Bekendtgørelse af overenskomst af 9. juni 1965 med Forbundsrepublikken Tyskland om visse spørgsmål vedrørende skibsfarten og vandvejene.

Artikel 1.

Stk. 1. Ved danske skibe forstås i dette afsnit skibe, der ved nationalitetsbevis (Flaggenzeugnis) eller midlertidigt nationalitetsbevis (vorl*aufiges Flaggenzeugnis) godtgør ret til at føre dansk flag.

Stk. 2. Ved tyske skibe forstås i dette afsnit skibe, der ved et af nedenstående dokumenter

a) skibscertifikat eller et af registerretten attesteret udtog af skibscertifikatet,

b) flagbevis (Flaggenschein),

c) nationalitetsbevis (Flaggenzeugnis),

d) flagattest (Flaggenbescheinigung)

godtgør ret til at føre Forbundsrepublikken Tysklands flag.

Artikel 2.

Stk. 1. Den ene kontraherende part anerkender for den anden kontraherende parts skibe, der ikke omfattes af bestemmelserne i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, de af denne anden part foreskrevne dokumenter vedrørende sødygtighed, konstruktion, udrustning og aptering.

Stk. 2. Den ene kontraherende part anerkender de af den anden kontraherende parts myndigheder udstedte skibsmålebreve, for så vidt de er udstedt

a) før ikrafttrædelsen af den internationale konvention af 10. juni 1947 om ensartede regler for skibsmåling, eller

b) for åbne fartøjer.

Stk. 3. En kontraherende part beregner gebyrer og afgifter efter de i stykke 2 nævnte skibsmålebreve uden ny måling på samme betingelser, som gælder for dens egne skibe.

Artikel 3.

Stk. 1. Kontrolundersøgelser af en kontraherende parts skibe foretages af behørigt bemyndigede embedsmænd fra den anden kontraherende part. De skal i reglen kun tjene til at fastslå, at der ombord forefindes gyldige dokumenter som omhandlet i artikel 2.

Stk. 2. Hvis de den ene kontraherende part tilhørende skibes tilstand, udrustning eller aptering åbenbart ikke svarer til angivelserne i de i artikel 2 omhandlede dokumenter, og et sådant skib ikke kan gå til søs uden fare for passagerer eller besætning, kan den anden kontraherende parts vedkommende myndighed nedlægge forbud mod skibets afsejling. Hvis lastnings- eller losningsmateriellet åbenbart ikke er i overensstemmelse med den tilstand, der er attesteret i de i artikel 2 omhandlede dokumenter eller de til forhindring af ulykker ubetinget nødvendige foranstaltninger ikke er truffet, kan den anden kontraherende parts vedkommende myndighed forbyde eller midlertidigt afbryde lastnings- og losningsarbejdet.

Stk. 3. Bliver de i artikel 2 omhandlede mangler ikke ufortøvet afhjulpet, underretter den kontraherende parts kompetente myndighed omgående den anden kontraherende parts kompetente konsularmyndighed herom.

Artikel 4.

Stk. 1. De kontraherende parters kompetente myndigheder udveksler eksempler på alle dokumenter vedrørende de kontraherende parters skibes konstruktion, udrustning, aptering og sødygtighed og kommenterer dem gensidigt.

Stk. 2. De kontraherende parters kompetente myndigheder skal oversende hinanden afskrift af de for passagerskibe i rutefart mellem de kontraherende parter udstedte sikkerhedscertifikater og underrette hinanden om alle de for disse skibe gældende særlige sikkerhedsforskrifter. Dette gælder ikke for de i jernbanefærgetrafikken indsatte skibe.

Artikel 5.

Stk. 1. Efter undersøgelsen af et havari, i hvilket et skib fra Kongeriget Danmark har været impliceret, vil Kongeriget Danmarks kompetente konsulære myndighed på begæring modtage en vederlagsfri afskrift af den under sagens behandling af søretten afgivne kendelse, for så vidt denne er nødvendig til tjenstlig brug.

Stk. 2. Stykke 1 finder i det omvendte tilfælde tilsvarende anvendelse med hensyn til protokollen over de i anledning af havariet optagne søforhør.

Artikel 6.

Overtræder et skib fra en af de kontraherende parter bestemmelserne i den internationale konvention til undgåelse af forurening af havet med olie, skal de i konventionens artikel X omhandlede meddelelser og anmodninger afgives direkte mellem de to kontraherende parters kompetente myndigheder.

Artikel 7.

Stk. 1. For de tysk-danske grænsefarvande i Flensborg fjord, i Lister dyb og i Højer dyb gælder de særlige bestemmelser i stykke 2 til 7.

Stk. 2. Den ene kontraherende parts myndigheder vil kun standse og undersøge den anden kontraherende stats søfartøjer i fri fart med henblik på overvågelse af ind- og udførselsforbud eller toldbestemmelser, hvis der foreligger en begrundet mistanke om en overtrædelse af de nævnte forbud eller bestemmelser. De skal straks underrette den anden kontraherende parts kompetente myndigheder om enhver standsning og undersøgelse og oplyse grundene til mistanken.

Stk. 3. Den ene kontraherende part skal i sit højhedsområde anerkende den anden kontraherende parts toldlukke på fartøjer, der befinder sig i uafbrudt fart til den anden kontraherende parts havne eller på vej fra sådanne til åben sø, og skal fritage ladninger på sådanne fartøjer, der er ledsaget af den anden kontraherende parts toldembedsmænd, for toldundersøgelse. Bliver det senere konstateret, at ulovlig trafik med land eller anden misbrug af denne fritagelse har fundet sted, skal den anden kontraherende parts kompetente myndigheder umiddelbart underrettes.

Stk. 4. Vrag, der udgør en fare for skibsfarten, afmærkes af den kontraherende part, på hvis højhedsområde de ligger; denne kontraherende part foranlediger også rydningen i henhold til sine love.

Stk. 5. Ligger et vrag på territorialgrænsen mellem de kontraherende parters højhedsområde, afmærkes det af Forbundsrepublikken Tyskland. Rydningen foranlediges af den kontraherende part, hvis flag det sunkne fartøj har ført. Har fartøjet ført en tredie stats flag, gennemføres rydningen i samarbejde mellem de i artikel 8, Stk. 4, nævnte myndigheder, der også iøvrigt umiddelbart forestår gennemførelsen af denne artikel, hvorved de anvender deres egne retsregler.

Stk. 6. De kontraherende parters kompetente myndigheder vil meddele hinanden de for deres højhedsområde i de i Stk. 1 nævnte grænsefarvande gældende politi- og toldbestemmelser såvel som ændringer i disse.

Stk. 7. For at sikre og lette skibsfarten vil de kontraherende parter søge enighed om ensartede søfartspolitimæssige bestemmelser, særlig om ensartet signalføring.

AFSNIT II.

Udlevering af bjærgede sømærker og måleudstyr.

Artikel 8.

Stk. 1. En kontraherende part stiller efter anmodning af den anden kontraherende part dennes bortdrevne og bjærgede sømærker på ny til rådighed for denne. Herved betaler den kontraherende part, som sømærket tilhører, i bjærgeløn de tarifsatser, som den anden kontraherende part skal svare for bjærgning af egne sømærker.

Stk. 2. Der svares ikke bjærgeløn for sømærker, der bjærges fra krigsskibe eller andre en kontraherende part tilhørende skibe.

Stk. 3. Havneafgifter svares ikke og oplagspenge kun, for så vidt sådanne kræves for anbringelse i ikke-statslige lagre.

Stk. 4. For Forbundsrepublikkens vedkommende er Wasser- und Schiffahrtsdirektion, Kiel, og for Kongeriget Danmarks vedkommende er Fyrdirektoratet umiddelbart kompetente med hensyn til gennemførelse af denne artikel.

Artikel 8 gælder tilsvarende for bjærgning af bortdrevet oceanografisk måleudstyr, hvorved dog den kontraherende part, som måleudstyret tilhører, i bjærgeløn betaler de tarifsatser, som den skal svare for bjærgning af eget oceanografisk måleudstyr.

AFSNIT III.

Særbestemmelser for Flensborg fjord.

Artikel 9.

Artikel 10.

Stk. 1. De kontraherende parters lodser, der i henhold til deres lands ret må lodse på Flensborg fjord, har ret til i fjorden at lodse på begge de kontraherende parters højhedsområde. I reglen skal imidlertid skibe, der anløber eller forlader en kontraherende parts havn, lodses af lodser fra denne kontraherende part.

Stk. 2. I Sønderborg bugt må de tyske havlodser lodse ind til Østerhage ved den sydlige indsejling til Alssund. I den indre del af Flensborg fjord må de danske fjordlodser lodse ind på Flensborg red.

Stk. 3. Retten til at lodse ind i en havn forbliver forbeholdt lodserne fra den kontraherende part, som havnen tilhører.

Stk. 4. Lodserne fra en kontraherende part er i udøvelsen af deres erhverv på Flensborg fjord fritaget for pas- og visumtvang på den anden kontraherende parts højhedsområde, såfremt de legitimerer sig ved deres lodspas eller lodsskilt. Dette gælder tilsvarende for de i sammenhæng med erhvervsudøvelsen stående rejser i land.

AFSNIT IV.

Slutbestemmelser.

Artikel 11.

Denne overenskomst finder også anvendelse på Land Berlin, såfremt Forbundsrepublikken Tysklands regering ikke inden tre måneder efter overenskomstens ikrafttrædelse afgiver en erklæring om det modsatte over for Kongeriget Danmarks regering.

Artikel 12.

Følgende overenskomster mellem de kontraherende parter ophører at gælde på dagen for nærværende overenskomsts ikrafttræden

a) den 7. og 8. overenskomst i traktaten af 10. april 1922 angående ordning af de som følge af overgangen til Danmark af suveræniteten over Nordslesvig opståede spørgsmål;

b) overenskomsten af 18. april 1925 vedrørende gennemførelse af bestemmelserne i artikel 3, Stk. 1, i overenskomst af 10. april 1922 om ordningen af skibsfarten i de dansk-tyske grænsefarvande;

c) overenskomsten af 14. oktober 1929 om tilsyn med henholdsvis danske og tyske skibes sødygtighed og udrustning i tyske og danske havne;

d) overenskomsten af 15.-29. januar 1904 om gensidig udlevering af bortdrevne og bjærgede sømærker;

e) overenskomsten af 3. december 1921 - 20. maj 1922 om gebyrfri udskrift af søforklaringer til offentlig brug.

Artikel 13.

Denne overenskomst træder i kraft en måned efter den dag, på hvilken Forbundsrepublikken Tysklands regering meddeler Kongeriget Danmarks regering, at de forfatningsmæssige forudsætninger for overenskomstens ikrafttræden i Forbundsrepublikken Tyskland er opfyldt. Den kan efter udløbet af fem år efter sin ikrafttræden til enhver tid opsiges skriftligt og ophører at gælde tolv måneder efter opsigelsen.

Udfærdiget i Bonn, den 9. juni 1965, i fire originale eksemplarer, to

på dansk og to på tysk, hvorved begge tekster er lige bindende.

For Kongeriget Danmark

Per Hækkerup

For Forbundsrepublikken Tyskland

Schroeder

Forbundsrepublikken Tysklands regering har den 2. november 1966 meddelt, at de forfatningsmæssige forudsætninger for overenskomstens ikrafttræden i Forbundsrepublikken Tyskland er opfyldt. Overenskomsten vil herefter i henhold til artikel 13 træde i kraft den 2. december 1966.

Udenrigsministeriet, den 17. november 1966.

Per Hækkerup.

Bekendtgørelse af overenskomst af 9. juni 1965 med Forbundsrepublikken Tyskland om visse spørgsmål vedrørende skibsfarten og vandvejene.

Den 9. juni 1965 er der i Bonn undertegnet følgende overenskomst mellem Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland om visse spørgsmål vedrørende skibsfarten og vandvejene

OVERENSKOMST

mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland om visse spørgsmål vedrørende skibsfarten og vandvejene.

Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland

har i ønsket om at regulere en række spørgsmål vedrørende skibsfarten og vandvejene,

i bestræbelse på derved at fremme samarbejdet mellem de to stater på dette område,

truffet aftale om følgende

AFSNIT I.

Skibskontrol og andre skibsfartsspørgsmål.

Ingen