Legislator Case Law & Legislation
L19660001364 DK

Bekendtgørelse nr. 13 af 24. februar 1966 af overenskomst af 14. april 1965 med Thailand til undgåelse af dobbeltbeskatning.

43 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (43)

Statutory Text (43 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede skattepligtige

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, som er bosiddende i den ene eller begge de kontraherende stater.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter, der udskrives på hver af de kontraherende staters, deres politiske underafdelingers eller lokale myndigheders vegne uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

2. Som indkomst- og formueskatter anses alle skatter, der pålignes på grundlag af hele indkomsten, hele formuen, eller dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af løsøre eller fast ejendom, skatter på det samlede beløb af gager eller lønninger udbetalt af foretagender, såvel som skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke denne overenskomst finder anvendelse, er især

(a) I Thailand: (1) Indkomstskatten; (2) skatten til fremme af kommunal udvikling. (b) I Danmark: (1) Indkomstskatterne til staten; (2) de kommunale indkomstskatter; (3) formueskatter til staten. 4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der fremtidig måtte blive pålagt som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. Ved slutningen af hvert år skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater give hinanden underretning om betydningsfulde ændringer, som er blevet foretaget i deres respektive skattelove.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

KAPITEL II Definitioner Artikel 3

Almindelige definitioner

1. I denne overenskomst skal nedenstående udtryk, hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, have følgende betydning

(a) Udtrykket "Thailand" betyder Kongeriget Thailand;

(b) udtrykket "Danmark" betyder Kongeriget Danmark undtagen Færøerne og Grønland;

(c) udtrykkene "en af de kontraherende stater" og "den anden kontraherende stat" betyder Thailand eller Danmark, alt efter hvad sammenhængen kræver;

(d) udtrykket "person" indbefatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

(e) udtrykket "selskab" betyder enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person i henhold til den herom gældende lovgivning i den ene eller begge de kontraherende stater, og indbefatter enhver gruppe eller sammenslutning af personer, som beskattes på væsentlig samme måde som en juridisk person;

(f) udtrykkene "foretagende i en af de kontraherende stater" og "foretagende i den anden kontraherende stat" betyder henholdsvis et foretagende, der drives af en person, som er bosiddende i en af de kontraherende stater, og et foretagende, der drives af en person, som er bosiddende i den anden kontraherende stat;

(g) udtrykket "kompetente myndigheder" betyder

(1) i Thailand, finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

(2) i Danmark, finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne overenskomst i en af de kontraherende stater skal ethvert udtryk, som ikke på anden måde er defineret, og medmindre andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som det har i henhold til de i denne kontraherende stat gældende love om de skatter, der omfattes af overenskomsten.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

KAPITEL V

Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 4

Skattemæssig bopæl

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "bosiddende i en af de kontraherende stater" enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende forhold.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er bosiddende i begge de kontraherende stater, skal følgende regler gælde

(a) Han skal anses for at være bosiddende i den kontraherende stat, i hvilken han har en fast bolig til rådighed for sig. Såfremt han har en fast bolig til rådighed for sig i begge kontraherende stater, skal han anses for at være bosiddende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

(b) kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til rådighed for sig i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være bosiddende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholder sig;

(c) opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være bosiddende i den stat, i hvilken han er statsborger;

(d) er han statsborger i begge de kontraherende stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, vil de kompetente myndigheder i de to kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor et selskab efter bestemmelserne i stykke 1 er bosiddende i begge de kontraherende stater, skal det anses for at være bosiddende i den kontraherende stat, i hvilken det er indregistreret, eller i henhold til hvis lovgivning det har status som et selskab. Hvis selskabet også efter dette kriterium er bosiddende i begge de kontraherende stater, skal det anses for at være bosiddende i den kontraherende stat, i hvilken dets virkelige ledelse har sit sæde.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast driftssted" et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket "fast driftssted" skal navnlig indbefatte

(a) et sted, hvorfra foretagendet ledes;

(b) en filial;

(c) et kontor;

(d) en fabrik;

(e) et værksted;

(f) et varehus;

(g) en grube, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. Udtrykket "fast driftssted" skal ikke indbefatte

(a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring eller udstilling af varer tilhørende foretagendet,

(b) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet,

(c) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til videnskabelig forskning eller til udøvelse af lignende virksomhed, der for foretagendet er af forberedende eller hjælpende art.

