Bekendtgørelse om aftale med Amerikas forenede Stater vedrørende betaling af visse udgifter i forbindelse med samarbejdet på forsvarets område.
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om aftale med Amerikas forenede Stater vedrørende betaling af visse udgifter i forbindelse med samarbejdet på forsvarets område.
Ved en i København mellem udenrigsministeriet i Amerikas forenede Staters ambassade stedfunden noteveksling af 13. december 1965-17. januar 1966 er der truffet aftale om følgende tillæg til bilag A til den i bekendtgørelse nr. 14. af 20. februar 1950, Lovtidende C, omhandlede overenskomst af 27. januar 1950 om gensidig bistand på forsvarets område
Tillæg til bilag A.
Til iværksættelse af bestemmelserne i artikel V, stk. 1, i overenskomsten om gensidig bistand på forsvarets område vil den danske regering, når De forenede Staters ambassade i København anmoder derom, indbetale danske kroner til et samlet beløb af 2.313.812 kr. på den af ambassaden udpegede konto til dækning af de kontorholdsudgifter o.lign. i Danmark, som ambassaden på De forenede Staters regerings vegne i tidsrummet fra 1. juli 1965 til 30. juni 1966 afholder i forbindelse med gennemførelsen af den pågældende overenskomst. En uudnyttet saldo på 305.263 kr. fra de af den danske regering for året 1. juli 1964 til 30. juni 1965 beløb fradrages det ovennævnte beløb.
Udenrigsministeriet, den 18. marts 1966.
F. M.
Paul Fischer.
Ingen