende pris for den samme vare i den sædvanlige handel ved eksport til et hvilket som helst tredjeland eller

(ii) varens produktionsomkostninger i oprindelseslandet med et rimeligt tillæg for salgsomkostninger og fortjeneste.

Rimeligt hensyn skal i hvert enkelt tilfælde tages til forskelle i afsætningsforhold og salgsvilkår, forskelle i beskatning og til andre forskelligheder, der påvirker prisernes sammenlignelighed.

2. Med henblik på at modvirke eller forhindre dumping kan en kontraherende part pålægge enhver vare, som er genstand for dumping, en antidumpingtold, som i beløb ikke overstiger dumping-marginen for varen. I denne artikel forstås ved dumping-marginen prisforskellen beregnet efter paragraf 1.

3. Ingen udligningstold må pålægges indførslen af en vare fra en kontraherende parts territorium til en anden kontraherende parts territorium, som i beløb overstiger den anslåede præmie eller subsidieydelse, der konstateres at være blevet ydet direkte eller indirekte til forarbejdningen, fremstillingen eller udførslen af en sådan vare i oprindelses- eller udførselslandet, heri indbefattet alle særlige subsidier til befordring af en bestemt vare. Udtrykket »udligningstold« skal forstås som betydende en særlig told, der opkræves med det formål at opveje præmier eller subsidier ydet direkte eller indirekte til forarbejdningen, fremstillingen eller udførslen af en vare.

4. Ingen fra en kontraherende parts territorium hidrørende vare, som indføres til en anden kontraherende parts territorium, må pålægges antidumping- eller udligningstold, fordi varen fritages for afgifter eller skatter, der påhviler samme vare, når den er bestemt til forbrug i oprindelses- eller udførselslandet, eller på grund af sådanne afgifters eller skatters tilbagebetaling.

5. Ingen fra en kontraherende parts territorium hidrørende vare, som indføres til en anden kontraherende parts territorium, må pålægges både antidumping- og udligningstold for at udligne det samme tilfælde af dumping eller anvendelse af eksportsubsidier.

6. (a) Ingen kontraherende part må ved indførslen af en vare fra en anden kontraherende parts territorium pålægge nogen antidumping- eller udligningstold, medmindre den fastslår, at virkningen af den anvendte dumping eller af subsidierne er af en sådan karakter, at den forvolder eller truer med at forvolde væsentlig skade for en etableret indenlandsk erhvervsgren eller i væsentlig grad forsinker oprettelsen af en indenlandsk erhvervsgren.

(b) DE KONTRAHERENDE PARTER kan tillade forskrifterne i denne paragrafs stykke (a) fraveget, således at en kontraherende part får adgang til at pålægge indførslen af en vare en antidumping- eller udlingningstold til imødegåelse af dumping eller anvendelse af subsidier, som forvolder eller truer med at forvolde væsentlig skade for en erhvervsgren på en anden kontraherende parts territorium, der udfører vedkommende vare til den importerende kontraherende parts territorium. DE KONTRAHERENDE PARTER skal tillade forskrifterne i denne paragrafs stykke (a) fraveget, således at der gives tilladelse til at pålægge en udligningstold i tilfælde, hvor de finder, at anvendelsen af en subsidieordning forvolder eller truer med at forvolde væsentlig skade for en erhvervsgren på en anden kontraherende parts territorium, der udfører vedkommende vare til den importerende kontraherende parts territorium.

(c) En kontraherende part kan imidlertid uden DE KONTRAHERENDE PARTERS forudgående godkendelse under ganske særlige omstændigheder, hvor en udsættelse ville kunne forvolde skade, der ville være vanskelig at genoprette, pålægge en udligningstold med det i denne paragrafs stykke (b) omtalte formål; dog skal DE KONTRAHERENDE PARTER øjeblikkelig underrettes om et sådant skridt, og anvendelsen af udligningstolden skal omgående høre op, såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER ikke godkender den.

7. En ordning, der tilsigter at stabilisere den indenlandske pris eller indenlandske producenters indtægter af en råvare uafhængigt af bevægelserne i udførselspriserne, og som til tider medfører salg af varen til udførsel til en lavere pris end den tilsvarende pris, der kræves for den samme vare ved salg til købere på hjemmemarkedet, skal forudsættes ikke at medføre væsentlig skade af den i paragraf 6 omhandlede karakter, såfremt det ved forhandling mellem de kontraherende parter, der i væsentlig grad er interesserede i vedkommende vare, fastslås, at

(a) ordningen også har medført salg af varen til udførsel til en højere pris end den tilsvarende pris, der er krævet for den samme vare ved salg til købere på hjemmemarkedet, og

(b) ordningen, enten på grund af en effektiv regulering af produktionen eller på anden måde, administreres således, at den ikke på utilbørlig vis stimulerer udførslen eller på anden måde alvorligt skader andre kontraherende parters interesser.

Artikel VII

Værdiansættelse til toldberegning

1. De kontraherende parter anerkender gyldigheden af de hovedprincipper for værdiansættelse, som indeholdes i denne artikels følgende paragraffer, og de påtager sig at anvende disse principper med hensyn til alle varer, der er underkastet told eller andre afgifter eller indførselsrestriktioner, som er udmålt eller på nogen måde bestemt efter værdi. Endvidere skal de efter anmodning fra en anden kontraherende part undersøge virkemåden af enhver af deres love eller regulativer om værdiansættelsen til toldberegning i overensstemmelse med disse principper. DE KONTRAHERENDE PARTER kan affordre kontraherende parter beretning om de skridt, de har taget til gennemførelse af bestemmelserne i denne artikel.

2. (a) Toldberegningsværdien for indførte varer skal fastsættes på grundlag af den indførte toldbelagte vares eller en tilsvarende vares virkelige værdi og skal ikke fastsættes på grundlag af værdien af en vare af indenlandsk oprindelse eller på grundlag af vilkårlige eller fiktive værdier.

(b)»Virkelig værdi« skal være den pris, til hvilken en sådan eller lignende vare i sædvanlig handel sælges eller udbydes til salg i fuldstændig fri konkurrence på en tid og et sted, der er fastsat i indførselslandets lovgivning. I det omfang prisen på en sådan eller lignende vare er afhængig af størrelsen af den omsatte mængde i det enkelte tilfælde, skal den pris, der lægges til grund efter samme regel, være den, der gælder enten (i) for tilsvarende mængder eller (ii) for mængder, der ikke er mindre gunstige for importøren end de, i hvilke den overvejende del af varens omsætning finder sted i handelen mellem udførsels- og indførselslandet.

(c) Når den virkelige værdi ikke kan fastslås i overensstemmelse med denne artikels stykke (b), skal toldberegningsværdien fastsættes på grundlag af den nærmeste tilsvarende værdi, der lader sig fastslå.

3. Toldberegningsværdien for en indført vare må ikke indbefatte nogen i oprindelseslandet eller udførselslandet pålagt indenlandsk skat, som den er undtaget fra, eller som den ved tilbagebetaling er eller vil blive fritaget for.

4. (a) Med de andetsteds i denne paragraf omhandlede undtagelser skal den anvendte omregningskurs, hvor det er nødvendigt for en kontraherende part af hensyn til bestemmelserne i denne artikels paragraf 2 at omregne en pris, der er udtrykt i et andet lands mønt, til dens egen mønt, for hver af de pågældende valutaer fastsættes på grundlag af parikursen, således som denne er fastsat i overensstemmelse med overenskomsten om Den internationale Valutafond, eller på grundlag af den af Fonden anerkendte valutakurs eller på grundlag af den parikurs, der er fastsat i overensstemmelse med en særlig valutaoverenskomst indgået i henhold til denne overenskomsts artikel XV.

(b) Hvor ingen sådan fastsat parikurs og ingen sådan anerkendt valutakurs består, skal omregningskursen svare nøje til en sådan valutas til enhver tid gældende værdi i handelsmæssig omsætning.

(c) DE KONTRAHERENDE PARTER skal efter aftale med Den internationale Valutafond fastsætte regler for kontraherende parters omregning af enhver fremmed valuta, for hvilke flere kurser opretholdes i overensstemmelse med de i overenskomsten om Den internationale Valutafond indeholdte artikler. En kontraherende part kan med henblik på de i denne artikels paragraf 2 nævnte formål anvende disse regler med hensyn til sådanne fremmede valutaer som et alternativ til anvendelsen af parikurser. Indtil disse regler er godkendt af DE KONTRAHERENDE PARTER, kan enhver kontraherende part, med henblik på de i denne artikels paragraf 2 nævnte formål, for så vidt angår de pågældende fremmede valutaer, anvende regler for omregning, som tager sigte på at give nøje udtryk for den pågældende fremmede valutas værdi i handelsmæssig omsætning.

(d) Intet i denne paragraf skal fortolkes således, at det af en kontraherende part kræves, at den skal ændre den fremgangsmåde, som på dagen for nærværende overenskomsts ikrafttræden anvendes på dens territorium ved omregning af fremmed mønt af hensyn til toldberegningen, såfremt en sådan ændring vil have til følge, at de toldbeløb, som skal betales, i almindelighed bliver højere end hidtil.

5. Grundlaget for og metoderne til værdiansættelsen af varer, som er underkastet told eller andre afgifter eller restriktioner, der er udmålt eller på nogen måde bestemt efter værdi, skal ligge fast og skal offentliggøres i tilstrækkeligt omfang til at gøre det muligt for handlende med en rimelig grad af sikkerhed at skønne over toldberegningsværdien.

Artikel VIII

Gebyrer og formaliteter i forbindelse med indførsel og udførsel

1. (a) Alle gebyrer og afgifter af enhver art (udover indførsels- og udførselsafgifter og udover skatter, der falder ind under artikel IV), som af kontraherende parter pålægges ved eller opkræves i forbindelse med indførsel eller udførsel, skal i beløb begrænses til de tilnærmelsesvise omkostninger ved ydede tjenester og må ikke udgøre en indirekte beskyttelse af indenlandske varer eller en beskatning af indførslen eller udførslen med fiskale formål.

(b) De kontraherende parter erkender nødvendigheden af at mindske antallet og uensartetheden af gebyrer og afgifter, som er omtalt i stykke (a).

(c) De kontraherende parter erkender endvidere nødvendigheden af at gøre besværet ved indførsels- og udførselsformaliteter mindst muligt og af at formindske og forenkle kravene om dokumentation ved indførsel og udførsel.

2. Efter anmodning fra en anden kontraherende part eller fra DE KONTRAHERENDE PARTER skal en kontraherende part undersøge virkemåden af sine love og administrative bestemmelser på baggrund af denne artikels bestemmelser.

3. Ingen kontraherende part må pålægge betydelige bøder for mindre brud på toldregulativer eller klareringsbestemmelser. I særdeleshed må ingen bøde for nogen undladelse eller misforståelse med hensyn til tolddokumentation, som let kan rettes og som åbenbart er sket uden bedragerisk hensigt eller grov forsømmelighed, være større end nødvendig til at tjene udelukkende som en advarsel.

4. Bestemmelserne i denne artikel skal omfatte gebyrer, afgifter, formaliteter og betingelser, som pålægges af offentlige myndigheder i forbindelse med indførsel og udførsel, deriblandt også

(a) konsulatsforretninger, såsom konsulatsfakturaer og -certifikater,

(b) kvantitative restriktioner,

(c) licenser,

(d) valutakontrol,

(e) statistiske oplysninger,

(f) dokumenter, dokumentation og udstedelse af certifikater,

(g) analyser og inspektion og

(h) karantæne, sundhedskontrol og desinfektion.

Artikel IX

Oprindelsesmærkning

1. Hver kontraherende part skal yde enhver anden kontraherende parts varer en behandling med hensyn til krav om mærkning, der ikke er mindre gunstig end den behandling, som den samme slags varer fra ethvert tredjeland nyder.

2. De kontraherende parter erkender, at ved vedtagelsen og håndhævelsen af love og administrative bestemmelser vedrørende oprindelsesmærkning bør de vanskeligheder og ulemper, som sådanne foranstaltninger kan medføre for eksportlandenes handel og industri, nedbringes til et mindstemål under behørig hensyntagen til nødvendigheden af at beskytte forbrugerne mod svigagtige eller misvisende betegnelser.

3. Når som helst det er administrativt gennemførligt, bør de kontraherende parter tillade, at de foreskrevne oprindelsesmærker påsættes på indførselstidspunktet.

4. De kontraherende parters love og regulativer vedrørende mærkning af indførte varer skal være således, at de kan overholdes, uden at varer lider alvorlig skade eller deres værdi nedsættes væsentligt eller deres pris forøges urimeligt.

5. Som almindelig regel gælder, at ingen særlig toldafgift eller bøde må pålægges af nogen kontraherende part, fordi påbud om mærkning inden indførslen ikke er overholdt, medmindre berigtigende mærkning urimeligt forsinkes eller vildledende mærker er blevet påsat eller den krævede mærkning forsætligt er blevet undladt.

6. De kontraherende parter skal samarbejde med hinanden med henblik på at forhindre, at varebetegnelser anvendes på en sådan måde, at de virker vildledende med hensyn til en vares virkelige oprindelse til skade for en kontraherende parts varer med specielle regionale eller geografiske navne, som er lovbeskyttede af vedkommende land. Enhver kontraherende part skal optage til grundig og velvillig overvejelse de anmodninger eller forestillinger, som rettes til den fra en anden kontraherende part om gennemførelsen af den i det foregående punktum indeholdte forpligtelse med hensyn til varenavne, som er blevet den meddelt af den anden kontraherende part.

Artikel X

Offentliggørelse og administration af bestemmelser vedrørende handel

1. Love, regulativer, retskendelser og almindeligt gældende administrative afgørelser, som iværksættes af en kontraherende part, og som vedrører tarifering eller værdiansættelse til toldberegning af varer, toldsatser, skatter eller andre afgifter eller påbud, restriktioner eller forbud vedrørende indførsel eller udførsel, vedrørende overførelsen af betalinger herfor, eller som vedrører salg, fordeling, transport, forsikring, oplagring, undersøgelse, udstilling, forarbejdning, blanding eller anden anvendelse, skal omgående offentliggøres på en sådan måde, at regeringer og handlende kan gøre sig bekendt med dem. Aftaler af handelspolitisk karakter, som er truffet mellem en kontraherende parts regering eller regeringsorgan og regeringen eller et regeringsorgan i enhver anden kontraherende part, skal også offentliggøres. De i denne paragraf indeholdte bestemmelser skal ikke forpligte nogen kontraherende part til at røbe fortrolige oplysninger, hvis dette ville vanskeliggøre håndhævelsen af love eller på anden måde være stridende mod almene interesser eller ville krænke offentlige eller private enkeltforetagenders lovlige næringsinteresser.

2. Ingen almindeligt gældende forholdsregel, som måtte blive iværksat af en kontraherende part, og som medfører en forhøjelse af en toldsats eller anden indførselsafgift, der gælder i kraft af en fastslået og ensartet praksis, eller som pålægger indførslen eller betalingsoverførslerne i forbindelse dermed nye eller mere byrdefulde påbud, restriktioner eller forbud, bør sættes i kraft, forinden den pågældende forholdsregel officielt er blevet bekendtgjort.

3. (a) Enhver kontraherende part skal på ensartet, upartisk og rimelig måde håndhæve alle dens love, regulativer, kendelser og afgørelser af den i denne artikels paragraf 1 anførte art.

(b) Enhver kontraherende part skal opretholde eller så snart som muligt oprette rets-, voldgifts- eller forvaltningsinstanser eller - organer blandt andet med det formål omgående at undersøge og berigtige administrative foranstaltninger i forbindelse med toldspørgsmål. Sådanne instanser eller organer skal være uafhængige af de forvaltningsorganer, til hvilke den administrative håndhævelse er betroet, og deres beslutninger skal tages til følge af og være bestemmende for de pågældende forvaltningsorganers praksis, medmindre der indgives appel til en domstol af højere instans inden for den for importører foreskrevne appelfrist. Dog kan den centrale forvaltningsmyndighed, hvorunder forvaltningsorganet sorterer, tage skridt til fornyet prøvelse af spørgsmålet under en ny sag, såfremt der er rimelig grund til at antage, at den trufne afgørelse er i strid med gældende ret eller hviler på urigtige forudsætninger med hensyn til faktiske forhold.

(c) Bestemmelserne i denne artikels stykke (b) skal ikke medføre ophævelse eller ændring af den praksis, der måtte bestå på en kontraherende parts territorium den dag, denne overenskomst er dateret, såfremt denne praksis i virkeligheden sikrer en objektiv og upartisk undersøgelse af administrative forholdsregler, selv om den pågældende praksis ikke er fuldt ud eller formelt uafhængig af de organer, til hvilke den administrative gennemførelse er betroet. En kontraherende part, som anvender en sådan praksis, skal efter anmodning give DE KONTRAHERENDE PARTER fuld underretning herom, således at de kan fastslå, hvorvidt denne praksis er i overensstemmelse med kravene i dette stykke.

Artikel XI

Almindelig ophævelse af kvantitative restriktioner

1. Forbud eller restriktioner over for indførslen af en vare fra en anden kontraherende parts territorium eller over for udførslen eller salg til udførsel til en anden kontraherende parts territorium, bortset fra told, skatter eller andre afgifter, må ikke indføres eller opretholdes af nogen kontraherende part, hvad enten sådanne forbud eller restriktioner gennemføres ved hjælp af kvotaordninger, indførsels- eller udførselsbevillinger eller andre forholdsregler.

2. Bestemmelserne i denne artikels paragraf 1 skal ikke omfatte følgende

(a) udførselsforbud eller -restriktioner, der midlertidig pålægges til forebyggelse eller afhjælpning af en kritisk knaphed på fødevarer eller andre varer af væsentlig betydning for den eksporterende kontraherende part;

(b) indførsels- og udførselsforbud eller -restriktioner, som er nødvendige for tillempning af normer eller forskrifter om klassificering, kvalitetsbestemmelse eller afsætning af varer i den internationale handel;

(c) indførselsrestriktioner over for landbrugs- eller fiskeriprodukter, i hvilken form disse end indføres, der er nødvendige for gennemførelsen af regeringsforholdsregler, som virker til

(i) at begrænse de mængder af den tilsvarende indenlandske vare, der tillades udbudt eller produceret eller, såfremt der ikke er nogen væsentlig indenlandsk produktion af den tilsvarende indenlandske vare, af et indenlandsk produkt, som den indførte vare direkte kan erstatte; eller

(ii) at bortskaffe et midlertidigt overskud af den tilsvarende indenlandske vare, eller, såfremt der ikke er nogen væsentlig indenlandsk produktion af den tilsvarende vare, af et indenlandsk produkt, som den indførte vare direkte kan erstatte, ved at stille overskuddet til rådighed for bestemte indenlandske forbrugergrupper uden vederlag eller til priser, der er lavere end de gældende markedspriser; eller

(iii) at begrænse de mængder, der tillades fremstillet af et animalsk produkt, hvis fremstilling helt eller hovedsagelig er direkte afhængig af den indførte vare, såfremt den indenlandske fremstilling af den pågældende vare er forholdsvis ubetydelig.

Enhver kontraherende part, der anvender restriktioner over for indførslen af en vare i henhold til stykke (c) i denne paragraf, skal offentligt give meddelelse om den samlede mængde eller værdi af den vare, som tillades indført i et nærmere angivet fremtidigt tidsrum, og om enhver forandring i sådan mængde eller værdi. Endvidere må ingen restriktioner, som anvendes i henhold til punkt (i) ovenfor, være af en sådan art, at de vil nedsætte den samlede indførsel i forhold til den samlede indenlandske produktion, sammenlignet med det forhold mellem disse, som med føje kunne forventes at herske, såfremt restriktioner ikke fandtes. Ved fastsættelse af dette forhold skal vedkommende kontraherende parter tage rimeligt hensyn til de forhold, som var gældende i en forudgående repræsentativ periode, og til alle særlige omstændigheder, som måtte have påvirket eller påvirker handelen med vedkommende vare.

Artikel XII

Restriktioner til beskyttelse af betalingsbalancen

1. Uanset bestemmelserne i artikel XI, paragraf 1, kan en kontraherende part for at beskytte sin finansielle stilling udadtil og sin betalingsbalance under iagttagelse af bestemmelserne i de følgende paragraffer i denne artikel begrænse mængden eller værdien af varer, som tillades indført.

2. (a) En kontraherende part må kun indføre, opretholde eller skærpe indførselsrestriktioner i henhold til denne artikel i det omfang, det er nødvendigt

(i) for at foregribe en overhængende trussel om en alvorlig nedgang i dens valutareserver eller for at standse en sådan, eller,

(ii) for så vidt angår en kontraherende part med meget ringe valutareserver, for at opnå en rimelig forøgelse af dens reserver.

Tilbørligt hensyn skal i hvert tilfælde tages til alle særlige omstændigheder, som vil kunne indvirke på en sådan kontraherende parts reserver eller dens behov for reserver, herunder, hvor særlige udenlandske kreditter eller andre hjælpekilder står til rådighed, til behovet for at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af sådanne kreditter eller hjælpekilder.

(b) Kontraherende parter, som anvender restriktioner i henhold til stykke (a) i denne paragraf, skal gradvis lempe disse, efterhånden som forholdene bliver bedre, idet de kun må opretholde dem i den udstrækning, hvori de i nævnte stykke anførte betingelser fremdeles gør deres anvendelse berettiget. De skal ophæve restriktionerne, når forholdene ikke længere ville gøre deres indførelse eller opretholdelse i henhold til nævnte stykke berettiget.

3. (a) De kontraherende parter forpligter sig til ved gennemførelsen af deres indenlandske politik at tage behørigt hensyn til behovet for at opretholde eller genoprette ligevægt på deres betalingsbalancer på et sundt og varigt grundlag og til ønskeligheden af at undgå en uøkonomisk anvendelse af produktive hjælpekilder. De erkender, at det for at nå disse mål er ønskeligt i videst muligt omfang at gennemføre foranstaltninger, som snarere udvider end indskrænker den internationale handel.

(b) Kontraherende parter, som anvender restriktioner i henhold til denne artikel, kan fastsætte, at restriktionerne skal have sådanne virkninger på indførslen af de forskellige varer eller varegrupper, at indførslen af forsyningsmæssigt vigtige varer får en fortrinsstilling.

(c) Kontraherende parter, som anvender restriktioner i henhold til denne artikel, forpligter sig til:.

(i) at undgå at forvolde unødig skade på andre kontraherende parters handelsmæssige eller økonomiske interesser,

(ii) ikke at anvende restriktioner således, at de på en urimelig måde forhindrer indførslen af nogen vareart i kommercielle mindstemængder, hvis udelukkelse ville skade faste handelsforbindelser, og

(iii) ikke at anvende restriktioner, som ville forhindre indførslen af vareprøver eller forhindre overholdelse af bestemmelser om patenter, varemærker, copyright eller lignende.

(d) De kontraherende parter erkender, at en kontraherende part som følge af en indenlandsk politik, der tager sigte på at skabe og opretholde fuld og produktiv beskæftigelse eller på at udvikle økonomiske hjælpekilder, kan have et stort indførselsbehov, der for dens valutareserver indebærer en trussel af den art, der er omhandlet i denne artikels paragraf 2 (a). Følgelig skal en kontraherende part, der i øvrigt holder sig denne artikels bestemmelser efterrettelig, ikke være nødt til at ophæve eller ændre restriktioner af den grund, at en ændring af denne politik ville gøre de restriktioner, som anvendes i henhold til denne artikel, unødvendige.

4. (a) En kontraherende part, som indfører nye restriktioner, eller som forøger det almindelige omfang af sine gældende restriktioner ved en væsentlig skærpelse af de foranstaltninger, den anvender i henhold til denne artikel, skal umiddelbart efter indførelsen eller skærpelsen af sådanne restriktioner (eller - i tilfælde, hvor forudgående rådslagning er mulig - inden sådanne restriktioner er indført eller skærpet) rådføre sig med DE KONTRAHERENDE PARTER angående arten af sine betalingsbalancevanskeligheder, de alternative modforholdsregler, som måtte være til rådighed, og om restriktionernes mulige virkninger på andre kontraherende parters økonomi.

(b) DE KONTRAHERENDE PARTER skal, på en af dem fastsat dato, gennemgå alle restriktioner, som på denne dato stadig anvendes i henhold til denne artikel. Første gang et år efter denne dato og derefter hvert følgende år skal de kontraherende parter, som anvender indførselsrestriktioner i henhold til denne artikel, rådføre sig med DE KONTRAHERENDE PARTER på den i denne paragrafs stykke (a) omhandlede måde.

(c) (i) Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER under rådslagninger med en kontraherende part i henhold til ovenstående stykker (a) og (b) finder, at restriktionerne ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel eller med bestemmelserne i artikel XIII (med forbehold af bestemmelserne i artikel XIV), skal de angive uoverensstemmelsens art, og de kan tilråde en passende ændring af restriktionerne.

(ii) Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER som et resultat af rådslagningerne imidlertid fastslår, at restriktionerne anvendes på en måde, som alvorligt strider mod bestemmelserne i denne artikel eller mod bestemmelserne i artikel XIII (med forbehold af bestemmelserne i artikel XIV), og at andre kontraherende parters handel derved skades, eller der er fare herfor, skal de meddele dette til den kontraherende part, som anvender restriktionerne, og fremkomme med egnede henstillinger med henblik på inden for et nærmere angivet tidsrum at sikre overensstemmelse med disse bestemmelser. Såfremt den pågældende kontraherende part ikke inden for det angivne tidsrum efterkommer disse henstillinger, kan DE KONTRAHERENDE PARTER i det omfang, de efter omstændighederne finder det passende, løse en kontraherende part, hvis handel restriktionerne har påvirket i skadelig retning, fra forpligtelser i henhold til denne overenskomst i forholdet til den kontraherende part, som anvender restriktionerne.

(d) DE KONTRAHERENDE PARTER skal opfordre enhver kontraherende part, som anvender restriktioner i henhold til denne artikel, til at optage rådslagninger med dem, når der foreligger anmodning herom fra en kontraherende part, som kan godtgøre, at der er en stærk formodning for, at restriktionerne er i strid med bestemmelserne i denne artikel eller med bestemmelserne i artikel XIII (med forbehold af bestemmelserne i artikel XIV), og at dens handel derved er blevet påvirket i skadelig retning. En sådan opfordring må imidlertid ikke fremsættes, medmindre DE KONTRAHERENDE PARTER har forvisset sig om, at direkte drøftelser mellem de pÅgældende kontraherende parter ikke har ført til et gunstigt resultat. Såfremt rådslagningerne med DE KONTRAHERENDE PARTER ikke fører til enighed, og såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER fastslår, at restriktionerne anvendes i strid med vedkommende bestemmelser, og at der herved forvoldes eller er fare for skade for den ankende kontraherende parts handel, skal DE KONTRAHERENDE PARTER henstille, at restriktionerne ophæves eller ændres. Hvis restriktionerne ikke er ophævet eller ændret inden for den frist, DE KONTRAHERENDE PARTER måtte foreskrive, kan de i det omfang, de efter omstændighederne måtte finde passende, løse den ankende kontraherende part fra forpligtelser i henhold til denne overenskomst i forholdet til den kontraherende part, som anvender restriktionerne.

(e) Når DE KONTRAHERENDE PARTER bringer denne paragraf i anvendelse, skal de tage tilbørligt hensyn til alle særlige, ydre forhold, der i skadelig retning påvirker udførslen fra den kontraherende part, som anvender restriktionerne.

(f) Afgørelser i henhold til denne paragraf skal træffes hurtigt og så vidt muligt inden tres dage efter rådslagningernes påbegyndelse.

5. Såfremt der i medfør af denne artikel foreligger en sådan vedvarende og udstrakt anvendelse af indførselsrestriktioner, som tyder på tilstedeværelsen af en almindelig uligevægt, der begrænser den internationale handel, skal DE KONTRAHERENDE PARTER optage drøftelser for at overveje, hvorvidt andre foranstaltninger kan træffes enten af de kontraherende parter, hvis betalingsbalancer er anstrengte, eller af dem, hvis betalingsbalancer udviser en tendens til at være usædvanlig gunstige, eller af en egnet mellemstatslig organisation, med henblik på at fjerne de tilgrundliggende årsager til uligevægten. Efter DE KONTRAHERENDE PARTERS indbydelse skal de kontraherende parter deltage i sådanne drøftelser.

Artikel XIII

Ikke-diskriminerende administration af kvantitative restriktioner

1. Forbud eller restriktioner må ikke af en kontraherende part anvendes over for indførslen af nogen vare fra en anden kontraherende parts territorium eller over for udførslen af nogen vare til en anden kontraherende parts territorium, medmindre indførslen af en tilsvarende vare fra alle tredjelande eller udførslen af en tilsvarende vare til alle tredjelande forbydes eller begrænses pÅ samme måde.

2. Ved anvendelsen af indførselsrestriktioner over for en vare skal de kontraherende parter tilstræbe en fordeling af handelen med den pågældende vare, der nærmer sig så meget som muligt til de andele, de forskellige kontraherende parter kunne forventes at opnå, såfremt sådanne restriktioner ikke anvendtes, og med dette for øje skal de kontraherende parter iagttage følgende bestemmelser

(a) hvor det er muligt, skal der fastsættes kvoter repræsenterende den samlede tilladte indførsel (enten fordelt mellem leverandørlande eller ikke), og meddelelse om deres størrelse skal gives i overensstemmelse med denne artikels paragraf 3 (b);

(b) i tilfælde, i hvilke kvoter ikke er praktisk gennemførlige, kan restriktionerne gennemføres ved hjælp af indførselslicenser eller - tilladelser uden kvota;

(c) de kontraherende parter må ikke, undtagen med det formål at indføre kvoter, der er tildelt i henhold til denne paragrafs stykke (d), kræve, at indførselslicenser eller -tilladelser skal benyttes til indførsel af vedkommende vare fra et bestemt land eller en bestemt kilde;

(d) i tilfælde, i hvilke en kvota er fordelt mellem leverandørlande, kan den kontraherende part, som anvender restriktionerne, søge at opnå overenskomst med alle andre kontraherende parter, der har en væsentlig interesse i levering af den pågældende vare, om tildelingen af andele i kvotaen. I tilfælde, hvor denne fremgangsmåde ikke med rimelighed lader sig gennemføre, skal vedkommende kontraherende part tildele de kontraherende parter, som har en væsentlig interesse i levering af varen, andele af den samlede indførselsmængde eller indførselsværdi af varen på grundlag af de andele, som er blevet leveret af sådanne kontraherende parter i en tidligere repræsentativ periode, med tilbørlig hensyntagen til alle særlige omstændigheder, som måtte have påvirket eller måtte påvirke handelen med varen. Ingen betingelser eller formaliteter må pålægges, som ville forhindre nogen kontraherende part i fuldt ud at udnytte den andel af en sådan samlet mængde eller værdi, som er blevet den tildelt, under forudsætning af, at indførslen finder sted inden for den foreskrevne periode, for hvilken kvotaen måtte gælde.

3. (a) I tilfælde af indførselsrestriktioner, som forudsætter bevilling af indførselslicenser, skal den kontraherende part, som anvender restriktionerne, efter anmodning fra enhver kontraherende part, som er interesseret i handelen med den pågældende vare, meddele alle relevante oplysninger angående gennemførelsen af restriktionerne, indførselslicenser udstedt i en nylig forudgående periode og fordelingen af sådanne licenser mellem leverandørlande; dog skal der ikke bestå nogen pligt til at give oplysning om importør- eller leverandørfirmaers navne.

(b) I tilfælde af indførselsrestriktioner, som indebærer fastsættelse af kvoter, skal den kontraherende part, som anvender restriktionerne, offentliggøre den samlede mængde eller værdi af den eller de varer, som vil blive tilladt indført inden for en nærmere angivet fremtidig periode, og om enhver ændring i en sådan mængde eller værdi. Intet parti af den pågældende vare, som var undervejs på det tidspunkt, på hvilket der bliver givet offentlig meddelelse, må udelukkes fra indførsel, dog at sådanne varepartier, så vidt det er gørligt, kan afskrives på den mængde, som tillades indført i den pågældende periode, og om nødvendigt ligeledes på de mængder, som tillades indført i den eller de derpå følgende perioder; yderligere gælder det, at såfremt en kontraherende part sædvanligvis fra sådanne restriktioner undtager varer, som er indført til forbrug eller udtaget fra pakhus til forbrug inden tredive dage efter en sådan offentliggørelse, skal en sådan fremgangsmåde anses for at være i fuld overensstemmelse med dette stykke.

(c) I tilfælde af kvoter, som fordeles mellem leverandørlande, skal den kontraherende part, som anvender restriktionerne, omgående underrette alle andre kontraherende parter, der er interesseret i at levere den pågældende vare, om andelene efter mængde eller værdi af de kvoter, som løbende tildeles de forskellige leverandørlande, og den skal offentliggøre disse.

4. For så vidt angår restriktioner anvendt i overensstemmelse med denne artikels paragraf 2 (d) eller i henhold til artikel XI, paragraf 2 (c), skal udvælgelsen af en repræsentativ periode for enhver vare og vurdering af alle særlige omstændigheder, som påvirker handelen med varen, i første omgang foretages af den kontraherende part, som anvender restriktionerne; dog skal en sådan kontraherende part efter anmodning fra enhver anden kontraherende part, som har en væsentlig interesse i at levere varen, eller efter DE KONTRAHERENDE PARTERS anmodning omgående rådføre sig med den anden kontraherende part eller DE KONTRAHERENDE PARTER angående behovet for en berigtigelse af den fastsatte andel eller den valgte repræsentative periode eller en fornyet vurdering af de foreliggende særlige omstændigheder eller angående fjernelsen af betingelser, formaliteter eller andre bestemmelser, der ensidigt er fastsat med hensyn til tildelingen af en passende kvota eller dennes uhindrede udnyttelse.

5. Bestemmelserne i denne artikel skal finde anvendelse på ethvert toldkontingent, der er indført eller opretholdt af nogen kontraherende part, og denne artikels principper skal også gælde for udførselsrestriktioner i det omfang, det er gennemførligt.

Artikel XIV

Undtagelser fra reglen om ikke-diskrimination

1. En kontraherende part, som anvender restriktioner i henhold til artikel XII eller i henhold til artikel XVIII, afsnit B, kan ved anvendelsen af sådanne restriktioner afvige fra bestemmelserne i artikel XIII på en måde, der har tilsvarende virkning som de restriktioner over for betalinger og overførsler for løbende internationale forretninger, som denne kontraherende part på det pågældende tidspunkt måtte anvende i henhold til artikel VIII eller XIV i overenskomsten om Den internationale Valutafond eller i henhold til tilsvarende bestemmelser i en særlig valutaoverenskomst, indgået i henhold til artikel XV, paragraf 6.

2. En kontraherende part, som anvender indførselsrestriktioner i henhold til artikel XII eller i henhold til artikel XVIII, afsnit B, kan med DE KONTRAHERENDE PARTERS samtykke midlertidigt afvige fra bestemmelserne i artikel XIII, for så vidt angår en mindre del af dens udenrigshandel, i tilfælde, hvor fordelene for den eller de pågældende kontraherende parter væsentligt opvejer den skade, som derved måtte påføres andre kontraherende parters handel.

3. Bestemmelserne i artikel XIII skal ikke udelukke en gruppe af territorier, som har en fælles kvota i Den internationale Valutafond, fra at anvende restriktioner i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel XII eller artikel XVIII, afsnit B, over for indførslen fra andre lande, men ikke imellem dem selv, på den betingelse, at sådanne restriktioner i alle andre henseender er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel XIII.

4. En kontraherende part, som anvender indførselsrestriktioner i henhold til artikel XII eller i henhold til artikel XVIII, afsnit B, skal ikke ved denne overenskomsts artikler XI-XV eller artikel XVIII, afsnit B, være udelukket fra at anvende foranstaltninger med henblik på at lede sin udførsel på en sådan måde, at det forøger indtjeningen af valuta, som den kan anvende uden afvigelse fra bestemmelserne i artikel XIII.

5. En kontraherende part skal ikke ved denne overenskomsts artikler XI til XV inklusive eller artikel XVIII, afsnit B, være udelukket fra at anvende kvantitative restriktioner

(a) som har en virkning svarende til valutarestriktioner, der er tilladt i medfør af afsnit 3 (b) i artikel VII i overenskomsten om Den internationale Valutafond, eller

(b) i henhold til præferenceordninger, omhandlet i denne overenskomsts tillæg A, indtil resultatet af de deri omhandlede forhandlinger foreligger.

Artikel XV

Valutaordninger

1. DE KONTRAHERENDE PARTER skal søge samarbejde med Den internationale Valutafond, så at DE KONTRAHERENDE PARTER og Fonden kan følge en koordineret politik med hensyn til valutaspørgsmål inden for Fondens forretningsområde og med hensyn til spørgsmål om kvantitative restriktioner og andre handelsforanstaltninger inden for DE KONTRAHERENDE PARTERS forretningsområde.

2. I alle tilfælde, hvor DE KONTRAHERENDE PARTER opfordres til at overveje eller behandle spørgsmål vedrørende valutareserver, betalingsbalancer eller foranstaltninger vedrørende fremmed valuta, skal de i fuld udstrækning rådføre sig med Den internationale Valutafond. Ved sådanne rådslagninger er DE KONTRAHERENDE PARTER forpligtet til at anerkende alle faktiske oplysninger vedrørende statistiske og andre forhold med hensyn til fremmed valuta, valutareserver og betalingsbalancer, som forelægges af Fonden, og de skal acceptere Fondens afgørelse af, hvorvidt en kontraherende parts foranstaltninger med hensyn til valutaspørgsmål er i overensstemmelse med overenskomsten vedrørende Den internationale Valutafond eller med bestemmelserne i en særlig valutaoverenskomst mellem den kontraherende part og DE KONTRAHERENDE PARTER. DE KONTRAHERENDE PARTER skal ved deres overvejelser med henblik på at nå til en endelig beslutning i tilfælde, hvor de i artikel XII, paragraf 2 (a), eller i artikel XVIII, paragraf 9, indeholdte kriterier foreligger, anerkende Fondens afgørelse med hensyn til, hvad der udgør en alvorlig nedgang i den kontraherende parts valutareserver, et meget lavt niveau for dens valutareserver eller en rimelig forøgelse af dens valutareserver, og med hensyn til de finansielle sider af andre spørgsmål, som omfattes af rådslagninger i sådanne tilfælde.

3. DE KONTRAHERENDE PARTER skal træffe aftale med Fonden om procedureregler for rådslagninger i henhold til denne artikels paragraf 2.

4. De kontraherende parter må ikke ved valutaforanstaltninger modvirke hensigten med bestemmelserne i denne overenskomst eller ved handelsforanstaltninger modvirke hensigten med bestemmelserne i overenskomsten om Den internationale Valutafond.

5. Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER på noget tidspunkt er af den opfattelse, at valutarestriktioner over for betalinger og overførsler i forbindelse med indførsel anvendes af en kontraherende part på en måde, som er i strid med undtagelsesbestemmelserne om kvantitative restriktioner i denne overenskomst, skal de give meddelelse herom til Fonden.

6. Enhver kontraherende part, som ikke er medlem af Fonden, skal inden for et tidsrum, der fastsættes af DE KONTRAHERENDE PARTER efter rådslagning med Fonden, blive medlem af Fonden eller i mangel heraf indgå en særlig valutaoverenskomst med DE KONTRAHERENDE PARTER. En kontraherende part, som ophører med at være medlem af Fonden, skal ufortøvet indgå en særlig valutaoverenskomst med DE KONTRAHERENDE PARTER. Enhver særlig valutaoverenskomst, som er indgået af en kontraherende part i henhold til denne paragraf, skal derefter blive en del af dens forpligtelser i henhold til denne overenskomst.

7. (a) En særskilt valutaaftale mellem en kontraherende part og DE KONTRAHERENDE PARTER i henhold til denne artikels paragraf 6 skal på en måde, som tilfredsstiller DE KONTRAHERENDE PARTER, foreskrive, at denne overenskomsts formål ikke vil blive modvirket som følge af den pågældende kontraherende parts valutaforanstaltninger.

(b) Bestemmelserne i en sådan aftale må ikke pålægge den kontraherende part forpligtelser med hensyn til valutaforhold, som i almindelighed er mere begrænsede end dem, der ved overenskomsten om Den internationale Valutafond er pålagt medlemmer af Fonden.

8. En kontraherende part, der ikke er medlem af Fonden, skal give sådanne oplysninger, som falder inden for de almindelige rammer af artikel VIII, afsnit 5, i overenskomsten om Den internationale Valutafond, og som DE KONTRAHERENDE PARTER måtte kræve for at udøve deres virksomhed i henhold til nærværende overenskomst.

9. Intet i denne overenskomst skal udelukke

(a) en kontraherende parts anvendelse af valutakontrol eller valutarestriktioner i overensstemmelse med overenskomsten om Den internationale Valutafond eller med den pågældende kontraherende parts særlige valutaoverenskomst med DE KONTRAHERENDE PARTER, eller

(b) en kontraherende parts anvendelse af restriktioner over for eller kontrol med indførsel eller udførsel, hvis eneste virkning, foruden de i artikel XI, XII, XIII og XIV tilladte virkninger, er at gøre sådanne valutakontrolforanstaltninger eller valutarestriktioner virksomme.

Artikel XVI

Subsidier

Afsnit A - Subsidier i almindelighed

1. Såfremt en kontraherende part begynder eller vedbliver at yde nogen form for subsidier, herunder enhver art af indkomst- eller prisstøtte, som direkte eller indirekte virker til at forøge udførslen af en vare fra eller til at formindske indførslen af en vare til dens territorium, skal den skriftligt underrette DE KONTRAHERENDE PARTER om subsidieordningens omfang og art, om den indflydelse, subsidieordningen skønnes at have på størrelsen af indførslen til eller udførslen fra den kontraherende parts territorium af den eller de pågældende varer, og om de omstændigheder, som gør subsidieordningen nødvendig. I alle tilfælde, hvor det er fastslået, at en sådan subsidieordning alvorligt skader eller truer med at skade en anden kontraherende parts interesser, skal den kontraherende part, som yder den pågældende form for subsidier, efter anmodning drøfte muligheden for at begrænse subsidieydelsen med den eller de andre interesserede kontraherende parter eller med DE KONTRAHERENDE PARTER.

Afsnit B - Supplerende bestemmelser vedrørende eksportsubsidier

2. De kontraherende parter erkender, at en kontraherende parts ydelse af subsidier ved udførsel af varer kan have skadelige virkninger for andre, såvel importerende som eksporterende, kontraherende parter, kan forstyrre deres normale handelsmæssige interesser på utilbørlig måde og kan hindre opfyldelsen af denne overenskomsts formål.

3. De kontraherende parter bør derfor søge at undgå anvendelsen af subsidier ved udførsel af råvarer. Såfremt en kontraherende part imidlertid direkte eller indirekte yder nogen form for subsidier, som forårsager en forøgelse af udførslen af en råvare fra dens territorium, må en sådan subsidieordning ikke anvendes på en måde, som bevirker, at den pågældende kontraherende part opnår mere end en rimelig andel i verdens eksporthandel med vedkommende vare; der skal derved tages hensyn til de kontraherende parters andele i denne handel med varen i et tidligere repræsentativt tidsrum og til alle særlige forhold, som måtte have påvirket eller som måtte påvirke denne handel med varen.

4. Endvidere skal de kontraherende parter fra 1. januar 1958, eller fra den tidligst mulige dato derefter, ophøre med direkte eller indirekte at yde nogen form for udførselssubsidier til andre varer end råvarer, for så vidt en sådan subsidieydelse medfører salg af varen til udførsel til en lavere pris end den tilsvarende pris, som kræves for den samme vare ved salg til købere på hjemmemarkedet. Indtil 31. december 1957 må ingen kontraherende part ved indførelse af nye eller udvidelse af gældende subsidieordninger udvide subsidier af den her omhandlede art ud over det pr. 1. januar 1955 gældende omfang.

5. DE KONTRAHERENDE PARTER skal fra tid til anden gennemgå den måde, hvorpå denne artikels bestemmelser virker, for på baggrund af foreliggende erfaringer at undersøge, hvor egnet den er til at fremme denne overenskomsts formål og til at hindre subsidieordninger, som alvorligt skader kontraherende parters handel eller interesser.

Artikel XVII

Statshandelsforetagender

1. (a) Enhver kontraherende part forpligter sig til, såfremt den opretter eller opretholder et statsforetagende, hvor dette end måtte være beliggende, eller såfremt den formelt eller reelt yder noget foretagende enerettigheder eller særlige forrettigheder, at drage omsorg for, at et sådant foretagende ved køb eller salg, som medfører enten indførsel eller udførsel, handler i overensstemmelse med de almindelige principper for ikke-diskriminerende behandling, som er foreskrevet i denne overenskomst for så vidt angår regeringsforanstaltninger, der berører private handlendes ind- eller udførsel.

(b) Bestemmelserne i denne paragrafs stykke (a) skal forstås således, at det forlanges, at sådanne foretagender med behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst skal foretage sådanne køb eller salg udelukkende i overensstemmelse med kommercielle hensyn, herunder pris, kvalitet, leveringsmuligheder, afsættelighed, forsendelse og andre købs- og salgsbetingelser, og skal give andre kontraherende parters foretagender tilstrækkelig lejlighed til i overensstemmelse med almindelig forretningspraksis at konkurrere om deltagelse i sådanne køb eller salg.

(c) Ingen kontraherende part må forhindre noget foretagende under dens jurisdiktion (hvad enten det drejer sig om et foretagende beskrevet i stykke (a) eller ikke) i at handle i overensstemmelse med de i denne paragrafs stykker (a) og (b) indeholdte principper.

2. Bestemmelserne i paragraf 1 i denne artikel skal ikke finde anvendelse på indførsel af varer, som umiddelbart eller slutteligt er bestemt til forbrug ved det offentliges anvendelse og ikke på anden måde er bestemt til videresalg eller anvendelse til fremstilling af varer til salg. For så vidt angår sådan import skal enhver kontraherende part yde andre kontraherende parters handel en rimelig og ligelig behandling.

3. De kontraherende parter erkender, at foretagender af den i denne artikels paragraf 1 (a) beskrevne art kan drives på en sådan måde, at de skaber alvorlige hindringer for handelen; det er derfor vigtigt for udvidelsen af den internationale handel, at der på et gensidigt og for alle parter fordelagtigt grundlag føres forhandlinger, som tager sigte på at begrænse eller formindske sådanne hindringer.

4. (a) De kontraherende parter skal underrette DE KONTRAHERENDE PARTER om, hvilke varer der indføres til eller udføres fra deres territorier af foretagender af den i denne artikels paragraf 1 (a) beskrevne art.

(b) En kontraherende part, som opretter, opretholder eller autoriserer et indførselsmonopol for en vare, der ikke omfattes af en indrømmelse i henhold til artikel II, skal efter anmodning fra en anden kontraherende part, som har en væsentlig handel med den pågældende vare, underrette DE KONTRAHERENDE PARTER om tillægget til importprisen for varen i et nyligt forudgående repræsentativt tidsrum eller, såfremt dette ikke er muligt, om den ved videresalg af varen beregnede pris.

(c) Efter anmodning fra en kontraherende part, som har grund til at antage, at dens interesser i henhold til denne overenskomst bliver påvirket i skadelig retning af en virksomhed, der udøves af et foretagende af den i paragraf 1 (a) beskrevne art, kan DE KONTRAHERENDE PARTER anmode den kontraherende part, som opretter, opretholder eller autoriserer et sådant foretagende, om at fremkomme med oplysninger om dets virksomhed, for så vidt denne berører gennemførelsen af denne overenskomsts bestemmelser.

(d) De i denne paragraf indeholdte bestemmelser skal ikke forpligte nogen kontraherende part til at røbe fortrolige oplysninger, hvis dette ville vanskeliggøre håndhævelsen af love eller på anden måde være stridende mod almene interesser eller ville krænke enkelte foretagenders retmæssige næringsinteresser.

Artikel XVIII

Regeringsbistand til økonomisk udvikling

1. De kontraherende parter erkender, at opfyldelsen af formålene med denne overenskomst vil blive lettet ved en fremadskridende udvikling af deres økonomiske liv, i særdeleshed hvad angår sådanne kontraherende parter, hvis økonomi kun muliggør en lav levestandard og befinder sig på et tidligt udviklingstrin.

2. De kontraherende parter erkender endvidere, at for at sådanne kontraherende parter kan opfylde programmer og planer for den økonomiske udvikling med det formål at hæve den almindelige levestandard for deres befolkning, kan det være nødvendigt for disse kontraherende parter at træffe beskyttende eller andre foranstaltninger, som påvirker indførslen. De erkender derhos, at sådanne foranstaltninger er begrundede, for så vidt de letter opfyldelsen af formålene med denne overenskomst. De er derfor enige om, at sådanne kontraherende parter skal nyde yderligere lettelser, der sætter dem i stand til (a) at opretholde en tilstrækkelig smidighed i deres toldstrukturer til, at de kan yde den til oprettelsen af en særskilt erhvervsgren fornødne toldbeskyttelse, og (b) af betalingsbalancehensyn at anvende kvantitative restriktioner på en måde, som fuldt ud tager hensyn til den vedvarende store importvare-efterspørgsel, som deres økonomiske udviklingsprogrammer sandsynligvis vil skabe.

3. De kontraherende parter erkender endelig, at bestemmelserne i denne overenskomst med de yderligere lettelser, hvorom der findes bestemmelser i denne artikels afsnit A og B, normalt ville være tilstrækkelige til at sætte kontraherende parter i stand til at imødekomme de krav, deres økonomiske udvikling stiller. Der er imidlertid enighed om, at der kan forekomme tilfælde, hvor ingen med disse bestemmelser forenelige foranstaltninger kan anvendes til at give en kontraherende part, som befinder sig i en økonomisk udviklingsproces, en tilladelse til at yde den regeringsbistand, som er nødvendig for at fremme oprettelsen af særskilte erhvervsgrene med henblik på at hæve befolkningens almindelige levestandard. I denne artikels afsnit C og D er der fastsat særlige fremgangsmåder for behandling af sådanne tilfælde.

4. (a) Som følge heraf skal en kontraherende part, hvis økonomi kun muliggør en lav levestandard og befinder sig på et tidligt udviklingstrin, frit kunne afvige midlertidigt fra bestemmelserne i denne overenskomsts andre artikler, således som det er foreskrevet i denne artikels afsnit A, B og C.

(b) En kontraherende part, hvis økonomi er i udvikling, men som ikke omfattes af stykke (a) ovenfor, kan fremkomme med anmodninger til DE KONTRAHERENDE PARTER i henhold til denne artikels afsnit D.

5. De kontraherende parter erkender, at for de kontraherende parter, hvis økonomi er af den i ovenstående paragraf 4 (a) og (b) beskrevne art, og som er afhængig af udførslen af et lille antal råvarer, kan eksportindtjeningen blive alvorligt mindsket ved en nedgang i salget af sådanne varer. Når en sådanne kontraherende parts udførelse af råvarer påvirkes i alvorlig grad af foranstaltninger, truffet af en anden kontraherende part, kan den derfor gøre brug af de i denne overenskomsts artikel XXII indeholdte bestemmelser om rådslagning.

6. DE KONTRAHERENDE PARTER skal hvert år gennemgå alle foranstaltninger, som anvendes i henhold til bestemmelserne i denne artikels afsnit C og D.

Afsnit A

7. (a) Såfremt en kontraherende part, der omfattes af denne artikels paragraf 4 (a), anser det for ønskeligt at ændre eller tilbagetrække en indrømmelse, der er anført i vedkommende til nærværende overenskomst knyttede liste, for at fremme oprettelsen af en særskilt erhvervsgren med henblik på at hæve den almindelige levestandard for befolkningen, skal den underrette DE KONTRAHERENDE PARTER herom og optage forhandlinger med alle kontraherende parter, med hvilke der oprindeligt blev forhandlet om den pågældende indrømmelse, og med enhver anden kontraherende part, som DE KONTRAHERENDE PARTER fastslår har en væsentlig interesse deri. Såfremt der opnås enighed mellem de kontraherende parter, som sagen vedrører, skal de frit kunne ændre eller tilbagetrække indrømmelser i vedkommende til nærværende overenskomst knyttede lister for at gennemføre det, hvorom man er blevet enige, herunder enhver deraf omfattet kompensationsordning.

(b) Såfremt der ikke opnås enighed inden tres dage efter, at den i ovenstående stykke (a) foreskrevne underretning har fundet sted, kan den kontraherende part, som stiller forslag om at ændre eller tilbagetrække indrømmelsen, henvise sagen til DE KONTRAHERENDE PARTER, som omgående skal undersøge den. Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER finder, at den kontraherende part, som stiller forslag om at ændre eller tilbagetrække indrømmelsen, på alle måder har bestræbt sig på, at enighed måtte blive opnået, og såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER finder, at de kompenserende ordninger, den pågældende kontraherende part har tilbudt, er tilstrækkelige, skal denne kontraherende part frit kunne ændre eller tilbagetrække indrømmelsen, når den samtidig gennemfører de kompenserende ordninger. Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER ikke finder, at den kontraherende part, som stiller forslag om at ændre eller tilbagetrække indrømmelsen, har tilbudt tilstrækkelig kompensation, men at den på enhver rimelig måde har bestræbt sig på at tilbyde tilstrækkelig kompensation, skal denne kontraherende part frit kunne tage yderligere skridt til en sådan ændring eller tilbagetrækning. Såfremt foranstaltningen er iværksat, skal enhver anden kontraherende part, som er omtalt i ovenstående stykke (a), frit kunne ændre eller tilbagetrække i det væsentlige tilsvarende indrømmelser, der oprindelig er blevet forhandlet med den kontraherende part, som har iværksat foranstaltningen.

Afsnit B

8. De kontraherende parter erkender, at der vil være en tendens for kontraherende parter, som omfattes af denne artikels paragraf 4 (a), til, når deres økonomi befinder sig i hurtig udvikling, at møde betalingsbalancevanskeligheder, der hovedsageligt opstår som følge af bestræbelser for at udvide deres indenlandske markeder og som følge af uligevægten i deres bytteforhold over for udlandet.

9. En kontraherende part, der omfattes af denne artikels paragraf 4 (a), kan, for at beskytte sin finansielle stilling udadtil og for at sikre, at reserverne har en størrelse, som er tilstrækkelig til gennemførelse af dens økonomiske udviklingsprogram, med forbehold af bestemmelserne i paragrafferne 10-12, regulere det almindelige omfang af sin indførsel ved at begrænse mængden eller værdien af varer, der tillades indført; dog må indførselsrestriktionerne kun indføres, opretholdes eller skærpes i det omfang, det er nødvendigt

(a) for at foregribe en overhængende trussel om en alvorlig nedgang i valutareserverne eller for at standse en sådan, eller,

(b) for så vidt angår en kontraherende part med utilstrækkelige valutareserver, for at opnå en rimelig forøgelse af reserverne.

Tilbørligt hensyn skal i hvert tilfælde tages til alle særlige omstændigheder, som måtte indvirke på den kontraherende parts reserver eller dens behov for reserver, herunder, hvor særlige udenlandske kreditter eller andre hjælpekilder står til rådighed, til behovet for at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af sådanne kreditter eller hjælpekilder.

10. Ved anvendelsen af sådanne restriktioner kan den kontraherende part fastsætte, at restriktionerne skal have sådanne virkninger på indførslen af de forskellige varer eller varegrupper, at indførslen af de under hensyn til dens økonomiske udviklingspolitik forsyningsmæssigt vigtige varer får en fortrinsstilling; dog skal restriktionerne anvendes på en sådan måde, at unødvendig skade på andre kontraherende parters handelsmæssige og økonomiske interesser undgås, og således, at de ikke på urimelig måde forhindrer indførslen af nogen vareart i kommercielle mindstemængder, hvis udelukkelse ville skade faste handelsforbindelser; endvidere må restriktionerne ikke anvendes således, at de forhindrer indførslen af vareprøver eller forhindrer overholdelsen af bestemmelser om patenter, varemærker, copyright eller lignende.

11. Vedkommende kontraherende part skal ved gennemførelsen af sin indenlandske politik tage behørigt hensyn til behovet for at genoprette ligevægten på sin betalingsbalance på et sundt og varigt grundlag og til ønskeligheden af at sikre en økonomisk anvendelse af produktive hjælpekilder. Den skal gradvis lempe alle restriktioner, som anvendes i henhold til dette afsnit, efterhånden som forholdene bliver bedre, og kun opretholde dem i den udstrækning, det er nødvendigt i henhold til det i denne artikels paragraf 9 indeholdte, og den skal ophæve dem, når forholdene ikke længere ville gøre deres opretholdelse berettiget; dog skal ingen kontraherende part være nødt til at ændre eller ophæve restriktioner med den begrundelse, at en ændring af dens udviklingsplan ville gøre de restriktioner, der anvendes i henhold til dette afsnit, unødvendige.

12. (a) En kontraherende part, som indfører nye restriktioner, eller som forøger det almindelige omfang af sine gældende restriktioner ved en væsentlig skærpelse af de foranstaltninger, den anvender i henhold til dette afsnit, skal umiddelbart efter indførelsen eller skærpelsen af sådanne restriktioner (eller i tilfælde, hvor forudgående rådslagning er mulig, inden sådanne restriktioner er indført eller skærpet), rådføre sig med DE KONTRAHERENDE PARTER angående arten af sine betalingsbalancevanskeligheder, de alternative modforholdsregler, som måtte være til rådighed, og om restriktionernes mulige virkninger på andre kontraherende parters økonomi.

(b) DE KONTRAHERENDE PARTER skal på en af dem fastsat dato gennemgå alle restriktioner, som på denne dato stadig anvendes i henhold til dette afsnit. Første gang to år efter denne dato skal de kontraherende parter, som anvender restriktioner i henhold til dette afsnit, rådføre sig med DE KONTRAHERENDE PARTER på den i ovenstående stykke (a) omhandlede måde; sådanne rådslagninger i overensstemmelse med et program, der hvert år skal udfærdiges af DE KONTRAHERENDE PARTER, skal gentages med cirka - men ikke mindre end - to års mellemrum; dog skal der ikke finde rådslagning sted i medfør af dette stykke inden for et tidsrum af to år efter afslutningen af en rådslagning af almindelig karakter i medfør af andre bestemmelser i denne paragraf.

(c) (i) Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER under rådslagninger med en kontraherende part i henhold til stykke (a) eller (b) i denne paragraf finder, at restriktionerne ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit eller med bestemmelserne i artikel XIII (med forbehold af bestemmelserne i artikel XIV), skal de angive uoverensstemmelsens art, og de kan tilråde en passende ændring af restriktionerne.

(ii) Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER imidlertid som et resultat af rådslagningerne fastslår, at restriktionerne anvendes på en måde, som alvorligt strider mod bestemmelserne i dette afsnit eller mod bestemmelserne i artikel XIII (med forbehold af bestemmelserne i artikel XIV), og at andre kontraherende parters handel derved skades, eller der er fare herfor, skal de meddele dette til den kontraherende part, som anvender restriktionerne, og fremkomme med egnede henstillinger med henblik på inden for et nærmere angivet tidsrum af sikre overensstemmelse med disse bestemmelser. Såfremt den pågældende kontraherende part ikke inden for det angivne tidsrum efterkommer disse henstillinger, kan DE KONTRAHERENDE PARTER i det omfang, de efter omstændighederne finder det passende, løse enhver anden kontraherende part, hvis handel restriktionerne har påvirket i skadelig retning, fra forpligtelser i henhold til denne overenskomst i forholdet til den kontraherende part, som anvender restriktionerne.

(d) DE KONTRAHERENDE PARTER skal opfordre enhver kontraherende part, som anvender restriktioner i henhold til dette afsnit, til at optage rådslagninger med dem, når der foreligger anmodning herom fra en kontraherende part, som kan godtgøre, at der er en stærk formodning om, at restriktionerne er i strid med bestemmelserne i dette afsnit eller med bestemmelserne i artikel XIII (med forbehold af bestemmelserne i artikel XIV), og at dens handel derved er blevet påvirket i skadelig retning. En sådan opfordring må imidlertid ikke fremsættes, medmindre DE KONTRAHERENDE PARTER har forvisset sig om, at direkte drøftelser mellem de pågældende kontraherende parter ikke har ført til et gunstigt resultat. Såfremt rådslagningerne med DE KONTRAHERENDE PARTER ikke fører til enighed, og såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER fastslår, at restriktionerne anvendes i strid med vedkommende bestemmelser, og at der herved forvoldes eller er fare for skade for den ankende kontraherende parts handel, skal DE KONTRAHERENDE PARTER henstille, at restriktionerne ophæves eller ændres. Hvis restriktionerne ikke er ophævet eller ændret inden for den frist, DE KONTRAHERENDE PARTER måtte foreskrive, kan DE KONTRAHERENDE PARTER i det omfang, de efter omstændighederne måtte finde passende, løse den ankende kontraherende part fra forpligtelser i henhold til denne overenskomst i forholdet til den kontraherende part, som anvender restriktionerne.

(e) Såfremt en kontraherende part, mod hvilken der er truffet foranstaltninger i overensstemmelse med den sidste sætning i stykke (c) (ii) eller (d) i denne paragraf, finder, at den af DE KONTRAHERENDE PARTER tilladte fritagelse for forpligtelser i skadelig retning påvirker gennemførelsen af dens program og politik for økonomisk udvikling, skal den være berettiget til inden for tres dage efter, at en sådan foranstaltning er iværksat, at give DE KONTRAHERENDE PARTERS eksekutivsekretær skriftlig meddelelse om, at den agter at opsige nærværende overenskomst, og opsigelsen skal træde i kraft på den tresindstyvende dag efter den dag, på hvilken han har modtaget meddelelsen.

(f) Når de i denne paragraf omhandlede fremgangsmåder benyttes, skal DE KONTRAHERENDE PARTER tage tilbørligt hensyn til de forhold, der er omtalt i denne artikels paragraf 2. Afgørelser i henhold til denne paragraf skal træffes hurtigt og så vidt muligt inden tres dage efter rådslagningernes påbegyndelse.

Afsnit C

13. Såfremt en kontraherende part, som omfattes af denne artikels paragraf 4 (a), finder, at regeringsbistand er påkrævet for at fremme oprettelsen af en særskilt erhvervsgren med henblik på at hæve den almindelige levestandard for befolkningen, men at ingen foranstaltninger, som er i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, kan anvendes til opfyldelsen af dette formål, kan den gøre brug af de bestemmelser og fremgangsmåder, der er fastsat i dette afsnit.

14. Den pågældende kontraherende part skal underrette DE KONTRAHERENDE PARTER om de særlige vanskeligheder, som møder den ved opfyldelsen af det i denne artikels paragraf 13 skitserede formål, og den skal nærmere angive den på importen virkende foranstaltning, som den foreslår indført med det formål at afhjælpe disse vanskeligheder. Den må ikke iværksætte denne foranstaltning før udløbet af den i paragraf 15 eller 17 fastsatte tidsfrist, eller, såfremt foranstaltningerne påvirker importen af en vare, som er genstand for en indrømmelse, indeholdt i vedkommende til nærværende overenskomst knyttede liste, medmindre den har sikret sig DE KONTRAHERENDE PARTERS samtykke i overensstemmelse med bestemmelserne i paragraf 18; såfremt den erhvervsgren, der modtager bistand, allerede har påbegyndt produktionen, kan den kontraherende part dog efter at have underrettet DE KONTRAHERENDE PARTER træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for i denne periode at hindre indførslen af den eller de pågældende varer i at stige væsentligt over det normale niveau.

15. Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER ikke inden tredive dage efter at være blevet underrettet om foranstaltningen anmoder den pågældende kontraherende part om at rådføre sig med dem, skal denne kontraherende part frit kunne afvige fra de i betragtning kommende bestemmelser i de øvrige artikler i denne overenskomst i den udstrækning, det er nødvendigt for at kunne anvende den foreslåede foranstaltning.

16. Den pågældende kontraherende part skal, såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER anmoder herom, rådføre sig med dem angående formålet med den foreslåede foranstaltning, de alternative foranstaltninger, som måtte være anvendelige i henhold til denne overenskomst, og den foreslåede foranstaltnings mulige virkninger på andre kontraherende parters handelsmæssige og økonomiske interesser. Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER, som et resultat af en sådan rådslagning, er enige i, at ingen foranstaltning i overensstemmelse med denne overenskomsts andre bestemmelser kan anvendes til opfyldelse af det i denne artikels paragraf 13 skitserede formål, og de giver deres samtykke til den foreslåede foranstaltning, skal den pågældende kontraherende part i den udstrækning, det er nødvendigt for at kunne anvende denne foranstaltning, være løst fra sine forpligtelser i medfør af de i betragtning kommende bestemmelser i denne overenskomsts andre artikler.

17. Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER ikke inden halvfems dage efter den dag, på hvilken de er blevet underrettet om den i henhold til denne artikels paragraf 14 foreslåede foranstaltning, har givet deres samtykke til foranstaltningen, kan den pågældende kontraherende part efter at have underrettet DE KONTRAHERENDE PARTER derom iværksætte den foreslåede foranstaltning.

18. Såfremt den foreslåede foranstaltning berører en vare, som er genstand for en indrømmelse, indeholdt i vedkommende til nærværende overenskomst knyttede liste, skal den pågældende kontraherende part optage rådslagninger med enhver anden kontraherende part, med hvilken der oprindeligt blev forhandlet om indrømmelsen, og med enhver anden kontraherende part, som DE KONTRAHERENDE PARTER fastslår har en væsentlig interesse deri. DE KONTRAHERENDE PARTER skal give deres samtykke til foranstaltningen, såfremt de er enige i, at ingen foranstaltning i overensstemmelse med de andre bestemmelser i denne overenskomst kan anvendes til opfyldelse af det i denne artikels paragraf 13 fastsatte formål, og såfremt de er overbevist om,

(a) at der som et resultat af de ovenfor omtalte rådslagninger er opnået enighed med sådanne andre kontraherende parter, eller,

(b) såfremt der ikke er opnået enighed inden tres dage efter, at den i paragraf 14 foreskrevne meddelelse er modtaget af DE KONTRAHERENDE PARTER, at den kontraherende part, som gør brug af dette afsnit, har foretaget alle rimelige bestræbelser for at tilvejebringe enighed, og at andre kontraherende parters interesser er tilstrækkeligt beskyttede.

Den kontraherende part, som gør brug af dette afsnit, skal derefter i den udstrækning, det er nødvendigt for at kunne anvende denne foranstaltning, være løst fra sine forpligtelser i medfør af de i betragtning kommende bestemmelser i denne overenskomsts andre artikler.

19. Såfremt en foreslået foranstaltning af den i denne artikels paragraf 13 omhandlede art vedrører en erhvervsgren, hvis oprettelse i den første tid er blevet lettet ved en utilsigtet beskyttelse som følge af restriktioner, som vedkommende kontraherende part i henhold til de i betragtning kommende bestemmelser i denne overenskomst har indført af hensyn til betalingsbalancen, kan den kontraherende part gøre brug af de i dette afsnit indeholdte bestemmelser og foreskrevne fremgangsmåder; dog skal den ikke kunne anvende den foreslåede foranstaltning uden DE KONTRAHERENDE PARTERS samtykke.

20. Intet i de foregående paragraffer i dette afsnit skal medføre tilladelse til en afvigelse fra bestemmelserne i denne overenskomsts artikler I, II og XIII. De i denne artikels paragraf 10 indeholdte forbehold skal også være anvendelige på enhver restriktion i henhold til dette afsnit.

21. På et hvilket som helst tidspunkt, medens en foranstaltning anvendes i henhold til denne artikels paragraf 17, kan enhver kontraherende part, som er væsentligt berørt deraf, over for handelen med den kontraherende part, der har benyttet sig af bestemmelserne i dette afsnit, suspendere opfyldelsen af sådanne i det væsentlige tilsvarende indrømmelser eller sådanne andre forpligtelser i henhold til denne overenskomst, hvis suspension ikke misbilliges af DE KONTRAHERENDE PARTER; det er dog en forudsætning herfor, at DE KONTRAHERENDE PARTER tres dage forud underrettes om suspensionen, og at sådan underretning foreligger senest seks måneder efter, at foranstaltningen er indført eller væsentligt ændret til skade for den kontraherende part, som berøres deraf. Enhver sådan kontraherende part skal åbne fornøden adgang til rådslagning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel XXII i denne overenskomst.

Afsnit D

22. En kontraherende part, som omfattes af denne artikels stykke 4 (b), og som af hensyn til udviklingen af sin økonomi ønsker at iværksætte en foranstaltning af den i denne artikels paragraf 13 omhandlede art med det formål at oprette en særskilt erhvervsgren, kan anmode DE KONTRAHERENDE PARTER om at godkende en sådan foranstaltning. DE KONTRAHERENDE PARTER skal omgående rådføre sig med en sådan kontraherende part og skal, når de træffer deres afgørelse, lade sig lede af de i paragraf 16 anførte betragtninger. Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER giver deres samtykke til den foreslåede foranstaltning, skal vedkommende kontraherende part i det omfang, det er nødvendigt for at kunne anvende foranstaltningen, være løst fra sine forpligtelser i medfør af de i betragtning kommende bestemmelser i denne overenskomsts andre artikler. Såfremt den foreslåede foranstaltning berører en vare, som er genstand for en indrømmelse, indeholdt i vedkommende til nærværende overenskomst knyttede liste, skal bestemmelserne i paragraf 18 anvendes.

23. En foranstaltning, der anvendes i henhold til dette afsnit, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikels paragraf 20.

Artikel XIX

Nødforanstaltninger over for indførslen af enkelte varer

1. (a) Såfremt en vare som følge af en uforudset udvikling og som følge af virkningen af forpligtelser, herunder toldindrømmelser, som en kontraherende part har påtaget sig i henhold til denne overenskomst, indføres til vedkommende kontraherende parts territorium i sådanne øgede mængder og under sådanne betingelser, at der forvoldes eller er fare for alvorlig skade for indenlandske producenter af lignende eller direkte konkurrerende varer, kan den kontraherende part frit helt eller delvis suspendere forpligtelsen eller tilbagekalde eller ændre indrømmelsen med hensyn til en sådan vare i den udstrækning og for det tidsrum, det måtte være nødvendigt for at forhindre eller råde bod på en sådan skade.

(b) Såfremt en vare, for hvilken der er indrømmet nedsættelse af en præferencemargin, indføres til en kontraherende parts territorium under de i denne paragrafs stykke (a) angivne omstændigheder, hvorved der forvoldes eller er fare for alvorlig skade for indenlandske producenter af lignende eller direkte konkurrerende varer inden for en kontraherende parts territorium, som modtager eller modtog en sådan præference, kan den importerende kontraherende part frit, hvis den anden kontraherende part anmoder derom, helt eller delvis suspendere den pågældende forpligtelse eller tilbagekalde eller ændre indrømmelsen, for så vidt angår den pågældende vare, i den udstrækning og for det tidsrum, det måtte være nødvendigt for at forhindre eller råde bod på skaden.

2. Før en kontraherende part træffer foranstaltninger i henhold til bestemmelserne i denne artikels paragraf 1, skal den skriftligt underrette DE KONTRAHERENDE PARTER så længe i forvejen som muligt og give DE KONTRAHERENDE PARTER og de kontraherende parter, der som eksportører har en væsentlig interesse i den pågældende vare, lejlighed til at rådføre sig med den om den foreslåede foranstaltning. Når en sådan meddelelse vedrørende en indrømmelse med hensyn til en præference gives, skal den angive den kontraherende part, som har anmodet om foranstaltningens iværksættelse. I særligt hastende tilfælde, hvor udsættelse ville forvolde skade, som det ville være vanskeligt at genoprette, kan midlertidige foranstaltninger i medfør af paragraf 1 træffes uden forudgående rådslagning på betingelse af, at rådslagning optages umiddelbart efter foranstaltningernes iværksættelse.

3. (a) Såfremt der ikke opnås enighed mellem de interesserede kontraherende parter med hensyn til foranstaltningerne, kan den kontraherende part, som foreslår at iværksætte eller fortsat opretholde foranstaltningerne, ikke desto mindre frit gøre dette. Hvis en sådan foranstaltning iværksættes eller fortsat opretholdes, skal de kontraherende parter, som berøres deraf, frit kunne suspendere anvendelsen af i væsentlig grad tilsvarende indrømmelser eller andre forpligtelser i henhold til denne overenskomst på samhandelen med den kontraherende part, som træffer eller efter denne artikels paragraf 1 (b) anmoder om en sådan foranstaltning, dog under forudsætning af, at suspensionen iværksættes senest halvfems dage efter, at foranstaltningen er truffet, og tidligst tredive dage efter den dag skriftlig meddelelse om sådanne suspension er modtaget af DE KONTRAHERENDE PARTER, samt under forudsætning af, at DE KONTRAHERENDE PARTER ikke nægte at godkende en sådan suspension.

(b) Uanset bestemmelserne i stykke (a) kan en kontraherende part, når en foranstaltning er truffet i henhold til denne artikels paragraf 2, uden forudgående rådslagning og såfremt denne foranstaltning alvorligt skader eller truer med at skade de indenlandske producenter af de pågældende varer inden for den kontraherende parts territorium, og såfremt en udsættelse ville medføre skade, som vanskeligt lader sig genoprette, fra det øjeblik foranstaltningen iværksættes og under forhandlingsperioden, frit suspendere indrømmelser eller andre forpligtelser i det omfang, det omfang, det måtte være nødvendigt for at forebygge eller afhjælpe skaden.

Artikel XX

Almindelige undtagelser

Under forbehold af, at nedennævnte foranstaltninger ikke anvendes på en sådan måde, at de bliver redskab for vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling mellem lande, hvor de samme forhold råder, eller bliver en maskeret begrænsning af den internationale handel, skal intet i denne overenskomst fortolkes på en sådan måde, at de kontraherende parter forhindres i at indføre eller håndhæve foranstaltninger, der

(a) er nødvendige til beskyttelse af den offentlige moral;

(b) er nødvendige for at beskytte menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed;

(c) vedrører indførsel eller udførsel af guld eller sølv;

(d) er nødvendige for at sikre overholdelse af love eller anordninger, som ikke er i modstrid med denne overenskomsts bestemmelser, heri indbefattet sådanne, som vedrører håndhævelse af toldforanstaltninger, opretholdelsen af monopoler i henhold artikel II, paragraf 4, og artikel XVII, beskyttelse af patenter, varemærker og copyrights og forhindring af bedrageriske fremgangsmåder;

(e) vedrører varer fremstillet ved fængselsarbejde;

(f) er indført til beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi;

(g) vedrører bevarelsen af udtømmelige naturforekomster, såfremt sådanne foranstaltninger iværksættes i forbindelse med begrænsning af indenlandsk produktion eller forbrug;

(h) er truffet i medfør af forpligtelser i henhold til en mellemstatslig vareaftale, som er indgået i overensstemmelse med principper, der er blevet forelagt for DE KONTRAHERENDE PARTER og ikke blevet misbilliget af disse, eller i henhold til en sådan aftale, der er blevet forelagt for DE KONTRAHERENDE PARTER og ikke blevet misbilliget af disse;

(i) indebærer restriktioner for udførslen af indenlandske materialer, der er nødvendige for at sikre væsentlige mængder af sådanne materialer for en indenlandsk forarbejdende industri i perioder, hvor den indenlandske pris for sådanne materialer som led i en statslig stabiliseringsplan holdes lavere end verdensmarkedsprisen, forudsat at sådanne restriktioner ikke medvirker til at øge udførslen fra eller udvide den beskyttelse, der ydes til en sådan indenlandsk industri, og ikke afviger fra bestemmelserne i denne overenskomst vedrørende ikke-diskrimination;,

(j) er væsentlige for erhvervelsen eller fordelingen af varer, på hvilke der hersker almindelig eller lokal knaphed; det er dog en forudsætning, at sådanne foranstaltninger ikke må stride mod det princip, at alle de kontraherende parter er berettigede til en rimelig andel af det internationale udbud af sådanne varer, og at alle sådanne foranstaltninger, som er i strid med denne overenskomsts øvrige bestemmelser, skal bringes til ophør, så snart de forhold, der betingede deres iværksættelse, er ophørt med at bestå. DE KONTRAHERENDE PARTER skal senest den 30. juni 1960 undersøge nødvendigheden af at bibeholde dette stykke.

Artikel XXI

Sikkerhedsundtagelser

Intet i denne overenskomst skal fortolkes således,

(a) at det af en kontraherende part kræves, at den skal give oplysninger, hvis videregivelse den betragter som stridende mod dens vitale sikkerhedsinteresser, eller

(b) at en kontraherende part forhindres i at foretage en handling, som den anser for nødvendig til beskyttelse af dens vitale sikkerhedsinteresser, når sådanne handlinger

(i) vedrører atomspaltningsmaterialer eller materialer, af hvilke disse udvindes,

(ii) vedrører omsætning af våben, ammunition og krigsmateriel og sådan omsætning med andre varer og materialer, som gennemføres direkte eller indirekte med forsyningen af militære institutioner for øje,

(iii) foretages i krigstid eller anden krisetilstand i staternes indbyrdes forbindelser, eller

(c) at en kontraherende part forhindres i at træffe forholdsregler som følge af dens forpligtelser efter De forenede Nationers pagt for opretholdelse af international fred og sikkerhed.

Artikel XXII

Rådslagning

1. Enhver kontraherende part skal gøre de forestillinger, som enhver anden kontraherende part måtte fremsætte over for den, til genstand for velvillig overvejelse samt åbne tilstrækkelig adgang til rådslagning i forbindelse med sådanne forestillinger vedrørende ethvert spørgsmål, der angår virkemåden af bestemmelserne i denne overenskomst.

2. Efter anmodning fra en kontraherende part kan DE KONTRAHERENDE PARTER rådføre sig med enhver kontraherende part eller parter angående ethvert spørgsmål, som det ikke har været muligt at få løst på en tilfredsstillende måde ved rådslagninger i henhold til paragraf 1.

Artikel XXIII

Ophævelse eller forringelse af rettigheder

1. Hvis en kontraherende part finder, at en fordel, som direkte eller indirekte tilkommer den ifølge denne overenskomst, bliver ophævet eller forringet, eller der lægges hindringer i vejen for opnåelsen af et ved nærværende overenskomst tilsigtet formål, som følge af (a) en anden kontraherende parts undladelse af at opfylde sine forpligtelser i henhold til nærværende overenskomst, eller (b) en anden kontraherende parts anvendelse af nogen foranstaltning, hvad enten denne er i modstrid med bestemmelserne i nærværende overenskomst eller ej, eller (c) tilstedeværelsen af ethvert andet forhold, kan den kontraherende part med henblik på at nå en tilfredsstillende ordning af sagen rette skriftlige henstillinger eller forslag til den eller de andre kontraherende parter, som den mener, sagen angår. Enhver kontraherende part, som modtager en sådan henvendelse, skal tage de fremsatte henstillinger eller forslag under velvillig overvejelse.

2. Såfremt der ikke inden for en rimelig tid er opnået en tilfredsstillende ordning mellem vedkommende kontraherende parter, eller såfremt vanskeligheden er af den i nærværende artikels paragraf 1, stykke (c), omhandlede beskaffenhed, kan sagen forelægges DE KONTRAHERENDE PARTER. DE KONTRAHERENDE PARTER skal omgående undersøge de dem således forelagte sager og skal rette passende henstillinger til de kontraherende parter, som de anser for at være berørt af sagen, eller træffe afgørelse i sagen, alt efter hvad der måtte være mest hensigtsmæssigt. DE KONTRAHERENDE PARTER kan, såfremt de finder det påkrævet, rådføre sig med kontraherende parter, De forenede Nationers økonomiske og sociale Råd og med enhver anden kompetent mellemfolkelig organisation.

DE KONTRAHERENDE PARTER kan, såfremt de anser omstændighederne for at være så alvorlige, at sådanne skridt vil være forsvarlige, bemyndige vedkommende kontraherende part eller parter til over for andre kontraherende parter at suspendere sådanne indrømmelser eller andre forpligtelser i henhold til nærværende overenskomst, som de efter omstændighederne skønner vil være berettiget. Såfremt en indrømmelse eller anden forpligtelse over for en kontraherende part faktisk suspenderes, skal denne være berettiget til senest tres dage efter iværksættelsen af en sådan foranstaltning at tilstille DE KONTRAHERENDE PARTERS eksekutivsekretær skriftlig meddelelse om, at den agter at opsige nærværende overenskomst, og opsigelsen skal træde i kraft den tresindstyvende dag efter den dag, på hvilken eksekutivsekretæren modtager den skriftlige meddelelse om opsigelse.

III. DEL

Artikel XXIV

Territorial anvendelse - Den lille grænsetrafik.- Toldunioner

1. Bestemmelserne i denne overenskomst skal finde anvendelse på de kontraherende parters hovedlandes toldområder og på ethvert andet toldområde, med hensyn til hvilket denne overenskomst er blevet tiltrådt i overensstemmelse med reglerne i artikel XXVI eller anvendes i henhold til artikel XXXIII eller protokollen om midlertidig ikrafttræden. Hvert af disse toldområder skal, udelukkende for så vidt angår den territoriale anvendelse af denne overenskomst, behandles, som om det var en kontraherende part; dog skal bestemmelserne i denne paragraf ikke fortolkes således, at der skabes nogen rettigheder eller forpligtelser mellem to eller flere toldområder, på hvis vegne denne overenskomst er blevet tiltrådt af en enkelt kontraherende part i henhold til artikel XXVI eller anvendes i henhold til artikel XXXIII eller protokollen om midlertidig ikrafttræden.

2. For så vidt angår denne overenskomst skal ved et toldområde forstås et område, med hensyn til hvilket særskilte toldsatser eller andre bestemmelser vedrørende handelen opretholdes for en væsentlig del af et sådant områdes handel med andre områder.

3. Bestemmelserne i denne overenskomst skal ikke fortolkes således, at de forhindrer

(a) fordele, der af en kontraherende part er tilstået tilstødende lande med henblik på at lette den lille grænsetrafik;

(b) fordele, der er tilstået handelen med Det frie Territorium Triest af lande, som støder op til dette territorium. Dog må sådanne fordele ikke være i strid med de efter den anden verdenskrig afsluttede fredstraktater.

4. De kontraherende parter erkender ønskeligheden af at øge handelsfriheden ved udvikling gennem frivillige aftaler af en nærmere tilknytning mellem de i sådanne aftaler deltagende landes økonomier. De erkender ligeledes, at formålet med en toldunion eller et frihandelsområde bør være at lette handelen mellem de deri deltagende områder og ikke at skabe skranker for andre kontraherende parters handel med disse områder.

5. I overensstemmelse hermed skal bestemmelserne i denne overenskomst ikke forhindre dannelsen af en toldunion eller af et frihandelsområde mellem de kontraherende parter indbyrdes eller vedtagelse af en foreløbig overenskomst, der er nødvendig for dannelsen af en toldunion eller et frihandelsområde, forudsat

(a) at med hensyn til en toldunion eller en foreløbig overenskomst, der fører til dannelsen af en toldunion, må de toldsatser og andre bestemmelser vedrørende handelen, som ved oprettelsen af den pågældende union eller foreløbige overenskomst pålægges handelen med kontraherende parter, som ikke er deltagere i en sådan union eller overenskomst, ikke som helhed være højere eller mere restriktive end de toldsatser og bestemmelser vedrørende handelen, der finder anvendelse i de deltagende områder forud for henholdsvis dannelsen af en sådan union eller vedtagelsen af en sådan foreløbig overenskomst,

(b) at med hensyn til et frihandelsområde eller en foreløbig overenskomst, der fører til dannelsen af et frihandelsområde, må de toldsatser og andre bestemmelser vedrørende handelen, som opretholdes i hvert af de deltagende områder, og som bliver sat i kraft ved dannelsen af det pågældende frihandelsområde eller ved vedtagelsen af den pågældende foreløbige overenskomst, for så vidt angår handelen med kontraherende parter, som ikke er indbefattet i et sådant område eller er deltagere i en sådan overenskomst, ikke være højere eller mere restriktive end de tilsvarende toldsatser og andre bestemmelser vedrørende handelen, som bestod i de samme deltagende områder forud for dannelsen af frihandelsområdet eller indgåelsen af den foreløbige overenskomst, og

(c) at enhver foreløbig overenskomst, der er omtalt i stykke (a) og (b), skal indeholde en plan og en angivelse af tidsfrister for dannelsen af en sådan toldunion eller et sådant frihandelsområde inden for en rimelig tid.

6. Såfremt en kontraherende part i sine bestræbelser for at opfylde kravene i henhold til stykke 5 (a) foreslår at forhøje en toldsats i strid med bestemmelserne i artikel II, skal den i artikel XXVIII angivne fremgangsmåde anvendes. Ved tilvejebringelse af en kompenserende ordning skal der tages tilbørligt hensyn til den kompensation, der allerede måtte være ydet ved de reduktioner, som har fundet sted i de tilsvarende toldsatser hos de andre medlemmer af unionen.

7. (a) Enhver kontraherende part, som måtte beslutte at indtræde i en toldunion eller et frihandelsområde eller tiltræde en foreløbig overenskomst, som fører til dannelsen af en sådan union eller et sådant område, skal omgående underrette DE KONTRAHERENDE PARTER og skal stille sådanne oplysninger vedrørende den påtænkte union eller det påtænkte frihandelsområde til rådighed for DE KONTRAHERENDE PARTER, som vil gøre det muligt for disse at udarbejde sådanne indstillinger og anbefalinger til de kontraherende parter, som de måtte skønne hensigtsmæssige.

(b) Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER efter at have undersøgt den plan og den angivelse af tidsfrister, der er indeholdt i en foreløbig overenskomst af den i paragraf 5 nævnte art, i samråd med deltagerne i en sådan overenskomst og under rimelig hensyntagen til de oplysninger, som er stillet til rådighed i overensstemmelse med bestemmelserne i stykke (a), finder, at det ikke er sandsynligt, at en sådan overenskomst vil føre til dannelsen af en toldunion eller et frihandelsområde inden for den af deltagerne i overenskomsten forudsete tidsfrist, eller at denne tidsfrist ikke er rimelig, skal DE KONTRAHERENDE PARTER rette henstillinger herom til deltagerne i overenskomsten. Deltagerne må ikke opretholde eller sætte en sådan overenskomst i kraft, såfremt de ikke er rede til at ændre denne i overensstemmelse med disse henstillinger.

(c) Enhver væsentlig ændring i den i paragraf 5 (c) nævnte plan eller de angivne tidsfrister skal meddeles DE KONTRAHERENDE PARTER, som kan anmode de kontraherende parter, sagen vedrører, om at rådføre sig med dem, såfremt det forekommer sandsynligt, at ændringen utilbørligt vil udsætte eller bringe dannelsen af toldunionen eller af frihandelsområdet i fare.

8. I denne overenskomst

(a) forstås ved en toldunion erstatningen af to eller flere toldområder med et enkelt toldområde, således at

(i) afgifter og andre restriktive bestemmelser vedrørende handelen (undtagen om fornødent de i henhold til artiklerne XI, XII, XIII, XIV, XV og XX tilladte) afskaffes, for så vidt angår praktisk talt hele handelen mellem de af toldunionen omfattede områder eller i det mindste for så vidt angår praktisk talt hele handelen med varer, som stammer fra disse områder, og

(ii) med forbehold af bestemmelserne i paragraf 9 praktisk talt de samme afgifter og bestemmelser vedrørende handelen anvendes af hvert af unionens medlemmer over for handelen med områder, som ikke omfattes af unionen;

(b) forstås ved et frihandelsområde en gruppe af to eller flere toldområder, inden for hvillken afgifter og andre restriktive bestemmelser vedrørende handelen (undtagen om fornødent de i henhold til artiklerne XI, XII, XIII, XIV, XV og XX tilladte) afskaffes, for så vidt angår praktisk talt hele handelen mellem de af frihandelsområdet omfattede områder med varer, som stammer fra disse områder.

9. De i artikel I, paragraf 2, omtalte præferencer skal ikke berøres ved dannelsen af en toldunion eller et frihandelsområde, men kan ophæves eller tilpasses ved forhandlinger med de berørte kontraherende parter. Forhandlinger af denne art med berørte kontraherende parter skal i særdeleshed finde anvendelse i forbindelse med den afskaffelse af præferencer, som er påkrævet for overholdelse af bestemmelserne i paragraf 8 (a) (i) og paragraf 8 (b).

10. DE KONTRAHERENDE PARTER kan med to tredjedeles majoritet godkende forslag, som ikke fuldt ud opfylder kravene i paragrafferne 5-9 inklusive, forudsat at sådanne forslag fører til dannelsen af en toldunion eller et frihandelsområde i denne artikels forstand.

11. Under hensyntagen til de ekstraordinære forhold, der er opstået ved, at Indien og Pakistan er blevet oprettet som selvstændige stater, samt i erkendelse af den kendsgerning, at disse stater længe har udgjort en økonomisk enhed, er de kontraherende parter enige om, at nærværende overenskomsts bestemmelser ikke skal hindre de to lande i at træffe særlige aftaler angående deres samhandel, indtil deres gensidige handelsforbindelser er blevet etableret på et varigt grundlag.

12. Enhver kontraherende part skal træffe sådanne rimelige foranstaltninger, som den har myndighed til at gennemføre, for at sikre, at de regionale og lokale regeringer og myndigheder inden for dens territorium iagttager bestemmelserne i denne overenskomst.

Artikel XXV

Fælles optræden af de kontraherende parter

1. Repræsentanter for de kontraherende parter skal fra tid til anden mødes for at gennemføre de bestemmelser i nærværende overenskomst, der forudsætter fælles optræden, og i almindelighed med det formål at lette gennemførelsen af og fremme formålene med nærværende overenskomst. Overalt hvor denne overenskomst omhandler de kontraherende parters optræden i fællesskab, er disse betegnet som DE KONTRAHERENDE PARTER.

2. De forenede Nationers generalsekretær anmodes om at indkalde til DE KONTRAHERENDE PARTERS første møde, der skal afholdes senest den 1. marts 1948.

3. Hver kontraherende part skal have een stemme på alle DE KONTRAHERENDE PARTERS møder.

4. Når ikke andet er bestemt i nærværende overenskomst, skal DE KONTRAHERENDE PARTERS beslutninger træffes med et flertal af de afgivne stemmer.

5. Under ganske særlige omstændigheder, hvorom der ikke er truffet bestemmelse andetsteds i nærværende overenskomst, kan DE KONTRAHERENDE PARTER fritage en kontraherende part for en forpligtelse, som er pålagt den i henhold til denne overenskomst; dog kræves der til godkendelse af en sådan beslutning to tredjedeles majoritet af de afgivne stemmer, og at et sådant flertal skal omfatte mere end halvdelen af de kontraherende parter. Ved en sådan afstemning kan DE KONTRAHERENDE PARTER tillige

(i) fastsætte visse grupper af ganske særlige omstændigheder, for hvilke andre afstemningsregler skal gælde med hensyn til fritagelse fra forpligtelser, og

(ii) foreskrive de kriterier, der måtte være nødvendige for anvendelsen af dette stykke.

Artikel XXVI

Tiltrædelse, ikrafttrædelse og registrering

1. Denne overenskomsts dato skal være den 30. oktober 1947.

2. Denne overenskomst skal stå åben for tiltrædelse for enhver kontraherende part, som den 1. marts 1955 var en kontraherende part eller forhandlede med henblik på at tiltræde denne overenskomst.

3. Denne overenskomst, der er udfærdiget i en enkelt original på engelsk og en enkelt original på fransk, begge tekster af samme gyldighed, skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær, der skal tilstille alle interesserede regeringer bekræftede eksemplarer deraf.

4. Enhver regering, der tiltræder denne overenskomst, skal deponere et tiltrædelsesinstrument hos DE KONTRAHERENDE PARTERS eksekutivsekretær, der vil underrette alle interesserede regeringer om datoen for hvert tiltrædelsesinstruments deponering og om dagen, på hvilken denne overenskomst vil træde i kraft i henhold til denne artikels paragraf 6.

5. (a) Enhver regering, der tiltræder denne overenskomst, tiltræder den med hensyn til sit egentlige statsterritorium og med hensyn til andre territorier, for hvilke den har internationalt ansvar, undtagen sådanne særskilte toldområder, som den måtte anmelde over for DE KONTRAHERENDE PARTERS eksekutivsekretær på tidspunktet for sin egen tiltrædelse.

(b) Enhver regering, som har foretaget en sådan anmeldelse i henhold til undtagelsen i stykke (a) over for eksekutivsekretæren, kan til enhver tid meddele eksekutivsekretæren, at dens tiltrædelse skal være gældende for hvert særskilt toldområde eller toldområder, der således er undtaget, og en sådan meddelelse skal have virkning fra den tredivte dag efter den dag, på hvilken den blev modtaget af eksekutivsekretæren.

(c) Såfremt noget af de toldområder, på hvis vegne en kontraherende part har tiltrådt nærværende overenskomst, besidder eller erhverver fuldt selvstyre med hensyn til ledelsen af sine udenrigshandelsforhold og af andre forhold, der omhandles i denne overenskomst, skal et sådant område anses for kontraherende part, når der af den ansvarlige kontraherende part gives en erklæring, som fastslår dette forhold.

6. Denne overenskomst skal træde i kraft mellem de regeringer, der har tiltrådt den, på den tredivte dag efter den dag, på hvilken tiltrædelsesinstrumenter er blevet deponeret hos DE KONTRAHERENDE PARTERS eksekutivsekretær på de regeringers vegne, som er nævnt i tillæg H, og hvis territorier repræsenterer 85 pct. af den samlede udenrigshandel for disse regeringers territorier beregnet i overensstemmelse med den til dette formål anførte procentkolonne. Tiltrædelsesinstrumentet for enhver anden regering træder i kraft på den tredivte dag efter den dag, på hvilken instrumentet er blevet deponeret.

7. De forenede Nationer bemyndiges til at foretage registrering af denne overenskomst, så snart den træder i kraft.

Artikel XXVII

Tilbageholdelse eller tilbagetrækning af indrømmelser

Enhver kontraherende part skal til enhver tid frit helt eller delvis kunne tilbageholde eller tilbagetrække enhver i vedkommende til denne overenskomst knyttede liste opført indrømmelse, med hensyn til hvilken den kontraherende part fastslår, at den oprindeligt blev forhandlet med en regering, der ikke er blevet eller er ophørt at være kontraherende part. En kontraherende part, der iværksætter en sådan foranstaltning, skal underrette DE KONTRAHERENDE PARTER og efter anmodning rådføre sig med kontraherende parter, der har en væsentlig interesse i den pågældende vare.

Artikel XXVIII

Ændringer i listerne

1. Fra og med den første dag af hver treårig periode, af hvilke den første periode begynder den 1. januar 1958 (eller fra og med den første dag af enhver anden periode, som DE KONTRAHERENDE PARTER med to tredjedele af de afgivne stemmer måtte fastsætte), kan en kontraherende part (der i denne artikel i øvrigt omtales som den »ansøgende kontraherende part«) ændre eller tilbagetrække en indrømmelse, indeholdt i vedkommende til denne overenskomst knyttede liste; dette kan dog kun ske efter forhandling og aftale med en kontraherende part, med hvilken der oprindeligt blev forhandlet om den pågældende indrømmelse, og med enhver anden kontraherende part, som DE KONTRAHERENDE PARTER fastslår har en hovedleverandørinteresse heri (de to forannævnte kategorier af kontraherende parter tillige med den ansøgende kontraherende part benævnes herefter i denne artikel »de direkte interesserede kontraherende parter«), og efter rådslagning med enhver anden kontraherende part, som DE KONTRAHERENDE PARTER fastslår har en væsentlig interesse i en sådan indrømmelse.

2. Under sådanne forhandlinger og ved sådanne aftaler, der kan omfatte bestemmelser om kompenserende ordninger for andre varers vedkommende, skal de interesserede kontraherende parter bestræbe sig for at opretholde gensidige og almindeligt fordelagtige indrømmelser i et omfang, der ikke er mindre gunstigt for handelen end det, der forud for sådanne forhandlinger var truffet aftale om ved denne overenskomst.

3. (a) Såfremt der ikke inden 1. januar 1958 eller inden udløbet af en i denne artikels paragraf 1 forudset periode kan opnås enighed mellem de direkte interesserede kontraherende parter, skal den kontraherende part, som foreslår at ændre eller tilbagetrække indrømmelsen, alligevel kunne gøre det. Såfremt sådanne ændringer gennemføres, skal alle kontraherende parter, med hvilke der oprindeligt blev forhandlet om den pågældende indrømmelse, enhver kontraherende part, som i henhold til denne artikels paragraf 1 anses for at have en hovedleverandørinteresse deri, og enhver kontraherende part, som i henhold til paragraf 1 anses for at have en væsentlig interesse deri, ikke senere end seks måneder efter, at en sådan foranstaltning er iværksat, med virkning fra den tredivte dag efter den dag, på hvilken skriftlig meddelelse om en sådan tilbagetrækning er modtaget af DE KONTRAHERENDE PARTER, frit kunne tilbagetrække i det væsentlige tilsvarende indrømmelser, der oprindeligt blev forhandlet med den ansøgende kontraherende part.

(b) Såfremt der opnås enighed mellem de direkte interesserede kontraherende parter, men en anden kontraherende part, som i henhold til denne artikels paragraf 1 anses for at have en væsentlig interesse i sagen, ikke er tilfredsstillet, skal denne anden kontraherende part ikke senere end seks måneder efter, at der er truffet foranstaltning i henhold til en sådan aftale, med virkning fra den tredivte dag efter den dag, på hvilken skriftlig meddelelse om en sådan tilbagetrækning er modtaget af DE KONTRAHERENDE PARTER, frit kunne tilbagetrække i det væsentlige tilsvarende indrømmelser, der oprindeligt blev forhandlet med den ansøgende kontraherende part.

4. DE KONTRAHERENDE PARTER kan til enhver tid, når særlige omstændigheder foreligger, tillade, at en kontraherende part under iagttagelse af følgende fremgangsmåder og betingelser indleder forhandlinger med henblik på at ændre eller tilbagetrække en indrømmelse, som er indeholdt i vedkommende til nærværende overenskomst knyttede liste

(a) Sådanne forhandlinger og rådslagninger i forbindelse dermed skal føres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikels paragraffer 1 og 2.

(b) Såfremt der under forhandlingerne opnås enighed mellem de direkte interesserede kontraherende parter, skal bestemmelserne i denne artikels paragraf 3 (b) anvendes.

(c) Såfremt der ikke er opnået enighed mellem de direkte interesserede kontraherende parter inden for et tidsrum af tres dage efter, at tilladelse til at indlede sådanne forhandlinger foreligger, eller inden for et sådant længere tidsrum, som DE KONTRAHERENDE PARTER måtte have foreskrevet, kan den ansøgende kontraherende part henvise sagen til DE KONTRAHERENDE PARTER.

(d) Efter en sådan henvisning skal DE KONTRAHERENDE PARTER omgående undersøge sagen og forelægge deres synspunkter for de direkte interesserede kontraherende parter med henblik på at nå til en afgørelse. Såfremt en afgørelse opnås, skal bestemmelserne i paragraf 3 (b) anvendes, ganske som hvis der var opnået enighed mellem de direkte interesserede kontraherende parter. Såfremt der ikke opnås en afgørelse mellem de direkte interesserede kontraherende parter, skal den ansøgende kontraherende part frit kunne ændre eller tilbagetrække indrømmelsen, medmindre DE KONTRAHERENDE PARTER fastslår, at den ansøgende kontraherende part på urimelig måde har undladt at tilbyde tilstrækkelig kompensation. Såfremt en sådan ændring gennemføres, kan enhver kontraherende part, med hvilken indrømmelsen oprindeligt blev forhandlet, enhver kontraherende part, som i henhold til paragraf 4 (a) anses for at have en hovedleverandørinteresse, og enhver kontraherende part, som i henhold til paragraf 4 (a) anses for at have en væsentlig interesse, ikke senere end seks måneder efter, at en sådan foranstaltning er iværksat og med virkning fra den tredivte dag efter den dag, på hvilken skriftlig meddelelse om en sådan tilbagetrækning er modtaget af DE KONTRAHERENDE PARTER, frit kunne ændre eller tilbagetrække i det væsentlige tilsvarende indrømmelser, der oprindeligt blev forhandlet med den ansøgende kontraherende part.

5. Inden 1. januar 1958 og inden udløbet af en sådan periode, som er forudset i paragraf 1, kan en kontraherende part vælge at underrette DE KONTRAHERENDE PARTER om, at den forbeholder sig retten til i løbet af den følgende periode at ændre vedkommende liste i overensstemmelse med fremgangsmåderne i paragrafferne 1-3. Såfremt en kontraherende part vælger dette, skal andre kontraherende parter have ret til i løbet af samme periode i overensstemmelse med samme fremgangsmåder at ændre eller tilbagetrække indrømmelser, der oprindeligt blev forhandlet med denne kontraherende part.

Artikel XXVIII bis

Toldforhandlinger

1. De kontraherende parter erkender, at toldafgifter ofte udgør alvorlige hindringer for handelen; det er derfor af stor betydning for udvidelsen af den internationale handel, at der på et gensidigt og for alle parter fordelagtigt grundlag føres forhandlinger, som tilsigter en væsentlig nedsættelse af det almindelige niveau for toldsatser og andre afgifter i forbindelse med indførsel og udførsel og i særdeleshed en nedsættelse af sådanne høje toldsatser, som forhindrer indførslen endog af mindstemængder, og at disse forhandlinger føres under tilbørlig hensyntagen til denne overenskomsts formål og de enkelte kontraherende parters skiftende behov. DE KONTRAHERENDE PARTER kan derfor fra tid til anden søge sådanne forhandlinger iværksat.

2. (a) Forhandlinger i henhold til denne artikel kan gennemføres vare for vare eller ved anvendelse af sådanne flersidige fremgangsmåder, som de pågældende kontraherende parter måtte godkende. Sådanne forhandlinger kan tilsigte en nedsættelse af toldsatser, binding af toldsatser på et gældende niveau eller tilsagn om, at enkelte toldsatser eller de gennemsnitlige toldsatser for nærmere angivne varegrupper ikke skal overstige nærmere angivne størrelser. Binding mod forhøjelse af lave toldsatser eller af toldfrihed skal i princippet anerkendes som en indrømmelse af samme værdi som en nedsættelse af høje toldsatser.

(b) De kontraherende parter erkender, at flersidige forhandlingers heldige gennemførelse i almindelighed vil afhænge af, om alle kontraherende parter, hvis indbyrdes handel udgør en væsentlig del af deres udenrigshandel, deltager deri.

3. Forhandlinger skal føres på et grundlag, som åbner fornøden adgang til at tage følgende i betragtning

(a) enkelte kontraherende parters og enkelte erhvervsgrenes behov,

(b) mindre udviklede landes behov for en smidigere udnyttelse af toldbeskyttelsen med det formål at understøtte deres økonomiske udvikling og disse landes særlige behov for af fiskale hensyn at opretholde told og

(c) alle øvrige i betragtning kommende omstændigheder, herunder den pågældende kontraherende parts fiskale, udviklingsmæssige, strategiske og andre behov.

Artikel XXIX

Forholdet mellem denne overenskomst og Havana-overenskomsten

1. De kontraherende parter forpligter sig til i videst muligt omfang inden for deres udøvende myndighed at overholde de almindelige principper i Havana-overenskomstens kapitel I-VI inklusive og kapitel IX i afventning af deres tiltrædelse heraf i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige procedure.

2. II. del af nærværende overenskomst skal suspenderes den dag, Havana-overenskomsten træder i kraft.

3. Såfremt Havana-overenskomsten ikke er trådt i kraft den 30. september 1949, skal de kontraherende parter træde sammen inden den 31. december 1949 for at træffe aftale om, hvorvidt nærværende overenskomst skal ændres, udvides eller opretholdes.

4. Såfremt Havana-overenskomsten på noget tidspunkt skulle ophøre at være i kraft, skal de kontraherende parter, så snart det derefter kan lade sig gøre, træde sammen for at træffe aftale om, hvorvidt nærværende overenskomst skal udvides, ændres eller opretholdes. Indtil sådan aftale træffes, skal II. del af nærværende overenskomst igen træde i kraft; dog skal bestemmelserne i II. del, undtagen artikel XXIII, genindføres med de nødvendige ændringer, i den form, de på dette tidspunkt havde i Havana-overenskomsten; det er yderligere en forudsætning, at ingen kontraherende part er bundet af nogen bestemmelse, af hvilken den ikke var bundet på det tidspunkt, da Havana-overenskomsten ophørte at være i kraft.

5. Såfremt en kontraherende part ikke har tiltrådt Havana- overenskomsten den dag, da denne træder i kraft, skal de kontraherende parter rådslå for at aftale, hvorvidt og i bekræftende fald på hvilken måde nærværende overenskomst, for så vidt den berører forhold mellem en sådan kontraherende part og andre kontraherende parter, skal udvides eller ændres. Indtil en sådan aftale foreligger, skal bestemmelserne i II. del af nærværende overenskomst, uanset bestemmelserne i denne artikels paragraf 2, fortsat finde anvendelse mellem en sådan kontraherende part og andre kontraherende parter.

6. Kontraherende parter, der er medlemmer af Den internationale Handelsorganisation, kan ikke påberåbe sig bestemmelserne i nærværende overenskomst med det formål at hindre gennemførelsen af nogen bestemmelse i Havana-overenskomsten. Anvendelsen af det til grund for denne paragraf liggende princip over for en kontraherende part, som ikke er medlem af Den internationale Handelsorganisation, skal gøres til genstand for aftale i overensstemmelse med nærværende artikels paragraf 5.

Artikel XXX

Ændringer

1. Bortset fra de tilfælde, for hvilke der andetsteds i denne overenskomst er truffet bestemmelse om ændring, skal ændringer i bestemmelserne i denne overenskomsts I. del eller i artikel XXIX eller i denne artikel træde i kraft, når samtlige kontraherende parter har tiltrådt dem, og andre ændringer af nærværende overenskomst skal træde i kraft, for så vidt angår de kontraherende parter, som tiltræder dem, når to tredjedele af de kontraherende parter har tiltrådt dem, og derefter for hver af de øvrige kontraherende parter ved deres tiltrædelse.

2. Enhver kontraherende part, der tiltræder en ændring af denne overenskomst, skal hos De forenede Nationers generalsekretær deponere et tiltrædelsesinstrument inden for et af DE KONTRAHERENDE PARTER fastsat tidsrum. DE KONTRAHERENDE PARTER kan bestemme, at enhver ændring, der er sat i kraft i henhold til denne artikel, er af en sådan art, at enhver kontraherende part, der ikke har tiltrådt den inden for et af DE KONTRAHERENDE PARTER fastsat tidsrum, skal kunne trække sig tilbage fra denne overenskomst eller med DE KONTRAHERENDE PARTERS samtykke kunne forblive kontraherende part.

Artikel XXXI

Opsigelse

Med forbehold af bestemmelserne i artikel XVIII, paragraf 12, artikel XXIII eller artikel XXX, paragraf 2, kan enhver af de kontraherende parter opsige denne overenskomst eller særskilt opsige denne for så vidt angår ethvert af de særskilte toldområder, for hvilke vedkommende kontraherende part har internationalt ansvar, og som på det pågældende tidspunkt besidder fuldt selvstyre i ledelsen af sine udenrigshandelsforhold og andre forhold, hvorom der er truffet bestemmelse i nærværende overenskomst. Opsigelsen træder i kraft ved udløbet af seks måneder fra den dag, på hvilken skriftlig meddelelse om opsigelsen er modtaget af De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel XXXII

De kontraherende parter

1. Ved de i denne overenskomst kontraherende parter skal forstås de regeringer, der anvender denne overenskomsts bestemmelser i henhold til artikel XXVI eller artikel XXXIII eller i overensstemmelse med protokollen om midlertidig ikrafttræden.

2. Når som helst efter at nærværende overenskomst er trådt i kraft i henhold til artikel XXVI, paragraf 6, kan de kontraherende parter, som har tiltrådt den i henhold til artikel XXVI, paragraf 4, bestemme, at enhver kontraherende part, der ikke således har tiltrådt den, skal ophøre med at være kontraherende part.

Artikel XXXIII

Tiltrædelse

En regering, der ikke er part i denne overenskomst, eller en regering, der handler på vegne af et særskilt toldområde, som besidder fuldt selvstyre i ledelsen af sine udenrigshandelsforhold og andre forhold, hvorom der er truffet bestemmelse i nærværende overenskomst, kan tiltræde denne overenskomst på egne eller på det pågældende områdes vegne på de vilkår, som måtte blive aftalt mellem en sådan regering og DE KONTRAHERENDE PARTER. DE KONTRAHERENDE PARTERS beslutninger i henhold til denne paragraf skal træffes med to tredjedeles flertal.

Artikel XXXIV

Tillæg

Tillæggene til nærværende overenskomst gøres herved til en integrerende del af denne.

Artikel XXXV

Ikke-anvendelse af overenskomsten mellem enkelte kontraherende parter

1. Denne overenskomst eller alternativt artikel II i denne overenskomst skal ikke finde anvendelse på forholdet mellem en kontraherende part og en anden kontraherende part, såfremt

(a) de to kontraherende parter ikke har indledt toldforhandlinger med hinanden og

(b) en af de kontraherende parter på det tidspunkt, da en af disse bliver kontraherende part, ikke samtykker i en sådan anvendelse.

2. DE KONTRAHERENDE PARTER kan i særlige tilfælde efter anmodning fra en kontraherende part foretage en fornyet gennemgang af denne artikels virkemåde og fremkomme med passende henstillinger.

IV. DEL

Udenrigshandel og udvikling

Artikel XXXVI

Principper og mål

1. De kontraherende parter,

(a) der erkender, at denne overenskomsts grundlæggende mål omfatter en forbedring af levestandarden og en fortsat udvikling af alle de kontraherende parters økonomi, og betragter opnåelsen af disse mål som særlig påkrævet for de mindre udviklede kontraherende parter;

(b) der erkender, at de mindre udviklede kontraherende parters eksportindtægter kan yde et afgørende bidrag til deres økonomiske udvikling, og at størrelsen af dette bidrag afhænger af de priser, som de mindre udviklede kontraherende parter betaler for forsyningsmæssigt vigtige varer, af omfanget af deres eksport samt de priser, de opnår for denne eksport;

(c) der konstaterer, at der er stor forskel på levestandarden i mindre udviklede lande og andre lande;

(d) der erkender, at både en individuel og en fælles indsats er nødvendig for at fremme de mindre udviklede kontraherende parters økonomiske udvikling og fremkalde hurtige forbedringer af levestandarden i disse lande;

(e) der erkender, at den internationale handel som middel til at opnå økonomisk og social fremgang bør foregå efter regler og fremgangsmåder - samt foranstaltninger iværksat i henhold til sådanne regler og fremgangsmåder - som er i overensstemmelse med de i denne artikel omhandlede mål;

(f) der konstaterer, at DE KONTRAHERENDE PARTER vil kunne sætte mindre udviklede kontraherende parter i stand til at bringe særlige forholdsregler i anvendelse for at fremme deres udenrigshandel og udvikling;

er enige om følgende

2. Der tiltrænges en hurtig og varig forøgelse af de mindre udviklede kontraherende parters eksportindtægter.

3. Der tiltrænges en positiv indsats for at sikre de mindre udviklede kontraherende parter en andel af væksten i udenrigshandelen, svarende til det af deres økonomiske udvikling skabte behov.

4. I betragtning af, at mange mindre udviklede kontraherende parter fortsat er afhængige af eksport af et begrænset antal råvarer, er der et behov for i videst muligt omfang at skaffe disse varer adgang til verdensmarkedet på gunstigere og mere acceptable vilkår og i givet fald at finde frem til foranstaltninger, som vil kunne stabilisere og forbedre vilkårene på verdensmarkedet for disse varer, herunder især forholdsregler, som tager sigte på stabile, rimelige og lønnende priser, idet formålet hermed skal være at muliggøre en udvidelse af verdenshandelen og efterspørgselen samt en dynamisk og stadig vækst i realværdien af disse landes eksportindtægter og således skaffe dem voksende midler til deres økonomiske udvikling.

5. De mindre udviklede kontraherende parters hurtige økonomiske udvikling vil kunne lettes ved at gøre deres økonomiske struktur alsidig og ved at undgå en for udstrakt afhængighed af råvareeksport. Der er derfor behov for udvidet adgang på gunstige vilkår og i størst muligt omfang til markeder for forædlede produkter og færdigvarer, der er eller vil kunne blive af særlig eksportinteresse for de mindre udviklede kontraherende parter.

6. På grund af de mindre udviklede kontraherende parters stadige uopfyldte behov for eksportindtægter og andre valutaindtægter er der en betydningsfuld sammenhæng mellem udenrigshandel og økonomisk udviklingsbistand. Der er derfor behov for et nært og fortløbende samarbejde mellem DE KONTRAHERENDE PARTER og de internationale låneinstitutioner, således at de så effektivt som muligt kan bidrage til at lette de byrder, som disse mindre udviklede kontraherende parter påtager sig af hensyn til deres økonomiske udvikling.

7. Der er behov for et hensigtsmæssigt samarbejde mellem DE KONTRAHERENDE PARTER, andre samarbejdsorganer på regeringsplan og de af De forenede Nationers organer og særorganisationer, hvis virksomhed berører de mindre udviklede landes udenrigshandel og økonomiske udvikling.

8. De udviklede kontraherende parter forventer ikke gensidighed for de forpligtelser, som de påtager sig under handelsforhandlinger, til at nedsætte eller afskaffe told og andre hindringer for de mindre udviklede kontraherende parters udenrigshandel.

9. Vedtagelsen af foranstaltninger til gennemførelse af disse principper og mål skal ske ved en bevidst og formålsbestemt indsats fra de kontraherende parters side, både hver for sig og i fællesskab.

Artikel XXXVII

Forpligtelser

1. De udviklede kontraherende parter skal i videst muligt omfang, d. v. s. medmindre tvingende grunde, herunder lovgivningsmæssige hensyn, gør det umuligt

(a) lægge stor vægt på nedsættelse og afskaffelse af handelsskranker for varer, der er eller måtte blive af særlig eksportinteresse for mindre udviklede kontraherende parter, herunder told og andre restriktioner, der indebærer en urimelig forskelsbehandling af sådanne varer i henholdsvis uforarbejdet og forarbejdet form,

(b) afholde sig fra at indføre eller forøge incidensen af told eller andre importskranker på varer, der er eller vil kunne blive af særlig eksportinteresse for mindre udviklede kontraherende parter, og

(c) (i) afholde sig fra at indføre nye finanspolitiske foranstaltninger, og

(ii) i forbindelse med omlægninger af deres skattepolitik tilstræbe en snarlig indskrænkning og afskaffelse af finanspolitiske foranstaltninger,

der i væsentlig grad vil kunne hindre eller hindrer væksten af forbruget af sådanne råvarer i naturlig eller i forarbejdet form, som udelukkende eller i overvejende grad fremstilles i de mindre udviklede kontraherende parters landområder, og som særligt gælder for sådanne varer.

2. (a) Når som helst det må antages, at en bestemmelse i stk. (a), (b) eller (c) i paragraf 1 ikke efterleves, skal sagen forelægges DE KONTRAHERENDE PARTER enten af den kontraherende part, der ikke efterlever vedkommende bestemmelse, eller af en hvilken som helst anden interesseret kontraherende part.

(b) (i) DE KONTRAHERENDE PARTER skal, såfremt en interesseret kontraherende part fremsætter anmodning derom, og uden derved at foregribe eventuelle bilaterale drøftelser, indlede konsultationer om spørgsmålet med den pågældende og med alle interesserede kontraherende parter med henblik på at søge opnået en for alle de pågældende kontraherende parter tilfredsstillende løsning og derved fremme de i artikel XXXVI opstilede mål. Under sådanne konsultationer skal de fremførte begrundelser for, at bestemmelserne i paragraf 1, stk. (a), (b) eller (c), ikke er blevet gennemført, gøres til genstand for undersøgelse.

(ii) Da det i visse tilfælde vil være lettere for de enkelte kontraherende parter at gennemføre bestemmelserne i stk. (a), (b) eller (c) i paragraf 1, hvis der træffes foranstaltninger i fællesskab med andre udviklede kontraherende parter, vil sådanne konsultationer i givet fald kunne tage sigte herpå.

(iii) DE KONTRAHERENDE PARTERS konsultationer vil endvidere i givet fald kunne tage sigte på at opnå enighed om en fælles optræden med henblik på at fremme overenskomstens mål som forudsat i artikel XXV, paragraf 1.

3. De udviklede kontraherende parter skal

(a) bestræbe sig for så vidt muligt at holde handelsavancer på et rimeligt niveau i tilfælde, hvor regeringen direkte eller indirekte fastsætter salgspriser for produkter, der udelukkende eller i overvejende grad fremstilles i mindre udviklede kontraherende parters landområder;

(b) tage under positiv overvejelse at gennemføre andre foranstaltninger, som tilsigter at øge mulighederne for en udvidet import fra mindre udviklede kontraherende parter og i dette øjemed medvirke til hensigtsmæssige internationale foranstaltninger;

(c) tage særligt hensyn til de mindre udviklede kontraherende parters handelsinteresser, når der tages stilling til anvendelsen af andre foranstaltninger, der i henhold til denne overenskomst er tilladt for at imødegå særlige problemer, og undersøge alle muligheder for konstruktive indgreb, før sådanne foranstaltninger bringes i anvendelse i tilfælde, hvor disse ville berøre de pågældende kontraherende parters væsentlige interesser.

4. De mindre udviklede kontraherende parter påtager sig at tage passende skridt til at gennemføre bestemmelserne i IV. del til gavn for andre mindre udviklede kontraherende parters handel, for så vidt sådanne skridt er forenelige med deres egen øjeblikkelige og fremtidige udvikling og deres økonomiske og handelsmæssige behov under hensyntagen til såvel handelens hidtidige udvikling som til de mindre udviklede kontraherende parters handelsinteresser set under eet.

5. Under opfyldelsen af de i paragraf 1-4 nævnte forpligtelser skal hver af de kontraherende parter give alle andre interesserede kontraherende parter fuld og omgående adgang til konsultationer om alle sager eller vanskeligheder, der måtte opstå, i henhold til de i denne overenskomst fastsatte sædvanlige regler.

Artikel XXXVIII

Fælles optræden

1. De kontraherende parter skal inden for rammerne af denne overenskomst og i øvrigt, når det er formålstjenligt, i fællesskab medvirke til at fremme de i artikel XXXVI opstillede mål.

2. DE KONTRAHERENDE PARTER skal i særdeleshed

(a) i givet fald træffe forholdsregler - også gennem internationale aftaler - med henblik på at tilvejebringe forbedrede og acceptable vilkår for adgang til verdensmarkedet for råvarer, som er af særlig interesse for mindre udviklede kontraherende parter, og finde frem til forholdsregler, der tager sigte på at stabilisere og forbedre vilkårene på verdensmarkedet for disse produkter, herunder forholdsregler, som vil kunne tilvejebringe stabile, rimelige og lønnende priser for eksporten af sådanne produkter;

(b) i anliggender vedrørende udenrigshandels- og udviklingspolitik tilstræbe et hensigtsmæssigt samarbejde med De forenede Nationer og dens organer og særorganisationer, herunder eventuelle institutioner, der måtte blive oprettet på grundlag af rekommandationer fra De forenede Nationers handels- og udviklingskonference;

(c) deltage i analyser af mindre udviklede kontraherende parters udviklingsplaner og -politik, i undersøgelser af forholdet mellem udenrigshandel og bistand med henblik på at finde frem til konkrete forholdsregler, der vil kunne øge eksportevnen og lette adgangen til eksportmarkederne for de således udviklede industriers varer, og i denne forbindelse deltage i et hensigtsmæssigt samarbejde med regeringer og internationale organisationer, herunder i særdeleshed organisationer, der har indflydelse på finansiel bistand til økonomisk udvikling, i systematiske undersøgelser af forholdet mellem udenrigshandel og bistand i de enkelte udviklingslande med henblik på at tilvejebringe en overskuelig analyse af deres eksportevne og afsætningsmuligheder og i alle andre forholdsregler, der måtte være fornødne;

(d) foretage en fortløbende undersøgelse af verdenshandelens udvikling med særligt henblik på vækstraten i de mindre udviklede kontraherende parters handel og rette sådanne henstillinger til de kontraherende parter, som efter omstændighederne skønnes formålstjenlige;

(e) medvirke til udvikling af gennemførlige metoder til udbygning af handelen med henblik på økonomisk udvikling gennem international harmonisering og tilpasning af de enkelte landes politik og bestemmelser, gennem teknisk og kommerciel standardisering inden for produktion, transport og afsætning og gennem eksportfremmende foranstaltninger ved tilvejebringelse af muligheder for en udbygning af oplysningstjeneste vedrørende handel samt ved udvikling af markedsundersøgelser og

(f) oprette sådanne institutioner, som måtte være nødvendige for at fremme de i artikel XXXVI opstillede mål og iværksætte de i denne del af overenskomsten indeholdte bestemmelser.

Tillæg A

Fortegnelse over territorier, til hvilke der er henvist i artikel I, paragraf 2 (a)

Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands afhængige territorier.

Canada.

Australien.

Australiens afhængige territorier.

New Zealand.

New Zealands afhængige territorier.

Den sydafrikanske Union, herunder Sydvestafrika.

Irland.

Indien (den 10. april 1947).

Newfoundland.

Syd-Rhodesia.

Burma.

Ceylon.

Visse af de ovenanførte territorier har for visse varer to eller flere præferencesatser i kraft. Sådanne territorier kan ved overenskomst med andre kontraherende parter, som er hovedleverandører af sådanne varer til mestbegunstigelsessatsen, erstatte sådanne præferencesatser med en enkelt præferencesats, der som helhed ikke må være mindre fordelagtig for leverandører til mestbegunstigelsessatsen end de præferencer, der var i kraft forinden en sådan ændring blev foretaget.

Indførelse af en toldpræferencemargin til erstatning af en tilsvarende præferencemargin i en indenlandsk skat, der bestod den 10. april 1947 udelukkende mellem to eller flere af de i dette tillæg anførte territorier, eller til erstatning af de kvantitative præferenceordninger, som er omhandlet i følgende stykke, skal ikke anses for at udgøre en forhøjelse af toldpræferencemarginen.

De præferenceordninger, der er henvist til i artikel XIV, paragraf 5 (b), er dem, der bestod i Storbritannien den 10. april 1947 i henhold til kontraktmæssige overenskomster med regeringerne i Canada, Australien og New Zealand angående frosset okse- og kalvekød, frosset fåre- og lammekød, frosset svinekød og bacon. Uden at foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel XX, I (h), tilsidesættes, er det hensigten, at disse ordninger skal afskaffes eller erstattes af toldpræferencer, samt at forhandlinger med dette for øje skal optages så snart som muligt mellem de lande, der i væsentlig grad berøres af eller deltager i disse aftaler.

Den filmudlejningsskat, der var i kraft i New Zealand den 10. april 1947, skal for så vidt angår denne overenskomst behandles som en toldafgift, der falder ind under artikel I. Den filmslejekvota, der var i kraft i New Zealand den 10. april 1947, skal for så vidt angår denne overenskomst behandles som en forevisningskvota, der falder ind under artikel IV.

De to dominions Indien og Pakistan er ikke nævnt hver for sig i ovenanførte fortegnelse, fordi de den 10. april 1947 endnu ikke var oprettede som dominions.

Tillæg B

Fortegnelse over territorier under Den franske Union, til hvilke der er henvist i artikel I, paragraf 2 (b)

Frankrig.

Fransk Ækvatorialafrika (Congobækkenet(* 3) i henhold til Congo-Akten

og andre territorier).

Fransk Vestafrika.

Cameroun under fransk mandat(* 3).

Fransk Somaliland med bilande.

Franske besiddelser i Indien(* 3).

Franske besiddelser i Oceanien.

Franske besiddelser i kondominiet Ny Hebriderne.(* 3)

Guadeloupe med bilande.

Fransk Guyana.

Indokina.

Madagascar med bilande.

Marokko (fransk zone).(* 3)

Martinique.

Ny Caledonien med bilande.

Reunion.

Saint-Pierre og Miquelon.

Togo under fransk mandat.(* 3)

Tunis.

(* 3) For så vidt angår import til det egentlige Frankrig og territorier under Den franske Union.

Tillæg C

Fortegnelse over territorier under toldunionen mellem Belgien, Luxembourg og Nederlandene, til hvilke der er henvist i artikel I, paragraf 2 (b)

Den økonomiske Union mellem Belgien og Luxembourg.

Belgisk Congo.

Ruanda Urundi.

Nederlandene.

Nederlandsk Indien.

Surinam.

Curacao.

For så vidt angår import i toldunionens egentlige område.

Tillæg D

Fortegnelse over territorier under Amerikas forenede Stater, til hvilke der er henvist i artikel I, paragraf 2 (b)

Amerikas forenede Stater (toldområdet).

Amerikas forenede Staters afhængige territorier.

Den philippinske Republik.

Indførelse af en toldpræferencemargin til erstatning af en tilsvarende præferencemargin i en indenlandsk skat, der bestod den 10. april 1947 udelukkende mellem to eller flere af de i dette tillæg anførte territorier, skal ikke anses for at udgøre en forhøjelse af toldpræferencemarginen.

Tillæg E

Fortegnelse over territorier, der omfattes af præferenceordninger mellem Chile og dets nabolande, til hvilke der er henvist i artikel I, paragraf 2 (d)

Præferencer i kraft udelukkende mellem Chile på den ene side og

1. Argentina

2. Bolivia

3. Peru

på den anden side.

Tillæg F

Fortegnelse over territorier, der omfattes af præferenceordninger mellem Libanon og Syrien og deres nabolande, til hvilke der er henvist i artikel I, paragraf 2 (d)

Præferencer i kraft udlukkende mellem Den syrisk-libanesiske Toldunion på den ene side og

1. Palæstina

2. Transjordanien

på den anden side.

Tillæg G

Datoer, der fastsætter maksimale præferencemarginer, til hvilke der er henvist i artikel I, paragraf 3

Australien.......... 15. oktober 1946 Canada.............. 1. juli 1939 Frankrig............ 1. januar 1939 Den syrisk-libanesiske Toldunion .......... 30. november 1939 Den sydafrikanske Union............... 1. juli 1938 Syd-Rhodesia........ 1. maj 1941.

Tillæg H

Procentvise andele af den samlede udenrigshandel til brug ved den fastsættelse, hvortil der er henvist i artikel XXVI

(baseret på gennemsnittet af 1949-1953)

Såfremt nærværende overenskomst, inden Japans regering har tiltrådt Den Almindelige Overenskomst, er tiltrådt af kontraherende parter, hvis udenrigshandel ifølge kolonne I udgør den i artikel XXVI, paragraf 6, anførte procent af denne handel, skal kolonne I finde anvendelse med de i den nævnte paragraf omhandlede formål. Såfremt nærværende overenskomst ikke er tiltrådt på den nævnte måde inden den japanske regerings tiltræden, skal kolonne II finde anvendelse med de i den nævnte paragraf omhandlede formål.

Kolonne I Kolonne II (Kontraherende (Kontraherende parter parter pr. 1. marts pr. 1.marts 1955) 1955 og Japan) Australien................. 3,1 3,0 Østrig..................... 0,9 0,8 Belgien-Luxembourg......... 4,3 4,2 Brasilien.................. 2,5 2,4 Burma...................... 0,3 0,3 Canada..................... 6,7 6,5 Ceylon..................... 0,5 0,5 Chile...................... 0,6 0,6 Cuba....................... 1,1 1,1 Tjekkoslovakiet............ 1,4 1,4 Danmark.................... 1,4 1,4 Den dominikanske Republik.. 0,1 0,1 Finland.................... 1,0 1,0 Frankrig................... 8,7 8,5 Forbundsrepublikken Tyskland................... 5,3 5,2 Grækenland................. 0,4 0,4 Haiti...................... 0,1 0,1 Indien..................... 2,4 2,4 Indonesien................. 1,3 1,3 Italien.................... 2,9 2,8 Kongeriget Nederlandene.... 4,7 4,6 New Zealand................ 1,0 1,0 Nicaragua.................. 0,1 0,1 Norge...................... 1,1 1,1 Pakistan................... 0,9 0,8 Peru....................... 0,4 0,4 Rhodesia og Nyasaland...... 0,6 0,6 Sverige.................... 2,5 2,4 Tyrkiet.................... 0,6 0,6 Den sydafrikanske Union.... 1,8 1,8 Storbritannien............. 20,3 19,8 Amerikas forenede Stater... 20,6 20,1 Uruguay.................... 0,4 0,4 Japan...................... - 2,3 100,0 100,0

Note: Ved udregningen af disse procenter er medregnet handelen for alle de territorier, for hvilke Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel finder anvendelse.

Tillæg I

Noter og supplerende bestemmelser

Ad artikel I

Paragraf 1

De forpligtelser, der findes i artikel I, paragraf 1, ved henvisning til artikel III, paragrafferne 2 og 4, samt de forpligtelser, der findes i artikel II, paragraf 2 (b), ved henvisning til artikel VI, skal, for så vidt angår protokollen om midlertidig ikrafttræden, anses for at falde ind under II. del.

Krydshenvisningerne til artikel III, paragrafferne 2 og 4, i ovenstående stykke og i artikel I, paragraf 1, skal først finde anvendelse, efter at artikel III er blevet ændret ved ikrafttrædelsen af den ændring, der er truffet bestemmelse om i protokollen om ændring af II. del og artikel XXVI i Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel, dateret den 14. september 1948.

Paragraf 4

Udtrykket »præferencemargin« betyder den absolutte forskel mellem mestbegunstigelsestoldsatsen og præferencetoldsatsen for den samme vare, og ikke den relative forskel mellem disse satser. Eksempelvis

1) Såfremt mestbegunstigelsessatsen var 36 pct. ad valorem og præferencesatsen var 24 pct. ad valorem, ville præferencemarginen være 12 pct. ad valorem, og ikke en tredjedel af mestbegunstigelsessatsen.

2) Såfremt mestbegunstigelsessatsen var 36 pct. ad valorem og præferencesatsen var udtrykt som to tredjedele af mestbegunstigelsessatsen, ville præferencemarginen være 12 pct. ad valorem.

3) Såfremt mestbegunstigelsessatsen var 2 francs pr. kilogram og præferencesatsen 1,50 francs pr. kilogram, ville præferencemarginen være 0,50 francs pr. kilogram.

Følgende arter af toldforanstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med fastlagte, ensartede retningslinier, vil ikke være i strid med en almindelig binding af præferencemarginer.

(i) Fornyet anvendelse på en indført vare af en toldtarifering eller en toldsats, som rettelig kan anvendes på en sådan vare i tilfælde, i hvilke anvendelsen af en sådan tarifering eller toldsats på en sådan vare midlertidigt var suspenderet eller ude af kraft den 10. april 1947, og

(ii) henføring af en bestemt vare under en anden toldposition end den, under hvilken indførte varer af den pågældende art blev henført den 10. april 1947 i tilfælde, i hvilke toldloven klart forudser, at en sådan vare kan henføres under mere end een toldposition.

Ad artikel II

Paragraf 2 (a)

Krydshenvisningen til artikel III, paragraf 2, i artikel II, paragraf 2 (a), skal først finde anvendelse, efter at artikel III er blevet ændret ved ikrafttrædelsen af den ændring, der er truffet bestemmelse om i protokollen om ændring af II. del og artikel XXVI i den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel, dateret den 14. september 1948.

Paragraf 2 (b)

Se noten til artikel I, paragraf 1.

Paragraf 4

Når intet andet udtrykkeligt er aftalt mellem de kontraherende parter, som oprindeligt har forhandlet om indrømmelsen, vil bestemmelserne i denne paragraf blive anvendt i overensstemmelse med bestemmelserne i Havana-overenskomstens artikel 31.

Ad artikel III

Enhver indenlandsk skat eller anden indenlandsk afgift eller enhver lov, regulering eller bestemmelse af den art, der omhandles i paragraf 1, og som vedrører en indført vare og den samme slags indenlandske vare, og som for den indførte vares vedkommende opkræves eller håndhæves på tidspunktet og stedet for indførslen, skal ikke desto mindre betragtes som en indenlandsk skat eller anden indenlandsk afgift eller en lov, regulering eller bestemmelse af den i paragraf 1 omhandlede art, og er følgelig underkastet bestemmelserne i artikel III.

Paragraf 1

Bestemmelserne i artikel XXIV's sidste paragraf finder anvendelse på gennemførelsen af paragraf 1 over for indenlandske skatter, der er pålagt af lokale regeringer eller myndigheder inden for en kontraherende parts territorium. Udtrykket »rimelige foranstaltninger« i førstnævnte paragraf skal for eksempel ikke forstås således, at det kræver ophævelse af en gældende indenlandsk lovgivning, der bemyndiger lokale regeringer til at pålægge indenlandske skatter, som, skønt de i teknisk forstand ikke er forenelige med ordlyden af artikel III, i virkeligheden ikke strider imod ånden i denne artikel, såfremt en sådan ophævelse ville forårsage alvorlige finansielle vanskeligheder for de pågældende lokale regeringer eller myndigheder. For så vidt angår skatter, der er pålagt af lokale regeringer og myndigheder, og som er i strid med såvel ordlyden af som ånden i artikel III, vil udtrykket »rimelige foranstaltninger« tillade en kontraherende part at afvikle den pågældende beskatning gradvist i en overgangsperiode, såfremt en pludselig foranstaltning ville skabe alvorlige administrative og finansielle vanskeligheder.

Paragraf 2

En skat, der er i overensstemmelse med den første sætning i paragraf 2, skal kun anses for at være i strid med bestemmelserne i paragraffens anden sætning i tilfælde, hvor der hersker konkurrence mellem på den ene side den beskattede vare og på den anden side en direkte konkurrerende vare eller en vare, der kan erstatte den førstnævnte vare, som ikke er beskattet på lignende måde.

Paragraf 5

Reguleringer, der er i overensstemmelse med første sætning af paragraf 5, skal ikke betragtes som værende i strid med denne paragrafs anden sætning i noget tilfælde, hvor alle de varer, der er genstand for reguleringen, fremstilles i indlandet i betydelige mængder. Den omstændighed, at den andel eller mængde, som fastsættes for hver af de varer, der er genstand for en regulering, tilvejebringer et ligeligt forhold mellem indførte og indenlandske varer, gør det ikke berettiget at betragte en sådan regulering som værende i overensstemmelse med bestemmelsen i denne paragrafs anden sætning.

Ad artikel V

Paragraf 5

Med hensyn til transportafgifter refererer det princip, som er fastlagt i paragraf 5, sig til samme varer, der transporteres ad samme vej under lige vilkår.

Ad artikel VI

Paragraf 1

1. Skjult dumping, der gennemføres af forbundne forretningshuse (det vil sige en importørs salg til en pris, som er lavere end den tilsvarende pris, der er udfærdiget faktura på af en eksportør, med hvem importøren er forbundet, og tillige lavere end prisen i udførselslandet) udgør en art prisdumping, for hvilken dumping- marginen kan beregnes på grundlag af den pris, til hvilken varerne videresælges af importøren.

2. Det erkendes, at der i tilfælde af indførsel fra et land, der har et fuldstændigt eller i det væsentlige fuldstændigt monopol på sin handel, og hvor alle indenlandske priser fastsættes af staten, kan forekomme særlige vanskeligheder ved afgørelsen af, om man med det i paragraf 1 nævnte formål er i stand til at sammenligne priserne, og i sådanne tilfælde kan importerende kontraherende parter finde det nødvendigt at tage den mulighed i betragtning, at en nøjagtig sammenligning med indenlandske priser i et sådant land ikke altid vil være hensigtsmæssig.

Paragrafferne 2 og 3

Note 1

Ligesom i mange andre tilfælde inden for toldadministrationen kan en kontraherende part kræve rimelig sikkerhed (sikkerhedsstillelse i værdipapirer eller kontant depositum) for betalingen af antidumping- eller udligningstold i alle tilfælde, hvor der foreligger mistanke om dumping eller anvendelse af subsidier, indtil de virkelige forhold er endelig klarlagt.

Note 2

Anvendelse af flere valutakurser kan under visse omstændigheder virke som eksportsubsidier, der kan imødegås ved udligningstold i henhold til paragraf 3, eller kan gennem en partiel nedskrivning af et lands valuta udgøre en art dumping, som kan imødegås ved foranstaltninger i henhold til paragraf 2. Ved »anvendelse af flere valutakurser« forstås regeringers anvendelse af eller en af regeringer godkendt anvendelse af flere valutakurser.

Paragraf 6 (b)

Dispensationer i henhold til bestemmelserne i dette stykke skal kun indrømmes efter anmodning fra den kontraherende part, der foreslår pålæggelse af en antidumping- eller en udligningstold.

Ad artikel VII

Paragraf 1

Udtrykket »eller andre afgifter« skal ikke anses for at omfatte indenlandske skatter eller tilsvarende afgifter, der lægges på eller opkræves i forbindelse med indførte varer.

Paragraf 2

1. Det vil være i overensstemmelse med artikel VII at antage, at »virkelig værdi« kan repræsenteres af fakturaprisen med tillæg af alle ikke iberegnede vederlag for retmæssige omkostninger, som er egentlige bestanddele af den »virkelige værdi«, og med tillæg af enhver unormal rabat eller af ethvert fradrag i den normale frikonkurrencepris.

2. Det vil være i overensstemmelse med artikel VII, paragraf 2 (b), at en kontraherende part fortolker udtrykket »i sædvanlig handel ... under fuldstændig fri konkurrence« således, at det udelukker enhver vareomsætning, i hvilken køberen og sælgeren ikke er uafhængige af hinanden, og prisen ikke er det eneste hensyn.

3.'Fuldstændig fri konkurrence' tillader en kontraherende part at lade priser, der indeholder særrabatter, som er forbeholdt eneforhandlere, ude af betragtning.

4. Ordlyden af stykkerne (a) og (b) tillader en kontraherende part på ensartet måde at fastsætte værdien til toldberegning enten (1) på grundlag af en enkelt eksportørs priser på den indførte vare eller (2) på grundlag af det almindelige prisniveau for samme slags vare.

Ad artikel VIII

1. Medens artikel VIII ikke vedrører anvendelsen af flere valutakurser som sådanne, fordømmer paragrafferne 1 og 4 anvendelsen af valutaafgifter eller -gebyrer som et middel til at anvende ordninger med flere valutakurser; såfremt en kontraherende part imidlertid af betalingsbalancehensyn anvender flere valutagebyrer med Den internationale Valutafonds samtykke, beskytter bestemmelserne i artikel XV, paragraf 9 (a), fuldt ud den kontraherende parts stilling.

2. Det vil være i overensstemmelse med paragraf 1, såfremt oprindelsescertifikater ved indførslen af varer fra en kontraherende parts territorium til en anden kontraherende parts territorium kun kræves i det omfang dette er strengt nødvendigt.

Ad artiklerne XI, XII, XIII, XIV og XVIII

I artiklerne XI, XII, XIII, XIV og XVIII omfatter udtrykkene »indførselsrestriktioner« eller »udførselsrestriktioner« tillige restriktioner, som iværksættes ved statshandelsvirksomheder.

Ad artikel XI

Paragraf 2 (c)

Udtrykket »i hvilken form« i denne paragraf dækker de samme varer, når de er på et tidligt bearbejdelsesstadium og endnu er let fordærvelige, som konkurrerer direkte med det friske produkt, og som, såfremt de blev frit indført, ville tjene til at gøre restriktionerne over for det friske produkt virkningsløse.

Paragraf 2, sidste stykke

Udtrykket »særlige omstændigheder« omfatter forandringer i den forholdsmæssige produktionseffektivitet mellem indenlandske og udenlandske producenter, eller mellem forskellige udenlandske producenter, men ikke forandringer, som kunstigt er frembragt ved hjælp af midler, der ikke er tilladt i henhold til denne overenskomst.

Ad artikel XII

DE KONTRAHERENDE PARTER skal drage omsorg for iagttagelsen af den mest fuldkomne hemmeligholdelse ved gennemførelsen af enhver rådslagning i henhold til denne artikel.

Paragraf 3 (c) (i)

De kontraherende parter, der anvender restriktioner, skal bestræbe sig for at undgå at forvolde alvorlig skade for udførslen af en vare, hvoraf en kontraherende parts økonomi i væsentlig grad er afhængig.

Paragraf 4 (b)

Der er enighed om, at datoen skal ligge inden for et tidsrum af halvfems dage efter, at ændringerne af denne artikel som følge af protokollen vedrørende ændringer i denne overenskomsts præambel og II. og III. del er trådt i kraft. Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER imidlertid finder, at forholdene på dette tidspunkt ikke er egnede til anvendelse af bestemmelserne i dette stykke, kan de fastsætte en senere dato; en sådan dato må dog ikke ligge senere end tredive dage efter det tidspunkt, på hvilket forpligtelserne ifølge artikel VIII, afsnittene 2, 3 og 4, i overenskomsten om Den internationale Valutafond bliver anvendelige over for kontraherende parter, der er medlemmer af Fonden, og hvis udenrigshandel udgør mindst halvtreds procent af alle kontraherende parters samlede udenrigshandel.

Paragraf 4 (e)

Der er enighed om, at der ved paragraf 4 (e) ikke tilføjes nye kriterier for indførelsen eller opretholdelsen af kvantitative restriktioner af betalingsbalancehensyn. Det er alene hensigten at tilsikre, at der fuldt ud tages hensyn til alle ydre forhold såsom ændringer af de internationale bytteforhold, kvantitative restriktioner, høje toldsatser og subsidier, som måtte bidrage til betalingsbalancevanskeligheder for den kontraherende part, der anvender restriktioner.

Ad artikel XIII

Paragraf 2 (d)

»Kommercielle hensyn« blev ikke nævnt som en regel for tildeling af kvoter, fordi man var af den opfattelse, at anvendelsen af en sådan regel ikke altid ville være gennemførlig for regeringsmyndigheder. Endvidere ville en kontraherende part i tilfælde, hvor reglen er anvendelig, kunne tage disse hensyn under bestræbelserne for at søge sluttet en aftale i overensstemmelse med den almindelige regel, som er fastsat i indledningen til paragraf 2.

Paragraf 4

Se noten vedrørende »særlige omstændigheder« i forbindelse med artikel XI, paragraf 2, sidste stykke.

Ad artikel XIV

Paragraf 1

Bestemmelserne i denne paragraf skal ikke fortolkes således, at de udelukker DE KONTRAHERENDE PARTER fra, under de i artikel XII, paragraf 4, og artikel XVIII, paragraf 12, foreskrevne rådslagninger, fuldt ud at tage arten og virkningerne af samt årsagerne til diskrimination inden for indførselsrestriktionernes område i betragtning.

Ad artikel XV

Paragraf 4

Hensigten med ordet »modvirke« er at antyde f. eks., at overtrædelser af ordlyden af nogen artikel i denne overenskomst ved valutamæssige foranstaltninger ikke skal betragtes som en overtrædelse af vedkommende artikel, såfremt der i praksis ikke er nogen betydelig afvigelse fra formålet med artiklen. Således vil en kontraherende part, der som led i sin valutakontrol, der gennemføres i overensstemmelse med overenskomsten om Den internationale Valutafond, kræver at modtage betaling for sin eksport i sin egen valuta eller i et eller flere af Fondens medlemmers valuta, ikke derved blive anset for at overtræde bestemmelserne i artikel XI eller artikel XIII. Et andet eksempel vil være, at en kontraherende part på en indførselsbevilling anfører det land, fra hvilket varerne må indføres, ikke med henblik på at indføre noget yderligere diskriminerende element i dens indførselsbevillingssystem, men med henblik på at gennemføre en tilladt valutakontrol.

Ad artikel XVI

Fritagelsen af en eksportvare for afgifter eller skatter, som påhviler den samme vare, når den er bestemt til indenlandsk forbrug, eller tilbagebetaling af sådanne afgifter eller skatter med beløb, som ikke overstiger dem, der er pålignet varerne, skal anses for at være subsidier.

Afsnit B

1. Intet i afsnit B skal udelukke, at en kontraherende part benytter flere valutakurser i overensstemmelse med overenskomsten om Den internationale Valutafond.

2. For så vidt angår afsnit B skal der ved »råvare« forstås ethvet landbrugs-, skovbrugs- eller fiskeriprodukt samt ethvert mineral i dets naturlige form eller efter en sådan forarbejdning, som sædvanlig kræves for at gøre det tjenligt til salg i betydelige mængder i den internationale handel.

Paragraf 3

1. Den omstændighed, at en kontraherende part ikke i den tidligere, repræsentative periode har udført den pågældende vare, skal ikke i sig selv udelukke denne kontraherende part fra at hævde en ret til at skaffe sig en andel af handelen med den pågældende vare.

2. En ordning, der tilsigter at stabilisere den indenlandske pris på eller indenlandske producenters indtægter fra salg af en råvare uafhængigt af bevægelserne i eksportpriserne, og som til tider medfører varens salg til udførsel til en lavere pris end den tilsvarende pris, der betales for samme vare af købere på hjemmemarkedet, skal ikke anses for at indebære, at der ydes eksportsubsidier som defineret i paragraf 3, såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER fastslår, at

(a) ordningen også har medført, eller at den er således udformet, at den også vil medføre, varens salg til udførsel til en højere pris end den tilsvarende pris, der kræves for den samme vare ved salg til købere på hjemmemarkedet, og

(b) at ordningen enten som en effektiv regulering af produktionen eller på anden måde virker eller er bestemt til at skulle virke på en sådan måde, at den ikke på utilbørlig vis stimulerer eksporten eller på anden måde alvorligt skader andre kontraherende parters interesser.

Uanset at DE KONTRAHERENDE PARTER har fastslået dette, skal den virksomhed, der udøves i henhold til en sådan ordning, være undergivet bestemmelserne i paragraf 3, når virksomheden helt eller delvis finansieres ved offentlige tilskud til midler, der opkræves hos producenter af den pågældende vare.

Paragraf 4

Hensigten med paragraf 4 er, at de kontraherende parter skal søge inden udgangen af 1957 at nå til enighed om at afskaffe alle stadig bestående subsidier fra og med 1. januar 1958; eller, såfremt dette ikke lykkes, at nå til enighed om at opretholde den nugældende tilstand indtil det tidligst derpå følgende tidspunkt, på hvilket de kan forvente at nå til enighed om at afskaffe subsidierne.

Ad artikel XVII

Paragraf 1

Den virksomhed, som udøves af markedsregulerende råd, der er oprettet af kontraherende parter, og som er beskæftigede med køb og salg, er underkastet bestemmelserne i stykkerne (a) og (b).

Den virksomhed, som udøves af markedsregulerende råd, der er oprettet af kontraherende parter, og som ikke driver køb og salg, men som fastlægger reguleringer for den private handel, er underlagt de relevante artikler i denne overenskomst.

Det forhold, at et statsforetagende fastsætter forskellige priser ved salg af en vare til forskellige markeder, udelukkes ikke af bestemmelserne i denne artikel, forudsat at sådanne forskellige priser er fastsat af kommercielle grunde og betingede af udbuds- og efterspørgselsbetingelserne på eksportmarkeder.

Paragraf 1 (a)

Regeringsforanstaltninger, som indføres for at sikre kvalitet og effektivitet i udenrigshandelen, eller forrettigheder givet med henblik på udnyttelsen af indenlandske naturlige hjælpekilder, men som ikke bemyndiger regeringen til at udøve kontrol med vedkommende foretagendes handelsvirksomhed, udgør ikke »eksklusive og specielle forrettigheder«.

Paragraf 1 (b)

Et land, som modtager et »bundet lån« er frit stillet med hensyn til at tage dette lån i betragtning som et »kommercielt hensyn«, når det køber varer i udlandet.

Paragraf 2

Udtrykket »varer« er begrænset til varer i sædvanlig kommerciel betydning og skal ikke omfatte køb eller salg af tjenesteydelser.

Paragraf 3

Forhandlinger, som kontraherende parter enes om at føre i henhold til denne paragraf, kan tage sigte på nedsættelse af toldsatser og andre afgifter i forbindelse med indførsel og udførsel eller på tilvejebringelse af enhver anden almindeligt tilfredsstillende ordning, som er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst. (Se artikel II, paragraf 4, og noten dertil.)

Paragraf 4 (b)

Udtrykket »tillæg til importprisen« i denne paragraf betyder den margin, hvormed den pris, som importmonopolet beregner sig for den indførte vare, overstiger indførselsprisen (i den førstnævnte pris medregnes herved ikke indenlandske skatter, der falder ind under artikel III, transport-, fordelings- og andre udgifter som følge af køb, salg eller yderligere bearbejdning og ej heller en rimelig gevinstmargin).

Ad artikel XVIII

DE KONTRAHERENDE PARTER og de kontraherende parter, som sagen vedrører, skal bevare den mest gennemførte hemmeligholdelse med hensyn til anliggender, der omhandles i denne artikel.

Paragrafferne 1 og 4

1. DE KONTRAHERENDE PARTER skal, når de undersøger, hvorvidt en kontraherende parts økonomi »kun muliggør en lav levestandard«, betragte denne økonomi i dens normale tilstand, og de skal ikke basere deres afgørelse på usædvanlige omstændigheder såsom dem, der måtte følge af, at der midlertidigt foreligger en usædvanlig gunstig situation for en sådan kontraherende parts eksportstabelvare eller -varer.

2. Udtrykket »på et tidligt udviklingstrin« er ikke tænkt udelukkende at skulle tage sigte på kontraherende parter, der lige har påbegyndt udviklingen af deres økonomi, men tager også sigte på kontraherende parter, der befinder sig i en industrialiseringsproces med henblik på at modvirke en for stor afhængighed af produktionen af råvarer.

Paragrafferne 2, 3, 7, 13 og 22

Henvisningen til oprettelsen af særlige erhvervsgrene skal ikke alene tage sigte på oprettelsen af en ny erhvervsgren, men også på oprettelsen af en ny produktionsgren inden for en bestående erhvervsgren og på en væsentlig omdannelse af en bestående erhvervsgren samt på en væsentlig udvidelse af en bestående erhvervsgren, hvis produktion tilfredsstiller en forholdsvis lille del af den indenlandske efterspørgsel. Den skal også omfatte genopbygningen af en erhvervsgren, der er ødelagt eller væsentligt beskadiget som følge af fjendtligheder eller naturkatastrofer.

Paragraf 7 (b)

En ændring eller tilbagetrækning i henhold til paragraf 7 (b), foretaget af en anden kontraherende part end den i paragraf 7 (a) omtalte ansøgende kontraherende part, skal iværksættes inden for et tidsrum på seks måneder efter den dag, på hvilken foranstaltningen er iværksat af den ansøgende kontraherende part, og den skal træde i kraft på den tredivte dag efter den dag, på hvilken DE KONTRAHERENDE PARTER er blevet underrettet om denne ændring eller tilbagetrækning.

Paragraf 11

Andet punktum i paragraf 11 skal ikke fortolkes således, at det kræves, at en kontraherende part lemper eller ophæver restriktioner, såfremt en sådan lempelse eller ophævelse ville medføre, at der fremkommer omstændigheder, som kan begrunde henholdsvis en skærpelse eller en indførelse af restriktioner i henhold til artikel XVIII, paragraf 9.

Paragraf 12 (b)

Den i paragraf 12 (b) omtalte dato skal være den dato, som DE KONTRAHERENDE PARTER fastsætter i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel XII, paragraf 4 (b), i denne overenskomst.

Paragrafferne 13 og 14

Det erkendes, at en kontraherende part, forinden den beslutter at indføre foranstaltningen og underrette DE KONTRAHERENDE PARTER i overensstemmelse med paragraf 14, kan have behov for et rimeligt tidsrum til vurdering af den pågældende erhvervsgrens konkurrencemæssige stilling.

Paragrafferne 15 og 16

Det er underforstået, at DE KONTRAHERENDE PARTER skal anmode en kontraherende part, som foreslår at iværksætte en foranstaltning i henhold til afsnit C, om at rådføre sig med dem i medfør af paragraf 16, såfremt de anmodes herom af en kontraherende part, hvis handel ville blive mærkbart berørt af den pågældende foranstaltning.

Paragrafferne 16, 18, 19 og 22

Det er underforstået, at DE KONTRAHERENDE PARTER kan gøre deres samtykke til en foreslået foranstaltning betinget ved nærmere angivne vilkår eller begrænsninger. Såfremt foranstaltningen anvendes på en sådan måde, at den ikke opfylder de til samtykket knyttede vilkår, skal den i det omfang, dette er tilfældet, betragtes som en foranstaltning, hvortil DE KONTRAHERENDE PARTER ikke har givet deres samtykke. I tilfælde, hvor DE KONTRAHERENDE PARTER for et nærmere angivet tidsrum har givet deres samtykke til en foranstaltning, kan den pågældende kontraherende part, såfremt den finder, at opretholdelsen af foranstaltningen i et yderligere tidsrum er nødvendig for opfyldelsen af det formål, med henblik på hvilket foranstaltningen oprindelig blev indført, ansøge DE KONTRAHERENDE PARTER om en forlængelse af tidsrummet i overensstemmelse med de i afsnit C eller D indeholdte bestemmelser og fremgångsmåder, alt efter sagens karakter.

2. Det forventes, at DE KONTRAHERENDE PARTER som hovedregel vil afstå fra at give deres samtykke til en foranstaltning, som må forventes at ville forvolde alvorlig skade for eksporten af en vare, hvoraf en kontraherende parts økonomi i væsentlig grad er afhængig.

Paragrafferne 18 og 22

Det er meningen med udtrykket »at andre kontraherende parters interesser er tilstrækkeligt beskyttede«, at der skal lades et spillerum åbent, der er tilstrækkeligt til at give mulighed for, at det i hvert enkelt tilfælde kan overvejes, hvilket middel der er det mest hensigtsmæssige til beskyttelse af disse interesser. Det hensigtsmæssige middel kan for eksempel være en yderligere indrømmelse, som kan tages i anvendelse af den kontraherende part, der gør brug af afsnit C eller D, i den tid, hvor afvigelserne fra de andre artikler i denne overenskomst ville forblive i kraft, eller være en midlertidig suspension fra enhver anden i paragraf 18 omtalt kontraherende parts side, af en indrømmelse, der i det væsentlige svarer til den forringelse, som skyldes iværksættelsen af den pågældende foranstaltning. En sådan kontraherende part vil være berettiget til at beskytte sine interesser ved hjælp af en sådan midlertidig suspension af en indrømmelse; for så vidt angår en foranstaltning, som er iværksat af en kontraherende part, der falder inden for paragraf 4 (a)»s område, må denne ret dog ikke udøves, når DE KONTRAHERENDE PARTER har fastslået, at omfanget af den foreslåede kompenserende indrømmelse var tilstrækkeligt.

Paragraf 19

Hensigten med bestemmelserne i paragraf 19 er at dække de tilfælde, hvor en erhvervsgren har bestået længere end »det rimelige tidsrum«, der er omtalt i noten til paragrafferne 13 og 14, og de skal ikke fortolkes således, at de berøver en kontraherende part, der falder ind under paragraf 4 (a) i artikel XVIII, dens ret til at gøre brug af de øvrige bestemmelser i afsnit C, herunder paragraf 17, med hensyn til en nylig oprettet erhvervsgren, selv om den har nydt godt af en utilsigtet beskyttelse som følge af indførselsrestriktioner, der er anvendt af betalingsbalancehensyn.

Paragraf 21

Enhver forholdsregel, der er truffet ifølge bestemmelserne i paragraf 21, skal straks ophæves, såfremt den i overensstemmelse med paragraf 17 iværksatte foranstaltning ophæves, eller såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER giver deres samtykke til den foreslåede foranstaltning efter udløbet af den i paragraf 17 nævnte tidsfrist på halvfems dage.

Ad artikel XX

Stykke (h)

Den undtagelse, der er truffet bestemmelse om i dette stykke, gælder for enhver vareaftale, som er i overensstemmelse med de principper, der er godkendt af Det økonomiske og sociale Råd i dets resolution 30 (IV) af 28. marts 1947.

Ad artikel XXIV

Paragraf 5

Der er enighed om, at bestemmelserne i artikel I kræver, at når en vare, som er blevet indført i et land, der er medlem af en toldunion eller et frihandelsområde, til en præferencetoldsats, genudføres til et andet land, der er medlem af en sådan union eller et sådant område, skal det sidstnævnte land opkræve en told, der er lig med forskellen mellem den allerede erlagte told og mestbegunstigelsessatsen.

Paragraf 11

Foranstaltninger, truffet af Indien og Pakistan for at gennemføre bestemte handelsaftaler dem imellem, kan, når de er vedtaget, afvige fra enkelte bestemmelser i denne overenskomst, men disse foranstaltninger vil i almindelighed være i overensstemmelse med denne overenskomsts formål.

Ad artikel XXVIII

DE KONTRAHERENDE PARTER og enhver af de direkte interesserede kontraherende parter skal træffe foranstaltning til at føre forhandlingerne og rådslagningerne under iagttagelse af den størst mulige hemmeligholdelse for at undgå, at der forhastet røbes detailler vedrørende fremtidige toldændringer. DE KONTRAHERENDE PARTER skal omgående underrettes om alle sådanne ændringer af det enkelte lands toldsatser, som skyldes anvendelsen af denne artikel.

Paragraf 1

1. Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER fastsætter en anden periode end tre år, kan en kontraherende part træffe foranstaltninger ifølge paragraf 1 eller paragraf 3 i artikel XXVIII fra og med den første dag efter udløbet af en sådan anden periode, og de følgende perioder vil, medmindre DE KONTRAHERENDE PARTER påny har fastsat en anden periode, være perioder på tre år, der følger efter udløbet af en sådan nærmere angiven periode.

2. Bestemmelsen om, at en kontraherende part fra og med den 1. januar 1958 eller fra og med andre datoer, der måtte blive fastsat i overensstemmelse med paragraf 1, »kan... ændre eller tilbagetrække en indrømmelse«, betyder, at fra og med den dag og fra og med den første dag efter udløbet af enhver sådan periode ændres en sådan kontraherende parts retlige forpligtelse i henhold til artikel II; det betyder ikke, at ændringerne i dens toldsatser nødvendigvis skal træde i kraft på denne dag. Såfremt en toldændring, der er et resultat af forhandlinger i henhold til denne artikel, udsættes, kan ikraftsættelsen af enhver kompenserende indrømmelse udsættes tilsvarende.

3. Tidligst seks måneder og senest tre måneder før 1. januar 1958 eller før den sidste dag af enhver følgende periode skal en kontraherende part, som ønsker at ændre eller tilbagetrække en i vedkommende liste anført indrømmelse, underrette DE KONTRAHERENDE PARTER herom. DE KONTRAHERENDE PARTER skal derefter udpege den kontraherende part eller de kontraherende parter, med hvilke de i paragraf 1 omtalte forhandlinger eller rådslagninger skal føres. Enhver kontraherende part, der er udpeget således, skal deltage i forhandlingerne eller rådslagningerne med den ansøgende kontraherende part med det formål at opnå enighed, inden perioden er til ende. Enhver forlængelse af gyldighedsperioden for listerne skal vedrøre listerne, således som de er ændrede efter disse forhandlinger i overensstemmelse med paragrafferne 1, 2 og 3 i artikel XXVIII. Såfremt DE KONTRAHERENDE PARTER foranstalter afholdelse af flersidige toldforhandlinger inden for et tidsrum af seks måneder før 1. januar 1958 eller før en anden i henhold til paragraf 1 fastsat dag, skal de med henblik på sådanne forhandlinger trufne foranstaltninger omfatte regler om fremgangsmåder, som er egnede til gennemførelsen af de i denne paragraf omtalte forhandlinger.

4. Formålet med at foreskrive, at enhver kontraherende part med en hovedleverandørinteresse skal deltage i forhandlingerne tillige med enhver kontraherende part, med hvilken indrømmelsen oprindelig blev forhandlet, er at sikre, at en kontraherende part, der har større andel af den af indrømmelsen berørte handel end den kontraherende part, med hvilken indrømmelsen oprindelig blev forhandlet, skal have god mulighed for at beskytte den overenskomstmæssige ret, den nyder i henhold til denne overenskomst. På den anden side er det ikke hensigten, at rammerne for forhandlingerne skal være sådanne, at der derved skabes utilbørlige vanskeligheder for forhandlinger og forståelse i henhold til artikel XXVIII, eller at der skabes vanskeligheder for den fremtidige anvendelse af denne artikel på indrømmelser, der er resultat af forhandlinger i henhold til denne. Følgelig skal DE KONTRAHERENDE PARTER kun kunne fastslå, at en kontraherende part har en hovedleverandørinteresse, såfremt denne kontraherende part i et rimeligt forud for forhandlingerne liggende tidsrum har haft en større andel af den ansøgende kontraherende parts marked end en kontraherende part, med hvilken indrømmelsen oprindelig blev forhandlet, eller efter DE KONTRAHERENDE PARTERS skøn ville have haft en sådan andel, såfremt den ansøgende kontraherende part ikke havde opretholdt diskriminerende kvantitative restriktioner. Det vil derfor ikke være passende for DE KONTRAHERENDE PARTER at fastslå, at mere end een kontraherende part eller, i de ganske særlige tilfælde, hvor der er tilnærmelsesvis lighed, flere end to kontraherende parter har en hovedleverandørinteresse.

5. Uanset den i note 4 til paragraf 1 indeholdte definition på en hovedleverandørinteresse kan DE KONTRAHERENDE PARTER undtagelsesvis beslutte, at en kontraherende part har en hovedleverandørinteresse, såfremt den pågældende indrømmelse berører handel, som udgør en større andel af en sådan kontraherende parts samlede udførsel.

6. Det er ikke hensigten, at bestemmelserne om, at enhver kontraherende part, som har en hovedleverandørinteresse, deltager i forhandlingerne, og om rådslagning med enhver kontraherende part, som har en væsentlig interesse i den indrømmelse, den ansøgende kontraherende part søger at ændre eller tilbagetrække, skal have til virkning, at denne part skal yde en kompensation eller tåle en gengældelse, der er større end den søgte ændring eller tilbagetrækning, bedømt på baggrund af vilkårene for handelen på det tidspunkt, da den foreslåede ændring eller tilbagetrækning iværksættes; der skal herved tages hensyn til diskriminerende kvantitative restriktioner, der opretholdes af den ansøgende kontraherende part.

7. Det er ikke muligt at give en nøjagtig definition af udtrykket »væsentlig interesse«, og følgelig kan dette give anledning til vanskeligheder for DE KONTRAHERENDE PARTER. Det er imidlertid hensigten, at det skal fortolkes således, at det kun dækker de kontraherende parter, som har, eller som, såfremt der ikke havde eksisteret diskriminerende kvantitative restriktioner, der påvirker deres udførsel, med rimelighed kunne forventes at ville have haft, en betydelig andel af markedet hos den kontraherende part, der søger at ændre eller tilbagetrække indrømmelsen.

Paragraf 4

1. Enhver anmodning om tilladelse til at indlede forhandlinger skal være ledsaget af alle af betydning værende oplysninger, herunder statistiske oplysninger. Afgørelsen af, om en sådan anmodning skal imødekommes, skal træffes inden tredive dage efter dens fremsendelse.

2. Det erkendes, at det forhold, at man tillader, at bestemte kontraherende parter, som i vid udstrækning er afhængige af et forholdsvis ringe antal råvarer, og som benytter told som en vigtig hjælp til yderligere specialisering af deres økonomi eller som en vigtig kilde til offentlige indtægter, normalt kun forhandler om ændring eller tilbagetrækning af indrømmelser i henhold til artikel XXVIII, paragraf 1, kan bevirke, at de på et sådant tidspunkt foretager ændringer eller tilbagetrækninger, som i det lange løb ville vise sig unødvendige. For at undgå en sådan situation skal DE KONTRAHERENDE PARTER i henhold til paragraf 4 bemyndige enhver sådan kontraherende part til at optage forhandlinger, medmindre de skønner, at dette vil resultere i eller bidrage væsentligt til en sådan forøgelse af toldniveauet, at stabiliteten af listerne til denne overenskomst trues, eller at det fører til utilbørlig forstyrrelse af den internationale handel.

3. Det forventes, at forhandlinger, der er tilladt i henhold til paragraf 4, om ændring eller tilbagetrækning af en enkelt vareposition eller en meget lille gruppe af varepositioner normalt kan bringes til afslutning i løbet af tres dage. Det erkendes imidlertid, at dette tidsrum er utilstrækkeligt i tilfælde af forhandlinger om ændring eller tilbagetrækning af et større antal varepositioner, og det vil derfor i sådanne tilfælde være passende for DE KONTRAHERENDE PARTER at foreskrive en længere periode.

4. Den i paragraf 4 (d) omtalte beslutning skal tages af DE KONTRAHERENDE PARTER inden tredive dage efter, at sagen er overgivet til dem, medmindre den ansøgende kontraherende part samtykker i en længere periode.

5. Det er underforstået, at DE KONTRAHERENDE PARTER, når de i henhold til paragraf 4 (d) afgør, hvorvidt en ansøgende kontraherende part på urimelig måde har undladt at tilbyde tilstrækkelig kompensation, tager tilbørligt hensyn til den særlige situation for en kontraherende part, som for en stor del af sin toldtarif har bundet meget lave toldsatser og i denne henseende har ringere mulighed end en anden kontraherende part for at yde kompensation.

Ad artikel XXVIII bis

Paragraf 3

Det er underforstået, at henvisningen til fiskale behov omfatter toldens fiskale virkninger og i særdeleshed told, der først og fremmest er pålagt af beskatningshensyn, eller told, der for at forhindre undladelse af at erlægge sådanne afgifter er pålagt varer, som kan erstatte varer, der er pålagt finanstold.

Ad artikel XXIX

Paragraf 1

Kapitlerne VII og VIII i Havana-overenskomsten er udeladt i paragraf 1, fordi de i almindelighed omhandler Den internationale Handelsorganisations opbygning, funktioner og forretningsorden.

Ad IV. del

Med ordene »udviklede kontraherende parter« og ordene »mindre udviklede kontraherende parter«, som anvendes i IV. del, menes udviklede og mindre udviklede lande, der er parter i Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel.

Ad artikel XXXVI

Ad paragraf 1

Denne artikel bygger på de mål, der er opstillet i artikel I, således som denne vil blive ændret ved paragraf 1, afsnit A, i protokollen om ændringer i I. del og artiklerne XXIX og XXX, når denne protokol træder i kraft.

Ad paragraf 4

Betegnelsen »råvarer« indbefatter landbrugsprodukter, jfr. stk. 2 i noten til artikel XVI, afsnit B.

Ad paragraf 5

Et program, der tilsigter større alsidighed i erhvervsstrukturen, vil normalt omfatte en forstærket indsats i forarbejdelsen af råvarer samt udvikling af industriel fremstillingsvirksomhed under hensyn til den enkelte kontraherende parts stilling og til udsigterne for verdens produktion og forbrug af forskellige varer.

Ad paragraf 8

Der er enighed om, at udtrykket »forventer ikke gensidighed« indebærer, at det i overensstemmelse med denne artikels formål ikke forventes, at de mindre udviklede kontraherende parter under handelsforhandlinger skal yde bidrag, der er uforenelige med deres individuelle udvikling og finansielle og handelsmæssige behov, set på baggrund af handelens tidligere udvikling.

Denne paragraf finder anvendelse i tilfælde, hvor der tages forholdsregler i henhold til artikel XVIII, afsnit A, artikel XXVIII, artikel XXVIII bis (artikel XXIX, når den i paragraf 1, afsnit A, i protokollen om ændringer i I. del og artiklerne XXIX og XXX omhandlede ændring er trådt i kraft), artikel XXXIII, eller nogen anden procedure i henhold til denne overenskomst.

Ad artikel XXXVII

Ad paragraf 1 (a)

Denne paragraf finder anvendelse i tilfælde af forhandlinger om nedsættelse eller afskaffelse af told og andre handelsrestriktioner i henhold til artikel XXVIII, XXVIII bis (XXIX, når den i paragraf 1, afsnit A, i protokollen om ændringer i I. del og artiklerne XXIX og XXX omhandlede ændring er trådt i kraft) og artikel XXXIII samt i forbindelse med andre forholdsregler, der tager sigte på en sådan nedsættelse eller afskaffelse, som kontraherende parter måtte se sig i stand til at iværksætte.

Ad paragraf 3 (b)

De øvrige foranstaltninger, hvortil der henvises i denne paragraf, vil kunne omfatte skridt til fremme af interne strukturændringer, til opmuntring af forbruget af særlige varer eller til indførelse af handelsfremmende foranstaltninger.

Medlemskab af GATT

1. marts 1967.

A. Kontraherende parter

Amerikas forenede Stater

Australien

Barbados

Belgien

Brasilien

Burma

Burundi

Cameroun

Canada

Den centralafrikanske Republik

Ceylon

Chile

Congo (Brazzaville)

Cuba

Cypern

Dahomey

Danmark

Den dominikanske Republik

Elfenbenskysten

Finland

Frankrig

Gabon

Gambia

Ghana

Grækenland

Guyana

Haiti

Indien

Indonesien

Israel

Italien

Jamaica

Japan

Jugoslavien

Kenya

Kuwait

Luxembourg

Madagascar

Malawi

Malaysia

Malta

Mauretanien

Nederlandene

New Zealand

Nicaragua

Niger

Nigeria

Norge

Pakistan

Peru

Portugal

Rhodesia(* 4)

Rwanda

Schweiz

Senegal

Sierra Leone

Spanien

Storbritannien

Sverige

Den sydafrikanske Republik

Tanzania

Tchad

Tjekkoslovakiet

Togo

Trinidad og Tobago

Tyrkiet

Forbundsrepublikken Tyskland

Uganda

Urugay

Østrig

Øvre Volta.

B. Lande, som har tiltrådt GATT foreløbigt

Den forenede arabiske Republik

Argentina

Island

Tunesien.

C. Lande, som deltager i de kontraherende parters arbejde under særlige arrangementer.

Cambodia

Polen.

D. Endelig anvendes overenskomsten midlertidigt i henhold til en af de kontraherende parter vedtaget beslutning de facto mellem de kontraherende parter og følgende nyligt uafhængige lande

Algeriet

Botswana

Republikken Congo (Kinshasa)

Lesotho

Maldiverne

Mali

Singapore

Zambia.

Udenrigsministeriet, den 3. april 1967.

Hans Sølvhøj.

(* 1) Samlebekendtgørelse. Div. protokoller er bekendtgjort i lovtidende C; BEK nr 48 af 21/07/1950 BEK nr 4 af 31/01/1952 BEK nr 9 af 17/03/1952 BEK nr 32 af 04/08/1953 BEK nr 18 af 31/03/1954 BEK nr 58 af 17/11/1955 BEK nr 4 af 13/02/1956 BEK nr 23 af 18/05/1957 BEK nr 44 af 28/03/1968

(* 2) Supplerende aftaler er bekendtgjort i lovtidende C; BEK nr 72 af 30/07 1982 BEK nr 73 af 30/07 1982

(* 3) For så vidt angår import til det egentlige Frankrig og territorier under Den franske Union.2

(* 4) Efter Rhodesias ensidige uafhængighedserklæring i november 1965 accepteres repræsentanter for regimet ikke som lovlige repræsentanter for Rhodesia. Områdets interesser varetages af Storbritannien.