4. Et foretagende i en af de kontraherende stater skal anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, såfremt det

(a) i denne anden stat udfører et anlægs-, installations- eller monteringsarbejde eller lignende arbejde, hvis varighed overskrider tre måneder;

(b) i denne anden stat udøver virksomhed bestående i formidling af engagementer af de i artikel 16 omtalte professionelle kunstnere.

5. En person, som udfører virksomhed i en af de kontraherende stater for et foretagende i den anden kontraherende stat - med undtagelse af en sådan uafhængig mægler, som omhandles i stykke 6 - skal anses for fast driftssted i den førstnævnte stat, men dog kun såfremt

(a) han i denne førstnævnte stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at forhandle om og indgå kontrakter for foretagendet eller på dettes vegne, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet; eller

(b) han i denne førstnævnte stat sædvanligvis opretholder et foretagendet tilhørende varelager, fra hvilket han regelmæssigt udleverer varer for foretagendet eller på dettes vegne; eller

(c) han i denne førstnævnte stat sædvanligvis tilvejebringer ordrer udelukkende eller så godt som udelukkende for det pågældende foretagende eller for dette foretagende tilligemed andre foretagender, som kontrolleres af dette eller har kontrollerende indflydelse på det.

6. En helt uafhængig mægler, der udelukkende optræder som mellemmand mellem et foretagende i en af de kontraherende stater og en forventet kunde i den anden kontraherende stat, skal ikke anses for fast driftssted i denne anden stat.

7. Den omstændighed, at et selskab bosiddende i en af de kontraherende stater behersker eller beherskes af et selskab bosiddende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver forretningsvirksomhed i den anden stat, skal ikke i sig selv bevirke, at noget af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet selskab.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst af fast ejendom kan beskattes i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i overensstemmelse med lovgivningen i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende. Begrebet skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og inventar, der anvendes i landbrug og skovbrug, rettigheder, på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe, både og luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 finder anvendelse på indkomst, der erhverves ved direkte brug, udlejning eller ved enhver anden form for udnyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 finder også anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 7

Fortjeneste ved forretningsvirksomhed

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en af de kontraherende stater kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver forretning i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan forretning, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til det faste driftssted.

2. I tilfælde, hvor et foretagende i en af de kontraherende stater driver forretning i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, skal der i hver af de kontraherende stater til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende betingelser, og som under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage udgifter, som er afholdt til bedste for det faste driftssted, herunder bestyrelses- og øvrige almindelige administrationsudgifter, hvad enten de afholdes i den stat, hvor det pågældende faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. I det omfang det har været sædvane i en af de kontraherende stater at beregne den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på basis af en vis rimelig procentdel af foretagendets bruttoindtægt eller på basis af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 hindre den pågældende stat i at beregne den skattepligtige fortjeneste ved hjælp af en sådan metode. Den anvendte metode skal imidlertid være af en sådan art, at den fører til resultater, der er i overensstemmelse med de principper, som er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget vareindkøb for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metoder år for år, medmindre der er gode og fyldestgørende grunde for det modsatte.

7. Hvor fortjeneste indeholder indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste ved luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken den virkelige ledelse har sit sæde.

2. Fortjeneste ved skibsfartsvirksomhed i international trafik, der udøves af et foretagende, som har en virkelig ledelse i en af de kontraherende stater, kan beskattes i den anden kontraherende stat, men den i denne anden stat pålignede skat skal reduceres med et beløb svarende til 50% heraf.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal også gælde i tilfælde, hvor luftfartsforetagender er deltagere i pool-aftaler af en hvilken som helst art.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 9

Associerede foretagender

I tilfælde, hvor

(a) et foretagende i en af de kontraherende stater direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

(b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af både et foretagende i den ene af de kontraherende stater og et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 10

Udbytter

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er bosiddende i en af de kontraherende stater, til en person, som er bosiddende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i den førstnævnte stat; dog må skatten af udbytte ikke overstige 20% i tilfælde, hvor et selskab, som er bosiddende i en af de kontraherende stater, udbetaler udbytte til et selskab, som er bosiddende i den anden kontraherende stat, og som ejer mere end 25% af de aktier i det førstnævnte selskab, som under alle omstændigheder har fuld stemmeret.

