Bekendtgørelse af overenskomst af 27. juni 1966 med Israel til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede skattepligtige

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, som er bosiddende i den ene eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter, der udskrives på hver af de kontraherende staters, deres politiske underafdelingers eller lokale myndigheders vegne uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

2. Som indkomst- og formueskatter anses alle skatter, der pålignes på grundlag af hele indkomsten, hele formuen, eller dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af løsøre eller fast ejendom, såvel som skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke denne overenskomst finder anvendelse, er især

(a) I Israel: (1) indkomstskatten; (2) selskabsskatten; (3) formueskatter til staten og kommuner, og (4) skatten på fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom i henhold til loven om beskatning af værdistigning på fast ejendom (the Land Appreciation Tax Law) (i det følgende omtalt som "israelsk skat"). (b) I Danmark: (1) de ordinære indkomstskatter til staten; (2) formueskatten til staten; (3) de kommunale indkomstskatter; (4) invalide- og folkepensionsbidraget; (5) sømandsskatten; (6) den særlige indkomstskat; (7) kirkeskatten (i det følgende omtalt som "dansk skat").

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der fremtidig måtte blive pålagt som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. Ved slutningen af hvert år skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater give hinanden underretning om ændringer, som er blevet foretaget i deres respektive skattelove.

KAPITEL III

Beskatning af indkomst

KAPITEL II

Definitioner

KAPITEL IV

Beskatning af formue

Kapitel I: Overenskomstens anvendelsesområde side Artikel 1 De af overenskomsten omfattede skattepligtige...................................... 439 Artikel 2 De af overenskomsten omfattede skatter ............................................ 439 Kapitel II: Definitioner Artikel 3 Almindelige definitioner............................ 440 Artikel 4 Skattemæssig bopæl.................................. 441 Artikel 5 Fast driftssted .................................... 442 Kapitel III: Beskatning af indkomst Artikel 6 Indkomst af fast ejendom............................ 443 Artikel 7 Fortjeneste ved forretningsvirksomhed .............. 444 Artikel 8 Skibs- og luftfart.................................. 445 Artikel 9 Associerede foretagender............................ 445 Artikel 10 Udbytter............................................ 446 Artikel 11 Renter.............................................. 447 Artikel 12 Royalties .......................................... 448 Artikel 13 Fortjeneste ved afhændelse af formuegenstande ...... 449 Artikel 14 Personlige tjenesteydelser.......................... 450 Artikel 15 Bestyrelseshonorarer................................ 451 Artikel 16 Kunstnere og sportsfolk ............................ 451 Artikel 17 Pensioner og livrenter.............................. 451 Artikel 18 Offentlige hverv.................................... 451 Artikel 19 Studerende.......................................... 452 Artikel 20 Professorer, lærere og videnskabsmænd .............. 452 Artikel 21 Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt .......... 453 Kapitel IV: Beskatning af formue Artikel 22 Formue.............................................. 453 Kapitel V: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning Artikel 23 Exemption-metoden .................................. 453 Artikel 24 Credit-metoden...................................... 454 Kapitel VI: Særlige bestemmelser Artikel 25 Ikke-diskriminering ................................ 455 Artikel 26 Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler .................................. 456 Artikel 27 Udveksling af oplysninger .......................... 457 Artikel 28 Bistand med hensyn til opkrævningen af skatter.......................................... 457 Artikel 29 Territorial udvidelse .............................. 458 Artikel 30 Diplomatiske og konsulære tjenestemænd.............. 458 Kapitel VII: Slutbestemmelser Artikel 31 Ikrafttræden........................................ 458 Artikel 32 Opsigelse .......................................... 459

KAPITEL VII

Slutbestemmelser

KAPITEL VI

Særlige bestemmelser

KAPITEL V

Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. I denne overenskomst skal nedenstående udtryk, hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, have følgende betydning

(a) udtrykket "Israel" betyder Staten Israel;

(b) udtrykket "Danmark" betyder Kongeriget Danmark undtagen Færøerne og Grønland;

(c) udtrykket "person" indbefatter fysiske personer, selskaber og alle andre sammenslutninger, der behandles som selvstændige skattesubjekter i henhold til den i hver af de kontraherende stater gældende skattelovgivning;

(d) udtrykket "selskab" betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

(e) udtrykket "foretagende i en af de kontraherende stater" og "foretagende i den anden kontraherende stat" betyder henholdsvis et foretagende, der drives af en person, som er bosiddende i en af de kontraherende stater, og et foretagende, der drives af en person, som er bosiddende i den anden kontraherende stat;

(f) udtrykket "kompetente myndigheder" betyder i Israel finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder, og i Danmark finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en af de kontraherende stater skal ethvert udtryk, som ikke på anden måde er defineret, og medmindre andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som det har i henhold til de i denne kontraherende stat gældende love om de skatter, som omfattes af overenskomsten.

KAPITEL I

Overenskomstens anvendelsesområde

Artikel 4

Skattemæssig bopæl

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "bosiddende i en af de kontraherende stater" enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende forhold.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er bosiddende i begge de kontraherende stater, skal følgende regler gælde

(a) Han skal anses for at være bosiddende i den kontraherende stat, i hvilken han har en fast bolig til rådighed for sig. Såfremt han har en fast bolig til rådighed for sig i begge kontraherende stater, skal han anses for at være bosiddende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

(b) kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til rådighed for sig i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være bosiddende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholder sig;

(c) opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være bosiddende i den stat, i hvilken han er statsborger;

(d) er han statsborger i begge de kontraherende stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, vil de kompetente myndigheder i de to kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er bosiddende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være bosiddende i den kontraherende stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast driftssted" et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket "fast driftssted" skal navnlig indbefatte

(a) et sted, hvorfra foretagendet ledes;

(b) en filial;

(c) et kontor;

(d) en fabrik;

(e) et værksted;

(f) en grube, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes;

(g) et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde, hvis varighed overskrider tolv måneder.

3. Udtrykket "fast driftssted" skal ikke indbefatte

(a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

(b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;

(c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse eller forædling gennem et andet foretagende;

(d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet;

(e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende i reklameøjemed, til indsamling af oplysninger, til videnskabelig forskning eller til udøvelse af lignende virksomhed, der for foretagendet er af forberedende eller hjælpende art.

4. En person, som udfører virksomhed i en af de kontraherende stater for et foretagende i den anden kontraherende stat - med undtagelse af en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 5 - skal anses for fast driftssted i den førstnævnte stat, såfremt han i denne stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet.

5. Et foretagende i en af de kontraherende stater anses ikke for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, alene fordi det driver forretning i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, såfremt disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige forretningsvirksomhed.

6. Den omstændighed, at et selskab, bosiddende i en af de kontraherende stater, behersker eller beherskes af et selskab, bosiddende i den anden kontraherende stat, eller (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver forretningsvirksomhed i den anden stat, skal ikke i sig selv bevirke, at noget af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet selskab.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst af fast ejendom kan beskattes i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i overensstemmelse med lovgivningen i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og inventar, der anvendes i landbrug og skovbrug, rettigheder, på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre natur forekomster; skibe, både og luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 finder anvendelse på indkomst, der erhverves ved direkte brug, udlejning eller ved enhver anden form for udnyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 finder også anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved forretningsvirksomhed

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en af de kontraherende stater kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver forretning i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan forretning, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til det faste driftssted.

2. I tilfælde, hvor et foretagende i en af de kontraherende stater driver forretning i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, skal der i hver af de kontraherende stater til dette faste driftssted henføres den fortjeneste som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende betingelser, og som under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage udgifter, som er afholdt til bedste for det faste driftssted, herunder bestyrelses- og øvrige administrationsudgifter, hvad enten de afholdes i den stat, hvor det pågældende faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. I det omfang det har været sædvane i en af de kontraherende stater at beregne den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på basis af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 hindre den pågældende kontraherende stat i at beregne den skattepligtige fortjeneste på basis af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den anvendte fordelingsmetode skal imidlertid være af en sådan art, at den fører til resultater, der er i overensstemmelse med de principper, som er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget vareindkøb for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for år, medmindre der er gode og fyldestgørende grunde for det modsatte.

7. Hvor fortjeneste indeholder indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal også gælde i tilfælde, hvor israelske og danske luftfartsforetagender er deltagere i poolaftaler af en hvilken som helst art.

Artikel 9

Associerede foretagender

I tilfælde, hvor

(a) et foretagende i en af de kontraherende stater direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

(b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af både et foretagende i den ene af de kontraherende stater og et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra de vilkår der ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget ville være tilfaldet et af disse foretagender medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

Artikel 10

Udbytter

1. Med forbehold af bestemmelserne i stykke 2 kan udbytte, som udbetales af et selskab, der er bosiddende i en af de kontraherende stater, til en person, som er bosiddende i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid i overensstemmelse med bestemmelserne under (a) og (b) beskattes i den kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er bosiddende, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat.

(a) Den danske skat på udbytte, der betales til en i Israel bosiddende person, må ikke overstige 15%; hvor den i Israel bosiddende person er et selskab, som direkte eller indirekte behersker mindst 50% af samtlige stemmer i det selskab, som udbetaler udbyttet, må den danske skat dog ikke overstige 5%.

(b) Skatten på udbytte, der udbetales af et israelsk selskab til en i Danmark bosiddende person, må ikke overstige 25% af sådant udbytte.

3. Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier, stifterandele eller - bortset fra gældsfordringer - andre rettigheder til andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre selskabsrettigheder, der er sidestillet med indkomst fra aktier ved skattelovgivningen i den skat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er bosiddende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor udbyttet oppebæres af en person, der er bosiddende i en af de kontraherende stater, og som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er bosiddende, såfremt de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en af de kontraherende stater og betales til en i den anden kontraherende stat bosiddende person, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådan rente kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålægges, må ikke overstige 25% af rentebeløbet. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for anvendelsen af denne begrænsning.

3. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af statsgældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, hvad enten de er sikrede ved pant eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i fortjeneste eller ikke, samt fordringer af enhver art, såvel som enhver anden indkomst, der ved skattelovgivningen i den stat, fra hvilken indkomsten hidrører, betragtes som indkomst af pengelån.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor renten oppebæres af en person, der er bosiddende i en af de kontraherende stater, og som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, såfremt den fordring, der ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

5. Renter skal anses for at hidrøre fra en af de kontraherende stater, såfremt de udbetales af den pågældende stat selv eller en politisk underafdeling deraf, en lokal myndighed deri eller en i den pågældende stat bosiddende person. Såfremt den person, der betaler renten, hvad enten den pågældende er bosiddende i en af de kontraherende stater eller ikke, imidlertid i en af disse stater har et fast driftssted, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, blev stiftet, og renteudgiften afholdes af det pågældende faste driftssted, skal en sådan rente anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager renten, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at den erlagte rente set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en af de kontraherende stater og betales til en i den anden kontraherende stat bosiddende person, kan beskattes i denne anden stat; den kontraherende stat, hvorfra royaltien hidrører, kan imidlertid beskatte royaltien i overensstemmelse med dens egen lovgivning, men den skat, der pålægges, må ikke overstige 10% af royaltien. De kompetente myndigheder i de to stater skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for anvendelsen af denne begrænsning.

2. Udtrykket "royalties" betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at benytte enhver forfatterret, enhver ret til kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film eller bånd til brug i forbindelse med fjernsyn, ethvert patent, varemærke, mønster eller enhver model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at benytte industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

3. Bestemmelserne i stykke 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor den i en af de kontraherende stater bosiddende modtager af royaltien har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, fra hvilken royaltien hidrører, såfremt den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for royaltien, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager royaltien, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at den erlagte royalty i betragtning af den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken royaltien erlægges, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af det erlagte beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Fortjeneste ved afhændelse af formuegenstande

1. Fortjeneste, der opnås ved afhændelse af fast ejendom - som defineret i artikel 6, stykke 2 - kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken sådan ejendom er beliggende.

2. Fortjeneste, der opnås ved afhændelse af aktiver, som ikke består i fast ejendom, og som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af selve det faste driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), kan beskattes i den anden stat. Fortjeneste ved afhændelse af aktiver af den i artikel 22, stykke 3, omhandlede art kan dog kun beskattes i den kontraherende stat, der i henhold til den nævnte artikel har beskatningsretten til de omhandlede aktiver.

3. Fortjeneste, der opnås ved afhændelse af andre aktiver end de i stykke 1 og 2 omhandlede, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er bosiddende.

Artikel 14

Personlige tjenesteydelser

1. Med undtagelse af bestemmelserne i artiklerne 15, 17, 18, 19 og 20 kan vederlag for personlige tjenesteydelser, oppebåret af en person, som er bosiddende i en af de kontraherende stater, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat.

Udtrykket "vederlag for personlig tjenesteydelser" betyder

(a) gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde;

(b) indkomst ved selvstændigt arbejde, herunder især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, opdragende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er bosiddende i en af de kontraherende stater, oppebærer for tjenesteydelser, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat i tilfælde, hvor modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for skatteåret, og

(i) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er bosiddende i den anden stat, og

(ii) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde, der udføres om bord på et skib eller et luftfartøj i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 15

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er bosiddende i en af de kontraherende stater, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er bosiddende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 16

Kunstnere og sportsfolk

Uanset bestemmelserne i artikel 14 kan indkomst, som erhverves af professionelle kunstnere, således f.eks. af teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstnere og musikere samt af sportsfolk, for deres i denne egenskab udøvede virksomhed, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken denne virksomhed er udøvet.

Artikel 17

Pensioner og livrenter

1. Med undtagelse af bestemmelserne i artikel 18, stykke 1, kan pensioner og andre lignende vederlag, der udbetales til en i en af de kontraherende stater bosiddende person, kun beskattes i denne stat. Den samme regel finder anvendelse på livrenter, der hidrører fra kilder i en af de kontraherende stater og udbetales til en i den anden stat bosiddende person.

2. I denne artikel betyder

(a) udtrykket "pension" periodisk betalbare beløb, som udgør vederlag for tidligere tjenesteydelser;

(b) udtrykket "livrente" en fastsat sum, der er periodisk betalbar til fastsatte tidspunkter enten for livstid, et bestemt tidsrum eller for et tidsrum, der lader sig bestemme, i henhold til en forpligtelse til at præstere disse udbetalinger mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi.

Artikel 18

Offentlige hverv

1. Vederlag, herunder pensioner, der udbetales direkte af, eller af fonds oprettet af en af de kontraherende stater eller af en politisk underafdeling eller af en lokal myndighed, til en fysisk person, som ikke er statsborger i den anden kontraherende stat for varetagelsen af hverv i den førstnævnte stats eller underafdelings eller lokale myndigheds tjeneste, kan beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i artiklerne 14, 15 og 17 skal finde anvendelse på vederlag eller pensioner, der udbetales for tjenesteydelser i forbindelse med næring eller forretning, der drives af en af de kontraherende stater eller af en politisk underafdeling eller af en lokal myndighed.

Artikel 19

Studerende

En person, som er eller tidligere var bosiddende i en af de kontraherende stater, og som midlertidigt opholder sig i den anden kontraherende stat udelukkende

(a) som studerende ved et universitet, et gymnasium eller en skole, eller

(b) som lærling i forretningsvirksomhed eller teknisk virksomhed, eller

(c) som nyder af et stipendium, en bevilling eller anden understøttelse, som en institution med religiøst, velgørende, videnskabeligt eller pædagogisk formål har tildelt den pågældende hovedsagelig som hjælp til studier eller forskning,

skal ikke beskattes i denne anden stat af understøttelser, som han modtager til sit ophold, undervisning eller uddannelse, eller af legater. Tilsvarende gælder beløb, der udbetales som vederlag for tjenesteydelser, udført i denne anden stat, forudsat at disse tjenesteydelser har forbindelse med hans studier eller uddannelse eller er nødvendige for hans ophold. Denne bestemmelse skal dog ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor studierne eller uddannelsen er af underordnet betydning i forhold til de tjenesteydelser, for hvilke det omhandlede vederlag er ydet.

Artikel 20

Professorer, lærere og videnskabsmænd

En person, som er eller tidligere var bosiddende i en af de kontraherende stater, og som efter indbydelse af et universitet, et gymnasium eller en anden institution for højere uddannelse eller videnskabelig forskning i den anden kontraherende stat besøger denne anden stat udelukkende for i et tidsrum af ikke over to år at undervise eller drive videnskabelig forskning ved en sådan institution, må ikke beskattes i denne anden stat af sit vederlag for sådan undervisning eller forskning.

Artikel 21

Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt

Indkomster, der oppebæres af en i en af de kontraherende stater bosiddende person, og som ikke udtrykkeligt er omtalt i de forudgående artikler i denne overenskomst, kan kun beskattes i denne stat.

Artikel 22

Formue

1. Formue, bestående i fast ejendom - som defineret i artikel 6, stykke 2 - kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Formue, bestående i aktiver, der udgør en del af erhvervsformuen i et foretagendes faste driftssted, kan beskattes i den af de kontraherende stater, i hvilken det faste driftssted er beliggende.

3. Skibe og luftfartøjer i international trafik og aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som anvendes i sådan skibs- og luftfartsvirksomhed, kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4. Alle andre arter af formue, tilhørende en person, som er bosiddende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne stat.

Artikel 23

Exemption-metoden

1. I tilfælde, hvor en person, der er bosiddende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Israel, skal Danmark, med forbehold af bestemmelserne i stykke 2, i indkomst- eller formueskatten tillade fradraget den del af henholdsvis indkomst eller formueskatten, der forholdsmæssigt falder på den indkomst, som er oppebåret fra, eller den formue, der ejes i Israel.

2. I tilfælde, hvor en person, der er bosiddende i Danmark, oppebærer indkomst som i overensstemmelse med bestemmelserne i artiklerne 10, 11 og 12 kan beskattes i Israel, skal Danmark tillade fradraget i den pågældende persons indkomstskat et beløb lig med den i Israel erlagte skat. Fradraget skal imidlertid ikke kunne overstige den del af skatten - således som denne er beregnet inden indrømmelsen af fradraget - der forholdsmæssigt falder på den indkomst, som er oppebåret fra Israel.

Bestemmelserne i dette stykke skal også finde anvendelse, når den israelske indkomstskat på udbytter og renter er blevet helt frafaldet eller nedsat for en begrænset tidsperiode, som om ingen sådan fritagelse eller nedsættelse var blevet indrømmet.

Artikel 24

Credit-metoden

I tilfælde, hvor en person, der er bosiddende i Israel, oppebærer indkomst, som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, skal Israel, i overensstemmelse med bestemmelserne i israelsk lovgivning, tillade fradraget i den pågældende persons indkomstskat et beløb lig med den i Danmark erlagte indkomstskat. Fradraget skal imidlertid ikke kunne overstige den del af indkomstskatten - således som denne er beregnet inden indrømmelsen af fradraget - der forholdsmæssigt falder på den indkomst, som kan beskattes i Danmark.

I tilfælde, hvor sådan indkomst består i almindeligt aktieudbytte, der udbetales af et selskab bosiddende i Danmark, skal der ved ovennævnte fradrag tages hensyn til den danske skat, som selskabet skal svare af dets fortjeneste (som tillæg til enhver dansk skat af udbyttet), dog at fradraget ikke må overstige 25% af det omhandlede udbytte. I tilfælde, hvor indkomsten består i udbytte af participerende præferenceaktier og omfatter såvel et fast udbyttebeløb, hvortil aktierne berettiger,som en yderligere deltagelse i selskabets fortjeneste, skal den danske skat, der i sådant tilfælde pålignes selskabet, ligeledes tages i betragtning i det omfang den vedrører den del af udbyttet, der overstiger det faste udbyttebeløb.

Artikel 25

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en af de kontraherende stater skal ikke i den anden kontraherende stat kunne underkastes nogen skat eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den skat og dermed forbundne krav, som statsborgere i den anden stat under samme forhold er eller måtte blive underkastet.

2. Udtrykket "statsborgere" betyder

(a) alle fysiske personer, der har statsborgerret i en af de kontraherende stater;

(b) alle juridiske personer, interessentskaber og foreninger, der består i kraft af den gældende lovgivning i en af de kontraherende stater.

3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende stat, må ikke være ugunstigere i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der udøver samme virksomhed.

Bestemmelserne skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en af de kontraherende stater til at tilstå personer, som er bosiddende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den indrømmer de personer, der er bosat inden for dens eget område som følge af personlig stilling eller forsørgerpligt over for familie.

4. Foretagender i en af de kontraherende stater, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere i den anden kontraherende stat bosiddende personer, skal ikke i den førstnævnte kontraherende stat kunne underkastes nogen skat eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den skat og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.

5. Udtrykket "skat" betyder i denne artikel skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 26

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. Såfremt en i en af de kontraherende stater bosiddende person mener, at foranstaltninger trufne af en eller af begge de kontraherende stater for ham medfører eller vil medføre beskatning, som ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst, kan han - uanset hvilke fremgangsmåder der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning - indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er bosiddende.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved en gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden stat med den hensigt at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til forståelsen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også rådføre sig med hinanden for at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke omhandles i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte kontakt med hinanden med henblik på at indgå aftaler i overensstemmelse med de foregående stykker. Såfremt det for at nå til enighed findes ønskeligt at have mundtlige forhandlinger, kan sådanne forhandlinger finde sted i en komite bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

Artikel 27

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af denne overenskomst og den interne lovgivning i de kontraherende stater vedrørende skatter, der omfattes af denne overenskomst, i det omfang den stedfindende beskatning er i overensstemmelse med denne overenskomst. Alle oplysninger, der således udveksles, skal behandles som hemmelige og må ikke meddeles til andre personer eller myndigheder end de, der er beskæftigede med påligningen eller opkrævningen af de skatter, som omfattes af denne overenskomst.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges nogen af de kontraherende stater pligt til

(a) at foretage forvaltningsakter, der strider mod dens eller den anden kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis;

(b) at meddele enkeltheder, hvorom oplysning ikke kan forlanges ifølge dens eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

(c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville kunne stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 28

Bistand med hensyn til opkrævningen af skatter

Om, og i bekræftende fald i hvilket omfang de kontraherende stater skal påtage sig at yde hinanden hjælp og bistand med hensyn til opkrævningen af skatter, som omfattes af denne overenskomst, kan aftales mellem de kontraherende stater ved en senere noteveksling ad diplomatisk vej, når dette lader sig gennemføre.

Artikel 29

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med nødvendige ændringer udvides til ethvert område af Danmark, som særligt er holdt uden for overenskomsten, for så vidt der i et sådant område pålægges skatter af i alt væsentligt samme karakter som de i denne overenskomst omhandlede. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra den dag og med de ændringer og under de betingelser, herunder sådanne, som vedrører opsigelse, der fastsættes i noter udvekslet ad diplomatisk vej mellem de kontraherende stater.

2. Medmindre andet udtrykkeligt er aftalt mellem de kontraherende stater, skal opsigelse af overenskomsten i henhold til artikel 32 fra en af staternes side medføre ophør - på den i nævnte artikel fastsatte måde - af overenskomstens anvendelse på ethvert område, hvortil den i henhold til denne artikel er blevet udvidet.

Artikel 30

Diplomatiske og konsulære tjenestemænd

Denne overenskomst berører ikke de skattefritagelser, som i kraft af folkerettens almindelige regler eller bestemmelser i særlige overenskomster tilkommer diplomatiske eller konsulære tjenestemænd.

I det omfang beskatning af indkomst og formue på grund af de skattefritagelser, som i kraft af folkerettens almindelige regler eller bestemmelser i særlige internationale overenskomster tilkommer diplomatiske eller konsulære tjenestemænd, ikke finder sted i modtagerstaten, forbeholdes beskatningsretten udsendelsesstaten uden hensyn til bestemmelserne i denne overenskomst.

Artikel 31

Ikrafttræden

1. Denne overenskomst skal ratificeres, og ratifikationsinstrumenterne skal snarest muligt udveksles i Jerusalem.

2. Denne overenskomst skal træde i kraft fra udvekslingen af ratifikationsinstrumenterne, og dens bestemmelser skal have virkning

(a) I Israel

for så vidt angår israelske skatter for skatteår, der begynder den 1. april 1965 eller senere eller for ethvert særligt skatteår, der slutter efter nævnte dato.

(b) I Danmark

for så vidt angår danske skatter for skatteår, der begynder den 1. april 1966 eller senere.

3. Overenskomsten af 4. april 1955 mellem Israel og Danmark om gensidig fritagelse for indkomstskat og al anden beskatning af indkomst hidrørende fra skibsfartsvirksomhed og drift af luftruter skal ikke gælde for nogen periode, for hvilken denne overenskomst gælder.

Artikel 32

Opsigelse

Overenskomsten skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en af de kontraherende stater. Enhver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten ad diplomatisk vej ved at give meddelelse om opsigelse mindst seks måneder før udgangen af et kalenderår efter året 1970. I så fald skal overenskomsten ophøre at have gyldighed

(1) I Israel

for ethvert skatteår, der begynder den 1. april eller senere i det kalenderår, der følger nærmest efter det år, i hvilket opsigelsen har fundet sted.

(2) I Danmark

for ethvert skatteår, der begynder den 1. april eller senere i det andet kalenderår, der følger efter det år, i hvilket opsigelsen har fundet sted.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de befuldmægtigede for de to stater underskrevet overenskomsten og forsynet den med deres segl.

Udfærdiget i Jerusalem den 27. juni 1966 svarende til 9 Tammuz 5726, i to eksemplarer på engelsk.

FOR KONGERIGET DANMARK

Sigvald Kristensen

FOR STATEN ISRAEL

Abba Eban

Ratifikationsinstrumenterne er udvekslet i Jerusalem den 31. oktober 1966, og overenskomsten er i medfør af artikel 31 trådt i kraft på den nævnte dato.

Udenrigsministeriet, den 10. november 1966.

Per Hækkerup.

KAPITEL I

Overenskomstens anvendelsesområde

KAPITEL II

Definitioner

KAPITEL III

Beskatning af indkomst

KAPITEL IV

Beskatning af formue

KAPITEL V

Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning

KAPITEL VI

Særlige bestemmelser

KAPITEL VII

Slutbestemmelser

Bekendtgørelse af overenskomst af 27. juni 1966 med Israel til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Ved kgl. resolution af 21. september 1966 har Danmark ratificeret den i Jerusalem den 27. juni 1966 undertegnede overenskomst mellem Danmark og Israel til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse, for så vidt angår indkomstskat og formueskat. Overenskomsten har følgende ordlyd

Oversættelse.

REGERINGEN I KONGERIGET DANMARK

OG

REGERINGEN I STATEN ISRAEL

der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse, for så vidt angår indkomstskat og formueskat, har i dette øjemed til deres befuldmægtigede udnævnt

REGERINGEN I KONGERIGET DANMARK

hr. Sigvald Alexander Kristensen, overordentlig og befuldmægtiget ambassadør

REGERINGEN I STATEN ISRAEL

hr. Abba Eban,

udenrigsminister,

som, efter at have meddelt hinanden deres fuldmagter, der blev befundet i god og behørig form,

er blevet enige om følgende bestemmelser

OVERENSKOMST MELLEM

KONGERIGET DANMARK

OG

STATEN ISRAEL

TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING OG FORHINDRING AF BESKATNINGSUNDDRAGELSE, FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKAT OG FORMUESKAT

INDHOLDSFORTEGNELSE

Ingen