Bekendtgørelse af international konvention af 26. oktober 1961 om beskyttelse af udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender. (* 1)

Artikel 1

Beskyttelse ifølge denne konvention påvirker eller begrænser i ingen

henseende beskyttelsen af ophavsretten til litterære og kunstneriske

værker. I overensstemmelse hermed kan ingen bestemmelse i

konventionen fortolkes som indebærende indgreb i den sidst nævnte

beskyttelse.

Artikel 2

1. I denne konvention forstås ved national behandling den behandling, som den kontraherende stat, hvori beskyttelse kræves, ifølge sin lovgivning yder

(a) udøvende kunstnere, som er statsborgere i denne stat, for så vidt angår fremførelser, der finder sted, udsendes i radio eller fjernsyn eller optages første gang inden for dens territorium;

(b) fremstillere af fonogrammer, som er statsborgere i denne stat, for så vidt angår fonogrammer, der første gang optages eller udgives inden for dens territorium;

(c) radio- og fjernsynsforetagender, som er hjemmehørende inden for denne stats territorium, for så vidt angår udsendelser, som foretages fra sendere beliggende på dens territorium.

2. National behandling skal tilstås under iagttagelse af den beskyttelse, der specielt er sikret og de begrænsninger, som specielt foreskrives i denne konvention.

Artikel 3

I denne konvention forstås ved

a) »udøvende kunstnere«: skuespillere, sangere, musikere, dansere og andre personer som scenisk fremstiller, synger, reciterer, deklamerer, spiller eller på anden måde fremfører litterære eller kunstneriske værker;

b) »fonogram«: enhver udelukkende for hørelsen beregnet optagelse af en fremførelse eller andre lyde;

c) »fremstiller af fonogrammer«: den fysiske eller juridiske person, som først optager lydene fra en fremførelse eller andre lyde;

d) »udgivelse«: at fonogram i et passende antal eksemplarer er gjort tilgængeligt for almenheden;

e) »reproduktion«: fremstilling af et eller flere eksemplarer af en optagelse;

f) »radio- og fjernsynsudsendelse«: udsendelse ved hjælp af radiobølger af lyd eller billeder og lyd med henblik på modtagelse af almenheden;

g) »videreudsendelse«: at en udsendelse fra et radio- eller fjernsynsforetagende samtidig udsendes af et andet radio- eller fjernsynsforetagende.

Artikel 4

En kontraherende stat skal yde udøvende kunstnere national behandling, hvis en af de følgende betingelser er opfyldt

a) fremførelsen finder sted i en anden kontraherende stat;

b) fremførelsen er optaget på et fonogram, som er beskyttet ifølge konventionens artikel 5;

c) fremførelsen medtages uden at være optaget på et fonogram i en radio- eller fjernsynsudsendelse, som er beskyttet ifølge konventionens artikel 6.

Artikel 5

1. En kontraherende stat skal yde fremstillere af fonogrammer national behandling, hvis en af de følgende betingelser er opfyldt

a) fremstilleren af fonogrammet er statsborger i en anden kontraherende stat (nationalitetskriteriet);

b) den første optagelse af lyden blev foretaget i en anden kontraherende stat (optagelseskriteriet);

c) fonogrammet blev første gang udgivet i en anden kontraherende stat(udgivelseskriteriet).

2. Når et fonogram, hvis første udgivelse fandt sted i en ikke kontraherende stat, tillige udgives i en kontraherende stat inden for 30 dage efter dennes første udgivelse (samtidig udgivelse), skal det anses som først udgivet i den kontraherende stat.

3. En kontraherende stat kan ved notifikation, som deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær, erklære, at den ikke vil anvende enten udgivelseskriteriet eller optagelseskriteriet. En sådan notifikation kan deponeres samtidig med ratifikation, godkendelse eller tiltrædelse eller på et senere tidspunkt; i sidstnævnte tilfælde får notifikationen først virkning seks måneder efter deponeringen.

Artikel 6

1. En kontraherende stat skal yde radio- og fjernsynsforetagender national behandling, hvis en af de følgende betingelser er opfyldt

a) radio- eller fjernsynsforetagendet har hovedsæde i en anden kontraherende stat;

b) udenselsen blev foretaget fra en sender beliggende i en anden kontraherende stat.

2. En kontraherende stat kan ved notifikation, som deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær, erklære, at den kun vil beskytte radio- og fjernsynsudsendelser, hvis det pågældende foretagende har hovedsæde i en anden kontraherende stat, og udsendelsen blev foretaget fra en sender beliggende i den samme kontraherende stat. En sådan notifikation kan deponeres samtidig med ratifikation, godkendelse eller tiltrædelse eller på et senere tidspunkt, i sidstnævnte tilfælde får notifikationen først virkning seks måneder efter deponeringen.

Artikel 7

1. Beskyttelse af udøvende kunstnere i henhold til denne konvention skal omfatte muligheden for at forhindre

a) radio- og fjernsynsudsendelse og anden overføring til almenheden, uden deres samtykke, af deres fremførelse, undtagen i sådanne tilfælde, hvor den i udsendelsen eller til overføringen til almenheden anvendte fremførelse selv er en i radio eller fjernsyn udsendt fremførelse eller hidrører fra en optagelse;

b) optagelse uden deres samtykke af deres ikke optagne fremførelse;

c) reproduktion uden deres samtykke af en optagelse af deres fremførelse

(i) hvis den oprindelige optagelse fandt sted uden deres samtykke,

(ii) hvis reproduktion foretages med henblik på andre formål end dem, hvortil de udøvende kunstnere gav deres samtykke,

(iii) hvis den oprindelige optagelse blev foretaget i henhold til bestemmelserne i artikel 15, og reproduktionen foretages med henblik på andre formål end dem, der omtales i disse bestemmelser.

2. (1) Hvis de udøvende kunstnere har givet deres samtykke til udsendelse i radio eller fjernsyn, er det overladt til den kontraherende stat, hvori beskyttelse kræves, i sin lovgivning at træffe bestemmelser med hensyn til beskyttelse mod videreudsendelse, optagelse i udsendelsesøjemed og reproduktion af en sådan optagelse i udsendelsesøjemed.

(2) Den nærmere regulering af radio- og fjernsynsforetagenders benyttelse af optagelser foretaget i udsendelsesøjemed skal ske i overensstemmelse med lovgivningen i den kontraherende stat, hvori beskyttelse kræves.

(3) Den nationale lovgivning, som nævnes under (1) og (2) i dette stykke, må imidlertid ikke indeholde bestemmelser, som berøver de udøvende kunstnere deres muligheder for gennem aftale at regulere deres forhold til radio- og fjernsynsforetagender.

Artikel 8

En kontraherende stat kan i sin lovgivning bestemme, på hvilken måde de udøvende kunstnere skal repræsenteres ved udøvelsen af deres rettigheder, hvis flere af dem medvirker ved samme fremførelse.

Artikel 9

En kontraherende stat kan i sin lovgivning udvide den i konventionen fastsatte beskyttelse til artister, som ikke fremfører litterære eller kunstneriske værker.

Artikel 10

Fremstillere af fonogrammer har ret til at tillade eller forbyde direkte eller indirekte reproduktion af deres fonogrammer.

Artikel 11

Hvis en kontraherende stat ifølge sin lovgivning, som betingelse for beskyttelse af fremstillere af fonogrammer eller af udøvende kunstnere eller af begge grupper, for så vidt angår fonogrammer, stiller krav om iagttagelse af formaliteter, skal disse anses for opfyldt, hvis alle de i handelen bragte eksemplarer af det udgivne fonogram eller hylstrene til disse er forsynet med en notits bestående af mærket (P) ledsaget af årstallet for den første udgivelse, anbragt på en sådan måde, at det klart fremgår, at beskyttelse kræves. Hvis eksemplarerne eller hylstrene ikke angiver, hvem der er fremstiller af fonogrammet eller indehaver af dennes licens (ved angivelse af vedkommendes navn, varemærke eller andet passende kendetegn), skal notitsen også omfatte navnet på indehaveren af fremstillerens rettigheder. Hvis eksemplarerne eller hylstrene ikke angiver navnene på de vigtigste udøvende kunstnere, skal notitsen også omfatte navnet på den person, som er indehaver af disse kunstneres rettigheder i det land, hvor optagelsen blev foretaget.

Artikel 12

Hvis et fonogram, som er udgivet i kommercielt øjemed, eller en reproduktion af et sådant fonogram anvendes direkte til en radio- eller fjernsynsudsendelse eller ved andre offentlige fremførelser, skal den, som anvender fonogrammet, betale et rimeligt samlet vederlag til de udøvende kunstnere eller til fremstillerne af fonogrammerne eller til begge grupper. Den nationale lovgivning kan i mangel af enighed herom mellem parterne fastsætte vilkårene for fordelingen af dette vederlag.

Artikel 13

Radio- og fjernsynsforetagender har ret til at tillade eller forbyde

a) videreudsendelse af deres udsendelser;

b) optagelse af deres udsendelser;

c) reproduktion

(i) af sådanne optagelser af deres udsendelser, som er foretaget uden deres samtykke,

(ii) af sådanne optagelser af deres udsendelser, som er foretaget i henhold til bestemmelserne i artikel 15, hvis reproduktionen foretages i andet øjemed end dem, der nævnes i disse bestemmelser;

d) offentlig fremførelse af deres fjernsynsudsendelser, hvis denne foretages på steder, hvortil der er offentlig adgang mod betaling af entre. Det er overladt til den nationale lovgivning i den stat, hvor beskyttelse for denne rettighed kræves, at bestemme vilkårene for dens udøvelse.

Artikel 14

Beskyttelsestiden ifølge denne konvention skal mindst vare indtil udgangen af en periode på tyve år regnet fra udgangen af det år, da

a) optagelsen blev foretaget - for fonogrammer og for fremførelser, der er optaget på sådanne;

b) fremførelsen fandt sted - for fremførelser, der ikke er optaget på fonogrammer;

c) udsendelsen fandt sted - for radio- og fjernsynsudsendelser.

Artikel 15

1. En kontraherende stat kan i sin lovgivning fastsætte undtagelser fra den ifølge konventionen sikrede beskyttelse for så vidt angår

a) privat brug,

b) anvendelse af korte afsnit i forbindelse med redegørelse for dagsbegivenheder,

c) efemere optagelser, som et radio- eller fjernsynsforetagende foretager med egne hjælpemidler til sine egne udsendelser,

d) anvendelse udelukkende til undervisning og videnskabelig forskning.

2. Uden hensyn til denne artikels punkt 1. kan en kontraherende stat i sin lovgivning foreskrive samme slags indskrænkninger i beskyttelsen af udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender, som den i sin lovgivning har fastsat med hensyn til beskyttelsen af ophavsretten til litterære og kunstneriske værker. Dog må bestemmelser om tvangslicens kun fastsættes i den udstrækning, de er forenelige med denne konvention.

Artikel 16

1. Enhver stat, som tilslutter sig konventionen, er bundet af alle de forpligtelser og nyder alle de fordele, som er fastsat i denne. Dog kan en stat når som helst ved notifikation, der deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær, erklære

a) for så vidt angår artikel 12

(i) at den ikke vil anvende bestemmelserne i denne artikel;

(ii) at den ikke vil anvende bestemmelserne i denne artikel for så vidt angår visse anvendelsesmåder;

(iii) at den ikke vil anvende bestemmelserne i denne artikel for så vidt angår fonogrammer, hvis fremstiller ikke er statsborger i en anden kontraherende stat;

(iv) at den, for så vidt angår fonogrammer, hvis fremstiller er statsborger i en anden kontraherende stat, vil begrænse den i nævnte artikel fastsatte beskyttelse til det omfang og den varighed, som denne stat yder beskyttelse af fonogrammer, som først er optaget af en statsborger i den stat, som fremsætter erklæringen. Dog skal det forhold, at den kontraherende stat, hvori fremstilleren er statsborger, ikke yder beskyttelse til samme gruppe eller samme gruppe som den stat, der afgiver erklæring, ikke anses for en forskel i omfanget af beskyttelsen;

b) at den for så vidt angår artikel 13 ikke vil anvende punkt d) i nævnte artikel. Hvis en kontraherende stat afgiver en sådan erklæring, er de andre kontraherende stater ikke forpligtet til at yde radio- og fjernsynsforetagender, hvis hovedsæde er i denne stat, den i artikel 13, punkt d) omhandlede ret.

2. Hvis den i denne artikels punkt 1. nævnte notifikation bliver deponeret senere end deponeringen af dokumentet om ratifikation, godkendelse eller tiltrædelse, får notifikationen først virkning seks måneder efter dens deponering.

Artikel 17

Enhver stat, som den 26. oktober 1961 i sin lovgivning yder fremstillere af fonogrammer beskyttelse alene på grundlag af optagelseskriteriet, kan ved notifikation, som deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær samtidig med ratifikation, godkendelse eller tiltrædelse, erklære, at den for så vidt angår de i artikel 5 omhandlede formål alene vil anvende optagelseskriteriet, og at den for så vidt angår de i artikel 16, punkt 1 a) (iii) og iv) omhandlede formål vil anvende optagelseskriteriet i stedet for nationalitetskriteriet.

Artikel 18

En stat, som har deponeret en notifikation ifølge artikel 5, punkt 3, artikel 6, punkt 2, artikel 16, punkt 1 eller artikel 17, kan ved en ny notifikation, der deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær, begrænse omfanget af den første notifikation eller trække denne tilbage.

Artikel 19

Uanset denne konventions bestemmelser gælder det, at artikel 7 ikke længere finder anvendelse, når en udøvende kunstner har givet samtykke til, at hans fremførelse medtages i en visuel eller audiovisuel optagelse.

Artikel 20

1. Denne konvention gør ikke indgreb i rettigheder, som er erhvervet i en kontraherende stat, inden konventionen trådte i kraft for denne stat.

2. Ingen kontraherende stat er forpligtet til at anvende konventionens bestemmelser med hensyn til fremførelser eller udsendelser, som fandt sted, eller med hensyn til fonogrammer, som blev optaget, inden konventionens ikrafttrædelse for denne stat.

Artikel 21

Beskyttelse ifølge denne konvention gør ikke indgreb i den beskyttelse, som i øvrigt tilkommer udøvende kunstenere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender.

Artikel 22

De kontraherende stater forbeholder sig retten til indbyrdes at afslutte særlige overenskomster for så vidt som sådanne overenskomster yder udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer eller radio- og fjernsynsforetagender mere vidtgående rettigheder end dem, som er hjemlet ved denne konvention, eller i øvrigt indeholder bestemmelser, som ikke er i strid med denne.

Artikel 23

Denne konvention skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær. Den skal indtil 30. juni 1962 stå åben for underskrift af stater, som var indbudt til den diplomatiske konference angående den internationale beskyttelse af udøvende kunstenere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender, og som er tilsluttet Verdenskonventionen om ophavsret eller er medlem af Den internationale Union til beskyttelse af litterære og kunstneriske værker.

Artikel 24

1. Denne konvention skal ratificeres eller godkendes af de stater, som har underskrevet den.

2. Konventionen står åben for tiltrædelse af enhver stat, som blev indbudt til den i artikel 23 nævnte diplomatiske konference, eller som er medlem af De forenede Nationer under forudsætning af, at vedkommende stat er tilsluttet Verdenskonventionen om ophavsret eller er medlem af Den internationale Union til beskyttelse af litterære og kunstneriske værker.

3. Ratifikation, godkendelse eller tiltrædelse foretages ved deponering af et hertil sigtende dokument hos De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 25

1. Denne konvention træder i kraft tre måneder efter det tidspunkt, da det sjette ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument blev deponeret.

2. Derefter træder konventionen i kraft for hver enkelt stat tre måneder efter det tidspunkt, da staten deponerede sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 26

1. Enhver kontraherende stat forpligter sig til i overensstemmelse med sin forfatning at gennemføre de forholdsregler, som er nødvendige for at sikre konventionens anvendelse.

2. Når en stat deponerer sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, skal den ifølge sin lovgivning være i stand til at bringe konventionens bestemmelser i anvendelse.

Artikel 27

1. Enhver stat kan samtidig med ratifikation, godkendelse eller tiltrædelse eller senere ved notifikation til De forenende Nationers generalsekretær erklære, at denne konvention skal gælde for områder, for hvis internationale forhold den er ansvarlig, under forudsætning af at Verdenskonventionen om ophavsret eller Den internationale konvention til beskyttelse af litterære og kunstneriske værker gælder for de pågældende områder. En sådan notifikation får virkning tre måneder efter dens modtagelse.

2. De i artikel 5, punkt 3, artikel 6, punkt 2, artikel 16, punkt 1 og artiklerne 17 og 18 nævnte notifikationer kan udvides til at gælde for de i denne artikels punkt 1 omhandlede områder.

Artikel 28

1. En kontraherende stat kan opsige konventionen for sit eget vedkommende eller for de i artikel 27 omhandlede områder.

2. Opsigelse sker ved notifikation til De forenede Nationers generalsekretær og træder i kraft tolv måneder efter notifikationens modtagelse.

3. Retten til opsigelse i henhold til denne bestemmelse kan ikke udøves af en kontraherende stat, før fem år er forløbet fra den dato, da konventionen trådte i kraft i forhold til denne stat.

4. En kontraherende stat ophører med at være tilsluttet konventionen fra det tidspunkt, da den hverken er tilsluttet Verdenskonventionen om ophavsret eller er medlem af Den internationale Union til beskyttelse af litterære og kunstneriske værker.

5. Konventionen ophører at gælde for et af de i artikel 27 omhandlede områder fra det tidspunkt, da hverken Verdenskonventionen om ophavsret eller Den internationale konvention til beskyttelse af litterære og kunstneriske værker gælder for dette område.

Artikel 29

1. Når denne konvention har været i kraft i fem år, kan enhver kontraherende stat ved notifikation til De forenede Nationers generalsekretær fremsætte begæring om, at en konference indkaldes med henblik på revision af konventionen. Generalsekretæren skal underrette alle kontraherende stater om denne begæring. Hvis mindst halvdelen af de kontraherende stater inden for en periode af seks måneder fra generalsekretærens meddelelse over for ham tilkendegiver, at de tilslutter sig begæringen, skal generalsekretæren informere generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau (ILO), generaldirektøren for De forenede Nationers organisation for undervisning, videnskab og kultur (UNESCO) og direktøren for bureauet for Den internationale Union til beskyttelse af litterære og kunstneriske værker; disse skal herefter indkalde til en revisionskonference i samarbejde med den i artikel 32 omhandlede komite af regeringsrepræsentanter.

2. Til gennemførelse af enhver revision af konventionen kræves et flertal på 2/3 af de stater, som deltager i revisionskonferencen, samt at dette flertal tillige omfatter 2/3 af de stater, som på det tidspunkt, da konferencen afholdes, er tilsluttet konventionen.

3. Vedtages en ny konvention, som indebærer en hel eller delvis revision af den tidligere konvention, skal det, såfremt den nye konvention ikke fastsætter anderledes, gælde

a) at den tidligere konvention ophører at stå åben for ratifikation, godkendelse eller tiltrædelse fra det tidspunkt, da den nye konvention træder i kraft;

b) at den tidligere konvention forbliver i kraft for så vidt angår forholdet mellem (eller til) de kontraherende stater, som ikke har tilsluttet sig den nye konvention.

Artikel 30

Enhver uoverensstemmelse, som måtte opstå mellem to eller flere kontraherende stater angående fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, og som ikke kan bilægges ved forhandling, skal på begæring af en af parterne indbringes for Den mellemfolkelige Domstol til afgørelse, med mindre de pågældende stater bliver enige om en anden måde til regulering af tvisten.

Artikel 31

Bortset fra de i bestemmelserne i artikel 5, punkt 3, artikel 6, punkt 2, artikel 16, punkt 1 og artikel 17 omhandlede tilfælde er det ikke tilladt at tage forbehold med hensyn til denne konvention.

Artikel 32

1. En komite af regeringsrepræsentanter nedsættes med følgende opgaver

a) at undersøge spørgsmål om anvendelsen og gennemførelsen af denne konvention;

b) at samle forslag og udarbejde skriftligt materiale med henblik på eventuelle revisioner af konventionen.

2. Komiteen skal bestå af repræsentanter for de kontraherende stater, som vælges under skyldig hensyntagen til en passende geografisk repræsentation. Antallet af medlemmer i komiteen skal være seks, hvis antallet af kontraherende stater er tolv eller derunder, ni, hvis antallet af kontraherende stater er tretten til atten og tolv, hvis antallet af kontraherende stater overstigere atten.

3. Komiteen skal nedsættes tolv måneder efter, at konventionen er trådt i kraft ved et valg, hvori de kontraherende stater deltager med 1 stemme hver. Valget organiseres af generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau (ILO), generaldirektøren for De forenede Nationers organisation for undervisning, videnskab og kultur (UNESCO) og direktøren for bureauet for Den internationale Union til beskyttelse af litterære og kunstneriske værker i henhold til regler, som i forvejen er godkendt af flertallet af de kontraherende stater.

4. Komiteen vælger sin formand og sine funktionærer. Den fastsætter sine forhandlingsregler. Disse regler skal specielt indeholde forskrifter for komiteens fremtidige virksomhed og for valg af dens medlemmer på en sådan måde, at der skabes sikkerhed for, at medlemskab skifter mellem de kontraherende stater.

5. Komiteens sekretariat skal bestå af tjenestemænd fra Det internationale Arbejdsbureau (ILO), De forenede Nationers organisation for undervisning, videnskab og kultur (UNESCO) og bureauet for Den internationale Union til beskyttelse af litterære og kunstneriske værker. De pågældende tjenestemænd udpeges af henholdsvis generaldirektørerne respektive direktøren for disse organisationer.

6. Komiteen, som træder sammen, når et flertal af dens medlemmer finder det nyttigt, afholder successivt sine møder på det sted, hvor Det internationale Arbejdsbureau, UNESCO og bureauet for Den internationale Union til beskyttelse af litterære og kunstneriske værker har deres hovedsæde.

7. Udgifterne for komiteens medlemmer afholdes af de pågældendes regering.

Artikel 33

1. Denne konvention er affattet på engelsk, fransk og spansk. De tre tekster har samme gyldighed.

2. Der skal desuden affattes officielle tekster af konventionen på tysk, italiensk og portugisisk.

Artikel 34

1. De forenede Nationers generalsekretær skal give de stater, som var indbudt til den i artikel 23 nævnte konference, og alle stater, som er medlem af De forenede Nationer, samt generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau, generaldirektøren for De forenede Nationers organisation for undervisning, videnskab og kultur (UNESCO) og direktøren for bureauet for Den internationale Union til beskyttelse af litterære og kunstneriske værker underretning om

a) deponeringen af ethvert dokument om ratifikation, godkendelse eller tiltrædelse,

b) datoen for konventionens ikrafttrædelse,

c) alle notifikationer, erklæringer eller andre meddelelser, som nævnes i konventionen,

d) ethvert af de i artikel 28, punkt 4 og 5 omhandlede tilfælde.

2. De forenede Nationers generalsektretær skal ligeledes underrette generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau, generaldirektøren for De forenede Nationers organisation for undervisning, videnskab og kultur (UNESCO) og direktøren for bureauet for Den internationale Union til beskyttelse af litterære og kunstneriske værker om begæringer, der er fremsendt til ham i overensstemmelse med artikel 29, såvel som om enhver meddelelse om revision af konventionen, som han modtager fra de kontraherende stater.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, som var tilbørligt bemyndiget dertil, underskrevet denne konvention.

UDFÆRDIGET i Rom den 26. oktober 1961 i et enkelt eksemplar på engelsk, fransk og spansk. Tilbørligt bekræftede genparter heraf skal af De forenede Nationers generalsekretær sendes til alle de stater, som var indbudt til den i artikel 23 nævnte konference, og til enhver stat, som er medlem af De forenede Nationer, samt til generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau, generaldirektøren for De forende Nationers organisation for undervisning, videnskab og kultur (UNESCO) og direktøren for bureauet for Den internatonale Union til beskyttelse af litterære og kunstneriske værker.

Danmarks ratifikationsinstrument blev den 23. juni 1965 deponeret hos De forenede Nationers generalsekretær, og konventionen er herefter i medfør af bestemmelsen i artikel 25, stk. 2 for Danmarks vedkommende trådt i kraft den 23. september 1965.

I forbindelse med deponeringen har Danmark afgivet følgende erklæringer

ad artikel 6, (2).

Beskyttelse vil kun blive ydet radio- og fjernsynsforetagender, hvis de har hovedsæde i en anden kontraherende stat, og deres udsendelser foretages fra en sender beliggende i den samme kontraherende stat.

ad artikel 16, (1) (a) (ii).

Bestemmelserne i artikel 12 vil alene blive anvendt for så vidt angår brug til radio- eller fjernsynsudsendelse eller til anden offentlig fremførelse i erhvervsmæssig øjemed.

ad. artikel 16, (1) (a) (iv).

For så vidt angår fonogrammer, hvis fremstiller er statsborger i en anden kontraherende stat, vil den i artikel 12 fastsatte beskyttelse blive begrænset til det omfang og det tidsrum, hvori denne stat yder beskyttelse af fonogrammer, som først er optaget af en dansk statsborger.

ad. artikel 17.

Danmark yder kun den i artikel 5 omhandlede beskyttelse, hvis den første optagelse af lyden blev foretaget i en anden kontraherende stat(optagelseskriteriet) og anvender for så vidt angår de i artikel 16, (1) (a) (iii) og (iv) omhandlede formål det nævnte kriterium i stedet for nationalitetskriteriet.

Foruden af Danmark er konventionen ratificeret eller tiltrådt af følgende lande med virkning fra den vedføjede dato

Congo ( Brazzaville) ............................ 18. maj 1964 Ecuador ......................................... 18. maj 1964 Mexico .......................................... 18. maj 1964 Niger ........................................... 18. maj 1964 Storbritannien og Nordirland .................... 18. maj 1964 Sverige ......................................... 18. maj 1964 Tjekkoslovakiet ................................. 13. august 1964 Brasilien ....................................... 29. september 1965.

Congo (Brazzaville) og Niger har taget følgende forbehold

ad artikel 5, stk. 3

»Udgivelseskriteriet« udelukkes.

ad artikel 16

Anvendelsen af artikel 12 udelukkes i enhver henseende.

Storbritannien og Nordirland har ved tiltrædelsen taget følgende forbehold

ad artikel 5, stk. 1, (b) og i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3,

vil Storbritannien ikke anvende fikseringskriteriet over for fonogrammer.

ad artikel 6, stk. 1, og i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2,

vil Storbritannien kun beskytte radio- og fjernsynsudsendelser, hvis radio- og fjernsynsforetagendet har sit hovedsæde i en anden kontraherende stat, og udsendelsen blev foretaget fra en sender beliggende i samme kontraherende stat.

ad artikel 12 og i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1

a) vil Storbritannien ikke anvende bestemmelserne i artikel 12 for så vidt angår følgende udnyttelsesmåder

(i) anvendelse af et fonogram, således at det kan høres offentligt i lokaler, hvor personer bor eller sover, som en del af de bekvemmeligheder, der foranstaltes udelukkende eller hovedsagelig for beboere eller gæster, undtagen når der skal betales en speciel afgift for adgang til den del af lokalerne, hvor fonogrammet kan høres,

(ii) anvendelse af et fonogram, således at det kan høres offentligt som en del af virksomheden i eller til fordel for en klub, et selskab eller anden organisation, som ikke er oprettet eller drives i erhvervsøjemed, og hvis hovedformål er almennyttige eller på anden måde medvirkende til fremhjælpning af religion, undervisning eller velgørenhed, undtagen når der opkræves afgift for adgang til det sted, hvor fonogrammet kan høres, og nogen del af provenuet af afgiften anvendes på anden måde end til organisationens formål.

b) Med hensyn til fonogrammer, hvis fremstiller ikke er statsborger i en anden kontraherende stat, og med hensyn til fonogrammer, hvis fremstiller er statsborger i en kontraherende stat, som har afgivet erklæring i henhold til artikel 16, stk. 1, (a) (i) om, at den ikke vil anvende bestemmelserne i artikel 12, vil Storbritannien ikke yde den i artikel 12 fastsatte beskyttelse, med mindre fonogrammet i begge de nævnte tilfælde er blevet udgivet først i en kontraherende stat, som ikke har afgivet en sådan erklæring.

Sverige har ved tiltrædelsen taget følgende forbehold

ad artikel 6, stk. 2.

ad artikel 16, stk. 1, (a) (ii)

Bestemmelserne i artikel 12 vil kun blive anvendt for så vidt angår brug til radio- eller fjernsynsudsendelse.

ad artikel 16, stk. 1, (a) (iv).

ad artikel 16, stk. 1 (b)

Bestemmelserne i artikel 13 (d) vil kun blive anvendt for så vidt angår offentlig fremførelse af fjernsynsudsendelser i biografer eller tilsvarende steder.

Tjekkoslovakiet har ved tiltrædelsen taget forbehold som angivet i artikel i artikel 16, (1) (a) (iii) og (iv).

Udenrigsministeriet, den 11. oktober 1966.

Per Hækkerup.

Bekendtgørelse af international konvention af 26. oktober 1961 om beskyttelse af udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender. (* 1)

Ved kgl. resolution af 15. december 1964 har Danmark ratificeret den i Rom den 26. oktober 1961 undertegnede internationale konvention om beskyttelse af udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender.

Konventionen har følgende ordlyd (den spanske tekst udelades her)

INTERNATIONAL KONVENTION

om beskyttelse af udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender.

De kontraherende stater, bevæget af ønsket om at beskytte de rettigheder, som tilkommer udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender,

er blevet enige om følgende