2. Såfremt et selskab, som er bosiddende i en af de kontraherende stater, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra kilder inden for den anden kontraherende stat, skal der ikke i denne anden stat kunne pålægges nogen form for skatter på udbytter, som udbetales af selskabet til personer, der ikke er bosiddende i denne anden stat, eller nogen skat i form af skat af selskabet af ikke udloddet fortjeneste, uanset om disse udbytter eller ikke udloddede fortjenester helt eller delvis repræsenterer således oppebårne fortjenester eller indkomst.

3. Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier eller kapitalandele i et selskab, men indbefatter ikke indkomst af gældsbeviser.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 11

Renter

1. Renter af obligationer, gældsbeviser, forskrivninger eller en hvilken som helst anden form for gæld kan beskattes i den kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører.

2. Renter, der oppebæres af regeringen (herunder en lokal regering) i en af de kontraherende stater, skal være undtaget fra beskatning i den anden kontraherende stat.

3. Renter, der oppebæres af et pengeinstitut, som ejes fuldt ud af en af de kontraherende stater, skal være undtaget fra beskatning i den anden kontraherende stat.

4. Renter skal anses for at hidrøre fra en af de kontraherende stater, såfremt de udbetales af den pågældende stat selv eller en politisk underafdeling deraf, en lokal myndighed deri eller en i den pågældende stat bosiddende person. Såfremt den person, der betaler renten, hvad enten den pågældende er bosiddende i en af de kontraherende stater eller ikke, imidlertid i en af disse stater har et fast driftssted, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, blev stiftet, og renteudgiften afholdes af det pågældende faste driftssted, skal en sådan rente anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende.

5. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager renten, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at den erlagte rente i betragtning af gældens størrelse overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en af de kontraherende stater, kan beskattes i denne stat, men den skat, der pålægges, må ikke overstige 15% af bruttobeløbet af royaltien.

2. Udtrykket "royalties" betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at benytte enhver forfatterret, enhver ret til kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at benytte oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

3. Indkomst hidrørende fra salg af de i stykke 2 omhandlede rettigheder eller ejendele kan beskattes i den kontraherende stat, hvorfra indkomsten hidrører, men den skat, der pålægges, må ikke overstige 15% af bruttobeløbet af indkomsten.

4. Royalties og den i stykke 3 omhandlede indkomst skal anses for at hidrøre fra en af de kontraherende stater, såfremt de erlægges af den pågældende stat selv, en politisk underafdeling eller en lokal myndighed eller af en i den pågældende stat bosiddende person. Såfremt den person, der erlægger royaltien, hvad enten den pågældende er bosiddende i en af de kontraherende stater eller ikke, imidlertid i en af disse stater har et fast driftssted, af hvilket royaltien er erlagt, skal sådan royalty anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende.

5. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor den i en af de kontraherende stater bosiddende modtager af royaltien har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, fra hvilken royaltien hidrører, såfremt den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for royaltien, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager royaltien, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at den erlagte royalty i betragtning af den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken royaltien erlægges, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af det erlagte beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 13

Fortjeneste ved afhændelse af formuegenstande

1. Fortjeneste, der opnås ved afhændelse af fast ejendom - som defineret i artikel 6, stykke 2 - kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken sådan ejendom er beliggende.

2. Fortjeneste, der opnås ved afhændelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af selve det faste driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), kan beskattes i den anden stat. Fortjeneste ved afhændelse af aktiver af den i artikel 22, stykke 3, omhandlede art kan dog kun beskattes i den kontraherende stat, der i henhold til den nævnte artikel har beskatningsretten til de omhandlede aktiver.

3. Fortjeneste, der opnås ved afhændelse af andre aktiver end de i stykke 1 og 2 i denne artikel og i artikel 12, stykke 2, omhandlede, kan kun beskattes i den stat, hvor afhænderen er bosiddende.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 14

Personlige tjenesteydelser

1. Med undtagelse af bestemmelserne i artiklerne 15, 17 og 18 kan gage, løn og andet lignende vederlag for personlige (herunder faglige) tjenesteydelser, oppebåret af en person, som er bosiddende i en af de kontraherende stater, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan vederlaget beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er bosiddende i en af de kontraherende stater, oppebærer for tjenesteydelser, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat i tilfælde, hvor

(a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for skatteåret, og

(b) tjenesteydelserne udføres for en i den førstnævnte stat bosiddende person eller på dennes vegne, og

(c) vederlaget ikke er trukket fra en fortjeneste, der kan beskattes i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde, der udføres om bord på et skib eller et luftfartøj i international trafik, kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 15

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er bosiddende i en af de kontraherende stater, i hans egenskab af medlem af en bestyrelse for et selskab, der er bosiddende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 16

Kunstnere og sportsfolk

Uanset hvad der iøvrigt er fastsat i artikel 14, kan indkomst, som erhverves af professionelle kunstnere, således f.eks. af teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstnere og musikere samt af sportsfolk, for deres i denne egenskab udøvede virksomhed, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken denne virksomhed er udøvet.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 17

Pensioner

1. Indkomst i form af pensioner eller andet vederlag, der udbetales for tidligere tjenesteydelser, og som hidrører fra en af de kontraherende stater og udbetales til en i den anden kontraherende stat bosiddende person, kan beskattes i den førstnævnte stat.

2. Indkomst i form af pensioner eller andet vederlag, der udbetales for tidligere tjenesteydelser, skal anses for at hidrøre fra en af de kontraherende stater, såfremt den udbetales af den pågældende stat selv, en politisk underafdeling eller en lokal myndighed eller af en i den pågældende stat bosiddende person. Såfremt den person, der udbetaler den omhandlede indkomst, hvad enten den pågældende person er bosiddende i en af de kontraherende stater eller ikke, imidlertid har et fast driftssted i en af disse stater, og den omhandlede indkomst er fratrukket fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted, skal indkomsten anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 18

Offentlige hverv

1. Vederlag, der udbetales direkte af, eller af fonds oprettet af, en af de kontraherende stater eller af en politisk underafdeling eller af en lokal myndighed, til en fysisk person for varetagelsen af hverv i denne stats eller underafdelings eller lokale myndigheds tjeneste, kan beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 skal finde anvendelse på vederlag, der udbetales for tjenesteydelser i forbindelse med næring eller forretning, der drives af en af de kontraherende stater eller af en politisk underafdeling eller af en lokal myndighed.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 19

Studerende

En i en af de kontraherende stater bosiddende person, som midlertidigt besøger den anden kontraherende stat udelukkende

(a) som studerende ved et universitet, et gymnasium eller en skole i denne anden stat,

(b) som lærling, eller

(c) som nyder af et stipendium, en bevilling eller anden understøttelse, som en institution med religiøst, velgørende, videnskabeligt eller pædagogisk formål har tildelt den pågældende hovedsagelig som hjælp til studier eller forskning,

skal ikke beskattes i denne anden stat af penge og understøttelser,som han modtager til sit ophold, undervisning eller uddannelse, eller af legater. Tilsvarende gælder beløb, der udbetales som vederlag for tjenesteydelser, udført i denne anden stat, forudsat at disse tjenesteydelser har forbindelse med hans studier eller uddannelse eller er nødvendige for hans ophold. Den i foranstående punktum indeholdte bestemmelse skal dog ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor studierne eller uddannelsen er af underordnet betydning i forhold til de tjenesteydelser, for hvilke det omhandlede vederlag er ydet.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 20

Professorer, lærere og videnskabsmænd

En i en af de kontraherende stater bosiddende person, som efter indbydelse af et universitet, et gymnasium eller en anden institution for højere uddannelse eller videnskabelig forskning i den anden kontraherende stat besøger denne anden stat udelukkende for i et tidsrum af ikke over to år at undervise eller drive videnskabelig forskning ved en sådan institution, må ikke beskattes i denne anden stat af sit vederlag for sådan undervisning eller forskning.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 21

Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt

Indkomster, der oppebæres af en i en af de kontraherende stater bosiddende person, og som ikke er udtrykkeligt omtalt i de forudgående artikler i overenskomsten, kan beskattes i den stat, hvorfra indkomsten hidrører.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 22

Formue

1. Formue bestående i fast ejendom - som defineret i artikel 6, stykke 2 - kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Med undtagelse af bestemmelserne i stykke 1 kan formue, bestående i aktiver, der udgør en del af erhvervsformuen i et foretagendes faste driftssted, beskattes i den af de kontraherende stater, i hvilken det faste driftssted er beliggende.

3. Skibe og luftfartøjer i international trafik og aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som anvendes i sådan skibs- og luftfartsvirksomhed, kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4. Alle andre arter af formue, tilhørende en person, som er bosiddende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne stat.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 23

Exemption- og creditmetoder

1. I tilfælde, hvor en person, der er bosiddende i en af de kontraherende stater, oppebærer indkomst eller ejer formue, som - i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i den anden kontraherende stat, skal den førstnævnte stat - med undtagelse af bestemmelserne i stykke 2 - fritage sådan indkomst eller formue for beskatning, men kan ved beregningen af skatten af den pågældende persons øvrige indkomst eller formue anvende den skattesats, som skulle have været bragt i anvendelse, såfremt den for beskatning fritagne indkomst eller formue ikke var blevet fritaget som nævnt.

2. I tilfælde, hvor en person, der er bosiddende i en af de kontraherende stater, oppebærer indkomst, som - i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8, stykke 2, og artikel 12, stykke 1 og 3 - kan beskattes i den anden kontraherende stat, skal den førstnævnte stat indrømme som et fradrag i skatten af den pågældende persons indkomst et beløb lig med den i den anden stat betalte skat. Dette fradrag skal imidlertid ikke kunne overstige den del af skatten - således som denne er beregnet inden indrømmelsen af fradraget - som forholdsmæssigt falder på den indkomst, der er genstand for beskatning i den anden stat.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 24

Ikke-diskriminering

1. Statsborgerne i en af de kontraherende stater skal ikke i den anden kontraherende stat kunne underkastes nogen skat eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den skat og dermed forbundne krav, som statsborgerne i den anden stat under samme forhold er eller måtte blive underkastet.

2. Udtrykket "statsborgere" betyder

(a) alle fysiske personer, der har statsborgerret i en af de kontraherende stater;

(b) alle juridiske personer, interessentskaber og foreninger, der består i kraft af den gældende lovgivning i en af de kontraherende stater.

3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende stat, må ikke være ugunstigere i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der udøver samme virksomhed.

4. Foretagender i en af de kontraherende stater, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere i den anden stat bosiddende personer, skal ikke i den førstnævnte kontraherende stat kunne underkastes nogen skat eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den skat og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.

5. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en af de kontraherende stater til at tilstå personer, som er bosiddende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den indrømmer de personer, der er bosat inden for dens eget område som følge af personlig stilling eller forsørgerpligt over for familie.

6. Udtrykket "skat" betyder i denne artikel skatter af enhver art og betegnelse.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 25

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. Såfremt en i en af de kontraherende stater bosiddende person mener, at foranstaltninger trufne af en eller af begge de kontraherende stater for ham medfører eller vil medføre beskatning, som ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst, kan han - uanset hvilke fremgangsmåder der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning - indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er bosiddende.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved en gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden stat med den hensigt at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til forståelsen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også rådføre sig med hinanden for at undgå dobbetbeskatning i tilfælde, der ikke omhandles i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte kontakt med hinanden med henblik på at indgå aftaler i overensstemmelse med de foregående stykker. Såfremt det for at nå til enighed findes ønskeligt at have mundtlige forhandlinger, kan sådanne forhandlinger finde sted i en komitee bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 26

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af denne overenskomst og den interne lovgivning i de kontraherende stater vedrørende skatter, der omfattes af denne overenskomst, i det omfang den stedfindende beskatning er i overensstemmelse med denne overenskomst, eller for at forhindre skattesvig eller for praktiseringen af bestemmelser, der tager sigte på at forhindre omgåelser af skattepligten. Alle oplysninger, der således udveksles, skal behandles som hemmelige og må ikke meddeles til andre personer eller myndigheder end de, der er beskæftigede med påligningen, herunder afgørelsen af retsspørgsmål, eller opkrævningen af de skatter, som omfattes af denne overenskomst.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges nogen af de kontraherende stater pligt til

(a) at foretage forvaltningsakter, der strider mod dens eller den anden kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis;

(b) at meddele enkeltheder, hvorom oplysning ikke kan forlanges ifølge dens eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

(c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville kunne stride mod almene interesser (ordre public).

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 27

Diplomatiske og konsulære privilegier

Denne overenskomst berører ikke de skattefritagelser, som i kraft af folkerettens almindelige regler eller bestemmelser i særlige overenskomster tilkommer diplomatiske eller konsulære tjenestemænd.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 28

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med ændringer udvides til Færøerne og Grønland, for så vidt der i disse områder pålægges skatter af i alt væsentligt samme karakter som de i denne overenskomst omhandlede. Udvidelsen af overenskomsten og ændringerne heri skal fastsættes og aftales mellem de kontraherende regeringer i noter, der skal udveksles med dette formål.

2. Ophør af denne overenskomst i henhold til artikel 30 skal, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt mellem de to kontraherende regeringer, medføre ophør af anvendelsen af overenskomsten på ethvert område, hvortil den i henhold til denne artikel er blevet udvidet.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 29

Ikrafttræden

1. Denne overenskomst skal ratificeres, og ratifikationsinstrumenterne skal snarest muligt udveksles i Bangkok.

2. Denne overenskomst skal træde i kraft ved udvekslingen af ratifikationsinstrumenterne og skal have virkning

(a) Med hensyn til indkomstskatter, for indkomsten i de kalenderår eller regnskabsperioder, der begynder den eller efter den 1. januar i det kalenderår, i hvilket ratifikationsinstrumenterne er udvekslet.

(b) Med hensyn til formueskatter, for den skat, der skal betales den eller efter den 1. januar i det kalenderår, i hvilket ratifikationsinstrumenterne er udvekslet.

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Artikel 30

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en af de kontraherende stater. Enhver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten ad diplomatisk vej ved at give meddelelse om opsigelse mindst seks måneder før udgangen af et kalenderår efter året 1969. I så fald skal overenskomsten ophøre at have gyldighed

(a) Med hensyn til indkomstskatter, for indkomsten i de kalenderår eller regnskabsperioder, der begynder den eller efter den 1. januar i det kalenderår, der følger nærmest efter det, i hvilket meddelelsen er givet.

(b) Med hensyn til formueskatter, for den skat, der skal betales den eller efter den 1. januar i det kalenderår, der følger nærmest efter det, i hvilket meddelelsen er givet.

Til bekræftelse heraf..........

Ebbe Munck / Per Hækkerup

Bekendtgørelse (international) 1966 13 Historic

Bekendtgørelse nr. 13 af 24. februar 1966 af overenskomst af 14. april 1965 med Thailand til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Ved kgl. resolution af 28. juli 1965 har Danmark ratificeret den i Bangkok den 14. april 1965 undertegnede overenskomst mellem Danmark og Thailand til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat og formueskat. Overenskomsten har følgende ordlyd

OVERENSKOMST MELLEM DEN KONGELIGE REGERING I DANMARK OG DEN KONGELIGE REGERING I THAILAND TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING OG FORHINDRING AF BESKATNINGSUNDDRAGELSE FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKAT OG FORMUESKAT

Den kongelige regering i Danmark og den kongelige regering i Thailand,

der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat og formueskat,

er blevet enige om følgende bestemmelser

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →