Bekendtgørelse af deklaration af 16. september 1950 vedrørende konstruktionen af internationale hovedtrafikårer. (* 1) (* 2) (* 3) (* 4)

Bekendtgørelse af deklaration af 16. september 1950 vedrørende konstruktionen af internationale hovedtrafikårer. (* 1) (* 2) (* 3) (* 4)

Ved kgl. resolution af 7. maj 1966 har Danmark tiltrådt den i Geneve den 16. september 1950 udfærdigede deklaration vedrørende konstruktionen af internationale hovedtrafikårer, hvis ordlyd er som følger

DEKLARATION VEDRØRENDE KONSTRUKTIONEN

AF INTERNATIONALE HOVEDTRAFIKÅRER

UNDERTEGNEDE, der er behørigt befuldmægtigede, og

SOM MØDES under Den økonomiske Kommission for Europa's auspicier,

SOM ER KLAR over nødvendigheden af at udvikle international vejtrafik i Europa, og

SOM ANSER det for nødvendigt for at etablere nærmere forbindelser mellem europæiske lande at fastlægge en samordnet plan for konstruktionen eller ombygningen af veje, der er egnede til international trafik,

1. ERKLÆRER, at de antager det foreslåede vejnet, der er beskrevet i vedføjede anneks I, som en fælles plan for konstruktion og ombygning af veje af international betydning, som de har til hensigt at påtage sig inden for rammerne af deres nationale programmer for offentlige arbejder eller inden for mulighederne af international finansiering.

2. Undertegnede erklærer videre, at konstruktionen eller ombygningen af de i anneks I omtalte veje vil blive udført i overensstemmelse med de bestemmelser, der er anført i kapitel A i vedrørende anneks II. Undertegnede påtager sig endvidere at sørge for, at de veje, der nævnes i anneks I, udstyres med de hjælpeanlæg, som er foreskrevet i anneks II, kapitel B, idet man, hvor det er muligt, anvender private foretagenders hjælp.

3. De veje, der er omtalt i ved hjælp af den særlige tavle, som er beskrevet i anneks III.

4. Denne deklaration vil være åben for undertegnelse indtil 30. juni 1951 og efter denne dato for tiltrædelse af alle lande, der deltager i arbejdet i Den økonomiske Kommission for Europa.

5. Tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos generalsekretæren for De forenede Nationer, som skal underrette hvert af de i stykke 4 ovenfor omhandlede lande om sådan deponering.

6. Denne deklaration skal træde i kraft på undertegnelsesdatoen.

7. Originaleksemplaret af denne deklaration skal deponeres hos generalsekretæren for De forenede Nationer, som skal sende et bekræftet eksemplar af deklarationen til hvert af de lande, der omtales i stykke 4 ovenfor.

8. I tilfælde af, at et af de lande, der har underskrevet eller tiltrådt deklarationen, ønsker at ændre et af annekserne, skal nævnte land anmode om, at der sammenkaldes til møde med alle de lande, der har underskrevet eller tiltrådt deklarationen, under forsæde af Den økonomiske Kommission for Europa eller en sådan anden organisation, som måtte erstatte denne. (* 1)

UDFÆRDIGET i Geneve den 16. september 1950 i et enkelt eksemplar på engelsk og fransk, idet begge tekster har samme gyldighed.

For Albanien

For Belgien

Bon F. de Kerchove

For Bulgarien

For Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik

For Danmark

For Finland

For Frankrig

A. Rumpler

For Grækenland

For Irak

For Irland

For Island

For Israel

For Italien

For Jordan

For Jugoslavien

For Libanon

For Luxembourg

R. Logelin

For Nederlandene

J. Oyevaar

Med ratifikationsforbehold, der senere er tilbagekaldt i en af FN's generalsekretær den 4. december 1952 modtaget notifikation.

For Norge

For Polen

For Portugal

For Rumænien

For Schweiz

For De socialistiske Sovjetrepublikkers Union

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

A. E. M. Walter

For Sverige

For Syrien

For Tjekkoslovakiet

For Tyrkiet

For Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik

For Ungarn

For Ægypten:.

For Østrig

ANNEKS I LISTE OVER VEJENE INDEN FOR DET INTERNATIONALE VEJNET OG DERES NUMRE

(Tekst ført e jour til 1. oktober 1966)

E 1 London - Paris - Nice - Roma - Palermo.-

London - Southampton (skib til Le Havre)

Le Havre - Paris - Sens - Avallon - Chagny - Macon - Lyon - Valence - Bollene - Aix-en-Provence - Saint-Raphael - Nice - Ventimiglia - Savona - Genova - La Spezia - Massa Carrara - Migliarino - Pisa - Livorno - Roma - Ponte Garigliano - Mondragone - Napoli - Pompei - Salerno - Cosenza - Reggio Calabria (færge fra Villa-San-Giovanni og fra Reggio Calabria til Messina) - Messina - Palermo.

E 2 London - Lausanne - Milano - Brindisi-

Calais - Laon - Reims - Vitry-le-Francois - Saint-Dizier - Dijon - Dole - Vallorbe - Lausanne - Martigny - Simplon - Arona - Milano - Piacenza - Parma - Modena - Bologna - Forli - Cesena - Rimini - Ancona - Pescara - Foggia - Bari - Brindisi.

E 3 Lisboa - Paris - Stockholm

Lisboa - Vila Franca de Xira - Coimbra - Celorico da Beira - Vilar Formoso - Salamanca - Valladolid - Burgos - San Sebastian - Hendaye - Bordeaux - Tours - Paris - Lille - Kortrijk - Gent - Antwerben - Eindhoven - Venlo - Oberhausen - Hamm - Bielefeld - Bad Oeynhausen - Hannover - Hamburg - Neumunster - Schleswig - Flensbug - Kolding - Vejle - Frederikshavn (færge til Gøteborg og til Larvik, skib til Oslo) - Gøteborg - Ørebro - Arboga - Sødertælje - Stockholm.

E 4 Lisboa- Bern - København - Stockholm - Helsinki

Lisboa (Cacilhas) - Pegoes - Elvas - Badajoz - Merida - Trujillo - Madrid - Zaragoza - Lerida - Barcelona - Le Perthus - Narbonne - Nimes - Bollene - Valence - Chambeery - Geneve - Nyon - Lausanne - Bern - Olten - Basel - Karlsruhe - Manheim - Frankfurt a/M - Giessen - Hersfeld - Kassel - GOttingen - Northeim - Hannover - Hamburg - Lubeck - Fehmarn - Vordingborg - Køge - København - Helsingør (færge til Helsingborg).

Helsingborg - Varnamo - Jønkøping - Linkøbing - Norrkøping - Sødertalje - Stockholm - Uppsala - Gavle - Hamrånge - Søderhamn - Sundsvall - Umeå - Haparanda - Tornio - Oulu-Jyvaskyla - Lahti - Helsinki.

E 5 London - Wien - Budapest - Beograd - Alexandroupolis - Istanbul - Ankara - tyrkisk-syriske grænse-

London - Folkestone - Dover (færge til Calais og Oostende) - Calais - Oostende - Gent - Bruxelles - Saint-Trond - Liege - Aachen - Køln - Frankfurt a/M - Aschaffenburg - Wurzburg - Nurnberg - Regensburg - Straubing - Passau -Linz - Melk - Wien - Nickelsdorf - Gyør - Budapest - Szeged - Beograd - Nis - Nordlig rute (E5N) : Nis - Dimitrovgrad - Sofia - Plovdiv - Haskovo - Edirne - Babaeski - Silivri

Sydlig rute (E5S): Nis - Skopje - Gevgelija - Thessaloniki - Kavalla Komotini - Alexandroupolis - Pherrai - Ipsala - Tekirdag - Silivri

Silivri - Istanbul - Izmit - Adapazari - Bolu - Gerede - Ankara - Aksaray - Adana - Iskenderun - (tyrkisk-syriske grænse)

E 6 Roma - Berlin - Oslo - Stjørdal

Roma - Siena - Firenze - Bologna - Modena - Verona - Trento - Passo del Brennero/Brenner Pass - Innsbruck - Griesen - Munchen - Nurnberg - Hof- Leipzig - Berlin - Neubrandenburg - Stralsund - Sassnitz (færge til Trelleborg) - Trelleborg - Malmø - Helsingborg - Falkenberg - Gøteborg - Uddevalla - Svinesund - Moss - Oslo - Eidsvoll - Hamar - Otta - Dombås - Trondheim - Stjørdal

E 7 Roma - Wien - Warszawa.-

Roma - Todi - Ponte San Giovanni (Perugia) - Cesena - Forli - Bologna - Ferrara - Padova - Mestre - Cervignano - Udine - Tarvisio - Villach - Bruck an der Mur - Wien - Drasenhofen - Brno - Olomouc - Cesky Teesin - Krakow - Radom - Warszawa.

E 8 London - Den Haag - Berlin - Warszawa - (USSR)

London - Colchester - Harwich (færge til Hoek van Holland) - van Holland - Den Haag - Gouda - Utrecht - Amersfoort - Oldenzaal - Osnabruck - Bad Oeynhausen - Hannover - Magdeburg - Berlin - Poznan - Krosniewice - Lowicz - Warszawa - (USSR).

E 9 Amsterdam - Basel - Genova : Amsterdam - Utrecht - Eindhoven - Maastricht - Liege - Bastogne - Arlon - Luxembourg - Metz - Sarrebourg - Strasbourg - Mulhouse - BaselOlten - Luzern - Arth - Andermatt - Lugano - Chiasso - Como - Milano - Tortona - Serravalle - Genova.

E 10 Paris - Bruxelles - Den Haag - Amsterdam

Paris - Bapaume - Cambrai - Mons - Bruxelles - Antwerpen - Breda - Rotterdam - Den Haag - Amsterdam - Den Oever (via Afsluitdijk) - Leeuwarden - Groningen.

E 11 Paris - Salzburg.

Paris - Vitry-le-Francis - Saint-Dizier - Ligny-en-Barrois - Nancy - Sarrebourg - Strasbourg - Karlsruhe - Stuttgart - Augsburg - Munchen - Rosenheim - Salzburg.

E 12 (Paris) - Praha - Warszawa - (Leningrad og Moskva)

(Paris) - Ligny-en-Barrois - Metz - Saarbrucken - Mannheim - Heilbronn - Schwæ1b.Hall - Nurnberg - Plzen - Praha - Hradec Kralove - Neechod - Klodzkoand - Wroclaw - Lodz - Lowicz - Warszawa - Bialystok - (USSR - Leningrad og Moskva).

E 13 Lyon - Venezia

Lyon - Chambeery - Modane - Torino - Milano - Brescia - Verona - Vicenza - Padova - Mestre - Venezia.

E 14 Trieste - Praha - Szczecin

Trieste - Ronchi - Udine - Tarvisio - Villach - Salzburg - Linz - Tabor - Praha - Mlada Boleslav - Jablonec - Novy Svet - Jelenia Gora - Szczecin.

E 15 Hamburg - Berlin - Praha - Budapest - Bucuresti - Constanta.-

Hamburg - Perleberg - Berlin - Dresden - Cinvald - Praha - Brno - Breclav - Bratislava - Rajka - Mosonmagyarovar - Budapest (strækning fælles med vej E5) - PuspOkladeeny - Oradea - Cluj - Tirgu Mures - Brasov - Ploesti - Bucuresti - Urziceni - Slobozia - Hirsova - Constanta.

E 15a Cluj - Turda - Sebes - Sibiu - Pitesti - Bucuresti.

E 16 Bratislava - Gdynia

Bratislava - Zilina - Cesky Tesin - Katowice - Piotrkow - Lodz - Swiecie - Gdansk - Gdynia

E 17 Chagny - Salzburg

Chagny - Dijon - Belfort - Basel - Olten - Zurich - Winterthur - St. Gallen - St. Margrethen - Innsbruck - Wørgl - Salzburg.

E 18 Stavanger - Oslo - Stockholm

Stavanger - Kristiansand - Larvik - Dranrmen - Oslo - Orje - Karlstad - Orebro - Arboga - Køping - Enkøping - Stockholm.

E 19 Igoumenitsa - Ioannina - Korinthos

Igoumenitsa - Ioannina - Arta - Agrinion - Antirion - Rion - Korinthos.

E 20 Græsk-jugoslavisk grænse - Sofia - Bucuresti - (USSR)

Græsk-jugoslavisk grænse - Florina -- Vevi - Edessa - Thessaloniki - Serai

Blagojevgrad - Sofia - Pleven - Bjala - Ruse - Giurgiu - Bucuresti - Urziceni - (section shared with E 15)

(partie commune avec la route E 15) - Buzau - Bacau - Roman - Suceava - Siret(strækning fælles med vej E 15) (USSR).

E 21 Aosta - Torino -- Savona.

E 21a Martigny - Grand Saint-Bernard - Aosta.

E 21b Geneve - Bonneville - Mont-Blanc - Aosta.

E 22 Berlin - Wroclaw - Opole - Bytom - Krakow - Rzeszow - Przemysl(USSR).

E 23 Izmir - Ankara - Tyrkisk-iranske grænse

Izmir - Afyon - Ankara - Yozgat - Silvas - Erzincan - Erzurum - Agri - Tyrkisk-iranske grænse.

E 24 Kesan - Izmir - Adana - Tyrkisk-iranske grænse

Kesan - Canakkale - Izmir - Aydin - Antalya - Adana (strækning fælles med vej E5) - Gaziantep - Urfa - Mardin - Cizre - Hakkari - Bajirge Tyrkisk-iranske grænse.

E 24a Gizre - Tyrkisk-iranske grænse.

E 25 Burgos - Madrid - Baileen - Sevilla - Ceediz - Algeciras.

E 26 Barcelona - Tarragona - CastellOn de la Plana - Valencia - Granada - Meelaga - Algeciras.

E 27 Trieste - Varna

Trieste - Rijeka - Split - Dubrovnik - Titograd - Skopje - Kumanove - Kjustendil - Sofia - Jablanica - Tarnova - Kolarovgrad - Varna.

B. TVÆR- OG FORBINDELSESVEJE

E 31 London - St. Albans - Northampton - Doncaster - Scotch-Corner - Carlisle - Abington - Glasgow.

E 32 Abington - Edinburgh.

E 33 Northampton - Coventry - Cannock - Warrington - Liverpool.

E 34 Cannock - Shrewsbury - Corwen - Holyhead.

E 35 Amsterdam - Amersfoort - Zwolle - Groningen - Winschoten - Oldenburg - Bremen - Hamburg.

E 36 Hoek van Holland - Rotterdam - Gouda - Utrecht - Arnhem - Oberhausen - KOln.

E 37 Breda - Gorinchem - (Utrecht).

E 38 Breda - Eindhoven.

E 39 Antwerpen - Heerlen - Aachen.

E 40 Bruxelles - Namur - Bastogne.

E 41 (Calais) - Valenciennes - Mons - Charleroi - Namur - Lieege.

E 42 Phalsbourg - Sarreguemines - Saarbrucken - Luxembourg - Echternach - Bitburg - Prum - Euskirchen - KOln.

E 43 Avallon - Dijon.

E 44 Belfort - Mulhouse.

E 45 Dole - La Cure - La Faucille - Gex - Geneve.

E 46 Lyon - Ambeerieu - Geneve.

E 47 Aix-en-Provence - Marseille.

E 48 Nimes - Marseille.

E 49 Bordeaux - Toulouse - Narbonne.

E 50 Coimbra - Porto - Vigo - La Coruna - Oviedo - Santander - Bilbao - San Sebastieen.

E 51 Albergaria a Velha - Vizeu - Celorico da Beira.

E 52 Vila Franca de Xira - Pegoes - Beja - Vila Verde de Ficalho - Rosal de la Frontera - Sevilla.

E 53 Torino - Asti - Alessandria - Tortona

E 54 Tortona - Casteggio - Piacenza.

E 55 Migliarino (Pisa) - Pistoia - Firenze.

E 56 Ponte-Garigliano - Caserta - Foggia.

E 57 Napoli - Arienzo.

E 58 Bari - Taranto.

E 59 Messina - Siracusa.

E 60 Arth - Zurich

E 61 Bellinzona - San Bernardino - Chur - St. Margrethen - Bregenz - Lindau - -Munchen.

E 62 Hof - Karl-Marx-Stadt - Leipzig - Halle - Magdeburg

E 63 Hamm - Kassel - Herleshausen - Erfurt - Karl-Marx-Stadt - Dresden.

E 64 (Berlin) - Neubrandenburg - Rostock - Warnemunde (færge til Gedser) - Gedser - Nykøbing - Vordingborg - København

E 65 Lubeck - Rostock - Stralsund.

E 66 Esbjerg - Kolding - Middelfart - Nyborg (færge til Korsør) - Korsør København (færge til MalmO) - MalmO

E 67 Vejle - Middelfart

E 68 Bergen - Gudvangen - LærdalsOyra - Nystua - Fagernes - Oslo.

E 69 Ålesund - Åndalsnes - Dombås.

E 70 Winterthur - Schaffhausen - Donaueschingen - Tubingen - Stuttgart -Heilbronn - Schwab.Hall - Wurzburg - Fulda - Hersfeld - Herleshausen.

E 71 Hannover - Bremen - Bremerhaven

E 72 Oldenzaal - Lingen - Bremen.

E 73 KOln - Hamm

E 74 Berlin - Szczecin

E 75 StjOrdal - Storlien - Ostersund (- Brunflo) - Sundsvall

E 76

E 77 Feldkirch - Buchs

E 78 Tornio - Kilpisjarvi

E 79 Vaasa - Tampere - Helsinki

E 80 Turku (Åbo) - Helsinki - Lappeenranta - Imatra.

E 81 Gdansk - Elblag - Ostroda - Mlawa - Warszawa - Lublin - (USSR)

E 82 PiotrkOw - Warszawa.

E 83 Jelenia Gora - Wroclaw - Poznan - Swiecie - Grudziadz.

E 84 (Praha) - Jihlava - Znojmo - Wien.

E 85 Olomouc - Zilina - Presov-Kosice - (USSR).

E 86 WOrgl - Rosenheim.

E 87 Ioannina - Trikkala - Larissa - Volos.

E 88 (Ioannina) - Preveza.

E 89 Rion - Patrai.

E 90 Vevi - Kozani - Larissa.

E 91 Cervignano - Ronchi

E 92 Tilslutning til vej E 20 nær Verria - Larissa - Almyros - Lamia Athinai - Korinthos - Argos - Kalamai.

E 93 Bruck an der Mur - Graz - Spielfeld - Sentilj - Maribor - Ljubljana - (Trieste).

E 94 Klagenfurt - Loibl-Ljubelj tunnel - Ljubljana - Zagreb - Beograd - Vrsac - Stamora - Moravita - Timisoara - Caransebes - Turnu Severin - Craiova - Pitesti.

E 95 Nis - Dimitrovgrad (jugoslavisk-bulgarske grænse) - Constanta - Mangalia - Varna - Burgas - Micurin - Malko - Tarnovo - Kirklareli - Babaeski.

E 96 Rijeka - Zagreb - Cakovec - Gorican - Nagykanizsa - Siofok - Budapest - Miskolc - Tornyosneeti - Kosice.

E 97 Bjala - Tarnovn - Gabrovo - Stara Zagora - Haskovo - Podkova - Komotini.

E 98 Ruse - Razgrad - Kolarovgrad.

E 99 KOmurler (Vej E24) - Moras - Malatya - Elazig - Tunceli- Mutu (Vej E23).

E 100 Trabzon - Gumushane - Askale - Karabiyib.

E 101 Madrid - Valencia.

E 102 Badajoz - Sevilla.

E 103 Baileen - Granada - Motril - Meelaga.

Bek. af 13. januar 1967. Nr. 4.

ANNEKS II

BETINGELSER, SOM DE INTERNATIONALE

HOVEDTRAFIKÅRER SKAL OPFYLDE

A. BESTEMMELSER FOR DE INTERNATIONALE HOVEDTRAFIKÅRER

I. Almindeligt

1. De grundlæggende bestemmelser for udformningen af og konstruktionen af de internationale hovedtrafikårer, herefter betegnet som »internationale veje«, behandles i følgende forskrifter. De gælder kun vejstrækningerne uden for bebyggede arealer. Hvis sidstnævnte udgør en forhindring eller fare, bør vejen føres udenom.

2. Det er altid ønskeligt at benytte de maksimale dimensioneringsbestemmelser, når dette er muligt uden urimelig udgift; de, der angives herefter, repræsenterer som regel minimum. Dog kan det i særlige undtagelgestilfælde (lidet benyttede veje, bjergområder, meget vanskeligt terræn etc.) tillades at benytte reducerede dimensioneringsbestemmelser, tilpasset lokale forhold, under forudsætning af, at man i videst muligt omfang iagttager ånden i de direktiver, der gives nedenfor, og i særdeleshed, når de vedrører ensartet linieføring.

3. Vejene bygges i overensstemmelse med mængden og sammensætningen af den trafik, der skal benytte vejene, og under hensyntagen til en på passende måde valgt dimensioneringshastighed.

Mængden og sammensætningen af den trafik, der skal tages i betragtning, er den, som forekommer i en bestemt, særlig stærkt trafikeret time - bortset fra særlig stærk timetrafik, der indtræffer med ringe hyppighed - i den hensigt at begrænse de timer, hvor vejen overbelastes, til et rimeligt antal og med behørig hensyntagen til trafikkens sandsynlige udvikling. Den valgte dimensioneringshastighed skal være så høj som mulig under fornødent hensyn til vejens vigtighed, områdets topografi og andre lokale forhold.

II. Vejtyper og -kategorier

Internationale veje klassificeres i følgende kategorier

A. Almindelige veje

a) Kategori I: Veje, der har en enkelt kørebane med to vognbaner, hver af en bredde på mindst 3,5 m.

Disse veje kan normalt betjene trafikmængder, der ikke overskrider 600 køretøjer i timen med 30 % tunge køretøjer eller 900 køretøjer i timen uden tunge køretøjer, forudsat at vejens geometriske udformning sikrer god overhalingssigtelængde på størstedelen af vejstrækningen, og at niveaukrydsninger ikke er for talrige.

b) Kategori II: Veje, der har mere end to vognbaner, som hver er mindst 3,5 m brede.

Under samme betingelser som ovenfor kan disse veje normalt betjene trafikmængder, der ikke overskrider 900-1300 køretøjer i timen for veje med 3 vognbaner. Veje med 4 vognbaner kan betjene 1500-3000 køretøjer i timen, eftersom procenten af tunge køretøjer er høj eller lav og trafikken i de to retninger jævn eller ujævn. Det anbefales også, når det er muligt, af hensyn til større sikkerhed, at adskilte ensrettede kørebaner etableres, hvis trafikkens tæthed overskrider 600-900 køretøjer i timen. I tilfælde af veje med 3 vognbaner er det særlig nødvendig at forsyne dem med længdeafmærkning.

B. Motorveje

Motorveje er veje, der alene er bestemt til automobiltrafik; de er kun tilgængelige fra særligt dertil konstruerede tilkørsler og har ingen niveaukrydsninger. Disse veje har almindeligvis to adskilte og uafhængige ensrettede kørebaner, idet hver kørebane har mindst to vognbaner, hver med en minimumsbredde på 3,5 m.

III. Normer

a) Tværprofil

1. Yderrabatter

Foruden kørebanerne forsynes internationale veje med yderrabatter af mindst 2,5 m bredde. Langs vejen skal der være åbne sidearealer fri for enhver hindring i mindst 1 m bredde fra kørebanens kant.

2. Særlige stier

Særlige stier udelukkende til brug for fodgængere eller cyklister etableres også på yderrabatterne ved almindelige veje, så snart en daglig trafikmængde på 500 fodgængere eller cyklister (eller trafikanter af lignende kategori) nås.

3. Sporvogne og jernbaner

Sporvogne og jernbaner er udelukket fra kørebanen på almindelige veje og fra motorveje.

4. Sidehældning

På lige strækninger består kørebanens tværprofil af en eller to planer med så lille en sidehældning som muligt og maksimum 3 %. Den mindste radius, under hvilken kurver skal hæves, er 1000 m. Det maksimale tværfald i kurver er 8 %.

5. Ekstra bredde i kurver

Kurver anlægges med ekstra bredde for at sikre, at de største tilladte køretøjer frit kan passere hinanden, når de mødes.

b) Horisontal og vertikal linieføring

1. Linieføringens ensartethed

Internationale veje skal udvise ensartet linieføring over tilstrækkelig lange strækninger. Ændringer i linieføringens karakter foretages på steder, hvor de normalt er forudset af trafikanten (såsom ved passage gennem et bebygget område eller ved ændring i topografien). Hvis dette ikke er muligt, indføres de lidt efter lidt.

2. Geometriske egenskaber

De væsentlige geometriske egenskaber, som de internationale veje har, er summarisk opgivet i følgende tabel

--------------------------------------------------------------------- Dimensioneringshastighed (i km/time) ............................ 120 100 80 60 --------------------------------------------------------------------- Stigning (%, som ikke bør overskrides) . 4 5 6 8 --------------------------------------------------------------------- Minimumsradier i konvekse vertikale kurver (i m) (* 3) kørebane i 1 retning ............... 8000 4000 2000 - ----------------------------------------------------------------- kørebane i 2 retninger ............. - 6000 2500 1000 --------------------------------------------------------------------- Radier for horisontale kurver (i m) .... 500 300 200 100 ---------------------------------------------------------------------

Dimensioneringshastigheden på 120 km/time vælges kun, hvis kørebanerne er adskilte, og hvis de fleste af tilkørslerne er specielt udformet.

De tal, der gives for radierne for konvekse vertikale kurver, er absolutte minima. De sikrer for den givne dimensioneringshastighed den strengt nødvendige sigtelængde under normale trafikforhold og under forudsætning af, at ugunstige faktorer (som glatte dæk eller fugtige veje) ikke er tilstede.

Konkave kurver skal være sådan, at accelerationen for den givne dimensioneringshastighed ikke må overskride 0,50 m/sek2.

Tallene for de horisontale kurvers radier er det minimum, som kræves for at sikre køretøjets stabilitet. De bør forøges med mindst 50 % med henblik på nem og behagelig kørsel.

Kurverne og de lige strækninger inden for den horisontale linieføring forbindes ved overgangskurver.

Den fremskaffede horisontale og vertikale sigtbarhed er sådan, at de giver samme grad af sikkerhed, når man tager eventuelle stigninger i betragtning. Det er ofte muligt at opnå en gunstig løsning ved at dublere kørebanen på toppene og i kurverne.

På kørebaner med færdsel i to retninger med 2 eller 3 vognbaner er den fornødne overhalingssigtelængde sikret på en så stor procentdel af hele vejens længde som muligt og fordelt med den yderste ensartethed. Denne procentdel må i det mindste være 50 for de trafikmængder, der omtales i kapitel II for veje af almindelig type af kategori I og for veje med 3 vognbaner af kategori II.

c) Specielle forholdsregler

1. Standsning og parkering

Standsning og parkering er forbudt på motorveje. Disse vejes yderrabatter udformes med en minimumsbredde på 2,5 m for at tillade køretøjer at stoppe i nødsituationer.

For at reducere standsning og parkering af køretøjer på almindelige vejtypers kørebaner, der i dagligt gennemsnit trafikeres af mere end 1500 køretøjer, bør følgende anlægges uden for kørebanen

a) Vigepladser; afstanden bestemmes af lokale faktorer, såsom antallet af tilstødende ejendomme og trafikkens omfang.

b) Busholdepladser.

2. Belysning

Den belysning, der anbringes på afsnit, som trafikeres af væsentlig nattrafik, er ensartet og tilstrækkelig til at tillade motoriseret trafik at køre med positionslys.

IV. Krydsninger og tilkørsler

1. Fjernelse af sekundære krydsninger

Det undgås så vidt mulig, at internationale veje af almindelig type krydses i niveau af lokale veje af sekundær betydning.

2. Krydsninger og tilslutningsanlæg

Krydsningerne på en international vej bør være specielt udformede for den trafik, der benytter dem.

Sådanne udformninger omfatter

a) for motorveje

Veje i forskellige niveauer med et tilknyttet system af indkørsler og udkørsler, der undgår enhver trafikkrydsning på motorvejen.

Tilslutningsvejsystemet omfatter om fornødent accelerations- og decelerationsbaner let kendelige fra motorvejens kørebane og af tilstrækkelig længde til at sætte de kørende i stand til at udføre den krævede manøvre og til at forandre køretøjets fart for at komme fra den ene vej til den anden uden ulemper for trafikken på motorvejen.

b) for veje af almindelig type

Krydsnings- og tilslutningsforanstaltninger i overensstemmelse med de principper, der er angivet under a) ovenfor, når trafikken er af tilstrækkelig størrelse.

Hvis en krydsning ude af niveau ikke er påkrævet, anvendes på den sekundære vej heller for at kanalisere den krydsende trafik. Om fornødent bør kørebanen på den internationale vej fordobles for at fremskaffe et passende venteområde for køretøjerne imellem de modsatte kørselsretninger.

Den gensidige oversigt mellem veje, der krydser hinanden, er tilstrækkelig til at tillade en sikker tilkørsel til og kørsel over krydsningen.

Krydsningen er udformet således, at den i det eventuelt fornødne omfang formindsker farten hos de køretøjer, der kommer fra sidevejen, idet der specielt tages hensyn til oversigtsforholdene.

Accelerations- og decelerationsbaner, der støder op til kørebanen på den internationale vej, anlægges ved vigtige krydsninger, specielt når der er dobbelte kørebaner.

Rundkørsler og lyssignaler bør i almindelighed undgås.

3. Adgang til og fra tilstødende ejendomme

Direkte adgang til og fra tilstødende ejendomme tillades ikke på motorveje. For veje af almindelig type ville det være ønskeligt, om der blev vedtaget love, som til lader begrænsning af og kontrol med adgang til og fra tilstødende ejendomme.

4. Jernbaneskæringer i niveau

Jernbaneskæringer i niveau bør ikke anvendes på internationale veje.

V. Bygværker

1. Linieføring og tværsnit.

Ingen ændring af kørebanens og i påkommende tilfælde af cykelstiers eller gangstiers karakter tillades over eller under bygværker. Fritrumsprofilerne opretholdes.

2. Fri højde.: Den minimale fri højde for nye eller om byggede bygværker er 4,5.

VI. Tilpasning til landskabet

1. Vejudformningen bør sikre harmoni mellem kurverne i den lodrette og vandrette linieføring.

2. Reklamer langs vejen bør forbydes.

B. HJÆLPEANLÆG

1. Grænseovergange

Der sørges for tilstrækkelige vejanlæg ved grænser, således at normal trafik kan modtages og videreføres. Om fornødent bør der foretages en adskillelse af kommerciel og turisttrafik og oprettes fælles grænsestationer.

2. Servicestationer og andre serviceanlæg

Parkeringsplads indrettes nær motorveje, hvor der er meget langt mellem tilkørselsvejene.

I mindre bebyggede områder etableres tankstationer og om fornødent værksteder og mulighed for hvile og måltider nær ved den internationale vej.

3. Førstehjælp

Førstehjælpsposter oprettes langs internationale veje for at supplere lokale muligheder, hvor det er nødvendigt. De udrustes i overensstemmelse med de vejledninger, som er givet af den stående internationale kommission for førstehjælp på landeveje og sammenslutningen af Røde Kors-selskaber.

4. Telekommunikationer

Internationale veje udstyres med regelmæssige mellemrum med nødtelefonstationer forsynet med flersprogede vejledninger.

ANNEKS III

TAVLE, DER ANGIVER INTERNATIONALE HOVEDTRAFIKÅRER

1. Den ekstra identificeringstavle, som skal angive de internationale hovedtrafikårer (veje, som - efter overenskomst med de pågældende andre kontraherende stater - er blevet udpeget som sådanne af den stat, på hvis territorium de er beliggende, med henblik på at sikre ruternes kontinuitet og de tekniske forholds ensartethed) skal være rektangulær.

2. Denne tavle skal bestå af bogstavet E, efterfulgt af det fastsatte rutenummer i arabiske tal.

3. Tavlens farve skal for bundfarvens vedkommende være grøn og for påskriftens hvid.

4. Tavlen kan anbringes på eller kombineres med andre tavler.

5. Dens størrelse skal være sådan, at anvisningen let kan forstås af motorkørere i fart.

Danmarks tiltrædelsesinstrument deponeredes hos De forenede Nationers generalsekretær den 8. juni 1966, hvorefter deklarationen for Danmarks vedkommende er trådt i kraft på tiltrædelsesdatoen.

Desuden er deklarationen trådt i kraft for følgende lande med virkning fra de vedføjede datoer

Belgien ......................... 16. september 1950 Bulgarien ....................... 8. maj 1962 Finland ......................... 9. september 1965 Frankrig ........................ 16. september 1950 Grækenland ...................... 1. juli 1952 Italien ......................... 30. marts 1957 Jugoslavien ..................... 18. november 1960 Luxembourg ...................... 16. september 1950 Nederlandene .................... 16. september 1950 Norge ........................... 15. december 1953 Polen ........................... 26. september 1960 Portugal ........................ 1. april 1954 Rumænien ........................ 7. april 1965 Spanien ......................... 25. marts 1960 Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland .................... 16. september 1950 Sverige ......................... 31. marts 1952 Tyrkiet ......................... 10. juni 1954 Forbundsrepublikken Tyskland ...................... 13. november 1957 Ungarn .......................... 5. december 1962 Østrig .......................... 1. oktober 1951.

Udenrigsministeriet, den 13. januar 1967.

Hans Sølvhøj.