Legislator Case Law & Legislation
L19660004764 DK

Bekendtgørelse af erstatningsoverenskomst med Den forenede arabiske Republik af 12. juni 1965.

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1966 47 Valid

Artikel 1

Danmarks udenrigsministerium udsteder til fysiske og juridiske personer, således som defineret i overenskomstens artikel I, der har til hensigt at lade erstatninger i henhold til overenskomstens artikel II transferere, en attest i overensstemmelse med det mønster(* 1), der er bilagt nærværende protokol, til bevidnelse af, at betingelserne i overenskomstens artikel I er opfyldt.

Hvis oplysninger vedrørende danske goder, rettigheder og interesser, der opført på denne attest, måtte blive bestridt af Den forenede arabiske Republik og spørgsmålet ikke måtte kunne ordnes ad diplomatisk vej, skal det forelægges for den i overenskomstens artikel IX forudsete blandede kommission.

Bekendtgørelse (international) 1966 47 Valid

Artikel 2

For at sætte Ægyptens Centralbank i stand til at kreditere den i overenskomstens artikel IV nævnte specialkonto med de beløb, der skyldes hver enkelt dansk fordringshaver (fysiske eller juridiske personer) anvendes følgende fremgangsmåde

a) Den danske fordringshavers værdipapirer, som repræsenterer de goder, rettigheder og interesser, der er opregnet i den i nærværende protokols artikel 1 nævnte attest, skal deponeres i en forretningsbank i Den forenede arabiske Republik; de skal ledsages af alle sådanne dokumenter, der i almindelighed fordres i bankanliggender til bevis af fordringshaverens ejendomsret.

b) Forretningsbanken giver attesten påtegning om værdien af disse goder, rettigheder og interesser i overensstemmelse med Den forenede arabiske Republiks herom gældende lovgivning.

c) Attesten, påført den danske fordringshavers formelle andragende, forelægges (i tre eksemplarer) af forretningsbanken i Den forenede arabiske Republik for departementet for valutakontrol.

d) Efter at have undersøgt og godkendt andragendet sender departementet for valutakontrol et eksemplar af teksten til Ægyptens Centralbank og et eksemplar til forretningsbanken.

e) Efter fra forretningsbanken at have modtaget de værdipapirer, der repræsenterer de i attesten nævnte goder, rettigheder og interesser, fører Ægyptens Centralbank 65% af værdien til kredit for den ovenfor nævnte specialkonto.

Bekendtgørelse (international) 1966 47 Valid

Artikel 3

Ægyptens Centralbank åbnes i Danmarks Nationalbanks navn den i overenskomstens artikel IV forudsete specialkonto i ægyptiske pund. Denne konto krediteres med 65% af de erstatninger, der skyldes i overensstemmelse med overenskomstens artikel II, så snart deres værdi er fastsat. Ægyptens Centralbank underretter nævnte bank om betalingerne, efterhånden som disse finder sted; dens advis,er (i to eksemplarer) ledsages af en afregning (ligeledes i to eksemplarer) i overensstemmelse med vedlagte mønster, af de goder, rettigheder og interesser, der er erstattet.

Hvis et andragende fremsat i overensstemmelse med nærværende protokols artikel 2 omfatter værdier, for hvilke erstatningsbeløbene endnu ikke kan fastsættes på tidspunktet for andragendets fremsættelse, krediteres disse erstatningsbeløb specialkontoen efterhånden som de fastsættes.

Bekendtgørelse (international) 1966 47 Valid

Artikel 4

Ægyptens Centralbank åbner i Danmarks Nationalbanks navn to ikke-rentebærende underkonti, for hvilke bestemmelserne i overenskomstens artikel VIII finder anvendelse: »underkonto T« (turisme samt tekniske og videnskabelige kontorer) i ægyptiske pund og *underkonto M' (varer) i danske kroner.

Debet- og kreditposteringerne på underkonto M foretages til den af Ægyptens Centralbank offentliggjorte kurs for danske kroner, baseret på det i overenskomstens artikel VIII nævnte værdiforhold.

Bekendtgørelse (international) 1966 47 Valid

Artikel 5

For det første aftaleår, hvis begyndelse beregnes fra den første dag i den måned, der følger efter overenskomstens ikrafttrædelsesdato, svarer kvoten til en ottendedel af det i overenskomstens artikel III nævnte beløb, reduceret til 65%: De til specialkontoen foretagne indbetalinger skal fordeles fuldstændig og omgående i lige dele i ægyptiske pund til kredit for underkonto T og i danske kroner til kredit for underkonto M, indtil forannævnte kvote er opfyldt.

For hvert følgende aftaleår svarer den årlige kvote ligeledes til en ottendedel af det i overenskomstens artikel III nævnte beløb, reduceret til 65%. I givet fald tillægges den ikke benyttede saldo af kvoten for det forudgående aftaleår. Kvotens beløb frigives den første dag i hvert aftaleår og godskrives fra specialkontoen, inden for de til rådighed værende midler, i lige dele underkonto T i ægyptiske pund og underkonto M i danske kroner.

Bekendtgørelse (international) 1966 47 Valid

Artikel 6

Det på underkonto T indestående beløb tjener til fuldstændig betaling af danske turisters udgifter og af udgifter til danske tekniske og videnskabelige kontorer i Den forenede arabiske Republik. Det på underkonto M indestående beløb tjener til betaling af 15% af import til Danmark af visse varer med opringelse i Den forenede arabiske Republik, med undtagelse af bomuld, ris og olie.

Danmarks Nationalbank tilstiller Ægyptens Centralbank betalingsordrer, som denne udfører til Debet for henholdsvis underkonto T eller underkonto M.

Udfærdiget i to eksemplarer i Kairo den 12. juni 1965.

For Kongeriget Danmarks

regering

Jørgen Adamsen

For Den forenede arabiske

Republiks regering

Zakaria M. Tawfik

FORMANDEN FOR

DEN FORENEDE ARABISKE REPUBLIKS

DELEGATION

Kairo, den 12. juni 1965

Hr. formand,

Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres brev af dags dato, der lyder som følger.

»Idet jeg henviser til den i dag undertegnede overenskomst mellem Kongeriget Danmark og Den forenede arabiske Republik vedrørende erstatning for danske interesser, og navnlig til denne overenskomsts artikel I, har jeg den ære at meddele Dem følgende

Såfremt der mod enhver forventning opstår tvistigheder med hensyn til fysiske personers legitimation, og de ikke kan afgøres ad diplomatisk vej, skal sådanne tvistigheder forelægges den i overenskomstens artikel IX forudsete blandede kommission.

For så vidt angår fysiske personers indfødsret er der enighed om, at personer med dobbelt dansk og ægyptisk indfødsret er helt undtaget overenskomstens anvendelse. I tilfælde af sammenfald mellem dansk indfødsret og en ikke-ægyptisk indfødsret vil man som danske i overenskomstens forstand kun anse de personer, hos hvilke den danske indfødsret kan betegnes som fremherskende eller effektiv. I påkommende tilfælde er den danske delegation indstillet på at anerkende den udenlandske indfødsret som fremherskende, når en person har erhvervet udenlandsk indfødsret på sin egen udtrykkelige anmodning.

Jeg ville være Dem taknemmelig for over for mig at ville bekræfte Deres indforståelse med foranstående.«

Jeg bekræfter over for Dem min indforståelse med foranstående.

Modtag, hr. formand, forsikringen om min højagtelse.

FORMANDEN FOR DEN FORENEDE

ARABISKE REPUBLIKS DELEGATION

Zakaria M. Tawfik

Formanden for

den danske delegation,

Kairo.

Overenskomsten er trådt i kraft den 10. april 1966 ved udvekslingen

af de i artikel XI nævnte tilkendegivelser.

Udenrigsministeriet, den 11. juli 1966.

J.O. Krag.

Bekendtgørelse (international) 1966 47 Valid

Bekendtgørelse af erstatningsoverenskomst med Den forenede arabiske Republik af 12. juni 1965.

Den 12. juni 1965 er der i Kairo afsluttet følgende overenskomst med tilhørende anvendelsesprotokol og brevveksling mellem Danmark og Den forenede arabiske Republik om erstatning for danske interesser

OVERENSKOMST MELLEM KONGERIGET DANMARK OG DEN FORENEDE ARABISKE REPUBLIK OM ERSTATNING FOR DANSKE INTERESSER

Kongeriget Danmarks regering

og

Den forenede arabiske Republiks regering,

der ønsker fuldstændigt og endeligt at regulere erstatningen for danske interesser,der er berørt af de af nærværende overenskomst omfattede nationaliseringsforanstaltninger og andre i Den forenede arabiske Republik vedtagne foranstaltninger af restriktiv karakter,

er enedes om følgende bestemmelser

Artikel I

Stk. 1. Med henblik på nærværende overenskomst skal som danske goder, rettigheder og interesser anses de goder, rettigheder og interesser, der tilhører fysiske personer, som har dansk indfødsret, såvel som juridiske personer med overvejende danske interesser og med hjemsted i Danmark.

Stk. 2. Med henblik på nærværende overenskomst skal fysiske personers danske indfødsret og juridiske personers danske karakter have bestået fra datoen for den foranstaltning, der har berørt deres goder, rettigheder og interesser, indtil datoen for afslutningen af nærværende overenskomst.

Artikel II

Den forenede arabiske Republiks regering betaler erstatninger for de danske goder, rettigheder og interesser, der er blevet berørt af de i Den forenede arabiske Republik trufne og nedenfor opregnede foranstaltninger

a) for så vidt angår nationaliseringer, ved love bekendtgjort siden 1960, især ved følgende love

Lov nr. 40, 285 og 288 af 1960; lov nr. 71 ændret ved lov nr. 120; love nr. 110, 117, 118, 119 og 180 af 1961; love nr. 38, 51, 67, 72, 78, 148 og 157 af 1963;

b) for så vidt angår sekvestreringer, ved de i medfør af lov nr. 162 af 1958 udstedte proklamationer samt ved lov nr. 150 af 1964.

Artikel III

I henhold til de skøn, der har været foretaget fra begge sider, udgør værdien af de danske goder, rettigheder og interesser, der er berørt af de i artikel II ovenfor nævnte foranstaltninger, og som er genstand for nærværende overenskomst, tilnærmelsesvis 400.000 ægyptiske pund. Berettigelsen af danske statsborgeres krav skal afgøres på grundlag af nationaliserede værdipapirer eller certifikater og/eller obligationer, der er udstedt i medfør af de i artikel II nævnte love, eller, i mangel heraf, ved andre egnede bevismidler. Der består følgelig enighed om, at det i nærværende artikel nævnte beløb ikke er endeligt, og at det blive fastsat inden for rammen af nærværende overenskomst på grundlag af de danske statsborgeres behørigt underbyggede krav.

Artikel IV

Stk. 1. Efter anmodning af fysiske personer med dansk indfødsret såvel som a f juridiske personer af dansk karakter indbetaler Den forenede arabiske Republiks myndigheder erstatninger, der tilkommer disse personer overensstemmende med de i artikel II ovenfor nævnte love, på en ikke-rentebærende specialkonto med 65% med henblik på overførsel af erstatningerne i Danmark. Den nævnte konto vil blive åbnet i Ægyptens Centralbank.

Stk. 2. De omhandlede anmodninger skal være fremsat inden et år fra overenskomstens ikrafttræden at regne.

Stk. 3. Danske statsborgere bosiddende i Den forenede arabiske Republik vil kunne drage fordel af de i nærværende overenskomst forudsete bestemmelser om overførsel, såsnart de har andraget om status som ikke-bosiddende; det pågældende andragende skal være fremsat senest et år inden overenskomstens udløb.

Stk. 4. Efter indbetaling af samtlige en dansk fordringshaver tilkommende erstatninger til den i stk. 1 omhandlede specialkonto vil den danske regering på sine egne vegne og på fordringshaverens vegne anse de krav, der har givet anledning til den omhandlede indbetaling, for endeligt regulerede.

Indbetalingen vil således have frigørende virkning for Den forenede arabiske Republiks regering med hensyn til den pågældende danske fordringshaver for så vidt angår alle hans krav, der udspringer af anvendelsen af de i nærværende overenskomsts artikel II opregnede love og foranstaltninger eller er baseret på disse love og foranstaltninger. Artikel V

Stk. 1. Overforselen til Danmark af de beløb, der er indbetalt til

den i nærværende overenskomsts artikel IV forudsete specialkonto,

gennemføres på følgende måde

- en sum svarende til halvdelen af disse beløb vil kunne benyttes til fuldstændig betaling af danske turisters udgifter og af udgifter til danske tekniske og videnskabelige kontorer i Den forenede arabiske Republik,

- en sum svarende til den anden halvdel af disse beløb vil kunne benyttes til betaling af indtil 15% af værdien af visse varer, som har deres oprindelse i Den forenede arabiske Republik (med undtagelse af bomuld, ris og olie), og som er indført til forbrug i det danske marked.

Stk. 2. Under nærværende overenskomsts gyldighedsperiode vil en kvote på et lige stort beløb blive stillet til rådighed for hvert aftaleår. Denne kvote vil blive frigivet den første dag af hver årsperiode. Såfremt kvoten ikke måtte blive udnyttet fuldstændigt, vil restbeløbet blive tillagt den følgende årlige kvote.

Artikel Vi

Bevægelserne på specialkontoen skal være fritaget for alle overførselsgebyrer og -afgifter.

Artikel VII

Bestemmelserne i nærværende overenskomst skal være gennemført inden en frist på otte år.

Artikel VIII

For alle erstatninger, der skal indbetales til den i artikel IV nævnte specialkonto, såvel som for det på denne konto indestående beløb, skal værdien af det ægyptiske pund med henblik på denne overenskomst modsvare 2,30 US dollars (to dollars og tredive cents).

Artikel IX

Der oprettes en blandet kommission til at overvåge gennemførelsen af nærværende overenskomst og til i givet fald at træffe de nødvendige forholdsregler for at sikre, at dens bestemmelser fungerer tilfredsstillende. Kommissionen træder sammen på begæring af enhver af de to regeringer.

Artikel X

Bestemmelserne i de erstatningsaftaler, som Den forenede arabiske Republik måtte afslutte med tredjelande, finder anvendelse i stedet for bestemmelserne i nærværende overenskomst, hvis de er gunstige.

Artikel XI

Nærværende overenskomst træder i kraft på dagen for udveksling af tilkendegivelser, der bekræfter, at de nødvendige forfatningsmæssige fremgangsmåder er iagttaget på begge sider.

Udfærdiget i to eksemplarer i Kairo den 12. juni 1965.

Jørgen Adamsen

For Kongeriget Danmarks

regering

Zakaria M. Tawfik

For Den forenede arabiske

Republiks regering

ANVENDELSESPROTOKOL

Vedrørende overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Den forenede arabiske Republik angående erstatning for danske interesser

Indgået i Kairo den 12. juni 1965

For at lette anvendelsen af overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Den forenede arabiske Republik vedrørende erstatninger for danske interesser (herefter benævnt overenskomsten) er Kongeriget Danmarks regering og Den forenede arabiske Republiks regering enedes om følgende bestemmelser

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →